Havørred lykke
Hvilken fangst bringer størst lykke? Der findes et uendeligt antal svar på dette spørgsmål, for det er selvfølgeligt helt individuelt. Men en særlig lykkefølelse får man, når man fanger en fisk, som man har drømt om at fange i lang tid.
Min gode ven og fiskekammerat Michael flyttede til Fyn for syv år siden. Michael er, lige som jeg, allroundfisker og artsfreak med en særlig forkærlighed for havfiskeri. Det var også på en havfisketur vi mødte hinanden første gang for tyve år siden. Men når man bor på Fyn og er lystfisker, så er det svært at komme uden om havørredfiskeri.
Gennem sit arbejde har Michael tæt berøring med Havørred Fyn projektet, men dette betyder ikke, at han flår store havørreder op. Snarere tvært imod, fristes man til at sige, for Michael jagter nu på syvende år sin første fynske havørred over mindstemålet.
Michael og jeg har aftalt at tage på en kysttur efter havørred på Store Bededag. For os er en helligdag lig med en fridag, og en fridag er lig med en fisketur. Hvor nogle helt bogstaveligt vil tilbringe bededagen i bøn, så tænker vi, at vi ikke opnår fiskegudernes gunst ved bøn, men snarere gennem praktisk fiskeri. Har du ikke din agn i vandet, så fanger du ikke drømme fisken. Meget simpelt, for fisk kommer ikke faldende ned fra himlen.
Den rigtige plads
Jeg har flere fiskepladser i hovedet og har svært ved at bestemme mig, men beslutter til slut, at vi skal give Tårup Strand et skud. Vel fremme hopper vi i vores waders og rigger stængerne til. Vi ønsker hinanden knæk og bræk, og Michael fremsiger, som så mange gange før, sit lille mantra. ”Bare jeg fanger min første fynske havørred over målet i dag”.
Vi lægger begge ud med at fiske med blink og ophængerflue, men jeg skifter hurtigt over til at fiske med bombardaflåd og to fluer på forfanget. Der er mange tangbuske på strækket, og jeg føler, at jeg fisker mere effektivt gennem disse med bombardamontagen. En lille ørred hugger på en af fluerne, men på vejen ind får den anden flue fat i noget tang.
Jeg rusker i stangen for at få agnen fri og det lykkes da også. Men i samme ombæring lykkes det også for fisken at slippe fri. Med det samme tager jeg konsekvensen af den mistede fisk og klipper tavsen med ophængerfluen af. Hvis nu den store havørred hugger, og jeg mister den, fordi jeg skal fiske med to fluer, så vil jeg have svært ved at tilgive mig selv.
Kort tid efter er der bud efter fluen, der hedder patrøret. Det er den velkendte flue Pattegrisen, der er bundet som en rørflue. Fisken bliver hurtigt halet ind og den lille smolt bliver afkroget i vandet. Foran mig fanger Michael en fisk i samme størrelse. Da vi kommer til et stort sandet område, går vi på land og snakker lidt, mens vi spejder efter områder med tangformationer.
Drømmen realiseres
Da vi atter er tilfredse med bundforholdene genoptager vi fiskeriet. Michael går ca. tredive meter foran mig, og jeg ser en fisk gå fri af vandet i samme øjeblik han råber: ”Yes, så er den der!”. Stangen bøjer og fisken springer fri af vandet mange gange. Det er en rigtig luftakrobat, der har nappet Michaels orange rejeflue, og den giver en fortrinlig fight.
Fisken er ved at løbe tør for kræfter, og Michael kaner den ind mod sit net. Smilet på Michaels ansigt afslører, at han nyder fighten, men det afslører også, at denne fisk SKAL på land. Der går et par lange sekunder, hvor fisken plasker rundt i overfladen og nu kommer det kritiske øjeblik. Havørreden har hugget på ophængerfluen og blinket flakser uforudsigeligt rundt, dikteret af fiskens bevægelser. Får blinkets trekrog fat i netmaskerne og ørreden laver en undvige manøvre, kan fisken mistes.
Tiden står nærmest stille, mens Michael fører stangen bagover og strækker armen, som holder nettet. I slowmotion glider fisken ind over netrammen, og i næste splitsekund løfter han nettet. Nu går tiden regelmæssigt igen og med et kæmpe grin gentager han sit ”yes!” fra før, denne gang med forløsning i stemmen.
Fisken spræller i nettet, mens vi får den bragt på land, og Michaels nye mantra er åbenbart blevet ”yes, yes, yes”. Syv års fangstmæssig havørred tørke er til ende bragt, og denne fisk har virkelig bragt lykke. Havørreden måler 44 centimeter og er således Michaels første fynske havørred over mindstemålet. Glæden lyser ud af Michael, og selvom det ikke er verdens største fisk, så er der tale om sand havørred lykke.
Vi fisker videre en tid uden at mærke noget og beslutter os for at gå tilbage til bilen og spise frokost. Michael er stadig ét stort smil og bekendtgør, at nu hvor målet om en havørred over mindstemålet er realiseret, så er det næste mål at fange en havørred over halvfjerds centimeter!