Varme stør minder i en kold tid

Termometeret viser frostgrader og meldingerne fra rundt om i landet lyder på, at der er helt eller delvist låg på mange søer. Forårets komme kan virke langt væk, selvom det faktisk er forår ifølge kalenderen. Forskellige arter af fisk har forskellige præferencer i forhold til optimal vandtemperatur og generelt set skal vandtemperaturerne noget op, før vi for alvor ser en øget aktivitet hos en del fiskearter.

Alt efter hvor meget tiden tillader det, prøver jeg altid at få klemt nogle overnatningsture efter karpe eller stør ind i fiskeprogrammet i perioden maj til september. Det er afslappende at befinde sig ude i naturen i flere døgn. Sove på en bedchair i ens bivy og lave mad under primitive forhold. Observere livet i naturen og opleve spændingen, når bidmelderen giver lyd fra sig. Dertil de gode fights med fisk, for både karper og stør er fisk, der kæmper godt.

Dette fiskeri forbinder jeg med forholdsvise høje temperaturer og som noget mageligt og bekvemt fiskeri. Vinterfiskeri efter karper er som udgangspunkt utroligt svært. Det kræver meget af fiskeren, ikke mindst viljestyrke og tålmodighed at overliste en stor karpe i vinterperioden, hvor vandet er koldt. I min fiskefilosofi giver det ikke mening at bruge mange ressourcer på noget, der statistisk har en lav succesrate. Derfor vil jeg hellere bruge energien på at fiske efter dem, når forholdene er optimale.

Jeg har været forblændet af tanken om at det forholder sig på nøjagtigt samme måde med stør, som med karper. Men her har jeg taget grueligt fejl. Der er masser af beretninger om stør fangster i vinterhalvåret på nettet, så der er ingen undskyldning for ikke at tage ud og prøve størfiskeriet nu. Så mens jeg overvejer, om jeg skal droppe mageligheden og prøve at tage en tidlig overnatningstur efter stør, vil jeg berette om en størtur fra sidste år

Turen planlægges

Michael kontaktede mig og spurgte, om jeg ville med en tur i Roskilde Fiskeland og fiske efter stør i forsommeren 2017. Desværre kunne jeg ikke få det til at passe ind i planerne, så Michael tog selv af sted. I løbet af den dag, han var afsted, modtog jeg flere beskeder med billeder af fine fisk. Han lagde ud med en bonusfisk i form af en karusse på lidt over kiloet. Derudover bød turen på tre stør på henholdsvis 8, 10 og 20 kilo. Da Michael planlagde en ny tur i august måned fandt jeg plads i kalenderen.

Hos Roskilde Fiskeland er det muligt at fange tre arter af stør, maller og tre arter karpe. Det er særligt Beluga støren og mallen, der har min interesse, for disse to arter mangler jeg på mit arts CV. Der er ikke det store hokus pokus i størfiskeri, men mallefiskeri er ukendt land for mig. Mit udgangspunkt er at fiske dem på samme måde som størene, men spørgsmålet er om de skal fiskes på de samme pladser? Et opkald til søens ejer giver mig nogle vigtige svar på dette spørgsmål. Fisk tæt på land og gerne tæt på udhængene grene eller siv, hvor mallen står i skjul. Brug rigeligt forfoder for mallen støvsuger foderpladserne rene og benyt agn, der virkelig stinker af fisk! Sådan lyder rådene og det er god information, når man jagter en specifik art.

I min ungdom var jeg på Roskilde Festival ti gange, men prøvede aldrig at bade i badesøen tæt på teltpladsen. Her en del år efter tager jeg en slags revanche ved at besøge søen. De store mængder øl er skiftet ud med fiskegrejet og igloteltet er skiftet ud med en karpebivy.

Kan grejet holde?

Vi har købt fisketid fra kl. 10 lørdag til kl. 13 søndag på Plads 4. Først skal grejet rigges til, og når agnene er kastet ud, kan vi sætte vores lille camp op. Der går stør op til 55 kilo i søen, så grejet skal være i orden, hvis man skal have sådan en på land. De baitrunnerhjul jeg normalt benytter til specimen fiskeri, stoler jeg ikke på kan magte så store fisk. Så jeg monterer karpestængerne med Shimano Saragosa 10.000 hjul i stedet. Det er hjul jeg normalt bruger til popper- og speedjigging fiskeri i troperne. Hjulene skal nok holde til en stor fisk, hvis jeg er heldig at få en af disse på krogen. Til gengæld mister jeg baitrunner funktionen og det kan godt give lidt udfordringer.

Michael og jeg fisker med tre stænger hver, men benytter hver sin strategi. Han kaster to stænger agnet med halibut pellets ud på skrænterne, mens den sidste lægges ud langs sivene ved land agnet med boilies. Sidstnævnte håber Michael kan kaste en karpe af sig. Mallen står øverst på min ønskeseddel på denne tur, så jeg fisker med to stænger tæt på land målrettet efter maller og en stang ude på skrænten.

Pladserne fodres op med pellets der har trukket i sardinolie og derefter går vi i gang med at organisere os på den platform, vi fisker fra. Fangstnet, afkrogningsmåtte, vejeslynge og vægt skal være lige ved hånden, så fiskene kan afkroges og vejes hurtigt, når de kommer på land.

Så er der hug!

Der går ikke mange minutter før det første bip høres fra min ene bidmelder. Der kommer en lille serie af bip lyde, og så griber jeg stangen. Bremsen på hjulet står meget løst, så fisken kan tage line. Det giver den udfordring, at jeg skal have strammet bremsen, før jeg kan give tilslag. I dette øjeblik savner jeg mine baitrunner hjul! Min fumlen med hjulet resulterer naturligvis i at fisken ikke bliver kroget.

Montagen jeg fisker med er ganske simpel. Mellem den flettede hovedline og forfanget har jeg nogle meters tyk nylonline, der dels fungerer som chock leader, og dels skal beskytte størene mod den skarpe fletline. Et glidebly er monteret på nylonlinen og forfanget er et hairrig med en modhageløs karpekrog. Hairet agnes med to 20 mm halibut pellets, der har trukket i sardinolie. Som en ekstra bonus fylder jeg en PVA bag med pellets i forskellige størrelser og overhælder dem med en attraktorvæske fra Starbaits, der hedder Japanese Squid. Knuden på pva baggen gennembores af krogspidsen, og så er det let at kaste hele herligheden ud.

En ny pva bag monteres og rigget kastes ud på skrænten på ny. Michael og jeg begynder at indrette vores camp, og ser frem til at kunne sætte os i stolene og nyde en kold øl, når vi er færdige. Mens arbejdet står på får jeg hug igen. Det er samme stang, der ligger og rykker på rodpodden. Denne gang griber jeg fat om hjulspolen og giver tilslag. Der mærkes et hårdt træk fra fisken, og jeg får strammet bremsen hurtigt.

Den første belugastør

Nu følger en god fight, hvor fisken tager flere tunge udløb. Til sidst må den overgive sig til det ventende fangstnet. Støren bliver afkroget på afkrogningsmåtten for derefter at komme i vejeslyngen. Efter et par hurtige billeder kommer den forsigtigt retur i søen igen. Vi har fisket en times tid og første stør på land er en realitet. Fisken vejer ti kilo og det bedste af det hele er, at jeg med fangsten kan notere mig for min første belugastør. Smilet på mit ansigt kan nærmest ikke blive større!

Et par nye pellets agnes på hairet, en ny pva pose fyldes og det hele kastes ud i samme område, hvor jeg fangede fisken. Arbejdet med udpakning og opsætning af camp genoptages. Da vi omsider er færdige og vil sætte os og slappe af med den annoncerede øl, har jeg hug igen. Der er gået mindre end en time fra det sidste hug, og denne gang her jeg bedre styr på tilslagsteknikken. Fisken kæmper mere hidsigt end den første, men viser sig at veje et par kilo mindre. Det er endnu en beluga, der må gennem processen med afkrogning, vejning og fotografering, inden den kan genudsættes.

Hattrick

Nu synes den kolde forfriskning os fortjent og fiskene giver os tid til at falde lidt ned. Michaels bidmeldere forbliver tavse, men små to timer senere er der bud efter mig igen. Jeg fuldender mit stør hattrick med en diamantstør (også kaldet russisk stør) på otte kilo. Dette er ny PR for ”russer” for mig og turen er allerede en kæmpe succes for mit vedkommende.

Hvis jeg fortsætter med en fisk hver- eller hver anden time, så bliver det her da for vildt tænker jeg. Michael har endnu ikke haft et hug, selvom vi fisker med den samme agn. Den eneste forskel på vores måde at fiske på er, at jeg hælder Japanese Squid i pva posen, hvor Michael benytter sardinolie. Han beslutter at erstatte sardinolie med blæksprutteduft, og der går ikke længe før han for sit første hug. Desværre bliver fisken ikke kroget, men nu har han da oplevet aktivitet på sin fodring.

Så er det Michaels tur

Det er oplagt at konkludere, at det er dette duftstof, der gør forskellen. I virkeligheden er det nok et spørgsmål om, at jeg fik fisk ind på min fodring til at starte med, og fiskene har ladet vente på sig på Michaels plads. Lidt ud på eftermiddagen oplever Michael et screaming take, hvor bidmelderen bare udstøder en vedvarende lyd som indikation på, at fisken har taget agnen og svømmer med den. Tilslag er unødvendigt, og i kampens start kan han blot holde stangen, for det hele foregår på fiskens præmisser.

Det er sjovt det her griner Michael, mens han nærmest klamrer sig til sin flexende karpestang. Fisken tager udløb på udløb, men kommer til slut tættere på platformen, hvor vi står. Det er en noget større fisk end dem jeg har fanget, så den skal håndteres lidt anderledes. Jeg kravler i vandet og i stedet for at benytte fangstnettet, lander jeg fisken direkte i vejeslyngen. Michael tager imod vejeslyngen og vi får belugaen vejet til 23 kilo. Fisken bliver foreviget, og jeg kravler tilbage i vandet, og får vejeslyngen med fisk rakt ned. Fisken svømmer hurtigt tilbage mod dybere vand, og så kan vi fejre Michaels ny PR med high fives.

Tid til hygge

Michael har checket ind ved søen på Facebook, og det har hans fætter Finn set. Finn bor i Borup, og han beslutter sig for at aflægge os en visit ved søen. Finn og Michael har ikke set hinanden i 25 år, så det er et glædeligt gensyn. Det bliver nogle hyggelige timer, hvor der er mange historier og minder der skal følges op på. Det lader til at fiskene har forladt min fiskeplads, for bidmelderne forholder sig tavse. Michael derimod lander yderligere en beluga og en russer i løbet af de næste timer.

Tiden løber og sulten begynder at melde sig, så frem kommer en lille grill og en trangia. Entrecotes, kartofler og bearnaisesauce akkompagneret med et glas rødvin er en himmelsk afslutning på en fantastisk fiskedag. Vi har fanget tre stør hver, og godt tilfredse går vi til ro.

To gange i løbet af natten er jeg oppe og ude ved stængerne, da der er hug. Ingen af fiskene bliver dog kroget. En enkelt gang er jeg ude af soveposen for at hjælpe Michael med at lande en fisk. Næste formiddag fanger vi hver en stør, og en halv time før fisketiden udløber, fanger jeg en belugastør på 16 kilo. Vi pakker sammen og mens vi kører hjemover mod Fyn kan vi gøre status over turen der kastede fem stør af til os hver.

De to stænger jeg havde dedikeret til fiskeri efter maller, var der ikke bud efter. Men det giver bare en god grund til at besøge Roskilde Fiskeland igen i 2018!

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Læs mere om søen her