Specineers

Biologi

Rimtens biologi, Af Henrik Carl, Zoologisk museum

Systematik

Rimten hører til karpefamilien, der med omkring 2.420 arter er den største af alle fiskefamilier. Rimten er den største af vore skallearter nærmeste slægtning i Danmark er strømskallen. Rimten kan ligesom mange andre karpefisk danne hybrider med andre arter. Den eneste kendte rimtehybrid fra Danmark er en hybrid mellem en rimte og en brasen fanget i Tystrup Sø i 1926.

Beskrivelse

Rimten er langstrakt og minder en del om skalle og endnu mere om strømskallen. Skællene er dog mindre end hos skallen og strømskallen, sidelinjen er fuldstændig og med 55-61 skæl. Munden er endestillet, snuden når lidt frem over spidsen af underkæben, når munden er lukket. Kanten af gatfinnen er svagt indadbuet. Ryggen er grågrøn, siderne sølvfarvede med et gråligt skær (de ældre ofte bronzefarvede) og bugen er hvid. Øjnene er gullige og hvidlige med mørk punktering. Bryst-, gat- og bugfinner er svagt røde, rygfinnen grønlig og halefinnen er grønlig eller grårød. Rimten findes også i en orangerød variant, kaldet guldrimte, og som noget forholdsvis nyt kan man også købe blå rimter i havecentrene.

Rimten er den største af vores skallearter og bliver op til 60-70 cm og 4-5 kg. Under helt særlige forhold skal den endda kunne blive ca. 100 cm og 8-9 kg. I Danmark bliver rimten næppe meget over 4 kg. Den officielle Danmarksrekord indehaves af en guldrimte på 3,75 kg fanget i 2007.

Udbredelse

Rimten er udbredt i et bælte fra Rhinen og Østersø-egnene mod øst over Nord- og Centraleuropa til Lena-systemet og Aral-bassinet. I Skandinavien findes den foruden i Danmark også vidt udbredt i Sverige. I Norge findes rimten kun i den sydøstlige del. I kraft af sin rolle som prydfisk er rimten introduceret til flere lande udenfor sit naturlige udbredelsesområde, bl.a. på De Britiske Øer, i USA og på New Zealand.

Levevis

Rimten er en stimefisk, der de fleste steder lever som vandrefisk i brakvand og vandløb. Der findes dog isolerede bestande i søer. Den trives bedst i rent og klart vand, men klarer sig tilsyneladende også i mere uklare søer. De mindre individer opholder sig om sommeren ofte på lavt vand langs bredden i søer og brakvand, mens de ældre opholder sig på lidt dybere vand. Visse steder lever rimterne dog hele året i åerne. Rimten tåler en saltholdighed op til ca. 15 ‰. Bliver saltholdigheden for høj, trækker rimterne i store stimer op i åer eller kanaler.

Føde

Føden varierer efter levested. I ferskvand består føden mest af insekter og andre smådyr, men også plantemateriale udgør den del af føden. De ældre rimter lever i høj grad af småfisk som skaller og løjer. I brakvand lever rimterne mest af muslinger, snegle og krebsdyr.

Forplantning

Rimten bliver sent kønsmoden. Normalt sker det først i en alder af 5-6 år, når længden er ca. 30 cm. Legen foregår i marts-maj i vandløbene på sten- og grusbund i stærk strøm, når vandtemperaturen når op på 8-10 grader. Legen foregår på lavt vand eller i bredvegetationen under stor plasken og varer normalt uafbrudt i ca. 3 døgn. Æggene er klæbrige og måler 1,5-2,3 mm. De er gennemsigtige med en gyldenbrun/rosa farve, og hver hun rummer op til knap 200.000 æg afhængig af størrelsen. Ynglen klækkes efter 2-4 uger afhængig af temperaturen. De nyklækkede unger måler ca. 8 mm. De første 3 døgn sidder ynglen fasthæftet til sten, rødder eller planter, men når blommesækken er opbrugt, begynder de at æde små planktondyr og trækker med strømmen til områder med roligere vand.