Rimtefiskeri – En helårs fornøjelse
Af Nicolai Ulrik Hansen
Publiceret i Fiske Avisen, april 2001
Fiskeriet efter Leuciscus idus, som er rimtens latinske navn, er for mange ensbetydende med fiskeri i forårsmånederne. Dette er egentligt også naturligt, da rimterne mange steder trækker op og samles i åerne for at gyde på netop denne tid af året.
Men fiskeriet efter rimter kan faktisk med held dyrkes hele året rundt. Selvfølgelig er vinteren og det dertil hørende frostvejr ikke just befordrende for fiskeriet, men rimterne er der altså. Man skal selvfølgelig ikke regne med at finde store stimer og drømmefiskeri, men derimod enkelte fisk eller mindre stimer på op til 10 fisk. Det kan dog være særdeles tilfredsstillende at fange rimter på f.eks. flådfisket brød i januar og samtidig kunne afvise folks ideer om ”det nu ikke er lidt for tidligt??
Rimten ligner for begynderen en stor skalle. Et sikkert tegn på, at det ikke er en skalle man står med er, at iris i rimtens øje er gul hvorimod skallens er rød. Som tiden går lærer man dog hurtigt at skelne de to fisk fra hinanden udelukkende på farvetegninger og kropsform.
Rimtens farvetegning kan afhængig af lokalitet og årstid varierer fra sølvblank over gylden eller stålgrå til chokoladefarvet.

Rimten er ikke den store fighter men de har en god evne til, at være tunge i vandet. Man kan oftest slippe af sted med at benytte det lidt lettere grej, ligesom linediametre på 0,12 til 0,18 vil kunne dække 99 % af alle situationer. Personligt bruger jeg aldrig under 0,148 mm, og jeg har aldrig følt, at en tyndere line ville have gjort udslaget.
I Danmark møder vi på rimten i en række åer og søer samt i det brakke vand i forskellige fjorde og lignende. Størst udbredelse har rimten uden sammenligning på Sjælland. Som eksempler på steder med brakvandsbestande kan nævnes Musholm bugt ved Vestsjælland og Køge bugt øst for Sjælland.
I foråret trækker rimterne i ofte store, tætte stimer op til udvalgte strækninger af vandløbene for at gyde. Oftest er de mindre hanfisk de første, der ankommer til gydeområdet. Senere følger de rogntunge hunfisk. På denne årstid vil hanfiskene som regel have gydevorter fordelt på ryg og hoved. Et fænomen man også støder på hos f.eks. hanfisk af brasener i deres gydetid. Gydningen foregår over sand- eller stenbund eller ved / i planter nær bredden. Her afsætter de deres æg under stor tumult og plasken.

Efter gydningen vil man ofte gennem hele sommeren og i efteråret kunne finde stimer eller enkelte individer af rimter i åerne. Desuden kan man ofte finde overvintrende fisk eller fisk der pga. hård vinter eller højt indhold af salt i det brakke vand er søgt op i åerne.
Efter min teori og jeg må påpege, at det er en teori, kan rimternes færden, opdeles i to kategorier. Den ene består af fisk som opholder sig næsten udelukkende i det brakke vand i fjordene eller ved kysterne for så at trække op i åerne i forårsmånederne for at gyde. De spredes derefter igen og søger mod det brakke vand. I sommertiden vil disse fisk opholde sig tæt på ”lukkede” kyststrækninger eller i fjordene.
Den anden gruppe er en stationær form, som enten opholder sig i åen eller i en større sø, der gennemstrømmes af åen. Fiskene samles ligeledes på udvalgte pladser af åen og spredes efter legen til andre dele af åsystemet eller søen.
Selvfølgelig er der ingen regel uden undtagelse og der vil således altid kunne findes eksempler på det modsatte.

Min første rimte landede jeg tilbage i 1988, så vidt jeg kan huske. Fisken var vel omkring kiloet og syntes dengang som en kæmpe. Den tog en regnorm under et flåd og gennem de følgende år glædede jeg mig over rimternes indblanding i fiskeriet. Her var der noget, der endelig ville bide og som havde lidt størrelse i modsætning til skallerne og de få småbrasen som jeg ellers fangede i åen. Det med bidevilligheden fandt jeg senere ud af ikke altid skulle holde helt stik.
Når min kammerat og jeg om sommeren stod og betragtede de kæmpestore stimer af rimter prøvede vi selvfølgelig at fiske efter dem. De ignorerede totalt vores majs, orm og melklister, som vi kunne stå oppe på broen og sænke lige ned foran deres munde. Som årene gik, gik det op for os at de jo var i gang med at ”score” og således ikke havde tid til at underholde os. Vi opdagede til gengæld også, at under og i kanten af disse stimer gik nogle enkelte fisk, som gerne ville tage føde til sig.
De dengang så populære tebolarver viste sig dengang sammen med orm at være vores bedste bud på en god rimteagn. Det var også på tebolarve, at jeg fik en fisk på 1,975 kg. som i mange år var min bedste. Det var vel egentligt også oplevelserne dengang blev starten på min fascination af rimten og fiskeriet efter den.
Da mine forældre flere år og rimter senere solgte ”vores” sommerhus i nærheden af ”min” rimte å skete det ikke uden, at jeg kneb en enkelt tåre. Efterfølgende er jeg dog til min store glæde igen begyndt at fiske åen. Denne gang i selskab med en anden kammerat, som med fornøjelse tager mig med som gæst.

Rimtebestanden har faktisk ikke ændret sig siden dengang. Man kan stadig enkelte gange i løbet af foråret og sommeren føle, at man kan ”gå på vandet” når man ser de massive stimer af store fisk.
I Danmark er rimtefiskeri for mig ensbetydende med åfiskeri, da bestandene i søerne er for spredte og jeg ingen interesse har i, at ”kystfiske” rimter som det kan gøres i bl.a. Køge bugt. Åfiskeriet byder efter min mening på de største udfordringer til fiskeren og kan i den grad sætte ens alsidighed på en prøve.
Rimten har ry for at være en sky fisk. Dette ry har den ikke fået ufortjent, men jeg har ligeså tit oplevet det modsatte. Rimter der uanfægtet af ens tilstedeværelse svømmer roligt rundt i deres søgen efter føde.
I åerne vil man ofte kunne finde rimterne på steder, hvor de har mulighed for at kunne skjule sig. Dette kan være i nærheden af udhængende træer og buske eller i render mellem grødebevoksninger. Broer og lignende er også gode steder. Desuden må man ikke overse de dybe roligt flydende partier af åerne som rimterne udenfor gydetiden åbenlyst nyder at opholde sig ved. I gydetiden vil man selvsagt også kunne støde på rimten på de lave hurtigt strømmende partier af åen.
Rimten er til tider en ”sulten fætter” og kan derfor fanges på de fleste gængse metoder såsom flue-, spinne- og medefiskeri. Der er dog ingen tvivl om, at medefiskeriet er min personlige favorit.
Medefiskeriet efter rimter kan opdeles i tre kategorier: Bundfiskeri, flådfiskeri samt overfladefiskeri.
Alle tre metoder har til hver sin tid sin berettigelse og mestrer man alle tre kan man være sikker på, at der nok skal komme rimter på land.

Foder og fodring
Rimterne reagerer ofte ligeså godt på fodringer som andre medefisk. En enkelt undtagelse er i gydetiden, hvor man ikke nødvendigvis kan forvente at finde rimter over ens foder. Min tro på forfoders tiltrækning af rimter er dog urokkelig, men jeg plejer alligevel ikke at gøre det store nummer ud af mit foder.
Derfor er ”basen” i mine blandinger typisk en 1 kgs. færdigblandet pose fra Van Der Eynde. Jeg foretrækker de lidt ”tunge” og grove blandinger såsom ”Catch”, ”Expo” og ”Carp”. Disse blandinger indeholder alle en masse dejlige samt lidt grovere partikler / ingredienser som bevirker at ens foder bliver mere attraktivt. Disse færdigblandinger strækker jeg altid med enten rasp, kiksemel, kagemel, hampemel eller hvad jeg nu ”føler” for, eller kan få fat i.
Det vigtigste er egentligt bare, at ens foder binder godt og ikke eksploderer i overfladen. Foderkuglen skulle gerne nå midtvandet før den begynder at bryde op.
Om foderet er til normal ”kuglefodring” eller skal bruges i forbindelse med swimfeeder fiskeri tillægger jeg ikke så stor betydning. Jeg bruger altid de såkaldte ”cage” eller ”open end” feeders og jeg har ikke haft problemer med, at foderet ikke kunne bryde op eller at det brød op for tidligt.
En ting der ikke må mangle i en god rimteblanding er masser af agn. Man skal dog huske at moderere brugen af agn i foderet om vinteren hvor fiskene ikke tager så meget føde til sig.
Agnene kan være majs, som er min favorit, maddiker, brødkrummer eller hampefrø.

En alternativ fodringsmetode som jeg er begyndt at bruge meget i alt mit medefiskeri er løsfodring med Kevin Nash´s nye 3 og 6 mm. store ”carp pellets”. De fås i 800 gr. poser med flere forskellige flavours og i flere farver.
De fylder ikke meget i oppakningen og er gode, at have med i baghånden, hvis man lige skulle stå og mangle lidt foder til at holde på, eller tiltrække fisk. Foderpillerne skydes let ud med en slangebøsse og de bryder rimeligt hurtigt op. De kan også blandes i det almindelige forfoder og lette opbrydningen og styrke / forlænge tiltrækningskraften.
Selvsagt kan man også løsfodre med de gængse agn såsom majs, maddiker og hampefrø. Metoden er helt perfekt på dage, hvor man er mobil og ikke gider at sidde og hænge over den samme forfodrede plads. Hvis man vælger majs eller hamp til løsfodring kan jeg ikke undlade, at fortælle at F.B.J sport har taget de Italienske ”Pescaviva” produkter ”til sig”. Man kan således få færdigt fremstillede hampefrø og farvede/neutrale boostede majskorn som er klar til brug. Pist væk er besværet med kogning af hampefrø samt farvning eller boostning af majskorn. Et praktisk og nemt alternativ. Majsene fås med flere forskellige flavours, bl.a. scopex, caramel og tutti frutti.

Rimteagn
Rimten er rimeligt taknemmelig når det kommer til valg af agn. Majs, regnorm, maddiker, dej og brød er alle gode agn. Der findes dog ganske givet adskillige andre gode agn, som endnu er ukendte, enten for mig eller for alle.
Regnorm og maddiker er begge gode agn på steder, hvor man kan få lov at være i fred for småfisk og aborrer. Som et eksempel på dette kan jeg nævne, at på et af strækkene af Susåen som jeg fisker, ville fiskeri med orm være spild af tid med mindre man gider bruge tiden på, at fylde nettet med aborrer af tusindbrødre størrelse.
Konsekvensen af det er, at mit første valg som oftest er majs eller brød. Vælger man majs vil ”Pescaviva” majs som er omtalt i afsnittet foder og fodring være et praktisk valg.
Desuden kan div. larver eller orme, såsom tebolarver eller melorme, bruges. De kan ligefrem gøre forskellen på en svær dag.
Rimten tager også boilies, men personligt har jeg aldrig prøvet dette fiskeri da jeg finder det for omstændigt. Desuden har jeg heller aldrig oplevet, at en af de andre agn ikke har kunnet gøre udslaget.
Jeg har endnu ikke kunnet dokumentere, at rimter reagerer positivt på brugen af flavour. At jeg alligevel foretrækker at ”booste” mine majs i flavour skyldes vel en indbygget rutine, samt ideen om at rimten vel ikke er så anderledes end andre danske medefisk….

Bundfiskeri
Her vil jeg til enhver tid anbefale at man finder sig en god quivertip stang eller en såkaldt Swim feeder stang som leveres med to eller flere toppe.
Hovedlinen må helst ikke være for tynd, da den skal kunne tåle kastene med blylodderne og de foderfyldte feedere. Hvilken diameter man vælger, må være op til den enkelte at afgøre. Her spiller personlige holdninger samt erfaring en stor rolle. Efter min mening vil en diameter på mellem 0,15 og 0,18 mm. være tilfredsstillende. Et alternativ til nylonliner kunne være en flettet line i 0,06-0,10 mm. De giver en kontakt til krogen som er uden sammenligning. Dette kan være en fordel, hvis man fisker på lang afstand, på dybt eller i hurtigt strømmende vand.

Et standard paternosterrig uden for meget tingel-tangel klarer opgaven fint. Med et paternoster rig kan man vælge at fiske på eller over bunden ved at justere længderne af krog- og lodtafs. Jeg bruger nu nogle gange en feederbom, eller som jeg oftest gør, monterer blyet eller swimfeederen i et stykke ”semi-fikseret” tube med en hægte. Dette stykke tube skubber jeg så nedover forfangssvirvlen, hvilket medfører at bly eller feeder er ”semi-fikseret”.
Jeg fisker altid med fast monteret bly / feeder, da det efter min mening giver den bedste hug- og ”drop back” indikation på quiver stængerne.
Forfanget har længe været Siglons fluorcarbon i 0,18 mm. Foretrækker man almindelig nylonline vil Drennans Double Strenght vil være et godt valg pga. dens blødhed og høje slidstyrke.
I småtings afdelingen vil min ”bundmedeæske” være fyldt med åbne ”cage” swimfeedere med en vægt op til ca. 30 gr. Disse feedere er min absolutte favorit, da foderet hurtigt opløses og de i høj grad har let ved at ”holde bunden” da strømmen ikke har nogen ”flade” at tage fat i.
Et varieret sortiment af blylodder på 5 til 30 gram må heller ikke mangle. Nogle foretrækker flade blylodder på steder med god strøm, men jeg har endnu ikke følt, at det har kunnet gøre en forskel.

Krogvalget kan hurtigt overstås. Har man f.eks. Kamasan B983 ”Wide Gap Specialist”, B980 ”Specimen” og Drennans ”Carbon Specimen” i størrelserne fra 8 til 12 vil der ikke være en situation, man ikke vil kunne takle.
Et par sjove ting jeg også altid har med er gul ”foam”, et flydende skummateriale og små flamingokugler. De kan hjælpe med til at enten at forlænge agnens dalen ned gennem vandet eller give agnen et suverænt svæv lige over bunden. Det gule skum bruges selvfølgelig til majs og flamingokuglerne til regnorm eller maddiker. Brød eller brødskorpe har ”indbygget” opdrift og kan fiskes på et kort forfang uden anden belastning end loddet eller feederen eller tynges ned af et lille splithagl. Foderet i feederen kunne jo så passende bestå af brødkrummer.
Gummi flådstoppere kan bruges som knudebeskyttere, bagstop eller til at fiksere blylodder eller feedere.
Endelig skal man ikke glemme, en passende bankstick eller to med en stangholder der kan fastholde quiverstangen. Der findes deciderede quivertip stangholdere, men i praksis vil de fleste ”u” eller ”v” holdere være passende. Husk dog bare, at den der skal være en slids til linen i den forreste holder.

Bundmedefiskeri kan dyrkes hele året men det har dog klart sin force om vinteren, da rimterne på denne tid af året hovedsageligt opholder sig tæt ved bunden. Metoden kan også være at foretrække i foråret hvor strømmen er kraftig og åen indeholder meget vand. Nogle fisker også rimter på bundmede om sommeren og det er skam heller ikke at foragte.
Jeg mindes en lun, skyet og ekstremt blæsende dag i starten af september ´98, hvor vinden næsten umulig gjorde alt andet fiskeri end bundmede. Flåd og agn kom ikke langt ud i suppen, men der var dog et par mindre rimter der forbarmede sig. Vi fandt hurtigt lidt læ mellem nogle siv hvor quivertip stangen kunne få lov, at stå rimeligt ugeneret af vinden.
Vi kastede nogle foderkugler ud til sivene bare 5-10 meter fra hvor vi sad. Et par håndfulde dåsemajs fulgte kuglerne. Her havde vi fundet rimterne og vi havde ikke mange stille stunder i timerne efter. Selv om vinden gav lidt problemer fik jeg minimum 15 gode rimter som alle tog majs, eller en kombination af majs og maddiker. Rimterne lavede alle kraftige drop backs på quivertippen.

Flådfiskeri
Mit flådfiskeri begrænser sig til opportunistisk fiskeri. Det vil sige mere eller mindre tilfældige drev nedstrøms. En suveræn metode er ”long trotting” hvor flåddet driver nedstrøms og man indimellem stopper flåddets drev hvilket medfører, at agnen svæver op i vandet. Med den metode får man afsøgt noget fiskevand.
Den er altid værd at prøve på dage hvor rimterne ikke står samlet, eller ikke kan lokaliseres. Splithaglene placeres typisk mellem halvt nede på taklet og krogen. Endvidere skal haglene sidde i faldende skala mod krogen, altså mindre og mindre splithagl jo tættere man kommer krogen. Hvis man vælger en line tykkelse mellem 0,15-0,18 mm. mener jeg at man er dækket ind.
En af de bedre oplevelser jeg har haft var i januar måned i år. Fiskene var ikke i rekordstørrelse, men det var mere pga. af årstiden og forholdene, at jeg vil huske dem. Stedet var Susåen ved cementkanten i hjertet af Næstved by. Jeg havde hørt om et par solide rimter der var blevet hevet op dernede. Nedstrøms stryget tonser vandet afsted og der er flere steder alvorligt dybt.
Efter at have flådfisket med brød hele dagen i såvel strømmen som i de mere rolige bagvande, fandt jeg til sidst en lille stime rimter under et udhængende træ. Med et standard avonflåd kunne jeg gang på gang liste agnen ind under træet. Det gav pote 4 gange hvoraf to af fiskene var på omkring 1½ kg.

Flotte sølvblanke fisk der endnu var slanke og veltrimmede. Min harme blev desværre også vækket den dag da der ca. 20 meter fra mig stod en mand og flådfiskede. Han havde også held til at kroge en fin rimte som sekundet efter blev trukket op på grusskrænten med teleskopstangen. Her fik rimten lov at ligge mens den gav sine sidste krampetrækninger. Til sidst baskede den en gang med halen og det resulterede i, at den rullede ned af skrænten og endte i vandet. Det var åbenbart morsomt for han grinede højlydt. Jeg kunne nu ikke se det sjove i det.
Moralen er selvfølgelig, at man skal huske at behandle fiskene ordentligt.
Længere tilbage i hukommelsen findes der en bunke minder med flådstangen fra Tude Å hvor alt mit fiskeri hovedsageligt var flådfiskeri.
Flådfiskeri er også en helårs fornøjelse, men det har sine begrænsninger. På steder med stærk strøm vil ens agn drive over fiskene alt for hurtigt. Dette kan nemt blive en ulempe, ikke mindst i vintersæsonen hvor fiskene er sløve.

En anden flådmetode er fiskeri ”on the drop”. Her drejer det sig om at lokke fisken til at tage en agn der langsomt daler ned gennem de øverste vandlag. Agnens dalen gennem vandet kan forlænges med gult skum eller flamingo. Splithaglene placeres samlet og maksimalt halvt ned på taklet. Gode agn til fiskeri ”on the drop” er majs, maddiker eller sammenklemte stykker brød. Der kan med fordel løbende skydes lidt løse agn ud med slangebøsse.
Flådvalget bør uanset metode falde på et flåd, som er beregnet til de forhold som strømvand giver. Valget kan spænde fra et let wagler til et loafer flåd. Derimellem finder man et godt allround flåd som hedder ”pacemaker”. Flåddet egner sig perfekt til danske forhold, hvor man sjældent finder de højeste strømhastigheder.
Avonflåd vil også være et godt valg, men man bør selvfølgelig altid tage strøm og dybde i betragtning inden valget foretages. Mine avon favoritter er Drennans wirestick avon i 3 til 7 BB samt deres crystal avons der kan bære op til 4-5 AA.

Mange af strømvandsflåddene fæstnes på linen med specielle ”float rubbers” som er små ringe klippet eller skåret ud af plastikrør eller gummibånd. Jeg har fundet et alternativ som efter min mening er bedre og mere alsidigt. Jeg bruger simpelthen slangebøsse elastik, som jeg klipper eller skærer i små ringe. Elastikken fås i flere diametre og der bliver til MANGE ringe i en pakke.
Krogvalget falder på enten Kamasan B983 ”wide gap specialist”, B980 ”Specimen” eller Drennan carbon specimen med hovedvægten langt på den første. Til fiskeri med maddiker vil de to sidstnævnte dog være bedre.
Jeg medbringer normalt kun én stang, som så skal kunne dække både flådfiskeri og overfladefiskeri. Min Drennan tench float matchstang klarer, med sin forholdsvis fintfølende top og kraftfulde bundsektion, fint de situationer der måtte opstå.

Overfladefiskeri / Dappefiskeri
Så er vi nået så langt ned i teksten at folk med svage nerver og pacemakere skal tage sig i agt eller evt. kontakte deres læge inden de giver sig i kast med det. Denne metode er efter min mening særdeles nervepirrende og fuldender det alsidige fiskeri som rimte fiskeri nu engang kan være.
Har man først en gang oplevet det øjeblik, hvor en rimte stiger til ens agn og hjertet hamrer som et luftbor er det med garanti ikke sidste gang, man har sat helbredet ”på spil”. Personligt kan jeg ikke banke de fede minder ud af ægget og nu kan jeg ikke forestille mig en sommer uden overfladelir.
Fiskeri på overfladen forbindes næsten udelukkende med sol og sommer. Der er ingen tvivl om, at sol og sommer er gunstigt for overfladefiskeri, men det kan dog med held og tålmodighed også dyrkes ”uden for sæsonen”. Personligt har jeg fanget rimter på overfladefisket brød fra midten af april til midten af oktober.
Det var uden tvivl ikke de rimter som er kommet lettest til mig, men for sat.. hvor er det en dejlig følelse når de endelig er der. Fra maj måned og et stykke ind i september vil man dog normalt kunne regne med, at rimterne gerne vil lege med på overfladen.

Fiskeriet kan opdeles i to kategorier. Løsline fiskeriet hvor det eneste der befinder sig i enden af linen, er den agnede krog og fiskeri med de såkaldte controllers. En controller er et specielt flåd beregnet til fiskeri på overfladen. Flåddet er belastet og i modsætning til almindelige flåd føres linen igennem et hul i toppen af flåddet. Man kan således præsentere sin agn perfekt på overfladen.
Jeg fisker normalt overfladerimter på et forholdsvis bredt stykke af Susåen. På dette stykke opholder fiskene sig hovedsageligt nær modsatte bred og jeg bruger derfor hver gang controller. Dette begrænser selvfølgelig min erfaring med løsline fiskeriet. Jeg har dog et par mindeværdige oplevelser med løslinefiskeri.
En af dem stammer fra et af de øvre stræk af Tryggevælde Å. Det var en lun majdag hvor åen, desværre var som støvsuget for rimter. Det eneste liv jeg så var nogle pæne brasener, som overhovedet ikke havde interesse for mit toastbrød. Efter flere timers hvileløs gang op og ned ad åen fandt jeg til sidst en enlig rimte. Den svømmede frem og tilbage på de samme 20 meter å, men den vendte hver gang tilbage til samme sted. Siddende på knæ kastede jeg forsigtigt 3 stykker toastbrød ud til den, hvoraf den tog de to.

Næste gang den kom tilbage fandt den to stykker brød på overfladen. I det ene stykke var der gemt en forræderisk str. 10 Kamasan ”Wide Gap Specialist” krog. Rimten tog begge stykker og det var med stor tilfredsstillelse, at jeg kort tid efter kunne lande min første løsline rimte.
Overflade fiskeri med controller er dermed noget, jeg har praktiseret en del gennem de sidste år. Af controllere sværger jeg til Drennans 5 grams modeller. Især deres nye E-S-P controller som jeg ser som en forbedring i forhold til forgængeren. E-S-P modellen har fået en synlig rød top og er desuden fremstillet i noget mere holdbart plastmateriale. Begge modeller er fremstillet i et gennemsigtigt plastmateriale, som gør controlleren mindre synlig for fiskene.
Man kan enten fiske controlleren fast fikseret eller glidende på linen. Jeg har endnu ikke set fiskene reagere forskelligt på de to monteringsmetoder, så jeg vælger altid at fiksere den på linen med flådstoppere. Jeg fører desuden oftest linen helt igennem til krogen, men man kan også indskyde en svirvel og et forfang af f.eks. fluorcarbon eller en almindelig kvalitets nylonline i en forholdsvis tynd diameter.
Krogen er altid en Kamasan ”Wide Gap Specialist” i størrelse 10 eller 8. Krogen er den perfekte krog til overfladefiskeri og til fiskeri med brød generelt.
Et par ting der absolut kan gøre dagen lettere for rimtedapperen, er et par gode polariserende briller og en kasket.

Som nævnt under afsnittet flådfiskeri medbringer jeg kun min Drennan tench float til at dække alle situationer. Den klarer også fint opgaverne på overfladen.
En tur ”på overfladen” som jeg aldrig vil glemme var med controlleren som eneste våben. Min kammerat Ole og jeg var i slutningen af august taget til vores ”eget” stræk af Susåen. Solen sendte sine 25 grader varme stråler ned fra en skyfri himmel og de eneste torne i øjet var kragerne som efterhånden er blevet eksperter i, at tage brød fra ovefladen og de kanoer som engang imellem flød langsomt forbi. kanoer kan desværre være en ”plage” for rimtedapperen om sommeren.
For at lokke fiskene til at tage brødet går vi ca. 25 meter opstrøms og kaster 2-3 skiver toastbrød, delt i fire stykker ud på overfladen. De får lov at flyde 5 meter før de første rimter er der. Så var det med at komme i gang for det er som om rimterne føler sig tryggere jo flere brødstykker der er på overfladen.
Rimterne var alle over kiloet og de toppede lige under to kilo. Dette sceneri foretog vi hver gang brødet drev væk fra rimterne eller når alt brødet var konsumeret. Det blev en herlig dag med masser af sol, hjertebanken og rimter nok til at man kunne køre hjem med ro i sindet.

Rimte Hot Spots
Ja endnu engang må vi igennem den slaviske gennemgang af landets få rimte hot spots. Vandene bliver gang på gang nævnt, men da der heldigvis hele tiden kommer nye interesserede medefiskere til, syntes jeg ikke den bør mangle.
Navnene som er nævnt i parentes, er navne på søer som gennemstrømmes af, eller ligger i forbindelse med de nævnte åer. I disse søer er der således også registreret rimter, om end meget mere spredt end i åerne. Muligheden for at fange rimterne i søerne, anser jeg dog for meget små.
Sjælland
Rimten har sin største udbredelse på Sjælland og det er derfor ikke overraskende, her vi finder det største antal af åer med en rimtebestand.
De bedst kendte er uden tvivl Tryggevælde Å, Køge Å, Susåen (Tystrup-Bavelse sø) og Næstved kanal, Ringsted Å, Tude Å og Vårby Å og Halleby Å (Tissø). Et par outsidere som man ikke hører så meget om er Pøle å (Arresø), Gilleleje kanal, Tubæk Å og Even Å på Sydsjælland.
Der findes desuden vande, som lejlighedsvis producerer rimtefangster. Det er bl.a. Lammefjords-kanalerne samt Store Vejle Å og strandsøerne ved Ishøj.

Sommeren igennem kan man finde rimterne i flere af de sjællandske havne samt ved kysterne. Havne som man som regel ikke går fejl af er Vallensbæk, Ishøj, Hundige og Køge havn. Der findes dog langt flere eksempler. Af kyststrækninger drejer det sig hovedsageligt om de Vestsjællandske, Østsjællandske og Sydsjællandske kyster samt kysterne omkring Lolland og Falster.
Jeg husker stadig krystalklart en kæmpe oplevelse jeg havde som yngre purk. Under en badetur ved Kongs-mark strand ved den Vestsjællandske kyst stod jeg i vand til livet omringet af disse havvandrende ”strandkarper”. De ænsede ikke rigtigt min tilstedeværelse og jeg havde fornøjelsen af, at kunne være optaget i en rimtestime i et par mindeværdige minutter.
Der findes uden tvivl en del lokaliteter hvorfra man aldrig har hørt om rimtefangster, men som efter min mening lejlighedsvis eller endda fast kunne holde rimter og dermed kunne være værd, at kigge på. Det værste der kan ske, er vel egentligt, at man kommer hjem uden at kunne notere rimtefangst i dagbogen. Eksempler kunne være de mange mindre Sydsjællandske åer hvoraf nogle udmunder i Præstø fjord.
Lolland og Falster har også en række af disse smååer, hvor det kan tænkes, at man kan støde på rimterne. I Nordsjælland popper Mølleåen og Nivå frem i mit hoved som de første muligheder. Desuden findes der et utal af smååer der udmunder i Roskilde- og Isefjord som også har mulighed for, at kunne byde rimterne nogle gode gydeforhold.

I de ovennævnte smååer ville jeg ikke regne med at finde en stationær bestand, men derimod den havvandrende form. De må således kunne betale sig, at lægge sin indsats i forårs månederne.
Hvis og jeg siger hvis, der findes bestande af rimter nogle af disse steder tvivler jeg dog på, at bestandene kan måle sig med dem, vi finder i de førstnævnte hot spots.
Fyn
Fynboerne har faktisk kun Odense Å at prale med. Dette er også berettiget da åen hvert år på lige fod med de bedste Sjællandske åer byder på et fornemt rimtefiskeri.
Som sjællænder kender jeg selvsagt ikke så meget til Fyn, men mon ikke der, som det gør sig gældende på Sjælland, findes flere upåagtede åer med en rimtebestand?

Jylland
Jyderne kan desværre ikke prale meget mere end Fynboerne. I Sønderjylland finder vi Vidå (Rudbøl sø) som gang på gang bliver nævnt som det jyske hot spot.
Rimten har ifølge AQUA Ferskvands Akvarium tidligere være registreret i Kolindsund kanalerne. Om dette stadig gør sig gældende, ved jeg ikke.
Som noget nyt for de fleste kan jeg fortælle at der tillige er blevet observeret rimter i Gudenåen. Fiskene kom til syne da folk fra AQUA Ferskvands Akvarium elektrofiskede efter helt ved Trust. Det var 6-7 fisk som alle var mellem 1,0 og 1,4 kg. der var resultatet. Dette er i høj grad en spændende nyhed, da rimten ifølge Danmarks Fiskeriundersøgelser aldrig før er registreret i hverken Gudenåen eller Randers fjord.
Da fiskene var gydemodne må det formodes at gydepladsen findes et eller andet sted i Gudenåen. Muligvis er der tale om, at fangststedet kunne være en gydeplads da strømhastigheden pga. fald er meget høj.

Alt dette tyder på, at der sandsynligvis er tale om en etableret bestand af rimter i Gudenåen. En ting der kan hjælpe med til at bekræfte denne sandsynlighed er, at Bjerringbro Sportsfiskerforening enkelte gange har elfisket rimter i forbindelse med elfiskeri efter laks og havørred. Hvor disse rimter stammer fra har AQUA Ferskvands Akvarium ikke noget bud på, men det kan tænkes at en lystfisker har ”hjulpet” til med at starte bestanden ved at udsætte enkelte fisk….
To af de elfiskede rimter kan ses i AQUA Ferskvands Akvarium.
Lad os håbe at der med tiden bliver stablet en sund bestand på benene i Gudenåen. Åen har uden tvivl potentiale til at blive en kanon rimtelokalitet.
Hvis i nu kan føle trangen til at komme ud og prøve kræfter med rimterne eller længes mod endnu en tur til rimteåen har denne smøre fuldført sin mission – At øge interessen for dansk rimtefiskeri som endnu har til gode at blive ”opdaget” af mange, såvel begyndere som seriøse medefiskere.
Der venter en masse gode oplevelser ved bredderne af de danske rimteåer. Det er bare med at komme afsted og ud i den danske natur som så ofte vil belønne én med timevis af underholdning.
Vi ses i tredje sving, hvor den store busk hænger ud over vandet og hvor overfladen jævnligt brydes af brede rimterygge…….
