Fisk med store øjne – Havfiskeri i Bergen
Det er min hang til artsfiskeri og min evige jagt efter at fange nye fiskearter, der har bragt mig nordpå til Bergens området. En mangeårig drøm om at fange en havmus fra land blev det, der fik valget til at falde på en fisketur netop hertil.
Under min planlægning af turen kommer jeg i kontakt med en lokal artsfisker. Efter lidt skriverier frem og tilbage er min fiskefeber steget utallige grader, for en stor del af de fiskearter, jeg har på min ønskeliste, melder han tilbage, er fuldt ud mulige fangster fra båd.
Han fisker normalt én dag i weekenden, men hans kone giver sin velsignelse til en fuld weekends fiskeri, da jeg kommer op fra Danmark for at fiske med ham. Så turen bliver en kombination af kyst- og havfiskeri.
Nogle af arterne på min ønskeliste kræver vejrforhold med svag vind på grund af pladsernes beliggenhed, eller fordi der er lang sejlads til pladserne. Så vindstyrken på fiskedagene bliver en afgørende faktor for turens succes.
Jeg har ikke fortalt ret mange personer, at jeg skal afsted, for jeg er simpelthen hamrende nervøs for at det bliver et flop. Turen kan blive aflyst på grund af Covid-19, for man ved ikke hvordan restriktionerne er, og hvordan de ændrer (dette var en usikkerhedsfaktor på daværende tidspunkt). Dertil er vejret som sagt en vigtig faktor. Det kan blæse så meget, at det er umuligt at komme ud og fiske.
Weekenden før jeg skal afsted, tager jeg chancen og kigger på en vejrudsigt. Vel vidende at den er forbundet med meget stor usikkerhed. Det ser ikke helt optimalt ud, så det kan gå begge veje. I starten af ugen begynder det at se bedre ud, og midt på ugen ser det ud til at blive fantastisk vejr med nærmest ingen vind.
Jeg tager afsted torsdag, og fisker de første halvanden dag fra land.
Historien om mit kystfiskeri i Bergen kan du læse her
Det er flot solskinsvejr og over 10 grader celsius. Desværre blæser det mere end vejrudsigten sagde blot en dag før, og hen over weekenden skal vinden tage til. Jeg har ingen erfaring fra området, så jeg ved ikke, hvilken indflydelse vindstyrke og vindretning får på de pladser, der er udset til vores fiskeri.
Jeg mødes med min guide ved bådpladsen, og det er hyggeligt endelig at mødes face to to face, da vi har skrevet meget sammen på Messenger den sidste måneds tid. Vi gennemgår de overordnede planer for dagens fiskeri, og han siger, at jeg ikke behøver at omtale ham med navn i den artikel jeg vil skrive. Derfor bliver han omtalt som ”skipper” i denne historie.
Vi stævner ud, og den første del af turen foregår i læ for vinden. Den næste times sejlads bliver gennem krasse bølger, og jeg bliver godt og grundigt rystet igennem. Skipper tager pludselig gassen af motoren og med øjnene fæstet på plotteren sejler han nu langsomt frem for at finde den eksakte position. Da positionen nås slukkes motoren, og den frontmonterede elmotor svinges ud og sættes i gang med at holde os på pladsen.
Øjne så store som…
På dagens første plads er der 150 meter dybt. Her er der gode muligheder for at fange guldlaks (vassild på norsk) og blåhvilling (kolmule på norsk). Guldlaksen er en af arterne på min ønskeliste, mens blåhvillingen allerede kom på mit arts CV for tyve år siden på en af mine ture til Langesund.
Det er lange paternoster tackler, der benyttes til fiskeriet. Disse er bundet hjemmefra efter skippers anvisninger. Tacklerne er fem-seks meter lange pr. styk, og fordelt på disse er der bundet tre små svirvler, som forfangstavserne kan hægtes på.
Man kan så hægte det antal tackler sammen, som man vil benytte. Jo flere der sættes sammen, des større afstand kan man afsøge i vandsøjlen. De forskellige fiskearter vi er på jagt efter kan stå fra nogle meter over bunden til mange meter over bunden.
Til fiskeriet efter guldlaks og blåhvilling anbefaler skipper, at vi bruger to tackler. Det vil sige, at vi skal arbejde med et ca. tolv meter langt forfang. Tavserne er omkring ti centimer lange og er, foruden en str. 2/O krog og en hægte, monteret med et stykke tube. Tuben skydes så op over hægten på tavsen, og svirvlen på forfanget for at ”låse” disse.
Tavserne er bundet i forskellige varianter. Nogle med en selvlysende perle. Nogle med en lille selvlysende blæksprutte og endelig nogle uden en attraktor. Så er der mulighed for at skifte til en anden variant, hvis noget skulle vise sig at fungere bedre end noget andet.
Skipper har monteret isoleringsskum flere steder på rælingen, og dette bruges til at sætte krogene i ved agntjek. På denne måde undgår man at tacklerne kludrer, når man trækker dem ind og skal have dem ud igen.
Rutinen fornægter sig ikke hos skipper, for han bekendtgør, at han har nap allerede inden, jeg har fået hele mit tackel søsat. Det kræver lige lidt øvelse at beherske teknikken med at håndtere de lange forfang. Første fisk i båden bliver en blåhvilling til skipper.
Jeg har et par hug, men det er ikke noget, der vil med op. Skipper følger sin første fisk op med en flot guldlaks. Teknikken er at give et tilslag, når man mærker hugget og så ellers bare trække linen ind i et jævnt tempo.
Endnu en fisk hugger, og jeg mærker modstand i tilslaget. Straks begynder jeg at hale line ind, men på vejen op bliver der pludselig mere liv for enden af snøren. Tacklet kommer til overfladen, og så er det med at få krogene sat fast i skummet én for én. Skipper netter den guldlaks, der dukker op, og efterfølgende svinger jeg en sej indenbords.
Sidstnævnte er årsagen til den tumult, jeg mærkede under indtagningen. Første nye art på turen er en realitet og hvilken en! En guldlaks med kæmpestore øjne, og skæl der skinner gyldent, når de rammes af sollyset. Hold nu op en cool fisk, og hold da op hvor er jeg glad for denne fangst!
En hurtig fotoseance afvikles, og skipper gratulerer med fangsten. Et par nye makrelstykker agnes på de kroge, der er blevet renset af fisk, og så sendes det lange forfang med de seks kroge ned i dybet igen. Inden jeg når ned, lander skipper endnu en guldlaks.
Så er det min tur til at fange en guldlaks igen, og samtidigt haler skipper en stor blåhvilling op. Den er godt nok stor, siger han med et smil og efter endt vejning konstaterer han, at den slår hans tidligere personlige rekord med god margin.
Skipper er dybt rutineret i denne fiskeform, og det går imponerende stærk, både når krogene sættes fast i skummet, men også når de skal agnes på returvejen. Han fisker noget mere effektivt end mig, men jeg har landet min fokusart på pladsen, så jeg er fuldt ud tilfreds.
De næste fisk om bord bliver en lange og en guldlaks til skipper, inden jeg lander min tredje guldlaks sammen med endnu en sej. Denne guldlaks er tydeligvis den største af dem, jeg har fanget, så den skal vejes til fangstjournalen. Vægten siger 1,27 kilo, og det er en dejlig fisk.
Kombinationen af sej og guldlaks haler skipper også og i næste dyp. Da jeg har blåhvilling på mit arts CV, ser jeg ingen grund til at blive længere på pladsen for at se, om jeg kan fange én. De lange tackler afmonteres, og så sættes kursen mod næste mål.
Næste mål
Vi sejler et kvarters tid, og så er vi fremme på en plads, hvor vi skal prøve efter strømsild. Skipper skærer nogle meget små makrelstrimler, som skal agnes på de sabikirigs med str. 16 kroge, som vi har monteret. Endnu engang er skipper først nede, og han når kun lige at ramme bunden, før han siger at fiskene er hjemme.
Det viser sig at være en glyse (sypike på norsk), der kommer op. Det er nu ikke dumt, siger han, for glyser i denne størrelse er en fortrinlig agn til glashvarre (glassvar på norsk). Glashvarren er næste mål på turen, når jeg forhåbentligt har fanget en strømsild.
Jeg har lidt småpilleri på agnene, men fiskene er meget forsigtige. Vi flytter os en smule, og det viser sig at være et fornuftigt træk. Halvfems meter nede er der noget, der hapser den lille makrelstrimmel. Mens jeg trækker op, lander skipper sin anden glyse.
Det er nok bare en stime glyser, vi er landet i, tænker jeg. Heldigvis er det en fisk af en anden form og farve, der kommer op. Yes man! Strømsilden bliver næste nye art, og det er også en fed fangst. Nu hvor jeg har fået strømsild på listen, kan vi lige så godt sejle videre.
Her er også mulighed for store kulmuler (lysing på norsk), fortæller skipper. Men målet for turen er at fange nye arter, så store kulmuler må blive en anden god gang. Næste mål er som nævnt glashvarre, og vi har lidt længere sejlads til en plads til denne.
Næste spot er på 70 meters dybde, og vi lægger ud med at fiske med agnede sabikirigs for at fange lidt flere agnfisk. Vi fanger begge hver en grå knurhane (vanlig knurr på norsk) og har lidt små hug, som kun bliver ved det.
Der sker ikke det store, så vi flytter lidt på os. På denne plads er der chance for store glashvarrer, forklarer skipper. Derfor sætter han en stor agn på krogen. Jeg er er bare interesseret i at fange arten, så jeg kan fint ”nøjes” med et mindre eksemplar. Derfor vælger jeg at fiske med mindre agn, så også de små glashvarrer har en chance.
Pladsen er helt død, og der er ikke engang andre arter, der hugger. Efter noget tid flytter vi os derfor til en anden plads, hvor der ifølge skipper normalt er mange men mindre glashvarrer. Elmotoren indstilles så den langsomt fører os fremad. På denne måde får vi afsøgt større områder.
Vi fisker hver med en stang, der sidder i en stangholder. Agnen trækkes hen over bunden, og stængerne fisker af sig selv. Ved siden af fisker vi med lettere kastestænger, der er monteret med et paternoster med én tavs. I bunden af tacklet er der monteret en 100 grams pirk, og i denne er der et slæb. Foran krogene er der perler og spinnerblade, der skal lokke fiskene til.
Krogene agnes med smalle strimler makrel og tacklerne kastes væk fra båden og spinnes langsomt ind med mange spinstop. Skipper kan notere sig for endnu en knurhane på dette set up, og jeg forøger agnbeholdningen med to makreller.
Makrellerne hugger begge gange tæt på båden. I Danmark er makrellen en sommer- og efterårsfisk, men her i Norge er der bestande af makrel, der bliver i fjordene året rundt. Det er ikke dumt med frisk agn, og så er det ovenikøbet nogle flotte eksemplarer.
Skipper fanger også en lille kulmule, men ud over disse fire fisk, mærker vi ikke noget, og skipper undrer sig over, at vi ikke fanger mere. Endnu et pladsskifte bliver en realitet, og nu er vi kun på 30 meters dybde. Her er der både mulighed for glashvarre, sømrokke (piggskate på norsk) og tærbe (kloskate på norsk), fortæller skipper.
Tærben vil også være ny art for mig, så det lyder som en utrolig spændende plads. Det var en fantastisk start på dagen, hvor der hurtigt kom to nye arter på CV´et. Her ud på eftermiddagen er det dog gået i den stik modsatte retning. Der sker absolut ingen ting.
Efter noget tid giver vi op på glashvarrer og rokker og rigger stængerne af. Planen er at fiske ind i mørket, og vi skal ud på dybere vand igen. Måske nogle af de spændende dybhavsarter vil lege med i mørket?
Hvordan fiskeriet i mørket og næste dags artsjagt forløber, kan du læse i Del II af denne artikel
Hop ind på Specineers.dk´s Facebook side og tryk ”Like/Follow”. Så kan du se når der er nye artikler online.
Abonnér på Specineers YouTube Kanal, så du ikke går glip af de nye fiskefilm!