Specineers

Rimter Downstream – Sommerminder

Af Nicolai Ulrik Hansen
Publiceret i Fiske Avisen nr. 3, marts 2002

Da jeg tilbage i slutningen af firserne landede rimter på flådfiskeri var det bare lykken af fiskene spillede med. Jeg nyder stadig en god gang flådfiskeri, men efterhånden som jeg blev ældre og fik mere erfaring, blev der langsomt opbygget en vision i mine tanker. Hvad nu hvis man kunne komme ud i rimternes naturlige miljø og fiske dem derfra? Hvilke muligheder kunne man ikke skabe?

Sidste sommer tog jeg mig sammen og skabte muligheden. At fremskaffe en frivillig til at hjælpe med sejladsen og fiskeriet viste sig pudsigt nok ikke, at være et problem.

En grå morgen hvor regnens trommede mod bilens forrude, susede vi gennem det grønne sommerlandskab. Med humøret i top skulle intet ødelægge mit håb om en fabelagtig tur. Alene naturens pragt ville såmænd være hele sejladsen værd. Desuden var strategien allerede lagt. Jeg havde nemlig lovet både mig selv og min ledsager fisk!

Vel ankommet til vores ”havn” var det blevet tørvejr og rimtefeberen steg en smule. Vi fik hurtigt pakket kanoen med grej og frokost og kanoen blev lempet ud i strømmen. Jeg kan huske at mine tanker begyndte at flakke: Ville vi spotte fisk? Ville de hugge? Hvor mange? Hvor store?

Scenariet kunne vi ikke have bestilt smukkere selv. En hyggeligt klukkende sommer å med masser af uspoleret grøn vegetation langs bredden. Svævende grønne vandplanter og enkelte åkandeblomster, afløst af hurtigere strømmende vand over en lys grusbund. Hele tiden vekslede åen mellem langsomme partier med siv vækst og åkander og hurtigere lavvandede partier.

Det er som om man næsten spolerer noget ved at stikke sin pagaj ned i åens fredsommelige idyl. Man skulle lige holde sig selv lidt i ørene for ikke at lade strømmen overtale en til at læne sig bagover, nyde omgivelserne og lade åen tage beslutningerne.

Nu havde turen jo et formål og det var trods alt ikke glemt så vi besindede os og sejlede videre nedstrøms. Jeg havde på forhånd bestemt vores fiskeplads, en plads jeg har fisket flere gange fra land og som jeg føler jeg kender. Rimterne ville altså efter min mening være chanceløse.

Da vi drejede kanoen ind i det sidste sving mødte der os et syn jeg med det samme vidste, ville medføre en ændring i planerne. Åens overflade var tæt pakket med ”andemad” og andre små gevækster. Noget der i den grad kan ødelægge et godt overfladefiskeri.

Selvom vejrguden REGNarok i samme øjeblik havde bestemt sig for at tippe vandkanden igen besluttede vi os for at prøve. Heldigvis er man meget mobil i en kano så vi kunne hurtigt finde andre stræk. Iført passende vandtæt beklædning gjorde vi stængerne klar. En Drennan controller og en krog str. 8 var den forholdsvise simple opsætning. Vi valgte begge at fiksere controlleren på linen men man kan også vælge at fiske linen glidende gennem controlleren. Man kan fastgøre den med gummi flådstop eller med lidt powergum. Jeg bruger desuden helst et forfang af flourcarbon.

Vi smed vi lidt brød ud, som fik lov at drive så langt øjet rakte uden, at vi så nogle tegn på rimter. Andemaden umuliggjorde ganske enkelt fiskeriet så vi vendte kanoen og sejlede et par hundrede meter tilbage. Her var vi sejlet forbi et forholdsvist bredt roligt stræk med overfladebevoksning langs den ene bred.

Bygen var ovre så vi bandt kanoen fast til et træ og vi begyndte igen at fodre overfladen med brødstykker samtidig med, at solen tittede frem. Selvom Henrik, som min medfisker hed, allerede i bilen havde fortalt mig, at han aldrig havde fanget rimter, blev jeg dog noget overrasket over hans reaktion, da vi så rimterne stige til brødet. Hans øjne sagde det hele: rimtefeber!

Det blev bestemt ikke bedre da fiskene begyndte at cruise rundt efter brødstykkerne. De trak lange striber og kraftige trykbølger efter sig i deres jagt på toast. ”De CRUISER” udbrød Henrik spontant med et blik i øjet som jeg ikke kan mindes at have set før. Som forstenede sad vi begge i nogle få sekunder og betragtede fiskene. Et syn jeg ALDIG bliver træt af.

Da Henrik jo var gæst og det desuden var hans debut, fik han naturligvis æren af at få det første drev. Henrik kastede forsigtigt ud og lod brødet drive langsom nedstrøms. Man skal normalt lige finde rytmen i fiskeriet og samtidig skal man altid sikre sig at brødet driver foran ens forfang og controller. Alfa og omega er i næsten alle tilfælde at brødet SKAL være det første fisken ser.

Det nytter ikke at controlleren kommer flydende før krogagnen. Med tiden vil man lære at mende linen så det passer med at brød, forfang og controller lægger perfekt på overfladen lige før krogagnen når området hvor fiskene er.

Der gik da heller ikke lang tid før Henrik kunne hæve den spinkle matchstang i et roligt tilslag. Med tanke på at det var Henriks første rimte og jeg med lethed kunne spotte at den var over 1,5 kilo tog han det ganske roligt. Måske fordi jeg undlod at fortælle ham at det var en god fisk?

Fisken blev nettet og det korte netskaft jeg havde medbragt viste sig at være et es til kanofiskeriet. Vi sackede fisken og gav stedet en ½ time mere. Vi fik flere fisk, heraf blev en af mine sacket for ligesom den anden, at komme på vægten kort tid efter. På land viste Henriks første rimte sig at veje 1,825 kg fordelt på 48,5 cm. Absolut en meget værdig første rimte og Henrik havde også svært ved at skjule sin begejstring. Min egen fisk sneg sig op på 1,85 kg. og det skulle senere vise sig at blive dagens største fisk.

Da vi jo nu var på land, fik vi også fortæret noget af frokosten selvom mad var det sidste jeg tænkte på, når man sad der og lejlighedsvis kunne se rimterne bryde overfladen ude i åen. Vejret var nu klaret helt op og de før så mørke sammenhængende skyer var nu blevet hvide dunede totter. Solen begyndte at varme vores kroppe og efter det korte stop sejlede vi atter opstrøms.

Vi fandt et stræk med nogle gamle udhængende træer der dækkede det meste af åen som en hvælving. Herunder stod der et par genstridige rimter som var os lidt for snu. Brødet som vi fodrede med ville de gerne tage, men hver gang krogagnen kom ned til dem svingede de let og elegant ud i hovedstrømmen og over til modsatte bred.

De blev mig så meget en besættelse at jeg tøjrede kanoen til et træ og hoppede op på land. Heroppe fra kunne jeg bedre se fiskene og lettere få min krog med toastbrød ned til dem. Heller ikke det hjalp og pudsigt nok er det i dag en af de situationer fra turen jeg husker bedst. De kan regne med at se mig igen i år!

Vi fortsatte opstrøms, stadig fuldstændig opslugt af naturen omkring os og hele tiden sad vi med lange halse for at se hvordan der nu så ud omkring det næste sving.

På et langt lige stræk bandt vi kanoen til et træ der stod mellem sivene. Med det samme var der rimter i overfladen. Vi fik hurtigt nogle stykker og Henrik fik en behagelig bifangst i form af en flot rudskalle på små 800 gram. En sand skønhed med sine guldfarvede flanker og dybrøde finner.
Pludselig kunne vi høre stemmer fra svinget opstrøms vores position. En kano kom ud af svinget og ned imod os. ”Se…. Kanoen har fanget 2 torsk!!”. Tydeligvis en ungdomsskole på udflugt. De kunne da også fortælle os, at vi kunne forvente yderligere 34 kanoer!!

Ikke lige en bemærkning der gav os troen på et godt fiskeri i det næste stykke tid. Rimterne derimod tog sig ikke noget af det. I de korte intervaller der var mellem kanoerne, steg de villigt til brødet og det lykkedes os faktisk også at kroge og lande et par stykker mens ”cirkusset” sejlede forbi. Et bevis på hvor godmodige rimter til tider kan være. Andre gange er det stik modsat og selv det mindste spektakel kan da få dem til at forlade området for en tid.

”Klokken slår og tiden går” er desværre ikke en påstand jeg kan eller kunne modbevise, så det var meget hurtigt blevet tid til, at vi stak kanosnuden hjemad. Vi havde endnu omkring 1 kilometer opstrøms sejlads hjem.

”Et så lækkert ”S” sving kan vi ikke bare sejle igennem” tænkte jeg og min mund gav resolut Henrik besked på at vi altså lige måtte prøve her. Pagajerne blev stykket dybt ned kanoen bremsede langsom op. Vi fik lagt den rigtigt godt ind til bredden hvor to sivtotter måtte gøre det ud for reb. Med tiden imod os smed vi brødet ud og det lille sving begyndte at koge af rimteaktivitet.

Der var fisk overalt i overfladen. Det var meget hektisk, men det varede meget kort tid og herefter var svinget dødt. Vi havde travlt men alligevel smilede vi bare veltilfredse. Vi havde nemlig lige sikret os dagens sidste fisk og vi kunne godt mætte af fiskeriet sætte pagajerne tilbage i vandet.

Det var med en dejlig fornemmelse i kroppen, at vi lidt senere kunne skubbe kanoen op på land.

Vi havde udfordret rimterne på deres hjemmebane og vundet. Vi havde dagen igennem kunnet se rimterne svømme under os og vi var kommet på tæt hold af dem. Ingen siv, træer og andre forhindringer havde forstyrret vores fiskeri. Vi havde ganske enkelt skabt et fiskeri, som står tydeligt printet i min hukommelse og på mine nethinder.

Jeg håber inderligt at Henrik kan lokkes med igen til sommer…???

Fiskeriet topper fra maj – september, men jeg har da både fået overfladerimter i april og oktober. Jeg har sågar været vidne til rimter der villigt steg til toastbrød på overfladen en aften midt i november.

Vi ses på overfladen…