Kulmuletid
Det er juli måned, og sommeren er i den grad over os, så det betyder, at det er kulmuletid! Før i tiden var kulmulen omgærdet af megen mystik og blev betragtet som en heldig bonusfangst. For små ti år siden blev kulmule koden knækket, og flere lystfiskerbåde tilbyder i dag deciderede kulmuleture på Nordsøen i sensommeren. Mange småbådsfiskere har også kastet sig over fiskeriet efter kulmuler, for de fiskes om sommeren, hvor vejrforholdene oftest er bedst, og så foregår fiskeriet ikke så langt fra land. To vigtige faktorer når man begiver sig ud på Nordsøen i en lille båd. Det er lige nu og den næste måneds tid, du skal afsted, hvis du vil have en af de velsmagende kulmuler på krogen.
Kulmulen er en torskefisk og dens image som en mystisk fisk, hænger blandt andet sammen med, at den i mange år var en sjælden lystfiskerfangst. Men fiskens lidt særprægede udseende har sikkert også forstærket dette image. Fisken er gråblank, men kan også være brunlig. Den har mange små skæl, og kroppen er lang og slank. Kulmulen har fået sit navn efter mundhulen, der er hel sort.
Fisken er udstyret med et skarpt tandsæt, der godt kan lede tankerne hen på geddens ditto, samt store øjne, som den benytter, når den jager om natten. Man skal ikke skue kulmulen på dens lidt farlige ydre, for den er en glimrende spisefisk. Normalt lever kulmulerne på 70 til 400 meters dybde, men i juli og starten af august træffes den på lavere vand i forbindelse med, at den gyder. Her findes den over jævn leret bund, eller over grusbund uden for mange store sten. Sidenhen trækker den ud på dybere vand igen. Ofte vil kulmulerne trykke sig ved bunden om dagen, for at svømme op i vandet om natten, når den jager. Men dette udelukker ikke, at man også kan træffe fiskene i midtvandet i løbet af dagen.
Som artsfreak var kulmulen i mange år en fisk, der frustrerede mig meget. Efterhånden som de forskellige typer af torskefisk var vinget af på arts CV´et, stod kulmulen tilbage. Erhvervsfiskerne fanger hvert år mange kulmuler i deres garn i sommertiden, så hvad var det vi sportsfiskere gjorde forkert? Fra litteraturen vidste jeg, at kulmulen var særlig nataktiv, og at fisken kunne fanges på bankerne i Kattegat. Mine første forsøg efter kulmule foregik således for over tyve år siden om natten på Kattegat. Anstrengelserne bar desværre ikke frugt.
Kulmulekoden knækkes
Ti år senere kom gennembruddet. Jeg fristes til at sige, at det ”selvfølgelig” var Per Jensen, der er skipper på M/S Bodil og driver rederiet ”Emma-Line”, der knækkede kulmulekoden. Per regnes som en af Danmarks mest innovative lystfiskerskippere, og dette i samspil med hans erfaring fra hans tid som erhvervsfisker var udslagsgivende. Recepten var næsten for banal, for det handler om at være på den rette plads på det rigtige tidspunkt. Desuden er strømforholdene også en vigtig faktor i kulmulefiskeriet. Ingen, eller svag strøm er de optimale forhold, hvis man vil have kulmuler indenbords.
Den jævne bund, hvor kulmulen befinder sig over i sommertiden, er ikke særlig interessant for havfiskeren, og de fleste turbåde sejler blot forbi pladserne på deres vej ud til stenene, hvor torsken findes. Kulmulepladserne findes blot et par timers sejlads ud for den jyske nordvestkyst, og mulerne er absolut et sats værd på dage, hvor der ikke er strøm. For på dage uden afdrift vil torskefiskeriet være dårligt, men disse forhold er derimod optimale for kulmulerne. Driver man for hurtigt, fanger man ikke mulerne. Det var denne iagttagelse Per Jensen gjorde, og det banede vejen for, at der i dag dyrkes et målrettet og succesfuldt fiskeri efter kulmuler.
I sommeren 2009 var jeg på en to dages havfisketur med M/S Bodil sammen med min gode ven Lars Karlsen. Lars, er ligesom mig, bidt af en gal artsfisker. Første dagen på turen bød på mange forskellige arter om bord, og da forholdene, i forhold til Skipper Pers teorier, ville være perfekte til kulmuler på dag to, var det dette, der blev forsøgt.
Der var ingen tvivl om at vi var på det rigtige sted, for området var plastret til med kulmulegarn. Der var ingen strøm, og båden rykkede sig nærmest ikke ud af flækken. Alle mand ombord startede ud med at fiske efter makreller til agn, og da de første par kulmuler blev fanget på makrelforfang og pirke, blev der hurtigt skiftet over til medetackler. Der kom i den grad hul på bylden, og Per bevidste, at hans teorier holdt i praksis.
Det var tydeligt, at kulmulerne trak rundt i stimer, for der var perioder, hvor der ikke skete noget, og pludselig var der flere, der fik fisk på, på samme tid. Efter seks timers fiskeri blev regnskabet gjort op. Alle mand ombord havde fanget mindst én kulmule, og flere havde fanget fem-seks stykker. Der blev tilsammen landet 53 kulmuler! Dette var aldrig før sket ombord på en dansk turbåd, og vi skrev således dansk havfiskerhistorie med denne bedrift!
Den største kulmule der blev fanget på turen vejede 3,7 kilo, og snitvægten på fiskene har vel ligget på lidt over to kilo. Året efter var Lars og jeg afsted igen. Endnu engang brillerede Per med at finde kulmulerne under de rette forhold. Turen bød på mange muler, og denne gang med en snitvægt på over fire kilo. Der kom mange store fisk ombord, og Lars fangede den største, der ikke manglede mange gram for at passere ti kilos mærket. Siden hen er sommerens kulmulefiskeri blevet populært, og ønsker man kulmulen på sin artsliste, er det nu noget, der forholdsvis let kan lade sig gøre.
Kulmuletacklet
Kulmulen er ingen kostforagter, og den kan fanges på alle typer agn som ophængere, pirke og naturlig agn. Hvis man vil fiske den målrettet, er naturlig agn det bedste valg. Fileter af sild eller makrel er gode agn, men da fisken er glubsk, kan man med fordel montere en hel sild eller makrel på forfanget. Tacklet er rimeligt simpelt. Bind hovedlinen til en metalbom og montér et lod nederst på bommen. I sprederen på bommen bindes et stykke nylonline på mellem 50 og 100 cm. Forfangslinen skal minimum være 1,0 mm i diameter, da fiskens tænder ellers let kan skære linen over.
Fiskes der med fileter, kan man nøjes med at benytte en enkeltkrog f.eks. i størrelse 6/0-8/0. Benyttes der en hel sild eller makrel som agn, anvendes et dobbelt krogsæt. Forrest sidder en enkeltkrog ,der glider løst på linen og bagerst en fastbundet trekrog. Agnfisken kroges gennem hovedet med enkeltkrogen. Trekrogen monteres midt på fisken, og tilslut surres fisken fast med agnelastik. Denne montage fisker effektivt lige over bunden. Hugger fiskene ikke ved bunden, kan tacklet spinnes langsomt ind, så man derved affisker hele vandsøjlen og finder ud af, hvor fiskene står.
Efter de succesrige kulmuleture kastede jeg interessen på andre arter, og først seks år senere stod der igen kulmuler på programmet. Denne gang var det ombord på båden M/S Maagen, der sejler fra Nr. Vorupør Strand. En fisketur med denne båd er en helt speciel oplevelse, da båden står direkte på stranden, og man kravler ombord ved hjælp af en stige. Båden trækkes i vandet ved hjælp af kraftige stålwirer og et spil. Dette er den traditionelle metode til at få de små kystfiskefartøjer i vandet og på land igen, og metoden har været brugt i over 70 år på denne strand. Så man får en særlig kulturoplevelse oven i fiskeoplevelsen med en tur med M/S Maagen.
Turen var ikke en decideret kulmuletur, men skipper Thøge Jensen fortalte mig, at de var i området. Så mens alle andre ombord fiskede efter torsk med pirke og ophængere, fiskede jeg med et agntackel agnet med hele sild. De andre på båden fangede godt med torsk, men der var ikke rigtig interesse for min sild. Da der blev landet to mindre kulmuler på pirk, var jeg overbevidst om, at hvis jeg bare var tålmodig nok, skulle jeg nok fange noget på mine sild.
Pludselig var der hug og fisken fik lige et øjeblik til at få slugt agnen, før tilslaget blev sat ind. Fisken kæmpede anderledes end en torsk, og op til overfladen kommer en lille kulmule. Kort tid efter var der hug igen, og det stod hurtigt klart, at det var en større fisk end den første. Den var hidsig og ruskede godt for enden af linen og tog små udløb. Efter lidt tovtrækkeri kom en kulmules bronzegyldne side til syne i overfladen og reflekterede solens stråler. Vægtens viser stoppede på 5,5 kilo. En ny sild blev sænket mod bunden, og den fik ikke lov til at være i fred ret længe. Et par hurtige nap efterfulgtes af et sejt træk. Modhug var unødvendigt og fighten var straks i gang. Fisken kæmpede ligeså godt som den forrige, og ville ikke sådan lige give op.
Denne kulmule vejede syv kilo og blev dagens største. Jeg fangede i alt fem kulmuler på turen og dertil et par torsk, der også lod sig friste af mine sild. Det var igen tydeligt, at fisken er en stimefisk. Der kan være lange perioder, hvor der ikke sker noget, og så pludselig rammer man fiskene og fanger flere inden for kort tid. Kulmulerne er glubske rovfisk. Glem alt om forsigtige hug, for de hugger kontant på agnene, og sluger dem i løbet af ingen tid. Det vigtigste ved kulmulefiskeri er tålmodighed, for der kan som sagt være lange perioder, hvor der ikke sker noget.
I Danmark foregår fiskeriet efter kulmuler ud for den Jyske Vestkyst. I Sverige kan fiskeriet bedrives på bankerne i den nordlige del af Kattegat med udgangspunkt fra end de Vestsvenske havne. I Norge findes kulmulen i mange fjorde men også på åbent hav.
>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>
Har du fået mod på at prøve kræfter med de dejlige kulmuler kan jeg anbefale de to både, der er nævnt i artiklen:
M/S Bodil med Skipper Per Jensen
M/S Maagen med Skipper Thøge Jensen
Læs flere havfiskeartikler her
