Specineers

Rødfisk i dybet

Helleflyndere og store sej og torsk er målet for de fleste lystfiskere, der drager til Nordnorge for at dyrke havfiskeri. Alle tre nævnte arter kan blive rigtig store her samtidigt med, at der er store bestande af dem. Men Nordnorge kan også byde på et godt fiskeri efter mange andre arter, og en af disse er rødfisk. Man kan finde massive stimer af fisk i størrelser fra et halvt til to kilo, men i dybet findes også eksemplarer af rødfisk, der får vægten til at passere ti kilo!

På 200-300 meters dybde er der mørkt, koldt og trykket er stort, men det er her de store rødfisk lever og trives. Selvom en rødfisk ikke anses som en sportsfisk, for hånden på hjertet, så er der ikke meget kamp i dem, så er det alligevel blevet populært at jagte den helt store trofæfisk. For siden de første fangster af store rødfisk så dagens lys ved Sørøya for lidt over ti år siden, så har flere og flere sportsfiskere investeret tid i at finde pladserne, hvor de store rødfisk bor. Er man på fiskeferie i Nordnorge, bør man ikke snyde sig selv for at dedikere en dag til fiskeri efter rødfisk, hvis forholdene er til det. For det første så smager rødfisk fantastisk, og hvis man fisker på det rette spot, så er der en reel chance for at fange en ny verdensrekord.

Et nyudviklet forfang til de store rødfisk

”Vi er lige ved at være på spottet ” bekendtgør Michael T., mens han tager gassen af motoren. Toppen vi skal fiske på tegner sig på ekkoloddet, og rundt om den undersøiske bjergtop står der tykke stimer af fisk. Tågen smyger sig om båden, mens vi sænker vores makrelforfang ned til fiskene. Der går ikke mange sekunder før den første stangspids indikerer, at der er hug. Et øjeblik efter bøjer stangen af tyngden fra flere fisk, og så er det tid til at få halet ind.

Det tager ikke lang tid at få småsej nok i baljerne til agn til det forestående fiskeri efter rødfisk, og så fortsætter vi turen ud mod den udleverede position, hvor dagens sats efter rødfisk skal foregå. Vi er et hold på tretten mand, der har lejet tre lejligheder og tre både hos Norway Guide Fishing i Havøysund i Nordnorge tæt på Nordkap. Fem af os har valgt at bruge en af vores fiskedage i jagten på en rødfisk i trofæ størrelse. Vi skal mødes med en anden båd fra campen derude. Brian Larsen, der er guide på campen, sejler den anden båd, hvis besætning er et hold lystfiskere fra Holland.

Små sej er perfekte agn til rødfisk

Et standard forfang til fiskeri efter rødfisk er et paternoster forfang med fem til seks tavser bundet på tyk nylonline. På hver tavs er der en enkeltkrog, typisk i størrelse 5/O, og foran krogen er der et stykke selvlysende gummislange på små ti centimeter. Et lod eller en pirk på op mod et kilo i enden af forfanget får hele herligheden ned på flere hundrede meters dybde, hvor fiskene skal findes. Krogene agnes med ti-femten centimeter lange strimler af sej.

Det er denne type forfang vi alle har bundet hjemmefra, men om morgenen på bryggen får vi en snak med guiderne Brian Ahlers, Brian Larsen og Leonard Muys. De fortæller om pladsen, vi skal ud og fiske på og om nogle af de store rødfisk, de har fanget derude. Brian Ahlers har brugt mange timer på at spore sig ind på den nøjagtige position, og derfor holdes koordinaterne også tæt til kroppen. Det er ind til videre kun gæsterne hos Norway Guide Fishing, der har mulighed for at fiske på dette sted. Samtidigt er der en god tur derud, så forholdene skal være gode, og der skal minimum to både afsted sammen. Det er sjældent at forholdene er optimale til fiskeri på pladsen, og når de endelig er det, er det ikke sikkert at gæsterne har lyst til at fiske efter rødfisk. Det er trods alt helleflynderne, der trækker de fleste havfiskere nordpå. Det skal dog siges, at det langtfra er det eneste sted i området, man kan fange de store rødfisk, og de andre havfiskecamps har deres egne positioner.

Brian Ahlers har udviklet et alternativt forfang til de helt store rødfisk. I stedet for seks tavser på forfanget, er der maksimalt tre tavser. Enkeltkrogen er erstattet af et dobbelt krogsæt med to trekroge og i stedet for den lille fiskestrimmel, agnes der med en hel sej på 20-30 centimers længde. Logikken er klar, for som Brian siger med et glimt i øjet: ”Tror du en stor rødfisk gider bevæge sig efter en lille hapser, hvis den kan få en ordenligt mundfuld?”.

Super tacklet til de helt store rødfisk: Dobbelte krogsæt med trekroge, som agnes med en hel sej

På vej ud mod pladsen får jeg bundet et nyt forfang efter guidernes anvisning, så jeg føler mig helt klar til jagten på den helt store rødfisk. For at udnytte tiden optimalt fileterer vi en del af sejene, mens vi sejler, så der er en god stak sejstrimler til dem, der vil fiske med dem. Når der er fem-seks kroge, der skal agnes pr gang pr mand, så går der noget agn til.

På dybt vand

Vi mødes med den anden båd og fulde af forhåbning, går vi i gang med fiskeriet. Brian lægger deres båd an til et drev over pladsen, og vi lægger os, så vi driver over samme spot. Der er nærmest ikke noget vind, men til gengæld er der meget tåget. Taklerne sendes mod bunden 300 meter nede, og der går flere minutter, hvor linen bare løber af multihjulene. Endelig rammes bunden, og så kan man ellers fiske sig stille og roligt op gennem vandsøjlen for at finde fiskene. Stimerne kan være temmelig store, og fiskene kan stå fra bunden og halvtreds meter op.

Fra vores båd kan vi se, at der pludselig er en fra den anden båd, der står med en stang, der flexer. Et øjeblik efter er der én mere, der står med fast fisk, og til sidst står der tre mand og pumper fisk op fra dybet. Vi har ikke ramt samme drev som de andre men tror dog på, at vi nok skal ramme nogle fisk på et tidspunkt. På afstand kan vi se nogle ordenlige røde klumper komme til overfladen ved den anden båd, og Brian giver en status over VHF´en. De har landet tre rødfisk, og det er fine fisk på fem-seks kilo.

Når man rammer stimen med rødfisk er der ofte fisk til alle mand

Drevet er slut, og det er tid til at trække forfangene op fra dybet. Nu begynder det hårde arbejde, for det er anstrengende at hive lodder på op mod et kilo op fra den store dybde. Det er kun Michael T. og mig, der har prøvet dybhavsfiskeri før. Michael P. (MP) er karpefisker. MP´s far John fisker primært i Odense Å og en gang imellem på Det Gule Rev, og Ole fisker laks i de norske elve og dyrker småbådsfiskeri i Danmark. Der lyder lidt beklagelser over arbejdet, og det er helt naturligt, for det kan ikke ligefrem kaldes for en fornøjelse.

I næste drev rammer vi spottet bedre. Igen får flere af fiskerne på den anden båd hug, men denne gang er heldet også med os. Michael T. får hug og begynder at pumpe fisken den lange vej op mod overfladen. Da vi nu driver over en stime rødfisk, kan vi andre også få hug, hvornår det skal være. Michael har fået mange meter line ind på hjulet, da jeg mærker nogle nap i stangen. Fisken får lov til hugge et par gange, før jeg laver tilslag og hurtigt får nogle meter line på hjulet. Selvom vi fisker med spunden line, så kan man godt være i tvivl om tilslagets effekt på den store dybde. Men heldigvis kan jeg mærke modstand, og fisken for enden af linen rykker også lidt på sig en gang imellem.

Vi står side om side og pumper fisk op og pludselig åbenbarer der sig en ordentlig klippert af en rødfisk i overfladen. Ole får hurtigt gaffet Michaels fisk, og jubelen bryder løs, da den er sikkert indenbords. Min fisk nærmer sig overfladen, og jeg venter at kunne se en rød klump dukke op hvert øjeblik det skal være. Da fisken kommer til syne, har jeg svært ved at skjule skuffelsen. Det er en brosme på et par kilo – ikke lige det jeg havde håbet på. Den første rødfisk ombord i båden vejer 4,6 kilo, og det er en stor forbedring af Michaels personlige rekord.

Man skal ikke være bange for at bruge en stor agn når man fisker efter rødfisk. Fisken har en kæmpe mund!

Flere fisk på dæk

Dagen er grå for solen får aldrig magt til at brænde tågen væk. Det er en helt anderledes fiskeform end flynderfiskeriet, for her fisker vi passivt i lange drev. Når der skal trækkes op, tager det over fem minutter, og armene bliver ømmere og ømmere efter hvert drev. I næste drev er det Oles tur til at få hug. Stangen bøjer godt, og alle venter i spænding på at se, hvad der kommer op. Er det nu den helt store rødfisk kommer på dæk?

Det er hårdt arbejde at hive en fisk op fra 300 meters dybde!

Ole har sit hyr med fisken, og det tegner godt. Meter for meter line kommer møjsommeligt tilbage på hjulet og for hver meter, stiger forhåbningerne om, at det er en trofæ fisk, der er på vej op. Det skorter ikke på opmuntrende ord til Ole, men der kommer også et par drillende kommentarer om, hvorfor det skal tage så lang tid at få sådan en bette fisk op. Da fisken endelig kan skimtes nogle meter under båden, viser det sig, at der er tale om to fisk. Det er en flot doublé af rødfisk, Ole kan hale indenbords.

Ole med en fin doublé af rødfisk

Der er stadig flere timers fiskeri foran os, og humøret er højt i båden. Det skal nok lykkes for alle at fange rødfisk. Næste mand der har chancen er MP. Mens han står og bikser med fisken, må han lægge ører til mange kommentarer om, at det ikke er en karpe han står og kæmper med, og om den ikke snart skal op. Det er nemt at være sjov på andres bekostning, når man ikke står med det hårde arbejde at få fisk op. Det er en brun, og ikke en rød fisk der kommer op, så MP kan noterer sig for en ny art på fiskecv´et i form af en brosme.

MP med en brosme bifangst

Endnu engang haler vi alle snørerne ind og sejler tilbage og tager et nyt drev over pladsen. Der kommer friske agn på krogene og så sænkes lækkerbisknerne ned i dybet. Tålmodigt venter vi på at ramme stimen. I den anden båd står der allerede flere folk med fisk på. For hver fisk vi fanger i vores båd, fanger de tre i den anden. MP er første mand, der mærker fisk i dette drev. Hele vejen op fabler han om, at det nok er en brosme mere, for dem er han god til at fange. Heldigvis får han ikke ret i sine spådom, for det er en fin rødfisk, der popper op i overfladen med flere mågers bevågenhed.

En rødfisk “popper op” ved overfladen. Fisken udsættes for en stor trykforskel når den hales op gennem vandet.

Nu er det kun John og mig, der mangler at fange en rødfisk. Fiskedagen begynder så småt at lakke mod enden, men vi har dog tid endnu. ”Jeg fanger nok ikke noget” siger John. ”Men det gør heller ikke noget, når bare vi hygger os” følger han op. Udtalelserne følges op af hans karakteristiske grin og han får venskabeligt besked på at holde sin kæft. John har ofte heldet med sig som lystfisker, og dette har givet ham navnet ”Lucky-John”. ”Du fanger nok en verdensrekord om et øjeblik”, er der én der tørt bemærker.

Der går ikke meget mere end et lille øjeblik, før John får hug. Han er et stort smil, mens han tager sig god tid til at få fisken op. Munden står ikke stille på ham, og der er flere, der ønsker at fisken snart er på dæk, hvis det kan medføre at talestrømmen stopper. Det viser sig at være ønsketænkning, for da fisken er sikkert ombord, viser det sig at Lucky-John lever op til kælenavnet, for der er ingen tvivl om, at han har fanget dagens største rødfisk. Den flotte fisk vejer 6,5 kilo og efter fangsten mener John, at han har fisket nok for i dag.

John og MP med deres flotte rødfisk

Trætheden sidder efterhånden i hele kroppen hos alle, men vi beslutter os for at tage et drev mere. Der er stadig én i båden der mangler at fange en rødfisk, og det er jo mig. Jeg føler et vist pres på mig og fisker med dyb koncentration. Vi fisker på en plads, hvor der er gode chancer for en stor rødfisk og jeg ved ikke, hvornår jeg vil få muligheden for at prøve at fange sådan en igen. Minutterne går og jeg begynder så småt mentalt at forberede mig på at jeg må trække en nitte i dag.

Forløsning

Da jeg mærker et lille ryk i stangen tror jeg, at det er nerverne, der spiller mig et puds. Jeg holder vejret, og det føles nærmest som om hjertet står stille, mens jeg venter på, at det første nøk skal følges op af endnu et. Efter hvad der føles som en evighed, nøkker det igen, og stangspidsen trækkes i et jævnt træk mod overfladen. Tilslaget falder prompte, og så hjuller jeg ellers ind på hjulets håndtag til jeg er sikker på, at fisken er kroget. Det er med hjertet helt oppe i halsen, at jeg i et jævnt tempo får presset fisken op gennem vandlagene.

Det er en kæmpe forløsning, da fisken endelig rammer dørken. Det er en fantastisk følelse at fange, hvad der i mine øjne er en stor rødfisk. 4,77 kilo viser vægten, og det er over en fordobling af min tidligere personlige rekord på rødfisk.

Forfatteren med ny PR rødfisk på 4,77 kilo

Drevet kaster ikke flere fisk af sig, men alle er tilfredse med dagens fangster. Det er fedt, at det er lykkes for alle mand ombord at fange en rødfisk i fin størrelse. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at sove godt i aften oven på den friske luft og det hårde fysiske arbejde, som dybhavsfiskeri nu engang er. Fangsten er også meget passende, for rødfisk bliver gamle, og en rigtig stor rødfisk kan være over tres år gammel. Så bestandene er sårbare overfor overfiskning, og derfor kræver det mådehold som lystfisker, hvis man en dag rammer en god stime.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Kunne du tænke dig at prøve fiskeriet efter rødfisk hos Norway Guide Fishing, så kig her

Guiden Brian Larsen og holdet af hollandske lystfiskere præsenterer nogle af deres flotte rødfisk

>>> Læs flere artikler om fiskeri i udlandet her <<<