Blåhaj i bølgen blå

Algarve i Portugal er for mig lig med blåhaj! I hvert fald når jeg tænker på Algarve med lystfiskeri for øje. Når det er sagt, så byder denne provins, på den portugisiske sydkyst, på sol, lækre strande og en god atmosfære, og derfor er stedet et yndet turistmål.

Da vi beslutter at familiens sommerferie (2018) skal gå til byen Portimao på Algarvekysten, går vi i gang med at researche på, hvad der er af muligheder for oplevelser. Jeg kaster mig ihærdigt over at kigge på mulighederne for at komme på havfiskeri og særligt på fiskeri efter blåhaj.

Mit udgangspunkt er, at jeg vil finde en båd, hvor der er plads til familiens fem medlemmer og chartre hele båden, så vi har den for os selv. På denne måde kan fiskeriet tilrettelægges efter vores ønsker, og der skal ikke tages hensyn til andre med-fiskeres interesser. Skipperen skal være vant til at sejle med sportsfiskere, der sætter bestemte krav, og samtidigt skal der være ”value for money”.

Der er mange muligheder for at komme ud og fiske på de fleste populære feriedestinationer, der ligger ved vandet. Kvaliteten af fisketurene er meget svingende, og man skal virkelig passe på ikke at havne i en decideret turistfælde. Det er derfor vigtigt med en forventningsafstemning, så man er klar over, hvad det er man vil, og hvad det er man får.

Når man finder et potentielt selskab at tage på fisketur med, så sæt dig ind i hvad de tilbyder og sammenlign det med rapporter og anmeldelser fra folk, der har sejlet med dem. Det er meget individuelt, hvad der er ”en fantastisk dag”, og hvad ens forventninger er.

Nogle både er gode til at fiske, men dårlige til at promovere sig selv, og for andre er det stik modsat. De har en flot hjemmeside, hvor deres sparsomme fangster er flot eksponeret. Det kan være en hel jungle at navigere rundt i, når man vil finde den optimale charterbåd til fiskeri.

Drømmer man f.eks. om at fange en blue marlin og køber en plads på en båd, hvor stor er chancen så for en marlin fangst? Er man otte personer på båden, der skal deles om de hug, der måtte komme, er dine odds nok ikke særlig gode. Rækkefølgen, der skal fightes fisk i, afgøres som regel ved lodtrækning. Det kan ikke forventes, at der landes en marlin på turen, og slet ikke otte styk, og så er det, at man skal gøre op med sig selv, om det kan betale sig.

Et andet scenarie er, at man tror, at man skal på en hel dags big game fiskeri, men det ender med, at man fisker efter små fisk på bundtackler i et par timer lige uden for havnen. Tiden, der investeres i en ordentlig research, er godt givet ud. Hvis man gerne vil fange drømmefisken og optimere chancerne for dette, skal man overvejede at betale de ekstra penge for at chartre en hel båd. Således sikrer man sig, at man får alle huggene af fisk.

Jeg har gode erfaringer med at skrive til skipperen og stille spørgsmål. Formuler dine spørgsmål, så der ikke bare kan svares ja eller nej. Med den rette spørgeteknik kan man få en masse brugbar information, der gør valget af fiskebåd meget nemmere.

Under min research falder jeg over Tight Lines Portugal, der er et fiskeguidefirma, der drives af englænderen John Bate. John har fisket i Portugal i omkring 30 år og har været bosat i Algarve i en del år efterhånden. På hans hjemmeside fortæller han om sine egne oplevelser med at finde lokale charterbåde, der kan tilbyde en ordentlig sportsfiskeroplevelse.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, og det kan man så synes om, hvad man vil. For mig er det dejligt befriende, at der er en der sætter ord på de overvejelser, jeg også har, og jeg kan hurtigt se, at jeg nok har fat i den rigtige person. Et par e-mails med nogle afklarende spørgsmål, der returneres med tilfredsstillende svar – afgør sagen. Jeg booker en tur på havet med den skipper John Bate samarbejder med.

Kan man lide at fiske, så skal man ikke snyde sig selv for at tage familien med på fisketur, når man er på ferie. I tillæg til bådturen har jeg booket John som guide til en dags karpe- og barbefiskeri. Det bliver en action packed oplevelse for hele familien og historien fra den tur kan du læse her (åbner i et nyt vindue).

Dagen for vores havtur er oprunden, og vi begiver os mod Marinaen i Portimao i morgensolen. Vi mødes med vores skipper Mario på marinaen. John har fortalt, at Mario er en dygtig sportsfisker og skipper, så det tegner jo godt for turen. Mario har en forbinding om armen og fortæller, at han dagen før blev bidt af en blåhaj under afkrogningen.

Han fortæller også, at det har været et mærkeligt forår. Det har været koldt i Portugal også her på Algarvekysten. Vandtemperaturerne har været meget lavere end normalen, og det har påvirket fiskeriet i negativ retning. Blåhajerne har ikke været til stede i de store mængder, de plejer, men der kommer dog haj til båden på de fleste ture. Forbindingen viser, at der er haj i området, så jeg er fuld af fortrøstning. Jeg vil være tilfreds, hvis jeg bare kan fange én blåhaj.

Vi sejler stille ud af havnen og børnene sidder oppe i stævnen og nyder synet af de store både i marinaen og udsigten ind over byen, som lige så stille er ved at vågne op til endnu en varm dag.

Efter en halv times sejlads tager Mario gassen af båden og stopper den så helt. Vi ligger og driver lidt for at vores skipper kan vurdere strømforholdene og se, hvordan vi driver. Derefter starter han motoren igen, og får placeret båden, så vi får det optimale drev.

Stængerne sættes

Hajerne lever pelagisk og bliver lokket til båden med en rubby dubby, der er moste fisk. Mario har lagt båden, så vi driver over et rev, og dette gør, at vi samtidigt med at have hajstænger ude, kan fiske efter forskellige arter på bunden med let jigginggrej.

På det lille bord i styrehuset har Mario sirligt foldet et håndklæde ud, og ovenpå det har han lagt diverse speedjigs, lette kastepirke og gummijigs på blyhoveder. Der er agn i alverdens forskellige farver og bevægelsesmønstre.

I en stor plastikspand, hvor der er lavet huller i, ligger der frossen sardinmos. I spanden er der bundet et reb. Spanden fires over bord og ”dunkes” ned i vandoverfladen nogle gange, så der vaskes noget fiskemos ud. Derefter bindes rebet fast til rælingen, således at spanden ligger og vugger i overfladen og kontinuerligt vasker fiskeolie og småfiskerstykker ud. Duftsporet føres med strømmen og skulle gerne lokke hajer til fra et stort område.

De medbragte makreller skæres i to stykker og agnes herefter på en stor cirkelkrog. Cirkelkrogen er monteret på stålwire og set uppet fuldendes med et stort flåd. To forfang fires ud efter båden, og så er det bare med at vente på hajerne!

Det er en dejlig dag på havet, og jeg nyder det i fulde drag. Sanne, Camilla og Nicolaj er nok lidt for meget landkrabber og er vist ikke helt på toppen. De har fordelt sig på fordækket og i styrehuset, hvor de sover sig fra ubehaget.

Joachim og jeg går i gang med de lette stænger og hurtigt fanger Joachim en spansk makrel. Derefter er det min tur til at få hug, og jeg kan tilføje rød blankesten til mit arts CV.

Pludselig har vi en flok delfiner tæt på båden, og det er noget, der får alle ud af styrehuset. Der peges og fotograferes i ét væk, og for et øjeblik er søsygen glemt.

Endnu en rød blankesten kommer ombord, og denne gang er det Joachim, der er fangeren. Mario står også og fisker, og han fanger nogle forskellige bundfisk. Det er tydeligt at se, at han er en dygtig sportsfisker og har helt styr på teknikken til disse fisk. Han tilbyder os stangen, når han har hug, så vi kan fighte fiskene, men vi står og fisker med vores egne stænger, og vil gerne fange vores ”egne” fisk.

Pludselig begynder det ene flåd at hoppe og danse, og i næste øjeblik skøjter det hen over vandoverfladen, akkompagneret af en hvæsende lyd fra knarren. Jeg griber stangen, og så er fighten i gang med en haj.

”David har fanget en haj!” råber Joachim og på nul komma fem er alle vågne igen. Sanne griber kameraet og foreviger fighten. Drengene står med deres mobiler og fotograferer lystigt hajen, der nu er kommet til syne nær båden.

Det er ikke verdens største haj og absolut ikke JAWS, men der er nu alligevel noget meget cool over en hajfinne, der bryder overfladen i det blå Atlanterhav.

Kampen er hurtigt overstået og under stor hujen, bliver den halet indenbords. Med stor respekt for hajen, fjerner Mario krogen fra dens mund. Han ser ikke helt tryk ud, da jeg insisterer på at holde hajen selv til et foto.

På trods af mine forsikringer om at jeg har håndteret og poseret med mange hajer, er han ikke meget for det. Men kunden har jo altid ret, så han giver sig. Efter et par hurtige billeder, returneres hajen atter til bølgen blå.

Missionen er fuldført og fra nu af er alle fangster bare en bonus. Joachim og jeg fanger flere af de røde fisk, og en af dem Joachim fanger, viser sig at være en anden art, nemlig tandbrasen.

Nicolaj er blevet frisk igen og følger interesseret med i fighten, da Joachim kroger endnu en fisk. Selvom Nicolaj har fanget flere fisk i Florida, har han dog ikke lyst til selv at fiske i dag.

Ud på eftermiddagen indstiller vi fiskeriet og sejler mod land. Tilbage i marinaen takker vi Mario for en dejlig dag på havet. Han beklager, at vi ikke fangede mere, og forklarer igen at forholdene langt fra var optimale.

Jeg er nu ganske godt tilfreds med to nye arter på CV´et, og der er flere familiemedlemmer, der er glade for endelig at have fast grund under fødderne igen!

Har du selv fået lyst til at prøve at fiske efter blåhajer med Mario, så tjek denne hjemme side ud:

Tight Lines Portugal