Specineers

Sommerhavørred på vinterpladsen

Det er den fjerde juni, og ifølge kalenderen har det været sommer i fire dage. Vejrguderne har været foran deres vejrplan, og derfor har vi haft sommertemperaturer i de sidste tre uger. Vandtemperaturen har fået et ordentlig skud opad og det gør jo, at havørrederne bliver sværere og sværere at fange om dagen.

Gad vide om han har fået solstik her i sommervarmen tænker jeg, mens jeg betragter Chris, der med et nærmest forelsket skær i øjnene kigger ud over vandet. Chris har inviteret mig med på natfiskeri (eller også har jeg inviteret mig selv), og nu sidder vi i græsset og venter på at mørket skal falde på, mens vi nyder en kølig pilsner.

Det er der ikke noget mærkeligt i. Det mærkelige er, at vi befinder os ved en af Chris’ vinterpladser til havørred. Næsten al litteratur om havørredfiskeri påpeger, at når vandet er varmt, så skal havørreden fiskes om natten over strømfyldte rev. Men nu er vi ved en plads, der er kendetegnet af lavt vand og mudderbund, og lavt vand bliver hurtigt varmet op, så her må vi være langt over havørredens trivselstemperatur. Det virker helt forkert, og jeg er ved at være overbevist om, at Chris må være ramt af solstik, eller det der er værre.

Chris Halling benytter fluen Den Sorte Sølvræv til alt sit natfiskeri

Ved et rent tilfælde gik jeg ind på en af mine vinterpladser om natten om sommeren for nogle år siden, fortæller Chris. Det er jeg både ked af og glad for. Jeg er et eller andet sted imellem at: det skulle jeg aldrig have gjort til, at have en kæmpe ”hurra” følelse over det. Jeg elsker natfiskeri efter havørred på pladser med hård strøm, og det er der jo ikke på disse vinterpladser. Men jeg oplevede, at der var ustyrligt mange havørreder derinde, så det skulle selvfølgelig udforskes lidt.

Årsagen var nem at få øje på, når man tændte pandelampen, fortsætter Chris. Det er en lille rød børsteorm (almindelig nereis), der sværmer, når vandtemperaturen nærmer sig tyve grader. Disse orme var til stede på pladsen i rå mængder den nat, og havørrederne gik helt amok i sværmningerne og sprang fri af vandet og plaskede rundt i deres jagt efter orm.

Den lille røde børsteorm (almindelig nereis) sværmer over mudderbunden når vandtemperaturen kommer over tyve grader

Koden knækkes

Udfordringen er, at havørrederne nærmest er umulige at fange i disse sværmninger. Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg, husker Chris tilbage. Der må være områder med mindre mængder orm et sted, så en nat gik jeg på opdagelse med pandelampen tændt. Og ganske rigtigt! Nogle steder vrimlede det med orm, men når jeg flyttede mig lidt, fandt jeg områder med huller i forekomsten, hvor der ikke var så mange orm. Gik man så hundrede meter længere hen, så kom ormene stadig svømmende forbi, men slet ikke disse massive antal.

Her hørte man også havørreder, dog ikke ligeså mange, som i de store klynger af orm. Men der var fisk derude, og de var til at fange. Jeg fisker kun med fluen Sort Sølvræv om natten, og den fiskes med hurtige indtag. Når jeg fisker i Lillebælt, er det med en vægtbelastet flue for at få den lidt ned i den hårde strøm. På vinterpladsen benytter jeg en flue med mindre vægtbelastning, for fiskeriet foregår inde over lavt vand, hvor der ikke er strøm.

Ole, en af Chris´fiskekammerater, udvælger en flue fra boxen til nattens fiskeri

Man kan ikke binde en flue, der efterligner denne orms svømmemønster, konkluderer Chris. Det kan ikke lade sig gøre, siger han med et stort grin. Ormene flakser op og ned og skifter retning i ét væk. Sammenlignet med den store blåsorte børsteorm vi ser i foråret, så er denne en turboorm. Den svømmer lynhurtigt og farer rundt i vandet med helt uregelmæssige bevægelser. ”Den er hurtig som en ninja”, ville flodhesten Dolph havde sagt, siger Chris og stikker i en hjertelig latter.

Det var en rar nød at knække, og det gav mit natfiskeri et helt nyt aspekt. Strømmen i Lillebælt kan godt drille, og det er ikke sikkert, at den løber om natten. Så pludselig stod jeg med nogle flere sommerpladser, hvor jeg ikke var afhængig af, at strømmen skulle løbe i den rigtige retning med den rigtige fart. Det åbnede en masse døre, men gjorde også, at jeg nærmest var væk fra Lillebælt i to år, fordi jeg prøvede at knække koden på vinterpladsen om sommeren.

Når vandet når over tyve grader, og det gør det hurtigt på det lave vand, vil disse orm komme frem alle de steder vi fisker (om vinteren) med mudderbund. Så det er bare med at komme ud og prøve dine vinterpladser af om natten her i sommervarmen, opfordrer Chris. Normalt besøger jeg først disse pladser i juli måned, for vandet skal som sagt over en bestemt temperatur for at ormene sværmer, og nogle år bliver vandet slet ikke så varmt. I år er vi allerede i gang her i starten af juni på grund af de høje temperaturer, vi har haft i det meste af maj måned.

Så går det løs!

Mørket er faldet på, mens vi har snakket, og Chris´ to fiskekammerater, Ole og Frank, er stødt til. Forholdene er nærmest perfekte, siger Chris. Desværre blæser det rimelig meget, så vi kan ikke høre de jagende havørreder. Det sjove ved de her orm er, at du nærmest kan sætte dit ur efter dem, fortæller Chris. Lige før midnat ser du de første orm i vandet, og på slaget 12 eksploderer det, som om der gives et fælles signal, der får samtlige orm op fra bunden på én gang.

Den Sorte Sølvræv slår til igen!

Vi har fisket en times tid og har kaldt til kaffepause, og Ole og jeg er først på land. Vi betragter Chris, der har kurs mod land med pandelampen tændt. I lampens skær kan vi på afstand se en fisk plaske rundt, så vi skynder os hen for at se Chris lande fisken. Nattens første fisk er en realitet! Jeg tager et par billeder af Chris, der ikke kan skjule glæden ved at vise, at det ikke er helt hen i hegnet, det han har fortalt mig om.

Kaffepausen bliver yderligere forsinket af, at Frank også får hug. Endnu en hidsig sommerfisk pisker vandet til skum på det lave vand. Fisken er lidt mindre end den Chris lige har fanget, og Frank genudsætter ørreden uden at have den ude af vandet.

Frank lander turens anden fisk

Det bliver til yderligere en times fiskeri, der dog ikke kaster fisk af sig, inden vi bryder op. Der går ikke mange dage inden det går helt amok med kæmpe sværmninger af orm, og så skal havørrederne nok dukke op i stort antal til det store tag-selv-bord, siger Chris selvsikkert. Vi aftaler, at vi snart må afsted igen, og jeg glæder mig allerede til at vade rundt mellem turboorm, mens havørrederne plasker rundt i mørket.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Læs flere artikler om havørredfiskeri her

Chris med beviset på at der kan fanges havørred på en typisk vinterplads i sommernatten