Forår over Fyelmose

Det er sidst i marts og vinteren har ikke rigtigt ville slippe sit tag, selvom det ifølge kalenderen efterhånden har været forår i en måneds tid. Der er forår i luften, men vejrprofeterne har allerede spået, at det er en kortvarig fornøjelse, for allerede næste dag vil der være nattefrost igen, og frem mod Påske vil både dagfrost og sne formentlig blive en realitet.

Michael, Nikolai og jeg ankommer til Fyelmose Naturfiskepark lige da det bliver lyst og får hurtigt båret grejet ned til søen. Der er masser aktivitet i overfladen, og konstant ser man ringene fisk og små plask. Planen er egentligt at starte med kaffe og rundstykker, men vi har alle tre så hård fiskefeber, at vi er nødt til at fiske med det samme.

Action fra start

Nikolai binder en Droppen spinner med guldkrop og et blåt spinnerblad på linen, og allerede i andet kast har han fast fisk. Det er en regnbueørred på 2,9 kilo og ny PR for Nikolai. Fed start på turen og jeg har ikke engang nået at tage mit første kast endnu.

Vi fisker en halv time men uden at mærke noget, så vi kaster os grådigt over en morgenkomplet bestående af rundstykker og rugbrød med ost og rullepølse, hjemmebagte kanelsnegle og kaffe. Snakken går om fisketaktik, og alle er enige om at benytte spin med kunstagn i dag, for målet er specialørreder og disse fanges sjældent på bait.

Målet for Michael i dag er at fange hans første tigerørred eller brødding. Nikolai drømmer om sin første guldørred, men byder også de to førnævnte arter velkommen. Mit eget mål er at fange en stor tigerørred, men alle fisk er velkomne.

Da vi har fisket i en lille times tid råber Michael, at han har bid. Fisken kommer ind mod land, og jeg iler til med et fangstnet. Det er en… Michael stopper midt i sætningen og ser lidt betænksom ud. I næste nu annoncerer han med glæde i sin stemme at fisken har hvide finnekanter. Det kan kun betyde, at han har fat i en af specialørrederne.

Michaels første brødding

Ganske rigtigt er det en brødding, der har taget hans orange Vibrax spinner. Den smukke fisk vejer 1,37 kilo og Michael er forståeligt nok svært tilfreds med en ny art på samvittigheden.

Der er ikke en vind der rører sig, og overfladen er helt blank på nær når en fisk forstyrrer idyllen med et plask. Søens svanepar svømmer majestætisk forbi og akkompagneres af lystig fuglesang fra træerne og fra grågæssene i det fjerne.

Pludselig høres Michaels røst ud over søen. Yes, så er der fisk igen. Nikolai sætter sin stang fra sig, og da han er ved at gribe nettet for at komme Michael til undsætning, får et højt ”PIS” fra Michael ham til at stoppe sit forehavende.  Michael har skiftet spinneren ud med en hvid Tasmanian Devil – en gammel put & take klassiker, som han har fundet i en af krogene i sin grejboks. Den kan stadig lokke fisk til hug, men desværre bliver fisken ikke siddende.

Jeg har polaroid briller på, men til trods for brillerne er det svært at se ret lang ned gennem vandet på grund af lysindfaldet. Det lader til at fiskene vil have spinnere i dag, så sådan en har jeg også fået monteret. Ind til videre har jeg kun haft to kontakter, hvor en fisk blot har puffet blidt til agnen. Jeg spinner langsomt ind, og lige som jeg er ved at hæve spinneren ud af vandet, gør en fisk udfald mod agnen. Fisken kommer som en pil gennem vandet, og jeg får et kæmpe chok. Et par kast senere følger to guldørreder dovent efter spinneren, men de vender rundt og svømmer videre.

Svanesøen

Lidt efter dukker Mikael Svinth Møller op og vi får os en lille fiskesnak. Bedst som vi står og snakker, er der en pæn stor tigerørred oppe og vende i overfladen med et kæmpe plask. Kort tid efter kommer svanehannen helt tæt på land og breder vingerne ud. Det plejer at være en truende statur, men Mikael fortæller med at grin, at den blot kommer for at tigge mad, da Svend Erik plejer at fodre den. Svend Erik ejer søen sammen med sin kone Lene, og netop som vi snakker om solen, så skinner den. Åmanden, som han også kaldes, kalder på svanen med blid stemme. Det er helt rørende at høre ham kalde på den store fugl, som han åbenbart har døbt Bernhard. Mikael og jeg knækker sammen af grin, mens Svend Erik fremtryller et stykke brød fra lommen og håndfordrer svanen med det.

Timerne går og vi fisker og fisker og skifter agn, men der sker ikke noget. Jeg har en brødding, der følger efter en Snaphot i gul/grøn med helt ind, men den lader sig ikke lokke. Den sidste halve time fisker vi i familiesøen for at se, om vi kan fange nogle mindre regnbuer. Det kan vi ikke, men dette til trods har det alligevel været nogle dejlige timer ved Fyelmose.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Læs mere om søen her