Overspringeren – Vinterkystens sande trofæ

Mange havørredfiskere har trukket i vinterhi, for en stor andel af havørrederne befinder sig i åerne, som pt. er fredede, og på kysten kan der være langt mellem en blank fisk, man kan hjemtage. Det kolde vand gør det også sværere at fange fiskene, og det til tider hårde vintervejr får mange til at foretrække sofaen og den varme stue fremfor en kold fisketur. Men for dem der begiver sig ud, og som mentalt er klar til mange nulture, så venter den fornemmeste flidspræmie i form af de store, stålblanke overspringer havørreder.

En overspringer er en havørred, der springer et års gydning over og bliver i havet vinteren over, hvor den bare vokser sig større og større. Overspringeren er havørredfiskerens sande vinter trofæ, og i denne artikel giver de to skrappe fynske havørredfiskere, Jack Schultz og Chris Halling, deres bud på, hvordan man skal gribe fiskeriet an efter disse prægtige fisk.

Den blanke overspringer er bare den sværeste fisk at fange, siger Jack indledningsvis. Det kræver mange timer, og det er lidt hårdt for psyken, for man skal indstille sig på mange nulture inden man bliver belønnet for sin flid. Men det er det hele værd, når det lykkes, følger han op med et stort grin. Jeg elsker fiskeriet efter overspringerne og er ofte alene på mine vinterture, for fiskekammeraterne er svære at lokke med på grund af de mange nul bonner.

Smuk blank vinter havørred

Når vandet når ned under fem grader på efterårspladserne, så forsvinder fiskene for mig. De er der simpelthen ikke mere, fordi vandet bliver hurtigt kølet af på det lave vand, som jeg fisker i om efteråret. Så jeg søger på den åbne kyst, for det dybere vand holder længere på varmen. De næste tre måneder kører jeg hårdt på, på den åbne kyst, fortæller Jack.

Man kalder det varmelommer, men det er jo bare dybt vand, der er tæt på kysten, og hvor du stadig har syv grader varmt vand et par meter ned i vandsøjlen. Når overspringerne kommer ude fra dybere vand, så samler de sig helt naturligt i disse varmelommer, for her kan de holde ud at være.

Saltindholdet i vandet har enormt meget at sige, når vandet når under fem grader. Havørreden kan ikke udskille salt og andre stoffer i det kolde vand, for det kræver en masse energi, og det har de ikke om vinteren. På FCCO.dk (Forsvarets Center for Operativ Oceanografi) kan man se saliniteten alle steder. Der er en masse tal, men der er ikke nogen regel for, hvad saliniteten skal være, den skal bare være så lav som mulig, forklarer Jack.

Så det er en kombination af saltindhold og temperatur, der giver gode forhold for de store overspringer havørred. Dermed ikke sagt at det nødvendigvis er stedet med den laveste saltholdighed, der er det bedste, for vandet kan være koldt her. Det er måske bedre at fiske et sted, hvor vandet er varmere, men har større salinitet. Det er en af de ting man ikke kan styre.

Ved lave vandtemperaturer bliver det svært at overliste havørrederne

De rette faktorer

Hvis man er ny i det her, så er det de to faktorer, man skal tage udgangspunkt i og vælge et fiskeområde ud fra. Altså så lav salinitet som muligt og så høje vandtemperaturer som muligt. På pladserne med dybt vand kan du ikke regne med, hvad DMI og andre vejrtjenester skriver. De skriver måske, at temperaturen kan være mellem fem og syv grader, men den kan ligeså godt være otte, som den kan være fire. Så man er nødt til at komme ud og måle det selv med et termometer.

Det vigtigste er, at der er dybt vand, der hvor du fisker, og det skal ikke være nødvendigt at vade ud. Fisker du et sted, hvor der er to meter dybt, hvis du vader fem skridt ud, så fisker du det rigtige sted. For ellers kommer fiskene ikke ind, hvor du kan nå dem fra land, fortæller Jack.

Jack fisker primært på Østkysten af Fyn eller ditto Langeland. Det handler om at tage en rygsæk med en madpakke og en termokande med kaffe på ryggen og så rigge spinnestangen til med et blink. Så skal du simpelthen bare gå op ad kysten og kaste og kaste og kaste…

Man affisker for eksempel et kyststræk på tre kilometer på en dag, og det er vigtigt, at man fisker det grundigt igennem. Fiskene kan stå meget koncentreret på et meget snævert område, hvor vandet lige er en anelse varmere end det omkringliggende vand, eller saltholdigheden kan være lav her. Det kan være et lille område på 200 meter, der har disse bedre forhold.

Hotshot gennemløberen er godt bud på en god agn til overspringerne

Tre kilometer kan man normalt hurtigt få fisket igennem, men om vinteren tager det en hel dag, for man skal være grundig for at finde fiskene, siger Jack. Der er ingen hokus pokus – man skal bare gå og fiske. Der skal fiskes nogle kilometer af, og når man bliver sulten, så sætter man sig ned og spiser sin madpakke, og så går man videre bagefter, instruerer Jack.

Ser man fisk, mærker fisk eller har følgere, så stopper man selvfølgelig op og giver området en time ekstra. Man skal bare blive ved med at fiske på dem. I rygsækken har man selvfølgelig også et bombardaflåd og nogle fluer. For hvis fiskene følger efter blinket, men ikke vil tage, så serverer man en flue for dem. Er de i området, så skal de præsenteres for blink, fluer og woblere.

Ovenstående er én måde at gøre det på. En anden måde er at stille sig ud på en plads, hvor man ved, at fiskene vil trække forbi før eller siden, og så bare stå der og kaste i mange timer. Det er dog ikke sikkert at de kommer fordi den dag, du står der. De færreste lystfiskere har psyken til at stå og maskinfiske time ud og time ind på sådan en plads. Jeg ser folk fra den ældre generation eller folk, der er nye i fiskeriet, og ikke har fået helt tjek på det med at gå og fiske samtidigt, der bedriver det statiske fiskeri med succes.

Fluen Pattegrisen er super effektiv – også om vinteren!

De fanger altså bare nogle store fisk ind i mellem, som vi andre mere rutinerede havørredfiskere aldrig fanger, fordi vi pløjer forbi dem, konkluderer Jack. Det kan være ligeså effektivt at fiske stationært (på den rette plads), som at fiske mange kilometer vand i gennem. Men jeg synes, at det er hårdt mentalt at fiske stationært i mange timer. Det er lige så vigtigt at have forventningerne sat rigtigt hjemmefra, som det er at fiske med den rigtige agn. Det er oppe i hovedet, at det hele foregår, når du vil fange en stor overspringer.

Jeg ynder at bruge et blink, som kaster fornuftigt langt. Den nye 18 grams Hotshot fra Hansen i hvid/lyserød er et godt bud på et godt blink til formålet. Woblere, som NOAH´s wobler, er en anden rigtig fin vinteragn. Agnen skal kunne komme lidt ned i vandet, uden man er nødt til at skulle fiske dem sindssygt stærkt for at holde dem væk fra bunden.

Tempoet på indspinningen skal ikke være så høj om vinteren, og derfor kan fluer også være vildt overlegne, selv overfor store rovfisk, der går og æder sild, fortæller Jack. Den der bløde ting, der står stille foran snuden på dem, og som de bare kan svømme stille hen og lappe i sig, det er nogle gange det, der skal til.

Vilde vinterdage

Store overspringere fanget på flue er nærmest det sværeste du kan udfordre dig selv med, men jeg elsker udfordringer, siger Jack kækt med et glimt i øjet. Sidste år havde jeg en helt vild oplevelse med de store vinter havørreder. Min gode ven Ulrik Jeppesen og jeg var på kysttur sammen på Østfyn. Ulrik fisker med blink, jeg går med flue, og vi fisker tæt på hinanden og står egentligt bare og knevrer.

Woblere er en perfekt agn til de blanke vinterfisk (Foto: Ulrik Jeppesen)

Ulrik har store trykbølger efter sin wobler to gange i træk. Det sker langt ude, og vi kan ikke se fiskene, blot fornemme at der er tale om store fisk, fortæller Jack. Fiskene virker lidt dovne i det og opfører sig som undslupne regnbueørreder, så det tror vi, det er.

Nogle dage senere har jeg mulighed for at tage ud igen, da jeg har fri klokken tolv om fredagen. Jeg fisker samme stræk af som sidst og fanger fint med fisk på Pattegrisen. Det er mindre fisk, med en enkelt på 45 centimeter. Så nærmer jeg mig stedet, hvor vi så trykbølgerne på sidste tur og helt ude i flueskastet, efter to indtagningstag, hugger fisken og sluger fluen. Det er ikke en regnbueørred, men derimod en blank havørred, der måler 71 centimeter og vejer 4,2 kilo.

Fredagen efter tager jeg ud igen, beretter Jack. Der er hård fralandsvind, som gør at det kolde overfladevand måske er blæst ud. Forholdene er bare perfekte endnu engang. Jeg går praktisk taget bare lige ud på samme spot som sidst og napper i tredje kast en havørred på 73 centimer og 4,5 kilo.

Jeg kan ikke lade være med at tage derud igen, og tager tidligere fri fra arbejde en tre-fire dage senere. På denne tur får jeg et donnerhug og tænker, at nu er det alle ørters moder, der har indhaleret min flue. Fisken stikker af i et vildt udløb, og det er først fire minutter inde i fighten, at jeg ser fisken og kan se, at det denne gang er regnbueørred. Det er en fin fisk på mellem tre et halvt og fire kilo, og regnbuerne fighter bare fantastisk, slutter Jack beretningen fra nogle vilde vinterture på kysten.

Jack med en super flot overspringer fra en periode hvor fiskeriet efter de store fisk eksploderede (Foto: Jack Schultz)

Overspringere i fjorde og mudderhuller

Jeg tror, at de fleste havørredfiskere der målrettet jagter den store overspringer om vinteren, gør det på den åbne kyst, indleder Chris Halling. Det kan være det rene lotteri, for der er langt imellem fiskene, og når det endelig lykkes at fange en, er det en rigtig flidspræmie, følger han op. Personligt synes jeg, at den åbne kyst er for vild om vinteren. Der er for stort til mig på dette tidspunkt, og så har jeg oplevet for mange nulture på den åbne kyst gennem årene til, at jeg synes det er sjovt, griner Chris.

Når vinteren bider sig fast og vandet bliver rigtigt koldt, så kommer de store fisk ind i fjordene. Selvom man går inde i en stor fjord, så har jeg alligevel en følelse af, at det er lidt indelukket, og jeg kan gå med fornemmelsen af, at der trækker nogle fisk op langs et rev, eller at de bevæger sig rundt inde i en fordybning.

Gamborg Fjorden på Vestfyn er et godt eksempel på en god ”overspringerplads”, for her kommer der nogle fantastiske fisk ind, når det rigtigt bliver koldt. Jo mere ubehageligt det er udenfor, og jo mere man skal overtale sig selv til at komme af sted, jo bedre er fiskeriet. De store fisk er rigtigt på finnerne, når det rigtigt rusker med blæst og slud. De er ikke sky, men hugger kraftfuldt på fluen, beretter Chris.

Noget helt andet er overspringerne i mudderhullerne. Her svømmer overspringerne også ind, når vandet bliver rigtigt koldt, og så trækker de rundt langs sivkanterne. Det føles nogle gange som om, at de er nemmere at fange på disse pladser end i fjorden, men til gengæld er der også lidt færre af dem her, fortæller Chris.

Chris Halling med flot overspringer fra fjorden (Foto: Chris Halling)

Der er allerede mange grønlændere i mudderhullerne på nuværende tidspunkt, og man kan opleve et sandt bonanza fiskeri med mange fisk i hånden. Lige pludselig kommer de første nedgængere, og dem skal man ikke kimse af, selvom det ikke er en stor overspringer, for der er tit tale om store fisk. Det slår næsten aldrig fejl med, at der er et sammenfald af, at når de første nedgængere dukker op, så kommer de blanke overspringere ind ude fra den åbne kyst.

På dette tidspunkt bliver fiskeriet herinde dødspændende, for du ved ikke, hvad det er der hugger næste gang, siger Chris. Det kan være en kæmpe stor nedgænger, der selvfølgelig er mærket af den overståede gydning, men alligevel er sjov at fange på grund af størrelsen, eller det kan være den her blanke overspringer på +3 kilo. Man kan også løbe ind i en stor flok af grønlændere, der bare hamrer på agnen. Så det er svært at lave et decideret fiskeri efter overspringere i mudderhullerne, fordi der er så meget andet, der hugger på.

Derfor kan jeg godt lide at trække ud i Fjorden, for her ved jeg, at den næste fisk der hugger, med meget stor sandsynlighed er en rigtig flot fisk, for her sorterer man de andre fra. Bevares, man kan stadig støde på en fisk på 44 cm, men der er langt imellem de mindre fisk her, fortæller Chris.

Chris fisker kun med flue efter havørrederne om vinteren (Foto: Chris Halling)

I (Gamborg) Fjorden oplever jeg, at hvis der kommer bare den mindste varme igen, og det er lige meget om det er i januar eller februar, så forsvinder fiskene igen. De kommer selvfølgelig ind igen, hvis der igen kommer en periode med kulde. I mudderhullerne kan du finde overspringerne i hele perioden, for der forsvinder de ikke fra igen, når de først er gået derind. Man skal ”igennem” mange småfisk pr stor fisk i mudderhullerne, både på grund af forskellen i koncentrationen af fiskene, men også fordi småfiskene er hurtigere over agnen end de store.

Jeg varierer hastigheden meget på indtagningen af fluen i vintertiden, og det er altid fluen Polar Magnus, der sidder for enden af forfanget. I fjorden benytter jeg fluen bundet på en størrelse 4 krog, og i mudderhullerne falder valget på mindre flue bundet på en størrelse 8 krog. Nogle gange er det hurtige indtag med fluestangen under armen, og andre gange er det snegleindtagning, hvor fluen nærmest kryber hen over bunden. Der er stor forskel på, hvad fiskene vil have. Er vejret vildt, så vil de gerne have noget tempo, forklarer Chris.

Når stangøjerne fyldes med is, bør man overveje andre vintersysler end fiskeri

Det er lige om lidt det spiller derude, fortæller Chris begejstret. Det starter i det sekund, hvor vi rammer en periode med koldt vejr. Det nytter ikke noget, at det fryser to grader om natten, og er syv plus grader om dagen. Det skal være forholdsvis koldt både nat og dag. Helst i en periode hen over en uges tid. Lige nu går de store overspringere ude på det åbne vand, men de trækker ind i fjorden, hvor der er rarere for dem, når kulden sætter ind. Jeg fanger som regel altid den første nedgænger inden nytår, og dermed er chancen for overspringeren til stede her. Med de mange fridage omkring Jul og Nytår er der mange muligheder for at komme ud og fiske, opfordrer Chris.

Flere muligheder

Vinterfiskeriet er fantastisk, for du har valget mellem at tage ud og opleve det spændende fiskeri i mudderhullerne, hvor du ikke ved, hvad du får på krogen, men hvor der er god mulighed for et rigtigt bonanza fiskeri, eller du kan decideret jagte den her blankfisk, som du de fleste gange ikke får. Hvis man prøver til nok gange, så skal den nok komme, siger Chris optimistisk. Man skal ikke lade sig skræmme af én, to eller tre nulture. Man skal bare tage ud på tur nummer fire, fem, seks, syv og så vil jeg næsten vove at påstå, at så kommer den fisk, som man jagter. For de er der, og jo oftere man er ude, jo større er sandsynligheden også for, at man er der på det rigtige tidspunkt, hvor den vil hugge, funderer Chris.

Polar Magnus er den eneste flue Chris benytter til sit vinterfiskeri

Forrige år havde jeg en absurd vanvittig oplevelse i Gamborg Fjord. Jeg var taget ud i det jeg vil kalde rigtigt vintervejr. Det startede med regnvejr, og gik i løbet af dagen over i både hagl- og snevejr. Det var hundekoldt og samtidigt blæste det tolv-tretten sekundmeter.

Grundet disse forhold var der svundet groft i valg af fiskepladser, og derfor endte jeg i Gamborg Fjorden, og her havde jeg fisket et rev af om morgenen i meget lavvande. Fordelen ved det lave vand er, at fiskene er nødt til at samle sig i de dybe lommer dernede.

Da min fiskemakker, Joe Christiansen, støder til, har jeg allerede landet et par undermålere. Vi kommer ud for enden af det rev vi fisker på, og her fanger jeg en blank overspringer på 66 centimeter og 3,7 kilo. Den smukke fisk tager vi med på land, hvor vi beundrer vidunderet, mens vi nyder en kop kaffe. Oven på sådan en fangst var jeg egentlig klar til at stoppe med at fiske. Jeg sad tilfreds tilbage og synes, at det havde været en god dag.

Joe mente, at han havde set en fisk mere derude i samme kaliber, som han selvfølgelig gerne ville prøve at fange. Derfor går jeg med ham ud for at holde ham med selskab. Jeg lader ham gå forrest i håbet om, at han vil fange den fisk, han har set. Skæbnen vil dog efter ti minutters fiskeri, at min line bliver strammet op.

Det viser sig at være en endnu bedre fisk! Den måler 69 centimer og vejer 4,1 kilo. En virkelig flot fisk i næsten sommerkondition. Man føler sig belønnet af sådan en oplevelse, og det viser, at det virker at tage ud i et vejr, der holder rigtig mange inde.

Chris med to flotte overspringere fra en vild fisketur (Foto: Chris Halling)

Det kan godt betale sig at overvinde sin ærgrelse over vejret og så tage ud alligevel. Man behøver jo ikke at fiske en hel dag, for man kan bare nøjes med at fiske halvanden time. Det vigtige er at komme op af sofaen, selvom det regner eller sner og er koldt. Det kan give nogle lyse timer i en ellers mørk tid.

I vinters var jeg med Gone Fishing Fyn holdet ude og lave optagelser til en spotguide fra Helnæsbugten. Der lå isflager i vandet, da vi ankom om morgenen. Dagen bød på en smuk overspringer på 3,1 kilo og hele fighten blev fanget på film. Jeg glæder mig til at se fighten med den fisk og det skal I også, når den bliver frigivet på YouTube inden længe, runder Chris af.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>