Mission: Den første havørred (Del II)
Den første kysttur jeg havde sammen med Nichlas og Rasmus gik ikke helt, som jeg havde planlagt. Formålet med turen var, at de to gutter skulle fange deres første havørred, og det skulle jeg guide dem til. Udfaldet blev dog, at det var mig der fangede et par fisk, og at de fortsat var uforløste i deres jagt på deres første havørred. Har du ikke læst første del af historien, kan det gøres her.
Vi har aftalt en ny tur, og denne gang mødes vi på Vestfyn efter arbejde. Ofte er de kortere ture mere effektive end de lange heldagsture, og en af grundene kan være, at man dels fisker mere koncentreret fordi man ikke har så meget tid til rådighed, og en anden kan være, at man får fisket nogle pladser hurtigere igennem og kommer videre, hvis man ikke ser eller mærker fisk.
Mens grejet pakkes ud snakker vi lidt om den sidste tur, vi var ude på. De inputs Nichlas og Rasmus fik på turen, har de taget med sig og reflekteret over. Jeg kan godt se, at jeg ikke har været så opmærksom under mit fiskeri, vurderer Rasmus. Der har måske været fisk, der har fulgt efter mine blink, som jeg ikke har set, og som jeg kunne have fanget, hvis jeg havde ageret anderledes.
Det er en god læring, han har taget med sig, for hvis man ser havørreder, der følger efter sin agn uden at hugge, så ved man for det første, at der er fisk på pladsen og samtidig har man mulighed for at gøre noget for at fiskene til at hugge. Et spinstop hvor man stopper indspinningen i et kort øjeblik for med det samme at fortsætte indspinningen, kan ofte udløse hugget. I andre situationer oplever man, at fiskene udviser interesse for agnen, men ikke hugger. Fiskene jager, men der skal noget andet til at udløse hugget. Skifter man til en mindre agn, til en anden farve eller til en agn med en anden gang i vandet, vil man som regel kunne fange disse fisk.
På vores første tur var der vindstille og vandet var helt klart, og dette er ikke optimale forhold til havørredfiskeri. Der må gerne være noget bevægelse i vandet, og en smule uklarhed er heller ikke dumt. Under disse forhold er havørreden mindre forsigtigt og er nemmere at narre med en kunstig agn. I dag har jeg valgt, at vi skal starte ud på en plads, hvor vi har lidt modvind og hvor de netop beskrevne forhold er til stede.
Nichlas og Rasmus har fået indarbejdet det her med at få bevægelse i deres fiskeri og er hurtigt et godt stykke væk fra mig. De fisker med blink og kystwoblere samt med ophængerfluer. Jeg går med bombarda og flue og fisker en anelse langsommere. Det helt lystnære vand er godt grumset af sand, der er hvirvlet op, men længere ude ser det klarere ud. Et par gange mærker jeg nogle kortvarige hug og formoder, at det er hornfisk, der er på spil.
De to gutter fisker tilbage mod mig, og da vi er på omdrejningshøjde aftaler vi at skifte plads. Vi skal selvfølgelig lige have de sidste par kast, og her får jeg et hug, men kroger ikke fisken. Så der skal fiskes videre, når her nu er fisk. Et par minutter senere får Nichlas et hug, og så er han ellers i gang med at fighte en ilter fisk.
Hornfisk eller havørred?
Stangen bøjer og fisken plasker rundt. I mit stille sind krydser jeg mentale fingre for at det er en havørred og ikke en hornfisk. Da jeg nærmer mig med nettet tror jeg et kort øjeblik, at det er en hornfisk, men så bekender fisken kulør og der er ingen tvivl om, at det er en fin havørred.
Fisken kommer i nettet og de to gutter er helt oppe og køre. Dette er øjeblikket de sammen har stræbt imod, og de mange resultatløse timer i havørredjagten er nu blevet forløst.
På land bliver havørreden målt til 49 centimer, og det er en god debutfisk, som Nichlas forståeligt nok er rigtig glad for. Han beundrer fisken et øjeblik, men der skal ikke hviles på laurbærrene i for lang tid, og hurtigt er han tilbage i vandet i jagten på den næste fisk.
Efter fangsten får pladsen lige et skud mere, selvom vi egentligt var på vej videre. Da vi ikke mærker til fisk, drager vi videre. Næste plads er inde i en fjord, og her er der helt anderledes bundforhold. Bunden er mudret og blød, og det er noget helt andet at vade i end den stenbund vi lige er kommet fra. Formålet med dette pladsvalg er at vise dem en typisk vinterplads, der dog også kan fiske godt i foråret.
Området er hurtigt fisket over, og så beslutter vi at nappe en sidste plads inden turen går hjemad. Valget falder på den plads vi sluttede af på, sidst vi var afsted. Vandet her viser sig at være temmelig uklart, og vi fanger også meget drivende tang. De sidste par dages pålandsvind har rusket godt i bunden og vegetationen. Rasmus har hurtigt kontakt med en fisk. Det er en lille smolt, der hurtigt får friheden igen og selvom det er en havørred, så tæller den ikke med i regnskabet, da den ikke er over mindstemålet.
Jeg lagde ud med at fortælle, at lidt vind absolut ikke er en dårlig ide, og derfor kan det nu opfattes som en selvmodsigelse, når jeg fortæller, at forholdene på pladsen her ikke er optimale. Men hele finten er, at man holder øje med vejrudsigten og for eksempel besøger pladser med mod- eller sidevind inden de når at blive rusket for meget op.
Til slut nærmer solen sig horisonten, og vi afblæser fisketuren. Vi møder en hollandsk lystfisker, og han kan berette om en stor havørred, der vendte lige foran ham, da han trak sit blink op af vandet. Ham og hans fiskevenner har stadig et par dage tilbage af deres fiskeferie på Fyn, så vi aflægger en kort rapport over hvilke pladser vi har fisket på, og hvad udfaldet var.
Nichlas har fanget sin første havørred, så turen har været en succes. Rasmus har stadig sin første havørred over mindstemålet til gode, men jeg kan mærke, at han har fået fornyet optimisme ind i sit fiskeri. Han har lært en masse ting, som han kan tage med på fremtidige ture.
>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>
Læs flere artikler om havørredfiskeri her
