Aftentur til Fyns Fiskevand
Når det kribler i kroppen for at komme ud og fiske, så er der ingen anden lindring end at komme afsted. Derfor sidder Tim og jeg nu i bilen på vej mod Fyns Fiskevand for at få styr på vores fiskeabstinenser. Er du gal, hvor har jeg fiskefeber for tiden, siger Tim. Jeg tager nærmest en fisketur hver dag i øjeblikket, og nogle dage bliver det til to ture om dagen, fortsætter han.
På bilturen fortæller Tim om sidste tur til Fyns Fiskevand. Her var det små gummidyr fisket efter bombarda og små mikroblink, der virkede. Fiskene gik højt i vandet, og de små agn kunne få dem i hugget. Vi får også lige vendt situationen omkring en put & take ejer, der har fundet en sort affaldspose med 32 ørreder, der bare var smidt ud, og om de dønninger dette vil give i hele put miljøet.
Vel fremme kan vi konstatere, at vi har hele området for os selv. Det er dejligt med god plads og ikke at skulle ”konkurrere” med andre om fiskene. Vi starter ud med at fiske med UL grej i den ”nye sø”. Tim har rigget op med et lille bombardaflåd og et hvidt gummidyr. Jeg monterer et mikroblink, men har lidt udfordringer med at kaste det langt nok ud mod vinden. Derfor monteres en bombarda stang med flydende bombarda og en lille grøn jighale.
Så fisker vi med forskellige typer gummidyr og med forskellige farver og kan nemmere spore os ind på, hvad fiskene vil have her til aften. Fiskene viser sig i overfladen, og vi kaster til de fisk, vi ser. Nogle viser sig ved tømmerflåden med nettet ude midt i søen, men de fleste viser sig enten i grøden tæt på land eller lige på den anden side af grøden. Søen er udfordret med en del grøde, og det var måske på tide med en oprensning og eventuel uddybning af søen. Hermed en lille opfordring til et muligt vinterprojekt for søens ejer.
Fiskene hugger ikke på de agn, vi serverer for dem. Tim skifter over til et snapperblink i grønt og pink og går hen til et område, hvor han spotter flere fisk. Nogle minutter senere kalder han, og jeg kan se at hans stang flexer, og at en fisk plasker rundt ude i vandet foran ham. Jeg når frem til ham lige inden fisken er klar til at komme på land. Tim fortæller, at han har haft flere tilbud, men har misset fiskene.
Du skal kaste lige foran snotten på dem, så hugger de, instruerer Tim. Der er meget aktivitet ud for, hvor han står, så jeg står klar med kameraet og venter på endnu et hug. Tim kaster til de spottede fisk og en gang imellem ser man en bølge rejse sig på vandoverfladen med kurs mod blinket, men uden at det resulterer i et hug.
En fisk afslører sin tilstedeværelse lige uden for grøden, og Tim kaster resolut snapper blinket lige i madkassen på den. Ørreden hugger på blinket uden nogen betænkningstid. Stangen bøjer, og fisken plasker vildt, og i næste nu slipper krogen sit tag.
Jeg går tilbage til mit eget grej og får fundet et Snapperblink i greboksen. Dette blink er i farvevarianten gul/pink. Det bliver ikke til mange kast før Tim kalder igen. Endnu en regnbueørred har nappet snapperen. Selvom vandtemperaturen stadig ligger til den høje side efter sommerens ekstreme varmegrader, så er der fuld musik i ørrederne. Efter en intens fight kan Tim lande aftenens anden regnbueørred.
Min puls kommer godt op ovenpå løbeturene hen til Tim med kameraet. Lettere stakåndet kaster jeg til de fisk, der viser sig. Blinket lander lige foran snuden på en af dem, og to sekunder senere er jeg i gang med en god fight. Gummipinden bøjer godt, og fisken ræser rundt ude i vandet. Nu er det Tims tur til at få benene på nakken, så han kan tage nogle billeder af min fight. Ørreden løber til sidst tør for kræfter og må en tur på land.
Kom med over til mig, siger Tim. Der er masser af fisk herovre. Vi står side om side og fisker og hyggesnakker. Erling, der står for den daglige drift af søerne, kigger forbi og driller os venskabelig med, at vi ikke har fanget mere. En fisk rejser en ordenliglig bølge, og vi kan alle tre se, at den har kursen lige mod mit blink. Det er et spændende øjeblik. Det føles som om at alt går op i en højere enhed, og jeg kan nærmest føle, hvornår hugget falder. NU! Jeg giver tilslag, og fisken viser sin utilfredshed i et stort plask. Modstanden fra fisken mærkes i et kort sekund, og så er den væk. Der løb det hele lige af med mig! Jeg skulle have ventet et sekund eller to mere med tilslaget, til jeg havde mærket fisken.
Får man lagt sine kast rigtigt, så hugger fiskene og det lykkes mig at fange en ørred mere. Det er alle fine fisk med en gennemsnitsvægt på halvandet kilo. Ikke kæmpe fisk, men gode fightere. Om kort tid bliver der sat store fisk ud, fortæller Erling. Vi skal lige have lidt vind og regn, som får temperaturerne i vandet lidt ned. Når det først bliver annonceret, at der er store fisk i søerne, så får vi ikke søerne for os selv. Det er endnu en god grund til at nyde sådan en aften.