Specineers

PR Laks fra Møn

At fange en laks over 10 kilo er et af mine fiskemål her i 2018. Da jeg sætter stor pris på mange forskellige former for fiskeri og elsker at fange forskellige arter, så giver det sig selv, at man ikke kan nå det hele, når der er et liv ved siden af fiskeriet. Derfor har jeg i de sidste par år listet mål op for året, og så er det disse, der bliver hovedomdrejningspunktet for mit fiskeri det år.

Laksetrolling er en disciplin, jeg har prøvet kræfter med fire gange, og det har givet et par enkelte laks op til 4,8 kilo. Der er således god plads til en forbedring af min personlige rekord (PR), men det kræver selvfølgelig, at jeg kommer afsted. På en tur til Havøysund i Nordnorge sidste år aftalte jeg med Thomas Stoffer, en af turens deltagere, at vi skulle se, om jeg kunne komme med ud på hans båd efter laks i 2018.

Båden er søsat ved Klintholm Havn på Møn

Aftalen lyder på, at Thomas skal give lyd fra sig, når laksefiskeriet ud for Møn kører, og samtidigt skal det være fornuftigt vejr. Sidste ting i ligningen er, at der kan tages fri fra arbejde med kort varsel. Jeg har sendt flere beskeder til Thomas om, at han ikke må glemme mig, og hver gang har han svaret, at jeg ikke er glemt, men at lejligheden for en laksetur ikke har budt sig endnu.

Mandag ringer Thomas og spørger, om jeg er frisk på en tur om onsdagen. Vejrudsigten ser fornuftig ud, og han kan holde fri. Med på turen skal også Thomas´ fiskekammerat Brian, som også var med på Norgesturen. Da bevillingen af en fridag med kort varsel er på plads, kan jeg se frem til en tur på havet i selskab med to hyggelige gutter.

Solopgang over Østersøen

Tid til en tur

Onsdag morgen sætter jeg kursen mod Klintholm Havn på Møn, der sammen med Bornholm, er Danmarks Trollinghovedstad, når det gælder laks. Lidt i seks er jeg fremme, og det bliver et glædeligt gensyn med Thomas og Brian. Mens jeg hopper i heldragten, får de på nul komma fem sat båden i vandet, og så er kursen ellers sat mod lakseland.

Vi glider stille ud af havnen og Thomas fortæller, at vejrsigten først havde lovet 7 m/s, så var den gået ned til 5 m/s, og nu er der nærmest ingen vind. Overfladen er spejlblank, og solen står op med løfter om en dejlig dag. Møns Klint passeres til bagbord, og vi får fulgt op på, hvad der er sket i hinandens lystfiskerliv siden sidst vi sås, mens vi sejler mod fiskepladsen.

Møns Klint passeres på bagbords side

Efter tre kvarters sejlads sagtner Thomas farten på båden, og så skal grejet sættes. For den uindviede kan trollingfiskeri godt virke, som en kompleks videnskab. Når man først har sat sig lidt ind i tingene, så giver det hele dog mening. Én ting er at forstå, hvordan hele set uppet virker – en anden er at få downriggere, plannerboards, overfladestænger og så videre sat i den rigtige rækkefølge. Det kræver mange års erfaring, og det har Thomas og Brian, for det ser legende let ud, når de får alle stængerne søsat.

Thomas Stoffer sætter rutineret trollinggrejet

Der bliver gravet dybt i de forskellige grejkasser, og en række trollingblink bliver udvalgt. Blink i kobberfarver kan være godt i højt solskin, forklarer Thomas, og ellers er det erfaring og tro/mavefornemmelse, der afgør valget af farve på de blink, der får chancen fra start.

Der er mange blink at vælge imellem!

Drømmen om storlaks

Jeg har en drøm! En drøm om at prøve en trollingtur på en dag med blå himmel, højt solskin og ingen bølger. En drøm om at opleve infernoet ombord på båden, når flere stænger kører med fisk, og man farer hektisk rundt mellem hinanden for at få styr på grejet. Og ikke mindst drømmer jeg om at fange en stor laks! Det bliver spændende om drømmen bliver udlevet i dag.

Nu er alle stængerne kommet ud, og så er det bare med at vente på hug. Ekkoloddet bliver iagttaget, og der ses jævnligt byttefisk. Fødegrundet er til stede, så mon ikke laksene også er her? Der er hurtigt hug på en af Brians stænger, men fisken slipper efter et kort udløb. Thomas tager stangen og begynder at rulle linen ind. Så hugger den igen, men denne gang er det noget plastik, der flyder rundt i vandet.

Byttefisk på ekkoloddet

Trollingfiskeri er kendetegnet ved, at der kan være megen ventetid. Man kan sejle rundt i timevis uden at der sker noget, og pludselig er der hug, og så kommer adrenalinen op og køre. De første par timer sker der ikke noget, og mine øjenlåg er tyngede af, at jeg har været meget tidligt oppe. Så den naturlige konsekvens bliver en formiddagslur.

Stængerne er sat i downriggeren

Jeg vågner ved en skrattende lyd fra VHF´en. En gut fra en af de andre både kalder en kammerat fra et andet team. Han er helt stakåndet, og vi kan høre på hans stemmeføring, at der er sket noget. Jeg har lige fanget mit livs laks, proklamerer han. Den vejer over tyve kilo, og jeg kæmpede med den i over en time. Gratulationerne strømmer til ham i æteren, og det giver fornyet gejst i vores båd at høre om sådan en fangst.

Vi må prøve noget andet siger Thomas. Han hiver hele arsenalet af grejæsker med trolling blink frem og gennemgår dem ubeslutsomt. Der er meget at vælge imellem. Der er blink af flere forskellige modeller og mange farvenuancer og kombinationer. Selv ikke Picasso ville have kunnet kreere så meget, selvom han havde malet med en regnbue i hver hånd.

Der skiftes agn

Brian har fuld tiltro til de blink, der er monteret på stængerne i hans side af båden. Særligt et blink der har en blå og gul stribe på sig, mener han vil fange fisk. Det er ikke svært at regne ud hvorfor, da han er Brøndby fan. Thomas og jeg joker med at blinket bør fiskes nær bunden, men Brian skyder tilbage med, at blinket selvfølgelig skal fiskes i toppen, for det er der hvor hans favorithold er placeret i øjeblikket.

Der foretages udskiftninger

For at blive i fodboldterminologien, så tænker coachen, at holdet ikke har performet så godt, så det er tid til at revurdere taktikken og foretage nogle udskiftninger. Der bliver valgt en håndfuld blink fra, og fem af stængerne i den ene side bliver hevet op, og der bliver skiftet blink. Det ene blink, der har striber i blå, lilla og sølv samt sorte prikker på fronten og er kobberfarvet på bagsiden, får lov at blive på. Både Thomas og jeg tror af en eller anden grund på denne farve kombination. Så optanket med selvtillid fra træner teamets anerkendelse, får blinket en chance mere.

Grejet er sat på ny og nu mangler vi bare et hug

Thomas sætter rutineret grejet og er i gang med at få den sidste agn ud, da en af linerne bliver flået ud af klemmen, og et af hjulene skriger. Stangen står i sin holder og bøjer dynamisk efter fiskens acceleration. Jeg griber stangen, og Thomas og Brian begynder at bjerge de andre stænger. Fisken får trukket en masse line af hjulet, mens vi fortsætter vores fremdrift.

Så er der endelig hug!

Det er en god fisk, siger de to erfarne trollingfiskere sammenstemmende, og de beslutter sig for at trække alle stængerne ind, så der er god plads til at håndtere fisken, når den kommer ind til båden. Med alle stængerne ryddet af vejen, bliver båden sat i frigear og så kan den reelle fight begynde.

Fisken har taget meget line og nu begynder tovtrækkeriet om at vinde line. Det er en god fight, og der er ingen tvivl om, at det er en ny PR, der svømmer rundt derude for enden af linen. Jeg nyder fighten, men er også en smule presset, for det her en fisk, jeg ikke vil miste. Der går lang tid imellem at jeg har mulighed for at fange laks, så når chancen er der, skal det også lykkes.

Der fightes koncentreret med fisken

Laks i båden

Thomas har fundet det store landingsnet frem og opsummerer, hvordan jeg skal få fisken ind til siden af båden og så træde tilbage, så han kan nette den. Med møje og besvær får jeg presset fisken ind, og til sidst kan vi se den glinsende side af fisken nede i vandet. Selv om en laks er ”sølvfarvet”, så får solens lys i kombination med havets farve fisken til at skinne med et gyldent skær. Synet minder mig nærmest om en guldmakrel, som man oplever dem under sydens sol.

Laksen er på vej mod overfladen

Selvom fisken er kommet ind til båden, så har den ikke til sinde at give op endnu. Som en anden tun trækker den rundt i cirkler ved siden af båden og bruger sine sidste kræfter på et par mindre udløb. Det er efterhånden ved at være femogtyve minutter siden, at fisken huggede, og nu kommer den glidende til overfladen. Jeg bakker og Thomas fører nettet ind under fisken. Jubelen bryder løs, da laksen er sikkert på dæk, og Thomas og Brian lykønsker mig med fisken. Fisken huggede på det blink, som vi besluttede at give endnu en chance, og det er jo meget sjovt. Vi har ikke fået en vægt med ud, men skyder fisken til at veje et sted mellem ti og tolv kilo.

Så kom laksen ombord!

Nu er første fisk i båden, og så er det bare med at få sat stængerne igen. Fulde af forventning sætter vi os til at vente på næste hug, mens vi fejrer fangsten med en ”Lakseøl”.

Hvis vi troede at vi nu ramte en hug periode, så kan vi godt tro om igen. Vi venter og venter og overvejer, om der skal skiftes blink igen, for det virkede jo sidste gang. Det kan da godt være at nogle af blinkene lige skal op og tankes op med selvtillid, griner Brian. Men Brøndby blinket har al den selvtillid det har brug for, så den lader vi bare være, siger han selvsikkert.

Brian fremviser sit “Brøndby” blink

På fisketure oplever man ofte at fiskene begynder at bide bedst som man selv har kastet sig over madpakken. Så med dette i tankerne beslutter vi os for, at det er tid til frokost. Maden falder på et godt sted, men huggene udebliver.

Så er det frokost tid

En svær dag på vandet

Vi ser af til både laks og stimer af fødefisk på loddet, men blinkene forbliver uberørte. Det samme mønster går igen hos de andre både, der er ude. Alle melder om fisk på loddet, men det er ikke de store fangster, der berettes om. Enkelte både lander en fisk i ny og næ, men alle er enige om, at det er svært i dag.

Timerne går og vi fordriver tiden med at nyde vejret og lidt venskabeligt drilleri. Når der ikke er andet at lave, så kan man ligeså godt spise noget kage, for kæberne må ikke kede sig, siger Brian med et smil.

En lang dag på det store blå kontor når sin ende uden yderligere hug. Vi hiver alt grejet indenbords og sætter atter kursen mod land. Det er oplagt lige at lave et par fangstfotos med Møns Klint i baggrunden, så vi gør et kort ophold på vejen ind.

En lang dag på det blå kontor har nået sin ende

Båden bliver halet op og på land, og her snakker vi med Peter, der også har været ude i dag. Han har fanget laks på 6,2 og 9,1 kilo og dertil mistet et par stykker, så det har været en god dag. Der findes et renserum med gode faciliteter på Klintholm Havn, og her kan vi få vished om vægten på fisken. Bismervægten går i hak ved 11,2 kilo, og det er således over en fordobling af min hidtidige rekord for laks.

Jeg tager afsked med Thomas og Brian og takker for en dejlig dag. Vi aftaler, at de har en fadøl til gode til en dag, hvor vi ikke skal køre, for det er jo kutyme at fejre en personlig rekord med en omgang øl. Nu går turen tilbage mod Fyn, mens mørket sænker sig over Danmark. Det store smil på mit ansigt vil sikkert sidde der i flere dage.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Ny PR laks på 11,2 kilo. Fotograferet med Møns Klint i baggrunden