Specimen skaller
Store skaller hænger ikke på træerne. Det gør de jo af gode grunde ikke, da de lever i vandet. Men hvis vi skal holde den seriøse tone, så er betydningen af udtrykket jo, at der er langt mellem de store skaller i vores vande. Skallen er vel nok den mest talrige fisk i ferskvand herhjemme, men det er sjældent, at man ser en rigtig stor fisk af denne art. En skalle på 500 gram er en flot fisk, og et eksemplar over kiloet er en rigtig specimen fisk. Den danske rekord for skalle, eller gråskalle, som den også hedder, lyder på 1700 gram og blev fanget i 2005.
Forleden stødte jeg tilfældigt på min gode fiskeven Thomas, og vi kom til at snakke om den gang vi lavede et sats målrettet de store skaller. Det var sent i efteråret, hvor vejret var mildt, nøjagtigt som det er lige nu. Thomas havde fået nys om en sø, hvor der efter sigende skulle være mulighed for at fange skaller over kiloet. Det skulle vi naturligvis prøve! Historien udspiller sig for år tilbage, men jeg synes, at den fortjener at blive fortalt:
Det er en mild efterårsdag i slutningen af oktober, og Thomas og jeg har fået varmen af at slæbe vores grej ned til søen. Vi hænger et par presenninger op mellem træerne og slår vores bedchairs op herunder. Karpestængerne rigges til med methodfeeders, og der agnes med en cocktail af tigerorm, to maddiker og et majskorn. Disse lækre agn kastes så langt ud vi kan.
Det er en fantastisk smuk efterårsdag, selvom der er lidt gråt og det i lange perioder støvregner. En del træer har smidt bladene, men mange holder stædigt ved og troner i deres farvepragt, der spænder over farvespektret fra brun over rød til orange. Vi ligger i vores varme soveposer og hyggesnakker om alle de fiskeeventyr vi drømmer om. Mørket falder hurtigt på, og vi går tidligt til ro.
Et kvarter før klokken runder midnat giver den første bidmelder lyd fra sig. Der kommer flere bip efter hinanden, så der er en fisk derude, der mæsker sig godt i min agn. Jeg kommer hurtigt ud af soveposen og løber hen stangen, der er hug på. Der gives tilslag og så begynder ”fighten”. Der er i princippet ikke tale om en fight, for fisken er ikke stor nok til at gøre det store væsen af sig på det kraftige karpegrej.
Det er spændende at se, hvad der kommer ind. Er det den forjættede specimen skalle, eller er det ”blot” en mindre brasen. Yes, det er en skalle! Udbryder jeg, da jeg kan se fisken fra pandelampens skær. Inde over det lave vand ligner den ved det første glimt en mindre havørred. Thomas netter fisken, og så er det ellers frem med vægt og målebånd, inden den skal fotograferes.
Turens første fisk byder på en ny PR for mig på gråskalle. Det flotte eksemplar måler et par og fyrre centimeter og vejer 1360 gram. Vi er helt oppe og ringe over fangsten, og de mange timers ventetid er med det samme glemt. Man hører ofte folk, der snakker om, at de elsker øjeblikket, hvor de genudsætter en fisk og ser den svømme bort. Der er noget specielt over netop dette øjeblik, og jeg har en fantastisk følelse i kroppen, da den sølvskinnende fisk lægger det lave vand bag sig og svømmer ud mod dybet. Jeg agner op på ny og kaster ud igen.
Det er svært at falde til ro igen for en blanding af glæde og adrenalin bruser rundt i kroppen. Vi er ikke nået at falde i søvn, da Thomas´ bidmelder signalerer et hug en time senere. Vi er fyldte med samme spænding, som vi oplevede for en time siden, for er det en stor skalle eller en lille brasen?
Heldigvis er det en skalle! Thomas har således også slået sin egen gamle rekord for skalle og denne fisk måler også over fyrre centimer og vejer 1250 gram. Kan man flippe ud over fangsten af to skaller? Det kan jeg lige love dig for, at man kan! Thomas og jeg er helt oppe og ringe over vores skaller over kiloet. Målet er nået, og det er virkelig to fantastiske fisk vi har fået på land.
Efter fotografering og genudsætning, agner Thomas op på ny og får kastet ud igen. Vi når ikke at komme tilbage til soveposerne, før jeg har bid igen. Er vi så heldige, at der er kommet en stime af store skaller ind over det område vi fisker? Der er noget der tyder på det, for min næste fisk er også over den magiske et kilos grænse for gråskalle, for denne vejer 1.250 gram.
Hold da op en fisketur! Vi er så sent på året, at de fleste medefiskere for længst har lagt medegrejet på hylden. Vi tager chancen og tager på jagt efter trofæskallerne og lykkes med projektet. Vi er toptændte, for hvis skallerne har fundet vores minimalistiske fodring, så får vi nok snart flere på land.
Sådan kommer det dog ikke helt til at gå. Bidmelderne forholder sig tavse, og vi går i seng igen. Små fire timer senere, mere præcist klokken 04.50, har Thomas et hug. Endnu engang er det en skalle på over kiloet, der må en tur på land. Dette eksemplar vejer 1.150 gram. Fire skaller på land på en fisketur, vil på en normal fisketur ikke være meget. Men når de alle vejer over et kilo, så er det en kæmpe succes.
Her, flere år efter, står denne fisketur super skarpt i erindringen. Thomas og jeg aftaler, at det snart må være på tide at give de store skaller et sats igen. Næste gang vil vi nok fiske fra opankret båd, hvor vi kan fodre ordentligt op, og fiske præcist over vores fodring. Alternativt, hvis vi fisker fra land, vil vi fodre op ved hjælp af spombs, så vi bedre kan lokke fiskene til og holde dem på vores fiskeplads. Hold øje med Specineers.dk for mon ikke der på et tidspunkt kommer en beretning, når vi igen har været på jagt efter specimen skallerne.