Aborresjov i Køge Å
Det er efterhånden lang tid siden, jeg har været på et decideret fiskesats efter store aborrer, og da jeg godt kan tænke mig at fange et eksemplar, der er større end min nuværende PR på et kilo rent, så står en aborretur på planen over fisketure her i 2019.
Jeg kender et par gutter, der om nogen har styr på de store aborrer, så det var en stor glæde for mig, da jeg fik en aftale i stand med dem om at komme med på en tur. Kasper og Dan er to skrappe lystfiskere, der dyrker mange former for fiskeri. Det er dog særligt fiskeri med softbaits efter aborrer og gedder, der har deres store interesse.
Vi kører tidligt fra Odense en lørdag midt i februar med kursen sat mod Køge Å. Kasper navigerer os rutineret gennem Køge, og pludselig holder vi parkeret i et villakvarter tæt på åen. Drengene har givet mig besked på kun at medbringe stang og hjul, for de har så mange giftige agn i deres grejbokse, at jeg sagtens kan låne nogle af dem.
Man skal ikke gå ned på grej! Dette er et motto, som mange lystfiskere har, mig selv inklusive. Nogle gange er det dog nok et mantra, der bruges som en undskyldning for at man igen har lænset kontoen for penge til fiskegrej, som man i princippet ikke lige havde brug for. Da Kasper åbner en af de mange fisketasker, der ligger i bagagerummet på bilen, kan jeg hurtigt konstatere, at vi i hvert fald ikke kommer til at gå ned på grej i dag!
Hold nu op hvor har de mange pakker med gummidyr i forskellige modeller, farver og størrelser. Kasper har nogle helt nye varianter med, og Dan ligner et barn som skal til at modtage en gave juleaften. Vi rigger vores UL stænger til, og som lovet bliver jeg forsynet med nogle små jighoveder og forskellige softbaits. De to gutter kommer et par grejæsker i deres sling bags, og så går det mod fiskevandet.
De første par kast tages ved en hvid bro, og jeg kan ikke lade være med at nynne stroferne fra ”under den hvide bro”. En klassisk kærlighedssang der får mig til at sende en kærlig tanke hjem til min kæreste derhjemme, der for anden dag i træk må undvære mig, fordi jeg er på fisketur.
Det er en smuk morgenstund, og solen er på vej op over Køge Bugt og Køge Havn. Græsset er dækket af rimfrost, men det skal den skarpe sol nok hurtigt få brændt af. Sivene spejler sig i åens vand, og ænderne er allerede i fuld vigør.
Vi går straks videre ind mod byen og tager nogle kast på vej gennem parken, der fører os frem til Brogade. Det er en anden naturoplevelse, end man får mange andre steder. Solen står op, og man mærker det hele vågne. Her er det både fuglene langs åen, men også byen der vågner op.
Man møder de første morgenfriske motionister, hundeluftere og folk der måske skal hente morgenbrød. Fuglene kvidrer, og man kan fristes til at tro, at de synger om de forårsagtige temperaturer, som meteorologerne har lovet os i dag.
Brogade krydses, og her får vi et glimt at den gamle og hyggelige købstad. Her er brosten og bindingsværkshuse, og det ser super hyggeligt ud. Vi er vel på en slags streetfishing, og i dagens kontekst kan det vel godt kaldes old school streetfishing.
Dan er første mand med flex på stangen, og første fisk luner altid lidt, for så er man kommet i gang. Nu har vi åbenbart fundet et lille smørhul, hvor der opholder sig en stime aborrer, for hurtigt lander Kasper og Dan et par aborrer.
På turen over Sjælland fortalte jeg mine fiskekammerater om mit mål om at fange halvtreds fiskearter i Danmark i år. På spørgsmålet om hvor mange arter jeg er oppe på inden dagens tur, kan jeg i overensstemmelse med sandheden svare én. Det er nemlig kun lykkes mig at fange havørred på årets første ture.
Da jeg får fisk på, griner Dan og proklamerer, at det er så art nummer to. Jeg ved ikke om det er Nemesis der rammer, men jeg mister fisken lige som jeg skal til at hive den op af vandet.
Jigfiskeri er ikke lige til
Hvor svært kan det være at fiske med jigs? Jeg er nok lidt gammeldags, når jeg kalder det jigs, for den moderne betegnelse er softbaits. Gennem mine mange år som lystfisker har jeg lært, at man hele tiden kan lære nyt, og at der hele tiden er små detaljer, der kan optimere ens fiskeri. Det er ofte de små finesser, der kan gøre en verden til forskel. Mon ikke jeg kan lure et par tricks af i dag fra eksperterne?
Jiggen skal fiskes meget langsomt, forklarer Kasper. Du skal faktisk have jiggen til at ligge stille på bunden, og så med små vip med stangen få den til at hoppe hen over bunden. De fanger yderlige et par fisk, mens jeg ikke mærker det mindste.
Jeg prøver lidt forskellige farver på gummidyrene og mærker et par smånap, men ikke noget der bliver hængende. Pludselig råber Dan på mig, og jeg skynder mig hen til, hvor han står. Dan har flex på den lette UL stang og fortæller smilende, at det er en havørred, der har hugget på en selvlysende gul May Fly fra Illex.
Havørreden plasker lidt rundt, men ender til sidst i fangstnettet. Vi napper et par billeder af fisken, og så kommer den tilbage til åen. Må jeg se den agn den huggede på, spørger jeg Dan. Han viser mig et selvlysende gummidyr, som hedder en May Fly.
Den har fanget flere aborrer i dag, og nu også en havørred fortæller han. De er super effektive, de her softbaits, fortsætter Dan. Jeg spørger om han har flere af de selvlysende lækkerier, men det har han ikke. På ægte gentleman maner afmonterer han jigkroppen og giver den til mig.
Straks sætter jeg den nye jig på mit jighoved og går lidt hen ad åen. I andet kast med det nye gummidyr for enden af linen, får jeg hug. Denne gang kommer fisken sikkert på land, og jeg kan notere mig for turens første fisk og årets art nummer to. De andre går lidt længere væk, så jeg dokumenterer fangsten med en selfie med telefonen.
Solen skinner, det er lækkert vejr og på stien langs med åen er folk kommet i forårsstemning. Mange af de forbipasserende stiller nysgerrige spørgsmål til vores fiskeri, og der kommer flere venlige ønsker om held og lykke med fangsten.
Der er store muligheder for at fange en ny PR i cykel, bildæk eller andre ting, der ikke er naturligt hjemmehørende i åen. Men de store aborrer, der egentligt er vores mål, ser vi ikke noget til.
Frustrationerne viser sig
De andre har henholdsvis fanget henholdsvis fem og seks aborrer, her hvor vi nærmer os middagstid. Det kan de sige helt præcis, for de har nogle små fisketællere hængende på deres tasker. Fisketælleren får et lille klik hver gang de lander en fisk. Fiskeriet er godt nok sløvt i dag, konstaterer Dan. Vi har prøvet alt, følger Kasper op, og det er tydeligt, at de ikke aner deres levende råd.
Vi overvejer om vi skal gå i Aktiv Fritid og købe lidt fiskegrej, for shopping gør folk i godt humør. Det er der i hvert fald en masse kvinder, der mener. I stedet vælger vi at gå en tur i Netto og handle lidt frokost.
Det primitive måltid gør godt, og det er sjovt som lidt mad atter kan få optimismen til at spire. På vejen tilbage til åen må vi pænt vente på, at tog skal passere, og det kan da ikke blive mere street, mener Dan og Kasper.
Tilbage ved åen er det som om at alt er ændret, som ved et trylleslag. Hvor der hele formiddagen har skullet kæmpes for hver eneste fisk, så hugger de konstant nu. De fleste fisk ligger på mellem 300 og 400 gram med nogle få, der er mindre, og nogle der er større.
På et tidspunkt får Kasper et godt hug, og fisken tér sig helt anderledes end de mindre fisk. Da vi får fisken på land, bliver den vejet til 1,36 kilo, og det er den største aborre, som Kasper har fanget i Køge Å.
Det er en seriøs hugperiode, og Dan har stort set fisk i hvert kast. Jeg har det på den måde, at jeg vil fange én stor fisk end mange små fisk. Kasper og Dan elsker at fange mange fisk, og det er tydeligt, at de nyder hver eneste fisk, de hiver i land.
I det klare vand har jeg spottet en stime rimter, og jeg vælger at skifte over til at fiske med flåd og bråd for at se, om jeg kan få endnu en art på listen. Flere gange er der rimter, der viser interesse for brødet, men de hugger ekstremt forsigtigt, og jeg kan ikke kroge dem.
Da jeg skifter over til at fiske med regnorm, får jeg for alvor gang i aborrerne. Det er næsten for nemt, så efter at have fanget seks fisk på meget kort tid, skifter jeg tilbage til en jig.
God afslutning
Nu er det en softbait, der hedder en Tipsy, der står for alle gutternes fangster. Det er simpelthen vores favorit agn, siger de samstemmende, og særligt i farven ”motoroil red” er denne agn giftig, fortæller Kasper.
Jeg er begyndt at mestre teknikken med at lade jiggen ligge på bunden og fiske den ind i små nøk. På et tidspunkt mærker jeg modstand, da jeg løfter stangen, og det føles som om jiggen sidder fast i en gren. I næste nu ser jeg siden af en stor aborre ude i åen, og så tager den et sejt udløb.
Fisken kæmper ikke som de mindre aborrer, der er meget iltre i deres måde at fighte på. Aborren her leverer et tungt jævnt og sejt træk. Desværre sidder krogen i bugfinnen og den bliver straks afkroget og sat ud igen. Fisken har vejet tæt på et kilo, og det er super ærgerligt, at den er fejlkroget, når jeg endelig er i kontakt med en stor fisk.
Fiskeriet spiller, og der kommer mange fisk på land. På de gode dage er det sådan her hele dagen, siger Dan, mens han lander endnu en fin aborre. Fiskene står meget koncentreret, og når man endelig finder dem, så er der konstant hug. Derfor kan det også være svært at løsrive sig og komme videre ned ad åen.
Naturoplevelsen betyder meget for mig i mit fiskeri, og det at gå og fiske langs en å, inde i en by, kan ikke sammenlignes med at sidde ved en afsidesliggende skovsø. Alligevel synes jeg, at der er en speciel charme over at gå og fiske langs Køge Å midt inde i Køge by.
Vi fisker os langsomt tilbage mod bilen, og da vi når til park-stykket, rigger jeg igen om til flådfiskeri. Et par skiver af det medbragte toastbrød rives i små stykker og kastes så ud på overfladen. De små brødstykker flyder langsomt ned ad åen, og pludselig bliver de angrebet nedefra.
Jeg kaster flådet og den brødagnede krog ud blandt det flydende brød. Der går ikke mange øjeblikke før en fisk kaster sig over brødstykket med krogen. Tilslag og fast fisk. Det er ikke en særlig stor rimte, men årets art nummer tre for mig.
Tilbage i bilen kan vi evaluere dagens fiskeri. Dan har fanget 43 aborrer og Kasper er endt på et total af 53 fisk. Jeg kan notere mig for seksten aborrer, og det viser med al tydelighed, at det at fiske effektivt med softbait ikke er noget, man bare lige gør.
Det har været en lidt atypisk dag, fortæller de to dygtige lystfiskere afslutningsvis. På en god dag fanger de 120 til 130 fisk pr. mand. Når vi når lidt hen på foråret, plejer fiskene at være fordelt på hele strækket. Man kan have en time eller to, hvor der ikke sker noget, men ellers er der som regel non stop action det meste af dagen, fortæller Kasper og Dan.