Specineers

Vintersol, mudder og hugvillige havørreder

Landskabet er indhyllet i tæt tåge, og det ellers velkendte scenario emmer af mystik. Claus, Chris og jeg har stillet vores moderne vadsække fra os på en bar plet mellem sivene og er nu klar til at servere vores fluer for de havørreder, der forhåbentligt er tilstede i stort antal i området.

Claus går ud i det ukendte og bliver absorberet af tågen. Selvom jeg ved, at han er på vej ud mod sin yndlingsplads, så får fantasien frit løb. Måske er han gået i ét med tågen eller er draget ind i en anden dimension, hvor fiskene er større og vildere?

På vej ud i det ukendte

Mudder

Chris går i den anden retning og sætter fodspor i mudderet. Som den første mand på månen sætter han sine aftryk på vej ind i det ukendte. Det er sjovt, hvordan et fænomen som tåge kan pirre ens fantasi og på samme tid kan virke både skræmmende og spændende.

Jeg følger i Chris´fodspor og sørger for ikke at miste ham af syne. Det er en mild og forårsagtig vintermorgen, og bag tågen kan man se solen, som snart vil stede det grå tæppe til hvile og putte landskabet tilbage i de velkendte folder.

Denne morgenstund er fyldt med en dejlig stemning, og man bliver glad indeni. Forventninger er store, og jeg har en god mavefornemmelse i forhold til dagens fiskeri.

Den første mand på….. fiskepladsen

#smukvintermorgen#vintersol#foråriluften#storeforventninger#godmavefornemmelse #gladindeni

Sidste gang jeg var på fisketur med Chris i sumphullet, fangede vi en del små blanke grønlændere og nogle pænt store nedfaldsfisk. Vi associerede fiskeriet på det lave vand med mudderbund, med fiskeriet på de tropiske flats, og heraf opstod begrebet Cold Flats Seatrouting.

På den tur fiskede jeg med spinnestang monteret med bombarda og flue. Chris fangede betydeligt flere fisk end mig ved den lejlighed, og det satte naturligvis nogle tanker i gang for at finde ud, af hvordan jeg kunne optimere mit fiskeri.

Læs om Cold Flats Seatrouting her

Med min udrustning kunne jeg lave lange kast, men blev samtidigt lidt fastlåst fordi jeg ikke bare lige kunne kaste i en anden retning, hvis jeg så en fisk, når der var mange meter line ude. Med fluestangen tog Chris mange flere kast på grund af den kortere kastelængde. Med kast i skiftende retninger fik han også dækket en masse vand.

Dertil havde han den fordel, at han let kunne kaste til fisk, der viste sig. Om forskellen i den måde som en flue bliver indtaget på, fisket efter en bombarda kontra på en fluestang, har noget at sige skal være uvist, men jeg tog en beslutning om at benytte fluegrejet på næste tur.

Dagens første kontakt med fisk

Vintersol

Jeg har fået ny line på mit fluehjul og kastene kører nogenlunde, så jeg er fuld af fortrøstning i forhold til at fange fisk i dag. Når vi snakker vinterfiskeri, så er det kun fluen Polar Magnus, der eksisterer for Chris. Det er en fed flue, men jeg har monteret en lille joker på mit forfang i dag. Det er Gerhardt Andersens kreation, Techno Ormen, der så dagens lys sidste år.

Chris har tidligere fortalt mig, at han har oplevet sværmninger af børsteorm på denne plads i januar og februar, så denne flue kan måske gøre en forskel i dag. Vandet er spejlblankt, og det er Chris absolut ikke tilfreds med. Men utilfredsheden fortager sig en smule, da han efter ti minutters fiskeri har en kortvarig kontakt med en mindre fisk.

Solen er stærk, og mindre end en time efter at vi er startet med at fiske, har den brændt de sidste rester af tågen væk. Duellen mellem Polar Magnus og Techno Ormen falder ud til den førstnævntes fordel med 2-0. Chris lander to nedgængere, der begge er slanke fisk, men som så småt er begyndt at blive blanke igen.

Tågen er væk og Chris har fast fisk
Smil til fotografen
Genudsætning

Her kan du læse historien om tilblivelsen af fluen Techno Ormen

Så er den gal igen!
Falder nummer to

Vi møder Claus, der kan fortælle, at han har fanget en enkelt fisk. Solen står højt på himlen, og vi nærmer os middagstid. I samlet flok begynder vi stille og roligt at fiske os tilbage mod vores camp. På vejen får Claus et hug af en fisk, og smilet er bredt, da han kan konstatere, at det er den første over mindstemålet for hans vedkommende i år. Det er dog en falder, så efter et hurtigt foto er den retur i vandet igen.

Claus er ved at lande en fisk
Claus er glad for sin første fisk over målet i år
Et hurtigt billede inden fisken kommer retur igen

Til sidst når vi vores lille lejr og frem fra taskernes gemmer kommer der madpakker, termokander og en runde dåseøl. Det er dejligt med en frokostpause og et lille hvil efter at have vadet rundt i blød mudderbund i flere timer.

Et velfortjent hvil!

#etvelfortjenthvil#øl-ogkaffepause#kammeratskab#liveterdejligt!

Mens vi har hygget os med lidt vådt og tørt, garneret med lystige fiskeanekdoter, er det blæst lidt op. Det gør absolut ikke noget for chancen for at fange fisk. Vi er klar til en tur mere og deler os op på samme måde som om morgenen.

Jeg har skiftet over til spinnestangen og monteret den med ”Den Stive” Jack Rapid og en ophængerflue, som er et nyt mønster fra Gerhardt, som jeg tester lidt af. ”Den Stive” kan fiskes forholdsvis langsomt og er en lækkerbisken for en stor sulten fisk.

“Den Stive” Jack Rapid er ved at komme på mode igen

Hugvillige havørreder

Det store håb for mig i dag er, at fange en af de store blanke overspringer, som ifølge Chris lusker rundt på pladsen. En overspringer er en flidspræmie, og jeg har allerede fisket efter den på nogle af de klassiske steder, hvor der fanges store overspringere hvert år på Fyn, nemlig på Langeland og på Østfyn.

Læs en artikel om fiskeri efter overspringere her

Med spinnegrejet bevæger jeg mig hurtigere over fiskepladsen end med fluegrejet, og pludselig er jeg langt foran Chris. I modlyset ser jeg ham flere gange lande nogle fisk, men jeg er for langt væk til at være hurtig på aftrækkeren på kameraet.

Da jeg fanger min første fisk denne dag, er Chris stadig for langt væk til at kunne komme og tage et foto. Det en blank fisk på den rigtige side af mindstemålet, og den får friheden igen med et lille ”tak for kampen”. Havørreden havde hugget på ophænger fluen.

Der er fisk i området, så jeg sagtner farten og Chris vinder efterhånden ind på mig. Lidt efter er der bud efter ophængerfluen igen, og denne gang er den en slank nedfaldsfisk.

David med sin anden fisk på turen

Nu er vi på omgangshøjde og fisker sammen på de fisk, der tydeligvis jager i dette område. Den næste fisk Chris fanger er en nedfaldsfisk, der er langt i processen med at smide den farvede gydedragt. Det er en rigtig luftakrobat, der springer fri af vandet flere gange under fighten. Fisken er ved at blive godt blank, men er lang og tynd, og så er halen godt slidt efter den overståede gydning.

Først den ene vej…
…og så den anden vej!

#luftakrobatik#polarmagnusslårtiligen#blankmenslank#havørred

Chris med en havørred der er ved at blive blank. Halen er dog stadig slidt efter den overståede gydning.

Det er dejligt at fange fisk, og jeg er glad for de to jeg har fanget. Alligevel kan jeg ikke lade være med at fundere over, hvad jeg skal gøre for at optimere mit fiskeri, for Chris fanger tre-fire gange så mange fisk som mig på hver tur.

Han fisker i perioder i områder, der er lige lovligt for meget til den bløde side for min smag, men jeg må steppe lidt op i forhold til det. Desuden fisker han konsekvent med flue og kun med ét fluemønster. Når jeg står og betragter ham, kan jeg se, hvordan han nærmest svæver hen over pladsen og konstant får vinklet sine kast, så der bliver fisket i alle retninger.

Fluelinen beskriver de smukkeste buer, og mand, fluestang og flueline bliver til ét i en symbiose. Buer som sirlige linjer af skråskrift, der skildrer det smukkeste eventyr om naturen, lystfiskeri og drømmen om en sølvblank havørred. Jeg bliver nærmest hypnotiseret af linebuerne, der taler deres eget sprog, og i denne trance visualiserer linen disse drømmebilleder.

Med et bliver jeg hevet ud af min trance, da linen stopper sin historiefortælling ved at blive strækket ud af en fisk, der kæmper for enden af forfanget. Fisken bliver dagens sidste, og vi kan konstatere, at vi i dag ikke så meget til grønlænderne. Til gengæld var der mange nedfaldsfisk, og den forjættede overspringer glimrede med sit fravær.

Chris fighter dagens sidste fisk
Polar Magnus fluen sidder sikkert plantet i kæften på fisken

Næste gang vil jeg kun fiske med en Polar Magnus på forfanget, og så må jeg stramme mig lidt an i måden jeg fisker på. Måske skal jeg prøve om jeg kan nasse en flue fra Chris? Hvem ved om jeg så kan gøre nogle bedre fangster? Siden denne tur har Chris været afsted igen et par gange.

Efter første tur modtog jeg et billede i en tekstbesked af en undsluppen regnbueørred, han havde landet. Fisken vejede 4,2 kilo og havde givet en fantastisk fight. Turen efter bød på en blank havørred på 60 centimeter. Spørg lige om sådanne beskeder sætter skub i fiskefeberen?

Følg Specineers.dk på Facebook!

Chris med en regnbueørred på 4,2 kilo!