Specineers

Efterårsstør i Blue Rock

Stør fiskeri har for mit vedkommende hidtil været ensbetydende med fiskeri i den varmere del af året, men da Peter Juul Hansen spørger, om jeg vil med ud og fiske efterårsstør, er jeg klar. Peter og jeg har aftalt at mødes ved Blue Rock Specimensø en fredag eftermiddag efter arbejde. Selvom vi er overgået til vintertid, kan vi nå at fiske i et par timer i dagslys, inden mørket falder på. Jeg ankommer lidt før Peter, da han blev opholdt af en snaksalig chef. Ikke lige det man har behov for, når man tripper for at komme på fisketur.

Vi har booket Blok 8, der grænser op til Blok 9, der uden tvivl er den mest populære blok ved Blue Rock. Den har fra starten fisket godt, og dette er blevet selvforstærkende. Blokken er ofte booket, og det gør, at der kontinuerligt bliver fodret i området, og derfor er der næsten garanti for, at der er fisk på pladsen. Da vi planlægger vores tur, er Blok 9 allerede booket, så vi håber på, at vi kan lokke lidt fisk til vores plads.

Grejet rigges til, agnene kastes ud og så er det ellers bare at vente på hug. Jeg er blevet lidt tørstig og åbner en dansk vand. Den er åbenbart blevet rystet godt i bilen, for der er overtryk og vandet sprøjter ud til alle sider. Fejrer du allerede i champagne? spørger Peter med et grin. Nu skal man jo ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, eller fejre sejren før den er i hus. Jeg håber ikke, at fiskeguderne tager mit lille uheld som et udtryk for, at jeg fejrer en fangst på forhånd, for så kan det hurtigt ende med hybris.

Peter og jeg sidder ved hver vores rodpod og holder øje med linerne. Pludselig rejser Peter sig og giver tilslag på en af hans stænger. Stangen bøjer godt af tyngden af fisken, og det er en forrygende fight han har gang i.

Det er en fisk med mange kræfter, for den er ikke bare lige sådan at udtrætte. Den tager flere lange og tunge udløb, før den kommer tættere på land. Her har Peter og fisken en nervepirrende stillingskrig kørende i et stykke tid. Peter får presset nogle meter line på hjulet, og lidt efter trækker fisken dem af igen.

Men efter nogen tids tovtrækkeri trækker lystfiskeren det længste strå, og fisken må se sig besejret. Vi lægger den store vejeslynge ned i vandkanten, og rutineret kaner Peter fisken op på slyngen. Herefter kan den nemt bæres op på den ventende afkrogningsmåtte. Det er en sibirisk stør, der vejer lidt over tyve kilo, der bliver turens første fisk.

Jeg sidder og holder øje med mine liner og ser en af dem bliver strammet op. Resolut griber jeg stangen for at give tilslag. I det jeg tager fat om fiskestangen og løfter den, rammer jeg en af de andre stænger med stor kraft, med det resultat, at den lander i vandet. Et kort øjeblik mærker jeg en fisk i den anden ende af linen, men så bliver linen slap.

Fisken er væk, og jeg kan så koncentrere mig om at bjærge stangen, der ligger i vandet. Jeg træder ud i vandet og synker straks et godt stykke ned i det bløde ler. Til trods for at armene pisker rundt som møllehjul, så ryger balancen sig en tur, og jeg må tage fra med den ene arm.

Der er kommet vand i den ene gummistøvle, og det ene jakkeærme kan vrides for en god tår vand. Det var noget af en uheldig start på min tur. Heldigvis er det en mild efterårsdag, så min vandgang får mig ikke til at fryse med det samme. Mens jeg får lagt de to stænger ud igen, lander Peter sin anden fisk i dag. Det er søens vel nok mindste fisk, der kommer på land. En hvid stør der ikke vejer meget over et kilo. Men sød det er den.

Fisk på stribe

Den lille fisk når lige at blive genudsat, og så er der hug igen. Det er en fisk af en helt anden kaliber, for den starter ud med at tage et kæmpe udløb, hvor linen bare bliver flået af hjulet. Fisken bliver ved at trække og trække, og det er nok en af de rigtig store fisk, der findes i Blue Rock. Efter ti minutters hård kamp er det hele slut, da linen bliver skåret over af et eller andet ude på bunden.

Stangen må rigges til på ny, og mens Peter arbejder med det, går jeg tilbage til mine egne stænger. Nogle sorte skyer trækker hen over søen, og i det fjerne ses en smuk regnbue. Alt i alt er det en lækker dag, men jeg kunne godt være den våde sok foruden.

Blue Rock har fejret sit ti års jubilæum i år, og jeg var blandt de heldige, der havde mulighed for at fiske i specimensøen før den åbnede. Dengang var der kun russiske stør i søen, og de største fisk vejede omkring tre kilo. Der er sket meget på de ti år, og den historie vil jeg gerne dele med jer her på Specineers.dk. Derfor har jeg aftalt at tage en snak om Blue Rocks historie med søens ejer Søren Wiggers (Denne historie bringes på et senere tidspunkt).

Søren og hans to døtre kommer ned til os, og mens pigerne render rundt og leger, sætter vi os på en bænk og begynder interviewet. Vi har ikke talt sammen i lang tid, da Peter har hug igen. Samtalen fortsætter noget tid, men da Peters fight med fisken trækker ud, må vi hellere gå hen og hjælpe ham.

Det viser sig at være en god ide, for fisken har en størrelse, som godt kan være en udfordring at håndtere alene. Ved fælles hjælp får vi støren ind over slyngen og bragt sikkert på land. Det er en fin hvid stør på ca. 30 kilo. Peter og jeg holder fisken, mens Søren agerer fotograf. Fisken genudsættes og vi genoptager vores snak.

Søren fortæller den spændende historie om Blue Rocks tilblivelse og udvikling. Jeg sidder femten meter fra mine stænger og ser flere gange, at et træk i linerne får svingerne til at hæve sig. Svingeren når vandret position, der lyder et bip fra bidmelderen, og fisken mærker modstanden fra hjulets spole.

Selvom bremsen står helt løst, giver den modstand nok til, at fisken dropper agnen. Ved de første hug løber jeg hen til mine stænger, men når jeg når derhen, er fiskene for længst væk. Der er ikke andet at gøre end at få færdiggjort interviewet og ellers håbe på, at der er en fisk der kroger sig selv.

Et kvarter efter Peters fangst af den hvide stør, har han hug igen. Fisken leverer en fin fight, men det er ikke en af søens store kæmper. Til gengæld er det Peters tredje stør art i dag, for det viser sig at være en adriaterstør.

Da Søren og jeg er færdige med vores snak, sætter jeg mig hen til mine stænger igen. Jeg har talt fem tilbud på stængerne, mens jeg var væk fra dem, så der er fisk inde på pladsen, hvor jeg fisker. Det kan nærmest kun være et spørgsmål om tid, før jeg har hug igen. Tyve minutter snegler sig afsted. Tyve minutter hvor jeg sidder i dyb koncentration og nedstirrer de små linebuer mellem topøjerne på stængerne og vandoverfladen.

Så falder hugget og tilslaget kommer et splitsekund senere. Sådan! råber Peter henne fra sin plads. Det føles som en god fisk, og jeg nyder virkelig fighten. Det er en fight, der har været ventetiden værd, og det skal blive spændende at se, hvilken art der kommer op.

Jeg har kun fanget tre af de ni forskellige størarter, der er i søen, så bare tanken om, at der kan være en ny art på vej til fiskecv´et, får pulsen til at stige. Bedst som jeg er ved at få fisken tæt på land, sker der det der ikke må ske. Linen bliver slap. For dælen da osse! Der er nogle ”farlige” rev på den plads vi fisker, og fisken har under fighten fået skåret linen over på en sten eller skarpe muslingeskaller.

Mørket sænker sig, og jeg sidder med en følelse af at være forfulgt af uheld. Kan fiskeguderne virkelig ikke kende forskel på dansk vand og champagne? Hvis der findes fiskeguder, så har de i hvert fald udset sig Peter som deres yndling i dag. Bedst som en regnbyge passerer os, kroger han en fisk, der i første udløb leder tankerne hen på en tunet ubåd.

Vild fight!

Med kræfter som et højhastighedstog og et temperament som en Pitbullterrier, leverer støren en sindssyg fight. Når fisken accelererer, må Peter holde fast omstangen med begge hænder, for det er enorme kræfter, der tumler rundt ude i mørket.

Dramatikken stiger, da fisken taget et udløb på langs med land og langt ind på vores naboers blok. Et par sekunder efter hyler to bidmeldere på Blok 9, og et par fiskere får travlt med at komme ud af deres bivyer. Vi råber til dem, at det er Peters fisk, der har krydset deres liner, og derefter foregår resten af fighten med tre sammenfiltrede liner og en hidsig stør midt i det hele. Da fisken endelig kan landes, viser det sig at være en viluga stør, som er en krydsning mellem en hvid stør og en beluga stør.

Vores naboer venter tålmodigt på, at vi får afkroget og fotograferet fisken. Efter genudsætning af den tredive kilo tunge stør, går vi i gang med at vikle linerne ud af hinanden. Fletline, der er filtret sammen, kan være noget rent djævelskab at få viklet ud, men det går dog noget lettere med de tykke liner, der bruges ved størfiskeri.

Der går mellem tyve og fyrre minutter mellem Peters fangster og ind imellem, er der fisk, der hugger, men som ikke bliver kroget. Vores naboer fanger nogle fisk, men slet ikke i det omfang, som Peter gør. Det virker nærmest som om alle søens stør står koncentreret, der hvor han fisker. Næste fisk på land hos Peter er en vestatlantisk stør.

Den bliver således dagens femte stør art for Peter. Den vestatlantiske stør er ikke blandt de største arter i søen, men det er til gengæld en af de flotteste. Benpladerne på ryggen har små skarpe spidser, og dette er et af kendetegnene for denne art.

Næste fisk er en adriater stør, og den efterfølges af endnu en sibirisk stør. De fleste af fiskene som Peter fanger, vejer mellem tyve og femogtyve kilo, så det er efterhånden en del kilo, der er kommet på land. Før hen skulle man havfiskeri eller trolle efter laks, hvis man skulle have mulighed for at fange fisk over tyve kilo. Nu kan man stå med fødderne på fast grund og fange fisk på tyve kilo, ja helt op til næsten 100 kilo!

Peter når ikke at kaste ud igen efter sin sidste fangst, før der er hug på en anden stang. Endnu engang er det en fisk med lidt større tyngde. Med ni forskellige stør arter i søen er det super spændende at se, hvad det er for en fisk, der kommer til syne, når man får dem tæt på land.

Denne gang er det en hvid stør i en fin kaliber, der må en tur på afkrogningsmåtten og få fjernet den modhageløse enkeltkrog. Med jævne mellemrum spinner jeg mine takcler ind og booster mine boilies med sardinolie for at give lidt ekstra attraktion ude i vandet. Men dette har ingen effekt, for der er absolut ingen aktivitet, der hvor jeg fisker. Det er der til gengæld på Peters plads, for næste fisk i hans flotte stime af fisk er endnu en vestatlantisk stør.

Der er nogle dage, hvor det bare spiller for én på en fisketur, og så er der dage hvor intet lykkes. Peter og jeg har hver en af dens slags dage i dag. Selvom jeg prøver at gøre de samme ting som Peter, så fanger jeg ikke fisk. Den opmærksomme læser har nok allerede bemærket, at jeg ikke har beskrevet hvordan vi fisker, hvilken agn vi bruger, og hvordan vi fodrer. Det er der en ganske god grund til, for i nærmeste fremtid kan du læse en artikel her på Specineers.dk, hvor Peter deler ud af alle sine tricks til størfiskeri. Ligeledes bringes en artikel, hvor du får hele historien om Blue Rock.

Turens sidste fisk tilfalder selvfølgelig Peter. Efter en fin fight, åbenbares en flot vestatlantisk stør i vandet foran os. Det er et flot eksemplar af denne art, siger Peter. Det er med garanti ny PR for mig.

Fisken skal selvfølgelig vejes, når det er potentiel ny rekord. Fisken vejer 15 kilo og er dermed ny personlig rekord for Peter. Samtidig er den kun et halvt kilo fra den gældende danske rekord for denne art. Et sandt pragteksemplar at slutte turen af med.

Det har været en hyggelig tur, selvom fordelingen af fisk har været MEGET skævt fordelt. Hvis det havde været en sportskonkurrence, havde der være tale om en rigtig snitter med cifrene 11-0..

Revanche

Sådan en tur kræver selvfølgelig revanche, så tre uger efter er vi på plads igen. Denne gang sidder vi på Blok 1, hvor vi fisker fra en lille ø. Det er en super lækker plads med dybt vand lige for fødderne af en. I dagens anledning har jeg medbragt kaffe i stedet for dansk vand, for lidt overtroisk har man vel lov at være.

Overtro eller ej, jeg har ikke mine tackler i vandet i mere end femten minutter, før jeg har det første hug. Efter en dejlig fight lander Peter en flot russisk stør for mig. Det er en russer af en helt anden kaliber end dem, jeg tidligere har fanget. Vægten viser 24 kilo og dermed ny PR for mig på denne art. Hvilken start det er på turen. Måske er det min dag i dag?

Man oplever nogle gange, at man fanger en fisk først på turen og så tror, at det bliver en vild fiskedag. Men efter den første fisk sker der så ikke mere. Sådan en dag tror vi, at vi er ramt ind i, for i lang tid sker der ikke noget. Efter en times tid har Peter hug, men han mister fisken kort før den er klar til landing. En halv time senere har han hug igen, og denne gang får han en russisk stør på land.

De næste to timer forløber uden et eneste hug. Det føles som en evighed, og vi kommer til at snakke om, hvor forvente vi egentlig er blevet. Peter har tidligere oplevet flere timer uden hug, for derefter at fange fire fisk på en time. Bedst som vi tror, at der ikke skal flere fisk på land i dag, fanger Peter en super flot stjernestør.

Det er i vores øjne en af de flotteste stør arter, man kan fange i Blue Rock. De sorte farvetegninger på dens hoved og det lange snudeskaft, gør den til noget helt specielt. Det er en af de mindre stør arter, men med sine ni kilo er det et rigtigt fint eksemplar.

En time senere pakker jeg grejet sammen og tager afsked med Peter. Han har besluttet at fortsætte lidt tid endnu. Ikke fordi han tror særlig meget på fiskeriet, men mere fordi han ikke gider at pakke sammen og slæbe alt grejet op til bilen.

Jeg når kun tredive meter væk fra pladsen, da jeg bliver stoppet af Peter, der råber at han har fisk. Hjemturen bliver derfor forsinket en smule, da jeg lige skal hjælpe ham med at lande en sibirisk stør. Vel hjemme modtager jeg senere på aftenen en besked fra Peter, hvor han beretter, at han har fanget yderligere to russiske stør.

Jeg kan kun konstatere, at den mand er uhyggelig med en fiskestang i hånden! Peter har kun dyrket størfiskeriet i et lille års tid, men alligevel har han et gennemsnit på over én fisk pr. time han fisker. Glæd jer til artiklen, hvor han velvilligt fortæller, hvordan han griber sit størfiskeri an!

>>>> Vind lækkert fiskegrej /læs fede fiskeartikler >>>>

Disse lækre grejpræmier er på højkant i Specineers.dk´adventskonkurrence. Følg linket over billedet.