UL fiskeri efter havørred

Naturen er godt i gang med at trække i sine efterårsklæder, og det samme er en stor del af havørrederne langs vores kyster. Fiskene trækker mod vandløbene og har ry for at være svære at fange i denne tid. De to fynske havørredfiskere, Ulrik Jeppesen og Jack Schultz, eksperimenterede med deres efterårsfiskeri sidste år, og det resulterede i mange fisk på land. Jeg tog en snak med de to gutter i vinters, og nu er tiden kommet til at delagtiggøre jer i, hvad der kom ud af det. I det nedenstående giver de to dygtige fiskere deres bud på, hvordan havørrederne kan overlistes i den kommende tid.

Efteråret starter ofte allerede i midten af august i min havørredforståelse, siger Jack Schultz indledningsvis. For her begynder fiskene at skifte farve og begynder at opføre sig anderledes. Havørreden går i det jeg kaldet ”Å-mode”, for den forbereder sig på at trække mod åen. Der er allerede fisk, der går op i åerne i maj måned, men hovedparten trækker i løbet af efteråret.

Her i efteråret foretrækker fiskene at opholde sig i fjorde, bugter og vige, hvor der løber store ferskvandsdræn ud.  Her finder man også de fisk, som jeg kalder hjemløse fisk. De er sat ud ved de store dræn og finder aldrig en å.

Jack Schultz med en flot efterårs havørred

Blød bund er kodeordet, fortæller Jack. Går man efter fjorde med blød bund eller finder pladser i nærheden af fredningsbælter, hvor der ofte er blød bund, er man på rette vej. Bare sålerne hænger lidt fast, så er bunden blød nok.

Et kendetegn ved mange af de gode efterårspladser er, foruden den bløde bund, det okkergule vand. Der må gerne være masser af sand, for det holder fisk. Havørrederne kan lige så godt svømme over sandet, for de jager ikke, og derfor behøver der ikke være tang.

Fiskene æder ikke noget af betydning, når de er i ”Å-mode”. Firs procent af de fisk du fanger på den åbne kyst fra august til midt november hugger, fordi de bliver hidsige. De har noget territorialt i sig og hugger agnen, fordi de er træt af den. Sådan en lille fisk der væver forbi foran dem – det kan de ikke holde ud. De bliver lidt skøre, når de bliver farvede, griner Jack.

Dorado blinket, der er designet af Kent Andersen, er et super effektivt blink i efteråret

Kent Andersen har lavet et seks grams blink, der hedder Dorado. Det er krumt som en banan og går nøjagtigt som en skewobler nede i vandet. Jo hurtigere du trækker det ind, jo længere trækker det ned i vandet. Det er helt unikt, og jeg kender ikke andre blink, der gør det, fortæller Jack.

Det er et super effektivt blink, siger Jack og Ulrik samstemmende. Vi fangede mange efterårsfisk i 2017 på dette blink. Inde i de lavvandede fjorde så vi store trykbølger, der kom langvejs fra, og så suste fiskene bare hen og hamrede på Doradoen.  Jeg tror, at det er fordi det irriterer og provokerer dem, konkluderer Jack.

Fiskene kan findes helt inde på tyve centimer vand i sumphullerne, som også foruden den bløde bund er kendetegnet ved siv langs kanten. Der er gode pladser på for eksempel Langeland, selvom der ikke er nogen åer her. Doradoen er det vildeste, jeg har oplevet og ham der går forrest får fiskene. Førhen fiskede jeg efter devisen, at fluer fiskede bedst om efteråret, men nu har jeg skiftet mening, bemærker Jack.

Jack med en flot fisk fanget på Dorado blinket. Bemærk sivene i baggrunden. Disse er ofte tilstede på de gode efterårs- og vinterpladser

En UL fisker bliver født

Man kan vælge fiskemetode ud fra et kontinuum fra, at det er praktisk til at det er smart. Nogle vil for eksempel gerne fiske med flue, fordi det giver dem en dejlig oplevelse, en fed fight og de føler, at det hele går op i en højere enhed. Jeg befinder mig i den anden ende af kontinuum, hvor det bare skal være praktisk. Der skal bare fanges fisk, og så er jeg (næsten) ligeglad med hvordan, fortæller Ulrik Jeppesen.

Ulrik har normalt ikke fisket havørreder om efteråret og synes, at der har manglet nogle ting i hans fiskeri, rent metodisk, i vinteren og det tidlige forår, for at få fiskene til at hugge. Jeg har ønsket at kunne gøre noget mere, end jeg har kunnet med mit almindelige grej, funderer han.

Derfor begyndte jeg at eksperimentere med UL fiskeri sidste efterår, og det er en metode, som jeg i den grad har kastet min kærlighed på i forhold til de muligheder, det giver for fiskeri. UL fiskeri virker i rigtig mange situationer hen over efteråret og i den efterfølgende tid, hvor vandet er koldt. Resten af året, hvor vandet er varmere, er der andre metoder, der virker bedre, mener Ulrik.

Ulrik Jeppesen med en af utallige efterårsfisk fra sidste år, der huggede på Doradoen

Det som UL fiskeri kan er, at du kan fiske med andre typer agn end du gør på det konventionelle udstyr. Det handler for mig om at gøre det så fint som muligt. Her er det endegrej på fem til syv gram og meget sjældent over ti gram. Hvis man fisker disse agn, som jeg normalt ville gøre med 0,28 mm monofil line som forfang, vil agnen ligne noget, der er løgn.

Men hvis du benytter en fletline på 0,09 mm eller tyndere, så er det en helt anden agn du får. Det er præcis det, som jeg synes at UL fiskeri kan, fortæller Ulrik. Du kan så at sige fiske en agn, hvor du får en helt anden agn, fordi du går ned i dimensioner. Når du er nede i så tynde fletliner, så siger det sig selv, at grejet også skal følge med. Så lette endeagn fisker meget dårligt på en almindelig kystudrustning på 9-10 fod.

Jeg har primært eksperimenteret med forskellige typer gennemløbere for at se, hvordan de har virket til koldvandsfiskeri efter havørreder. Det er typisk agn, der normalt bruges til put & take fiskeri, for det er meget svært at finde noget UL endegrej, der er specifikt designet til havørredfiskeri, beretter Ulrik. Disse agn er designet til regnbueørreder, altså udsatte fisk, så de har andre farver og ofte nogle andre bevægelsesmønstre end agn til havørreder. Putagn er udviklet til, at du kan fiske dem ekstremt langsomt, men normalt fisker jeg meget hurtigt, følger han op.

UL grej, tynde liner og lette gennemløbere. Med dette set up er der gode chancer for at overliste de svære ørreder i det kolde vand

Man kan ikke fiske hurtigt med de her agn, så der har jeg været nødt til at konvertere min fiskestil til agnene. Fisker jeg hurtigt, roterer agnen og vælter rundt, så de skal fiskes langsomt. Put & take agnene er designet til at ”arbejde selv”. Kent Andersen har designet flere blink i kategorien ”arbejder selv”. Et godt eksempel er Stripperblinket, som du bare skal trække ind, og så arbejder det selv. Stripperen er for voldsom i koldt vand, men andre agn fra Hr. Andersens hånd, som Snapshot (gennemløber) og Snapperblinket, der er uovertrufne putagn, er også gode til havørredfiskeriet.

UL bombardafiskeri er noget, der har store perspektiver, mener Ulrik. De normale store klodser af et bombardaflåd, som du har hængende foran din flue, skræmmer, forvirrer eller lokker fisken. Det er lige som med et Kinderæg, den kan gøre alle tre ting. Men med et mikrobombarda er det mere neutralt, og du kan således have en meget kortere forfangslængde mellem flåd og flue.

Ulrik er ved at lande en fisk på UL grejet

Jo kortere forfangslængden er ud til fluen, jo mere kan du arbejde med den. Man mister i sagens natur meget bevægelse med en lang forfangsline. Du tror måske, at du står og jigger din flue ind, men se hvor lidt den egentlig bevæger sig. Du skal virkelig hamre til, når du bruger et forfang på 2,5 til 3 meter, for at du kan overføre noget bevægelse til din flue, konstaterer Ulrik.

Du har mere kontakt til fluen med et mikrobombarda, og det er meget lettere at lave små frække jigbevægelser og få fluen til at hænge og svæve i vandet. Man har altså langt større kontrol med agnen, siger Ulrik.

Ulrik Jeppesen har ikke dyrket efterårsfiskeriet efter havørred før i tiden, men sidste år gav han den gas og fangede mange fisk

Hvis man bare kører med sit vanlige spinne setup, så synes jeg, at man låser sig for meget fast på, at man skal tilpasse sin agn til det. Hvis man vil fiske højt i vandet, er man nødt til at fiske med woblere, der har en høj kastevægt. Det forholder sig omvendt med UL grej, for her behøver du ikke gå på kompromis. Hvis jeg vil fiske med agn, der har de og de egenskaber, så kan jeg bare gøre det, fordi det hele er dimensioneret ned og samtidigt kan jeg fiske over helt lavt vand, hvor fiskene ofte går i efteråret og vinteren.

Dette er baggrunden for, at jeg kom i gang med UL fiskeriet, fortæller Ulrik. Du har en metodefrihed og en ting mere fra hylden, som du kan vælge imellem i de situationer, hvor det er rigtigt svært. UL grejet kan ikke hamle op med biologien, og der er nogle nedre grænser for, hvornår du kan fange fisk (vandtemperatur).

Her er det et gennemløbsblink der har overlistet en havørred

Hvid eller provokationsfarve på agnen?

Hen over sidste sæson, hvor jeg gav den gas med UL fiskeriet, kunne jeg se, at man kommer rigtigt langt med hvide farver på agnene. Der er mange, der mener, at man skal over i nogle provokationsfarver til efterårsfiskeriet, men for mig er farven underordnet, mener Ulrik.

Det handler om at kunne fiske med en agn, der har de egenskaber, man gerne vil have. Teorien er jo, og det er særligt Kent Andersen stor fortaler for, at rovfiskene i naturen vil forsøge at ”udrydde” en albino. De skal bare væk og har ikke en chance. Derfor reagerer mange fisk så stærkt på den hvide farve. Jeg ved dog ikke, om jeg vil tilslutte mig den form for social darwinisme, siger Ulrik med et stort grin, men der er ingen tvivl om, at den hvide farve er stærk på tværs af årstider og fiskeform.

Sidste efterår fiskede vi Doradoen op mod forskellige agn, og der var ikke noget andet, der kunne være med, siger de to dygtige havørredfiskere afslutningsvis. Så det er bare med at komme ud på det lave vand i inderfjordene og få luftet det lette grej.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

 

Ulrik Jeppesen og Jack Schultz aka Team Kø´Ho´