Specineers

Herlige horn

Når hornfisken for alvor invaderer vores kyster i maj måned, og raspmarkerne står i blomst, så er det rigtigt forår i min optik. Nogle havørredfiskere rynker på næsen af de næbede forårsgæster, fordi de bliver et forstyrrende element i fiskeriet efter sølvtøj. For mange andre lystfiskere er hornfiskens komme en kærkommen anledning til at finde fiskegrejet frem fra gemmerne og få det luftet.

Der er nok ikke andre fiskearter herhjemme, der får så mange mennesker af huse for at fiske, og hornfisken er jo også et taknemmeligt bytte. Man behøver ikke at have avanceret udstyr, og fisken er (forholdsvis) let at fange. Kort sagt: Alle kan være med. De er nu herlige de hornfisk, og når det rigtigt kører, så kan man opleve et sandt bonanza fiskeri med hugville horn.

Skal man have børn med ud at fiske, så kan det være et kæmpe hit at gøre det netop i maj måned. Der er som regel mange dage med godt vejr, og så er der stor chance for at få noget på krogen. Tag hele familien med ud til en strand, og rig et par stænger til med bobleflåd og en lille trekrog agnet med sildestrimler. Hvis der er for langt imellem snapsene i forhold til hug, så elsker de fleste børn at lege på en strand. Skal det være helt perfekt, så medbringer man nogle pølser og en snobrødsdej og tilbereder disse over et bål. Det er ren familiehygge!

Familiefisketur på stranden er lig med fiskeri efter hornfisk og pølser og snobrød tilberedt over et bål

Ovenstående recept har jeg benyttet mig af flere gange, og det har været super hyggelige ture. Desværre kører fiskeriet efter hornfisk sjældent særligt godt, når jeg skal være ”guide”. Få eller ingen horn er mere reglen end undtagelsen, men pølser, bål og snobrød er altid en succes. Endnu en af disse ture er helt i erindring, da min fætter Henrik spørger, om jeg vil med på fisketur med hans to sønner Mikkel og Casper.

Store forventninger

For fem år siden var vi på en tur sammen, hvor Casper fangede sine første hornfisk. Han fangede faktisk otte fisk den aften, så det er en tur han stadig taler om. Lillebror Mikkel på ni år var ikke med den gang, og han har fangsten af sin første hornfisk til gode.

Casper husker stadig sin første fisketur efter hornfisk

Vi aftaler at tage en tur til Måle Strand nord for Kerteminde, der er en af Fyns mest klassiske hornfiskepladser. Min kollega Brian har to dage forinden fanget toogtyve hornfisk på blink på halvanden times fiskeri. Han benyttede det gammelkendte trick med at have et lille stykke line mellem blink og trekrog. En metode der gjorde en forskel, da fiskerne omkring ham ikke landede mange fisk. Fiskeriet er altså red hot i øjeblikket, og jeg er ikke sen til at love en kollega på kontoret ,at jeg nok skal fange nogle hornfisk til ham. Allerede her lugter det lidt af Hybris…

Måle Strand nord for Kerteminde er en de klassiske steder at fiske hornfisk på Fyn

Da jeg ankommer til Måle Strand har Henrik og drengene været i gang med fiskeriet i en halv times tid. Min fætter har haft et par enkelte kontakter, men de har ikke fået fisk på land. Der er lidt pålandsvind og de første meter fra vandkanten og ud er vandet helt gult af pollen. Der er allerede en smule utålmodighed at spore hos drengene, og de vil gerne have skiftet fra fiskeri med blink til flåd og sildestykker.

Jeg rigger om for dem og sætter sildestykker på deres kroge. Drengene kaster ud og laver nogle simple stangholdere ved at stable nogle sten rundt om stængerne. Nu kan de fiske lidt passivt og i stedet rende lidt rundt på stranden.

Det er utroligt populært at erstatte krogen på blinket med en såkaldt silketråd, når man fisker efter hornfisk.  Man kan have mange fejlhug på krogen, når fisken jagter blinket og slår til det. Hornfisken har en masse små tænder i det lange næb og disse vikler sig ind i de små tråde i silketråden, når den angriber. Med denne metode lander man en meget stor procentdel af de fisk, der hugger, og når de først sidder på tråden, så falder de sjældent af. I mine øjne er silketråden genial, men har dog den ulempe, at den ikke kan ”kroge” en havørred, hvis man skulle være heldig at sådan én hugger, mens man fisker efter horn.

Efter en vurdering af de forskellige muligheder der er i blinkæsken, falder valget på et aflangt gennemløbsblink i grøn/sølv. I stedet for at montere trekrogen i et lille linestykke, tænker jeg, at jeg er utrolig smart, da jeg monterer to gummiflådstoppere på linen mellem blink og krog.  Med denne montage har jeg mulighed for at justere afstanden mellem blink og krog ved flytte stopperne den ene eller anden vej.

Mit forsøg med at lave afstand mellem blink og krog ved hjælp af gummiflådstoppere

Efter nogle kast står det klart at min lille genistreg overhovedet ikke er så genial i praksis. Den kraft som rigget belastes af i kastet gør, at de to flådstop presses helt ned til krogen. Derfor fisker jeg på samme måde som man vil gøre med et standart monteret blink…

Hånende horn

Jeg kaster og kaster og har mange kontakter med fisk. De hugger og slår til blinket. Der mærkes modstand, der er fisk, der er på og så slipper taget, og så er der fisk, der bare puffer til blinket. Men ingen af fiskene bliver hængende. Det føles nærmest som om fiskene håner mig. De tre andre har fisket lidt længere henne ad stranden, men kommer hen for at høre, hvordan det går hos mig. Drengenes flåd bliver ved med at drive ind til land, og når de når tæt på kysten, bliver linen dækket af det gule snask. Henrik har ikke mærket mere, og drengene udstråler en opgivende attitude.

Da jeg fortæller dem, at jeg har haft rigtig mange kontakter på blinket vækker det en ny optimisme hos drengene, og de får straks skiftet flådmontagerne ud med tobisblink med silketråd. Det fejlslåede set up med gummistoppere droppes, og jeg modificerer rigget, så der er en fast afstand mellem krog og blink. Nu skal der fisk på land!

Stik mod alle forventninger så udebliver huggene. Jeg kaster og kaster, men har ingen kontakter. Efter nogen tid begynder hornfiskene at hugge igen, men ingen bliver hængende på krogen.

En klassisk måde at montere krog og blink på ved fiskeri efter hornfisk

Håbløse horn

Jeg ser ingen anden udvej end at lave endnu en tilretning til mit fiske set up. Et andet blink monteres, og krogen erstattes med silketråd. Nu er der simpelthen ingen undskyldninger for ikke at få fisk på land. Det er tydeligt at stimerne svømmer frem og tilbage langs kysten, for når de passerer én, er der mange kontakter. Jeg væbner mig med tålmodighed, for før eller siden kommer fiskene forbi igen. Eller det tror jeg, for en rum tid går uden at jeg har hug. Hold da op hvor er de håbløse de horn!

Mikkel er gået et par hundrede meter sydpå ad stranden, og pludselig kan jeg se, at han står og kæmper med en fisk. Han råber noget der ikke kan høres på denne afstand, og mens Casper spæner ham til undsætning, får han ved egen hjælp fisken på land. Dejligt at der endelig er kommet en hornfisk på land, og særligt fedt er det, at det er Mikkel, der kan notere sig for den første af slagsen.

Mikkel med hans første hornfisk, som han landede ved egen hjælp

En fisk på land giver helt naturligt gejst, og nu er Casper også helt oppe i gear igen. Luften er dog gået af min ballon, og jeg sætter mig i stenene og tager en pause. Selvmedlidenheden rammer mine tanker, og jeg sidder og ynker mig selv. Fiskeriet forløber ikke som jeg havde drømt om, og det er ikke sådan her at denne historie til Specineers.dk skulle være. Den skulle handle om et hornfiske bonanza, hvor vi skovlede fisk på land. En historie, der kunne illustrere, hvor lette hornfisk er at fange og vise, at det er det perfekte fiskeri at tage børnene med ud på.

Vejret er dejligt, og vi er på fisketur, så hvad er der egentligt at klage over? Fiskeri skal ikke altid være nemt, det er jo en del af charmen ved det. Jeg tager mig sammen, kommer på benene og får de ynkelige tanker smidt væk.  Fiskeriet genoptages, og i første kast er der fisk på. Silketråden virker, for fisken bliver siddende på hele vejen ind. Den plasker det pollenfyldte vand til skum og spræller som en gal, da jeg kaner den på land. Jeg får trukket den en halv meter op på stranden, og så får den sig på besynderlig vis vristet af silkesnoren. Jeg når kun at tænke WHAT?! og så er den tilbage i sit rette element og svømmer tilbage til stimen ude i vandet.  Nu er verden sgu af lave. Den sikre silketråd har fejlet – så har man set det med.

I næste kast er der hug igen, og denne gang kommer fisken sikkert på land. Det giver selvtilliden et boost. Nu spiller det, og så nu skal der fanges fisk! Men endnu engang bliver jeg skuffet. Jeg har et par enkelte hug mere, men får ikke flere fisk på land. Henrik har også fanget en enkelt hornfisk, og vi slutter turen af med at jeg tager et familiefoto af Henrik, Mikkel og Casper, hvor sidstnævnte låner min fisk.

Silketråden er en genial opfindelse!

Efterskrift

Der er stadig hornfisk at fange langs kysterne, og vejret er jo sjældent set så stabilt godt på denne tid af året, som det er i øjeblikket. Så tag familien med en tur til kysten og hyg jer med nogle hornfisk. Oplever I at fiskene hugger forsigtigt og ikke bliver kroget, så er her et lille tip, som jeg fik af min kollega Søren forleden. Han havde været på hornfisketur med sine børn, og de fiskede med flåd og sildestykker. Fiskene huggede forsigtigt og ofte angreb de agnen, så flåddet flyttede sig en meter på overfladen, men de slugte ikke silden. Så Søren monterede et stykke silkesnor på krogen i kombination med sildestykket, og så kom der fisk på land!

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Casper, Mikkel og Henrik præsenterer resultatet fra vores familiefisketur