Specineers

Stør og malle i Roskilde Fiskeland

Mallen har i mine øjne altid været omgærdet af en masse mystik. Dens lidt skumle udseende og placering helt til tops i fødekæden er medvirkende til, at mallen ofte får status som søernes monstre. Det er i sandhed en top predator og en spændende fisk.

Som artsfreak jagter jeg hele tiden nye arter, og mallen er en af dem, der står højt på ønskelisten i øjeblikket. Fisken har tidligere været naturligt udbredt forskellige steder i Danmark, men uddøde her for over hundrede år siden. En flok lystfiskere kæmper for at få mallen reintroduceret herhjemme, og deres arbejde udføres via foreningen Danske Mallefiskere.

Så mallen er mit primære mål, da Michael og jeg kører mod Roskilde Fiskeland efter arbejde en fredag i midten af september. Turen over Fyn og Sjælland går fint, selvom man kunne frygte kø kørsel, når man rammer myldretiden.

Vi har booket plads 6 fra fredag aften til søndag middag. Ved ankomsten hilser vi på vores nabofiskere på plads 7. De hedder begge to Michael, og der bliver joket lidt med, at det er nemt, at de kun skal huske navnet David, når tre ud af fire personer hedder Michael.

Michael med turens første fangst, en fin russisk stør.

Nu skal der fiskes, så vi får hurtigt pakket stænger ud, og får dem rigget til og agnet op. Pladsen har været fisket af nogle andre i de foregående dage, og det er ikke til at vide, hvor de har fordret, og hvor meget de har fodret. Så vi starter ud med at fodre forholdsvis sparsomt. Derefter pakker vi alt andet ud og får slået vores bivyer op.

Vores camp er på plads inden mørket falder på, og så kan vi sætte os godt tilrette i vores stole og nyde en kold fredagsøl. Der tikker en sms ind fra min kammerat Per Eghøj, der ønsker knæk og bræk og en kommentar om, at han håber, at vi lander the three amigos (stør, malle og karpe).

Agnene har været i vandet i lidt over en time, da en af Michaels bidmeldere giver lyd fra sig. Han får sig kæmpet ud af stolen og griber stangen og giver tilslag. I næste nu er turens første fight i gang, og efter lidt tovtrækkeri kan han lande en stør. Det er en russisk stør på omkring de ti kilo.

Michael får hurtigt landet nogle fine fisk!

Jeg tager et par billeder af fisken inden den genudsættes, og Michael får agnet op på ny. Han når knap nok at få sig sat tilrette før han har hug igen. Inden for tyve minutters fiskeri lander han således to fine russiske stør.

Sulten har efterhånden indfundet sig, så vi får tændt grillen op til en gang sen aftensmad. Michael giver den gas som grillmester, og på risten syder pølserne og brødene tager farve. For tredje gang høres en af Michaels bidmeldere, og jeg får overrakt pølsetangen som en stafet på hans vej ned mod stangen.

Fra min position ved grillen kan jeg se, at Michaels stang flexer godt, så det er nok ikke en lille fisk, der er for enden af linen. Efter et par minutters fight trækker fisken dog det længste strå og får sig vristet af krogen. I mellem tiden er maden blevet færdig, og vi nyder det simple måltid i skæret fra pandelamperne.

Sen aftensmad i skæret fra pandelamperne

En god fight!

Da vi fiskede ved Roskilde Fiskeland sidste år, var det mig der lagde godt ud med fangsterne. Jeg fangede flere fisk, før Michael overhovedet havde en kontakt. Denne gang er det stik modsat, og bedst som vi er ved at være færdige med spise, så har Michael hug igen.

Michael kæmper med fisken, og den megen aktivitet på hans stænger har fået vores naboer til at komme hen for at følge med. Vi står og hyggesnakker, mens Michael er spændt godt for. Mens han bakser med fisken, lægger jeg den store vejeslynge klar ved bredden. Vejeslyngen er nemlig super handy at lande fiskene på.

Midt under fighten er der pludselig hug på en af Michaels andre stænger, og jeg skynder mig hen og flår stangen ud af stangholderen. Man må sige, at det kører for Michael. To fisk på land og nu har han dobbelthug! Desværre for ham kan han ikke kæmpe med to fisk samtidigt…

Det er en stærk fisk, der kæmper for enden af linen på den stang, jeg står med. Den tager nogle vilde udløb, og det er bare en fed fight. Jeg har det dog lidt ambivalent med situationen, for på den ene side er det en lækker fight, men på den anden side er det jo i princippet Michaels fisk.

De ”to gange” Michael fra nabopladsen hjælper Michael med at lande hans fisk, mens jeg fortsat slider løs med dyret, der prøver at undslippe krogen. Efter en lang og tung fight må den dog give op og ved fælles hjælp, får vi landet en hvid stør, der får vægten til at falde i hak ved 28 kilo.

Er det min fangst når fisken huggede på Michaels stang? Uanset hvad leverede den hvide stør på 28 kilo en formidabel fight!

Jeg bliver helt i tvivl om, hvorvidt mine bidmeldere virker, for mens Michaels ditto bipper løs, er mine tavse som graven. Men en lille test viser, at de virker, som de skal, det er bare fiskene, der ikke gider at æde mine agn. Det er ved at være sengetid, men inden jeg kryber i soveposen, sætter jeg nye agn på og kaster ud igen. På den ene af stængerne agnes forfanget med en skalle i håbet om, at den måske kan friste en malle i løbet af natten.

Der er bare ikke noget bedre end at falde i søvn ude i naturen og med den spænding, der ligger i at man ikke ved, hvor meget eller hvor lidt man bliver ”forstyrret” af fisk i løbet af natten.

Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har sovet, da jeg vågner ved et højt bib. Det er receiveren, der givet lyd, og jeg er straks vågen. Nu er det spændende om der sker mere. Bib-bib, siger det igen, og på nul komma fem har jeg lagt soveposen bag mig og står med fiskestangen i hånden.

Tilslag – og fast fisk. Fisken rykker en lille smule med hovedet, men tager ingen udløb. Det tager ikke lang tid at få den halet ind, og da Michael råber om jeg skal have hjælp, fortæller jeg ham, at han bare kan sove videre. Det er en lille stør, der ikke vejer meget mere end et par kilo. Den får friheden igen, og jeg lægger mig til at sove videre.

I det spæde daggry lyder der noget bipperi, og i min halvvågne tilstand tror jeg først, at det er mit vækkeur. Men det er selvfølgelig en bidmelder, der indikerer et hug, så jeg kommer hurtigt på benene. Det er stangen, der er agnet med skallen, der er hug på, så det er med stor spænding, at jeg fighter fisken.

Da jeg får det første blik af fisken, er det tydeligt, at den mørke silhuet ikke er en stør. Kan det være min første malle? Jeg kalder på Michael, og han kommer ned til platformen for at hjælpe med landingen af fisken. Det viser sig at være en fin gedde, der har samlet skallen. Ved første øjekast skyder vi den til at veje omkring ti kilo.

Afkrogningsmåtten ligger lige i vandkanten, og Michael har en hånd på fisken, mens jeg stormer ind i min bivy efter kameraet. Jeg kommer ud lige tids nok til at se fisken sprælle og ved denne manøvre rulle fra måtten og ud i vandet. Den klarede dermed selv udsætningen inden vi fik den fotograferet og vejet.

Der sker ikke noget de næste timer, og vi er godt oppe ad formiddagen, før jeg har hug igen. Ligesom om natten er det en lille stør, der har nappet agnen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg har fanget søens mindste stør.

Ind i mellem kommer der også en lille stør på land, selvom fiskene har en høj gennemsnitsvægt.

Eftermiddagen forløber i fuldstændig afslappet stil. Der bliver tid en kold øl fra køletasken, middagsmad og en middagslur. Michaels fætter Finn kigger forbi til en hyggesnak, og under besøget fanger Michael to fine russiske stør.

Michael med den første af to stør fanget om eftermiddagen.
Så er der fisk igen!
Endnu en russisk stør har ladet sig overliste.

Ud på eftermiddagen kigger Claus Foss, der er en af folkene bag Roskilde Fiskeland, forbi vores camp. Han får en opdatering på vores fiskeri, mens han tømmer skraldespande. Det er fedt at se, at der er lidt opsyn med søen og ikke mindst, at der bliver ryddet op. Da Claus fortæller, at han serverer flæskestegssandwich ved klubhuset kl. 19, så stiger det gode humør endnu et par grader.

Fem minutter over syv sætter vi tænderne i de lækreste flæskestegssandwich og som ledsager til maden, har Michael skænket rødvin i plastbægrene fra et papkarton. Gourmetmåltid? Det er det ikke, men her i felten er denne kombination lige så lækker, som hvis vi havde fået serveret den fineste mad og vin på en dyr restaurant.

Flæskestegsburger og rødvin – det er bare guf!

Malle på land

Michael har været aktiv hele dagen, hvor jeg derimod har taget en lang morfar. Så det er helt naturligt, at han går tidligt til køjs ovenpå den friske luft og et par gevesener. Jeg sidder og nyder stilheden, da der pludselig lyder et råb fra vores naboer. ”Dennis og Michael! Kan I hjælpe os? Vi har dobbelthug”.

Jeg vækker Michael og løber så de to gange Michael til undsætning. De står begge med stænger, der flexer helt vildt og begge fisk tager vilde udløb. Da den første fisk kommer til syne, kan vi se, at det er en malle. Den nærmer sig platformen, hvor vi står, men stikker så af igen.

Nu må den godt snart blive træt, siger Michael, der fighter med mallen. Den hårde fight er efterhånden ved at gøre ham mør. Som om at fisken har hørt hans bøn, kommer den kort efter ind mod os, og jeg lander den og bærer den op til afkrogningsmåtten.

Vi afkroger fisken, tager billeder og får den vejet til lidt over 14 kilo, inden den kommer retur til søen. Der uddeles lykønskninger med fisken, og så bliver der grinet af, at de kun skulle holde styr på et navn, og så lykkes det alligevel at få David til at blive til Dennis.

Michael med den forjættede malle. Fisken vejer lidt over 14 kilo og gav en forrygende fight.

Den anden Michael fighter en ilter stør og samtidigt med, at vi genudsætter mallen, svømmer støren ind under platformen og tager turen rundt om en af stolperne. Et splitsekund senere springes linen, og Michael må slukøret vinke farvel til sin drømmefisk.

Tilbage i bivyen kan jeg høre, at søvnen hurtigt indfinder sig hos Michael igen. Jeg ligger vågen i lidt tid, og da jeg falder i søvn, sover jeg garanteret også med lyd på. Vores bjørnesøvn bliver allerede afbrudt ved midnatstid, da Michael fanger en flot belugastør.

Michael med en beluga stør.

En time senere er det en af mine bidmeldere, der vækker os. Hver gang min bidmelder lyder i mørket, stiger pulsen ved tanken om, at det måske er en malle, der har hugget. Det er endnu en gang en god fight jeg oplever. Da fisken kommer på land, kan vi konstatere, at det er en hvid stør, der vejer 18 kilo.

Turens anden hvide stør. Dette eksemplar vejer 18 kilo.

Næste morgen vågner vi til en flot morgenstund med mosekonebryg over søen. Der laves et agncheck, og så koges der vand til morgenkaffe. Grillen tændes op, og Michael kreerer en brunch med grillede pølser, kartoffelsalat, brød og pålæg.

Flot morgenstund over Roskilde Fiskeland.
Brunch!

Vores fiskeweekend er ved at nå til en afslutning, og vi begynder at pakke vores camp sammen. Det sidste der pakkes ned, er selvfølgelig fiskestængerne, for så længe der er agn i vandet, er der mulighed for at få hug. En time før fisketiden udløber, har jeg hug af en hårdkæmpende fisk.

Turens sidste fight.

Vi ser fisken et par gange i overfladen et godt stykke ude, og her kan vi se, at det er en stør. Til slut må fisken overgive sig, og det viser sig at være en russisk stør. Den vejer omkring ti kilo og har kæmpet utroligt godt af sin størrelse at være.

Da vi besøgte søen sidste år, fangede vi fem stør hver. Denne gang fangede Michael seks stør, og jeg kan notere mig for fem styk, medregnet den jeg fightede for Michael. Vi fik større fisk på land end sidst og fik fanget alle tre arter af stør, der findes i søen. Vi fik set en malle og fik set, hvor godt denne art kæmper.  Hvordan fighter en kæmpe malle ikke, når en fisk på fjorten kilo kan lave så meget ravage?

For nogle år siden blev der sat en malle ud, der på det tidspunkt vejede 35 kilo. Det kunne være sjovt at få en kamp med denne fisk. Vi takker af for denne gang og siger på gensyn til næste år. Der går vi efter at lande the three amigos.

>>> Vind lækkert fiskegrej /læs fede fiskeartikler >>>>

Sidste fisk på land I Roskilde Fiskeland fra denne tur.

Læs artiklen fra vores forrige tur til Roskilde Fiskeland her