Bækørred kalas i Loch Nees
Bækørreden står for mig som en af de smukkeste fisk vi har i de ferske vande herhjemme. Farvetegningerne kan variere meget på de enkelte individer, men sorte og røde prikker og en gyldenfarvet bug er generelle kendetegn. Store bækørreder fra vilde bestande i vandløb er sjældne at fange, og når det lykkes, er det et sandt trofæ. En sådan fisk er også meget gammel, og selvom fiskeri i bund og grund er opstået for at skaffe mad, så vil jeg have meget svært ved at slå sådan et prægtigt individ ihjel, blot for at spise det.
Helt anderledes forholder det sig med bækørreder fanget i put & take søer. Her er selve premissen at fiskene er opdrættet i dambrug med det formål at blive spist. Da det er ved at være et års tid siden, at jeg sidst har fanget en bækørred, og da det samtidigt er lige nu at mange put & take søer sætter denne art ud i søerne, havde jeg besluttet at bruge en fridag på fiskeri med bækkerne, som det primære mål.
Jeg har trukket tiden i forhold til at lægge mig fast på en sø for mit besøg. Til slut beslutter jeg mig for en sø, hvor en af mine kammerater dagen før har landet en super smuk basse af en bækørred på 4,7 kilo. I ellevte time ser jeg et opslag på Facebook fra Loch Nees der fortæller, at man her har sat 600 kilo bækørred og brødding ud i de to søer samme dag. Loch Nees ligger to timer og et kvarters kørsel fra mit hjem, og selvom det betyder, at jeg skal stå op tredive minutter i klokken lort for at kunne nå frem til morgenfiskeriet, så ændrer jeg mine planer.
På langtur
Put & take søen Loch Nees ligger ved den vestjyske by Nees, deraf den finurlige omskrivning af navnet på den legendariske skotske sø Loch Ness. Det er spændende, om der i disse søer også findes et ”uhyre” i form af en skræmmende stor fisk. Mens jeg drømmer om at fange et ordentligt bæst, er det begyndt at lysne. Jeg er kommet meget vest på og møder ikke andre biler. I bakspejlet ser jeg solen stige op over horisonten, og den ligner en rund fuldmoden ost. En flok krager flyver omkring og ser ud som de er parate til at vende om. En sort kat løber over vejen foran mig og jeg tænker åh nej. Remsen 7-9-13 lires af og efterfølges af tre bank under ratstammen… Lidt overtroisk har man vel lov at være.
Jeg er fremme ved søen klokken syv og får indløst et fire timers fiskekort. Ved den første sø står der kun en enkelt og fisker, men jeg går ned til den bagerste sø, der hedder ”Skovsøen”. Her står der en hel flok i camouflage tøj, og jeg bliver i tvivl om, om jeg er havnet midt i en NATO øvelse. Spøg til side, sådan er mange tyske lystfiskere bare klædt. Jeg skal ikke komme for godt i gang med at dømme andre, for jeg ligner selv en wannabe kystfisker proff med vadejakke og et stort fangstnet på ryggen.
Solen er allerede blevet skarp at kigge på, men det blæser og er så koldt, at jeg er nødt til at iføre mig hue og handsker. Den første agn for enden af linen er en hvid gennemløber, og i mens jeg udfører de tre første kast, ser jeg tre fisk blive landet rundt om ved søen. Derefter ser det ud til at stoppe lidt og jeg går over til at fiske med spinner. En Mepps 3 i sølv med røde prikker er en sand klassiker, der både skulle kunne overliste en bækørred og en brødding, ja måske endda ”Nessie”.
Dagens første fangst
Dybt koncentreret gennemfisker jeg den ende af søen jeg står i. En gang imellem kigger jeg mig omkring, og flere gange ser jeg en fisker i den modsatte ende af søen gå hen til en bil med fisk i hånden. Men jeg har ikke set ham have fisk på. Min første fangst i dag bliver ikke en fisk, men derimod et stykke line med et stripper blink i enden. Efter tre kvarters fiskeri hugger en fisk blot en meter fra søbredden. Den rokker sig ikke ud af stedet, men ryster hovedet fra side til side, så vandet står til alle sider.
Det er en flot bækørred på 1,6 kilo. Dejlig start, selvom det var en skuffende fight. En halv time senere beslutter jeg mig for at prøve lykken i den anden sø. På vejen derhen går jeg forbi den tyske bil, og her får jeg noget af en overraskelse. I græsset ligger der et par regnbueørreder, tre fine bækørreder og fem store brøddinger. Sidstnævnte er alle i tre-fire kilos klassen. Hold da op, de har gået til den! Et kort sekund overvejer jeg om jeg kan klemme mig ind i dette hjørne af søen, men der er godt plastret til med passivt fiskende stænger.
Den anden sø, som vist kaldes Den Gamle Sø, ligner nærmest et otte tal og snævrer sammen på midten. Der er mange små bugter, og søen er omkranset af grantræer, der hælder på grund af vestenvinden, et par vindmøller og små volde uden om søen ses også. Det er vestjysk natur, og det er egentligt meget hyggeligt. Der er kommet en del flere folk nu, men der er alligevel fin plads.
Mepps 3 – Det er noget der dur!
Det er fortsat spinneren, der sidder for enden af linen, og jeg tager ikke mange kast før der er hug et godt stykke ude i søen. Fisken kæmper godt på UL stangen, og da den kommer til overfladen kan jeg se, at det er endnu en bækørred. Fisken vejer lige over kiloet, men ligner ikke den første. Den har store sorte prikker, men er mere blank end gylden og minder meget om de havørreder, man træffer som standfisk i fjordene.
Det er blevet tid til et agnskifte, og det naturlige valg er en orange Rapala wobler, for det er den agn, jeg har fanget flest bækørreder på gennem tiden. Jeg har et enkelt aggressivt hug på wobleren, men fisken bliver ikke kroget. Min mave er begyndt at knurre, så det er nok på tide at gå tilbage til bilen og finde madpakken, men det ene kast afløser det andet og madpakken udsættes. Jeg overvejer at skifte over til en sort/gul gennemløber. Nu er der kommet et par bækørreder på land, så nu står brøddingen øverst på dagens ønskeliste. Inden jeg skifter til gennemløber, beslutter jeg at give spinneren et skud mere.
Det viser sig at være et godt valg, for dagens tredje fisk bliver hurtigt en realitet. Stangen flexer og fisken giver en formidabel kamp. Den farer fra side til side, mens den ryster voldsomt med hovedet. Den lette UL pind bøjer faretruende, og det er fisken, der styrer løjerne. Men fisken må til sidst give op, og sikkert på land kan jeg veje en gudesmuk bækørred til 2,4 kilo.
Madpakke eller fiskeri?
Sulten er ikke blevet mindre, men jeg bliver ved med at udskyde at gå hen i bilen efter madpakken. Der er jo chance for fisk i hvert kast, så jeg fisker og fisker. Spinneren har allerede givet hattrick, så den tror jeg på. Der går mange spinnefiskere ved søen, og der bliver jævnligt fanget fisk rundt omkring. Jeg går lidt væk fra min ”camp” og fisker, men der sker ikke noget, så jeg går tilbage igen. Nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg er bange for, at de andre fiskere ved søen kan høre min mave skrige på mad. Langsomt fisker jeg mig ned mod bilen og passerer en anden fisker på vejen. Han går hen og stiller sig på den plads, hvor jeg stod før, og der går ikke land tid før hans stang flexer. Lidt efter kan jeg se, at han lander en fisk i en fin størrelse.
Øjeblikket efter har han fast fisk igen, og så må sult være sult. Jeg er nødt til at se hvad han fanger og hvad han fanger dem på. Da jeg når hen til ham, ligger der en fin regnbueørred i græsset, og i det samme lander han en rigtig flot kildeørred. Nysgerrigheden er stor. Hvad sidder der for enden af hans line? En sort og gul gennemløber såmænd…
Frokosten bliver endnu engang udskudt og den sort/gule gennemløber, som jeg har tænkt på at skifte til, bliver monteret. Søen bliver gennempløjet med gennemløberen, men ingen fisk viser interesse for den. Til slut løber timeglasset med fisketid ud, og så kaster jeg mig grådigt over madpakken.
