Små kroge & små munde – Mikrofiskeri

Mikrofiskeri, der er målrettet fiskeri efter bittesmå fiskearter, er støt og roligt på vej frem herhjemme. Flere og flere lystfiskere får øjnene op for, at man ved at gå ned i krogstørrelse, når man fisker, får bedre muligheder for at fange forskellige arter. Som artsfisker, eller artsfreak, handler det netop om at fange forskellige arter og ikke mindst at jagte nye arter til ens arts CV.

At fange nogle arter, som jeg ikke har fanget før, er hovedmålet for dagens fiskeri, og derfor er jeg stået tidligt op denne lørdag morgen i slutningen af april og har sat kursen mod Spodsbjerg på Langeland. Her skal jeg mødes med den hollandske artsfisker Sjors Waterschoot, og vi skal bruge dagen på at jagte nye arter til os begge.

Sjors er på fiskeriferie i Danmark sammen med mine to fiskevenner Leonard Muys og Ron Smits, og det er Leonard, der har formidlet kontakten mellem Sjors og mig. I de foregående dage har Sjors og jeg skrevet ivrigt sammen på Messenger, og her har han beskrevet, hvilke arter han har fanget. Det er blandt andet blevet til lerkutling, spættet kutling, toplettet kutling, almindelig tangnål og stor næbsnog. Sidstnævnte er måske det første eksemplar, der nogensinde er fanget på krog og snøre.

Ingen af disse arter har jeg fanget før, så han har lovet at prøve at guide mig til at fange disse. Ud over kutlingerne har han også spottet de mere ”eksotisk” kutlingearter glaskutling og krystalkutling. Jeg ser virkelig frem til at møde Sjors og lære en masse om mikrofiskeri, eller Tanago fishing, som det kaldes internationalt.

Vel fremme i Spodsbjerg bliver jeg budt på morgenkaffe i campinghytten. Det er et hjerteligt gensyn med Leonard og Ron og hyggeligt endelig at hilse på Sjors face to face. Fiskesnakken går lystigt og hurtigt bliver det meget nørdet. Leonard og Ron skal fiske havørreder i dag og dække eventet Langelandske Ørreddage for et hollandsk/belgisk online fiskemagazin. Sjors og jeg skal prøve at guide hinanden til nogle nye arter.

Vi tager afsked med havørredfiskerne, og to minutter senere står vi i havnen i Spodsbjerg. Den hollandske artsfisker har sørget for tilladelse hos havnefogeden til, at vi må prøve at fiske efter mikroarter i havnen. Det er vigtigt med ultra små kroge, fortæller Sjors og forærer mig en pakke med Tanago forfang, der er enkeltkroge i størrelse 36 monteret på tynd line. Forfanget bindes på hovedlinen, og et lille splithagl på 0,2 gram klemmes på.

>>> Følg Specineers.dk på Facebook  <<<

I mens jeg har rigget til, har Sjors skaffet lidt agn til os. Med et finmasket fangstnet, som han har kørt igennem en tangplante, har han fanget nogle små rejer. På stenene i vandkanten har han samlet nogle små snegle, som knuses med en lille sten. Et mikroskopisk stykke reje eller snegl er agnen til de fisk, vi skal jagte nu.

Ny art på CV´et!

Man skal ikke være fummelfingret, når man skal have en mikroagn på en mikrokrog! Mission agning lykkedes, og Sjors udpeger en lille gruppe små fisk på bunden. Der har du lerkutlinger, siger han, og jeg sænker mit Tanago forfang derned. Straks udvikler der sig noget, der nærmest ligner en slåskamp omkring krogen, for alle fisk inden for en radius af tyve centimeter kaster sig over agnen.

Jeg tror, den er på, siger han i sekundet efter, og ganske rigtigt følger der en lille fisk med op, da jeg løfter linen. Dagens første nye art er en realitet, og jeg kan sætte hak ved lerkutling.

Første dyp og en ny art til listen. Det kan jo ikke være bedre, tænker jeg. En ny agn kommer på, og hurtigt har jeg landet yderlige fire kutlinger, der alle er af arten lerkutling. Fiskene får lov til at gå i et miniakvarie en kort stund, så vi kan studere dem for at sikre en korrekt artsbestemmelse.

Jeg bruger bare en klar plastikkasse, der har været vatpinde i, forklarer Sjors. Fyld den med vand og kom den lille fisk i. På denne måde kan du både lave gode billeder af fisken, men også se den med udspillede finner. Især på kutlinge arterne er det kendetegn på rygfinnerne, der er afgørende for hvilken art, der er tale om.

Det lader til at der kun er lerkutlinger på denne plet i havnen, så vi bevæger os lidt væk. På den nye plads spotter vi hurtigt nogle små fisk, og da agnen kommer i vandet, bliver den aggressivt angrebet af en trepigget hundestejle.

En hundestejle mere må en tur på land, og i næste dyp sænker jeg krogen helt ned til bunden. En ”større” fisk viser interesse for agnen, og denne gang er det en sortkutling, der kommer op.

Sjors udpeger forskellige arter af kutlinger, og jeg forstår ikke, at han kan kende forskel, for de bittesmå fisk ser ens ud for mig. Lige som så mange andre mennesker kigger jeg ned i vandet og konstaterer, at der er meget fiskeyngel dernede. I virkeligheden er mange af fiskene ikke yngel, men små kutlinger.

Den hollandske artsfreak kender fiskenes biologi og kendetegn. Én type lever ved bunden, og en anden står længere oppe i vandet. Nogle har et blåligt eller rosa skær, og så er det nogle andre arter. Når man lærer disse ting at kende, kan man nemmere skelne fiskene fra hinanden, og så kan man pürch fiske på den art, man ønsker at fange.

Næste fisk er en toplettet kutling, og det er morgenens anden nye art for mig. Det er ikke den store fight, der er i en fisk på to centimer, men det er belønningen i, at det er lykkedes med at få den til at bide, der skaber glæden. Et af grundpræmisserne ved artsfiskeri er netop, at det ikke er størrelsen der tæller, men det at sætte sig et mål om at fange en bestemt type fisk og så at realisere målet.

Det lykkedes ikke at komme i kontakt med den spættede kutling, men Sjors har et andet spot, vi kan prøve efter denne art. Vi hopper i bilen og mindre end et kvarter senere står vi på en af Rons favorit havørredpladser på vestsiden af Langeland.

Vi går langs vandkanten og spejder efter de små kutlinger, som Sjors fortæller, at han så her forleden dag, da han besøgte pladsen med Ron. Pladsen består af vekslende bundforhold med småsten, sand og tang. Der er mange sandede områder, og indimellem er der små pletter med småsten. Det er over småstenene, at den spættede kutling skal findes, og områderne er ofte kun et par kvadratmeter store.

Der er ingen kutlinger hjemme på pladsen i dag, men nu har jeg lært, hvad jeg skal kigge efter, og så kan jeg prøve at fiske efter dem en anden dag.

Her i 2019 har jeg sat mig et mål om at fange 50 forskellige fiskearter. Ind til videre er der allerede tilføjet fire arter til den liste i dag. Leonard har fortalt os, at han gennem tiden har fanget mange ålekvabber i Rudkøbing Havn, så vi beslutter os for given kvabben et lille forsøg.

Vi skifter over til lidt større kroge og agner op med små bider reje. Ålekvabben glimrer med sit fravær, men sortkutlinger er der mange af, og det samme gør sig gældende med havkarusser.

Guiderollen skifter

Formiddagen er blevet brugt på at Sjors skulle guide mig til nogle nye arter, og det har han gjort med bravur. Nu er det min tur til at prøve at gøre det samme den anden vej. Sjors har et stort ønske om at fange plettet tobiskonge og slethvar.

Tobisen fanger jeg ofte i det nedlagte færgeleje ved Knudshoved udenfor Nyborg, og langs den sydlige mole samme sted har jeg flere gange set uv-jægere gå i land med fine slethvarrer. Så kursen sættes mod Nyborg, i håbet om, at jeg på hjemmebane kan være en lige så god guide som min hollandske fiskeven.

Vi starter ud i det gamle færgeleje, og planen er at starte med at fange den plettede tobiskonge, så den kan krydses af på Sjors artsliste, og derefter kan tobisen bruges som agn til slethvarren. Det er sabikirigs med kroge i størrelse 16, der monteres, og i enden sættes nogle blanke blink uden krog. Blinkene har den funktion, at de ligner tobiser, der allerede jager nogle fødeemner. Der går ikke lang tid før jeg har fanget de første to tobiser.

Det er jo ikke mig, der skal fange fiskene, men omvendt at det jo fint at få bekræftet, at fiskene er til stede. Af og til har vi begge tobiser, der følger efter vores forfang, men det er som om, at de hurtigt mister interessen, og så er vi nødt til at kaste til andre områder. I et af mine kast får jeg et kraftigt hug, og der er ingen tvivl om, at dette ikke er en tobis. Fisken kæmper godt, og det viser sig at være en lille sej, der har hugget på den lille sabikikrog.

Tobiserne har totalt mistet interessen, så vi går over i et af de andre bassiner. Her møder vi min gode kammerat Michael, der allerede har otte tobiser liggende i sin spand. Vi fisker lidt sammen med Michael, og går så tilbage til stedet, hvor vi startede. Langt om længe får Sjors et hug, og han spinner meget forsigtigt ind. Idet han løfter forfanget med den sprællende tobis ud af vandet, får fisken vredet sig af krogen. Øv, øv, øv….

Efterfølgende fisker vi alle de gamle færgelejer igennem uden succes, og derfor flytter vi os over på molen. Jeg foreslår Sjors, at han agner op med en af de tobiser, jeg har fanget, så han kan se, om han kan fange en slethvar.

Fiskestangen sættes fast mellem nogle sten, og så går vi lidt rundt for at se, om vi kan spotte nogle mikrofisk eller tobiser. Vi ser både tobisstimer, kutlinger og hundestejler, men ingen af fiskene får vi til at hugge. Jeg foreslår Sjors at tage nogle kast inde mellem molerne, og det viser sig at være et godt forslag. Han får hug, og da han løfter forfanget ud af vandet, sidder der to tobiser på. Den ene falder i vandet, men den anden bliver heldigvis hængende.

Yes man! Sjors er jublende lykkelig for sin nye art, og jeg er glad for at missionen lykkedes. Han har fisket i over tre timer for at fange den plettede tobiskonge, og til slut lykkes det! En ny art til listen og nummer 184 på hans arts CV.

Det er sidst på eftermiddagen nu, og vi bliver enige om at stoppe dagens fiskeri. Da Sjors griber stangen, der er agnet med tobis, er der noget, der ikke er, som det burde være. Linen går skråt ud til venstre. Det er i stik modsatte retning af, hvor han kastede ud. Da han trækker linen ind, føles den meget slap. Forfanget er væk, og vi kigger måbende på hinanden, for han fisker over ren sandbund…

På vej tilbage mod bilen peger Sjors på en lille plet ude i vandet, hvor der er nogle småsten. Det er samme type bund, som vi forsøgte os efter den spættede kutling på Langeland. Hvad med at prøve tanago-rigget igen? foreslår Sjors. Det skal han ikke sige to gange!

Jeg ser tydeligt nogle små fisk, og placerer den agnede mikrokrog lige foran snuden på den ene. Den er ikke interesseret, men da jeg flytter lidt på agnen, er der en anden fisk, der grådigt kaster sig over den agnede krog. Fisken er maksimalt to centimer lang. Sjors fylder sin lille plastikæske med vand og putter kutlingen i, så han kan artsbestemme den.

Det viser sig at være en sandkutling. Jeg agner op igen og fisker videre til de små fisk, jeg kan spotte. Endnu en kutling inhalerer krogen med det lille stykke reje på, og denne fisk kommer også en tur i miniakvariet.

>>> Følg Specineers.dk på Facebook <<<

Denne gang er det en spættet kutling og således fuldender jeg her på falderebet mit hattrick i nye kutlinge arter på mit arts CV. Det er noget ganske særligt at fange tre nye arter på én dag. Vi har fanget ni forskellige arter på dagen, hvoraf én var ny for Sjors, og tre var nye for mig. Det er bare artsfiskeri, når det er bedst!