Kystfiskeri i Bergen
Bergen, som fiskedestination, har været på min radar i mange år. Grunden til dette er en mangeårig drøm om at fange en havmus. Havmussen er en spøjst udseendet bruskfisk, der lever på rigtigt dybt vand. Fisken er en sjælden fangst ved dybhavsfiskeri, og jeg er aldrig selv stødt på den på mine dybhavsfisketure.
Men researchen efter denne art bragte mig for en del år siden til norske fiskehjemmesider, hvor artsfiskere berettede om fangster af havmus fra land i Bergens området. Særligt en lokalitet blev ved med at optræde i rapporterne, nemlig Bontelabo kajen i Bergen.
Det specielle ved stedet er, at havmusen, der lever på det dybe vand i byfjorden, trækker op på grundere vand for at søge føde om natten. Det vil sige, at man kan fange denne spændende dybhavsfisk fra land! Med gode lange kast kan man få sin agn ud på dybder over 30 meter.
For at gøre en lang historie kort, så var tiden nu kommet til at havmusen og andre spændende arter skulle have et skud. En tur blev arrangeret, og en forlænget weekend kunne kaste to dages havfiskeri og halvanden dags kystfiskeri af sig (Der er link til artiklen om havfiskeriet i Bergens området nederst på siden).
Jeg ankommer til Bergen torsdag eftermiddag. Vejret i Danmark har den seneste tid været koldt og gråt, så det føles lidt paradoksalt, at man tager nordpå og møder solskin og varmegrader, der varsler forår. På turen gennem Bergen får jeg det indtryk, at det er en hyggelig by, der sagtens kunne besøges uden fiskeri som formål.
Den lille lejlighed, jeg har booket gennem Airbnb, ligger helt centralt i forhold til at fiske på Bontelabo. Det tager kun otte minutter at gå fra lejligheden til fiskepladsen. Men inden jeg kan gå i gang med fiskeriet, skal jeg lige indlogeres.
Det er ikke muligt at parkere udenfor lejligheden, så jeg skal bestige en meget stejl brostensbelagt vej med min tunge bagage. Det kræver to ture for at få fragtet hele bagagen med fiskegrej på plads.
Inden anden tur op ad den stejle vej samler jeg lige kræfter ved at gå hen og kigge på Bontelabo kajen. Der står et par stykker og fisker. Den første jeg møder står med en spinnestang, og på vej hen mod ham, får han bid. Der er godt flex på stangen. Han hiver en flot blåstak (blåstål på norsk) op, og jeg kan se, at han fisker med et paternostertackel med mindre kroge agnet med reje. Fisken ryger tilbage i havet, og han fisker videre efter det, der nu engang var hans mål.
Jeg får hurtigt pakket ud og får så handlet lidt fornødenheder i et nærliggende supermarked. Endnu en gang får jeg et chok over priserne i Norge. Således tanket op med lidt mad, energidrik og frosne- og ferske skalrejer til agn, er jeg klar til at fiske.
Jagten på havmus
Det er blevet mørkt, da jeg går i gang med at rigge to surfstænger op. De andre fiskere er taget hjem, og jeg har Bontelabo for mig selv. Der ligger et kæmpe fransk militærskib til kajs her, og jeg stiller mig tæt op ad den yderste fortøjning. Nu går jagten på havmus ind!
Gennem min research har jeg erfaret, at havmusfiskerne primært bruger ”pulleyrigs” og ”up and over rigs”. Jeg monterer en af hver slags rig og agner op med sild og makrel. Fiskene skæres ud i passende størrelser, surres fast med agnelastik og kastes ud. I dette øjeblik priser jeg mig lykkelig for, at jeg har medbragt agnfisk hjemmefra, for de kunne ikke købes i supermarkedet.
Den franske flåde holder åbenbart ”Open by Night”, for folk strømmer til skibet i en lind strøm og går ombord til en rundvisning. Politiet kigger også forbi, og den norske ordensmagt kommer hen til mig. Betjenten er sikkert lystfisker og vil høre om jeg har fanget noget, tænker jeg. Men han spørger mig pænt, om jeg vil flytte mig lidt væk fra fortøjningen til krigsskibet, hvilket jeg selvfølgelig straks indvilger i.
Bontelabo er kendt for sin artsmangfoldighed, og i en af de artikler jeg har læst om stedet står det anført, at der minimum er 39 arter registreret fanget her. Mens jeg venter på hug på surfstængerne, rigger jeg en spinnestang op med et sabikirig og et lod og agner de små kroge med små fragmenter af skalreje.
Rigget sænkes ret ned langs kajen, og med det samme registreres små hidsige nap. De små agntyve vinder første runde, men i næste nedsænkning er jeg klar med modhugget. Op kommer min første Bontelabo fisk, som er en glyse (sypike på norsk).
De næste kast byder på glyser hele tiden, og efter den ottende fisk indstiller jeg fiskeriet med sabikirigget. Med jævne mellemrum laver jeg agntjek og agner op med friske fiskestykker. Der er ikke den store aktivitet på surfstængerne. Et par enkelte hug registreres i ny og næ, men det bliver ikke til fisk på land.
På et tidspunkt over midnat er der pludselig et tydeligt hug på en af stængerne. Jeg griber stangen, og da endnu et hug forplanter sig til stangspidsen, strammer jeg hurtigt op. Da jeg fisker med cirkelkroge, skal der ikke gives tilslag.
Endelig er der fast fisk for enden af linen, og det er super spændende at se, hvad der dukker op. Er det mon den forjættede havmus? Fisken kommer tæt på kajen, og det viser sig at være en lille lange. Langer er ikke noget, man som dansk kystfisker fanger fra land på hjemmebanen. Så det er en anderledes fangst, selvom det ikke var target arten.
Klokken halv to indstiller jeg fiskeriet, pakker sammen og går tilbage til lejligheden. I morgen skal ”Bonten”, som Bontelabo kajen kaldes i daglig tale, have et forsøg i dagslys.
”Bonten” på dagstid
Solen skinner, og det er lunt, da jeg næste formiddag begiver mig mod kajen. Tre andre lystfiskere er allerede på plads, og jeg holder øje med, om de fanger noget, mens jeg rigger til. Den nærmeste af fiskerne pakker dog hurtigt sammen, og da han går, flytter jeg længere ud langs kajen.
En surfstang og en kraftig spinnestang rigges op. Disse fisker jeg nu på forskellige afstande og med forskellige størrelser agn. På en lettere spinnestang monteres et sabikirig, der agnes med små stykker reje. Glyserne er stadig til stede, og det bliver hurtigt til to styk på land.
Næste art på sabikirigget bliver en havkarusse (bergnebb på norsk). Næste dyp kaster endnu et eksemplar af denne art af sig. Når der er glyser og havkarusser i området, så bliver det svært at fange andre arter, for disse fisk er så hurtigt over de agnede kroge.
Jeg flytter mig længere hen ad kajen, og i stedet for at sænke det agnede sabikirig lige ned langs kajen, kaster jeg det lidt ud. Der er straks hug, og det føles som et typisk glyse hug. Der er dog god modstand i den anden ende, så det kan godt være noget andet, der har hugget.
Det viser sig at det ikke kun er én fisk, men hele tre fisk, der har kastet sig over de små kroge. To glyser og en blåstak kommer op. Glyserne afkroges og sættes tilbage, men den smukke blåstak skal jeg lige have et par billeder af.
Blåstakken hører til læbefiskene, og med de blå og orange farver er den i min optik en af de smukkeste fiskearter, vi har i de skandinaviske farvande.
Et godt hug!
Det er blevet tid til et agntjek på surfstangen. Der er behov for at sætte ny agn på, og mens jeg er i gang med dette, begynder linen at løbe af hjulet på den anden stang. Modhug er ikke nødvendigt, for fisken har kroget sig selv og er i gang med et godt udløb.
Hu-hej for en sjov fight på det semi kraftige spinnegrej. Fisken giver god modstand og tager fine udløb. Med den store artsrigdom der er på denne plads, kan det være hvad som helst, der har hugget. Personerne i en forbipasserende bil har observeret at jeg har fisk på, og de kommer ud og spørger venligt om jeg har brug for hjælp.
Ja tak, smiler jeg, netop som en fin kuller (hyse/kolje på norsk) dukker op i overfladen. Den ene af de to holder fiskestangen, mens jeg får fisken landet i mit dropnet. De to gutter gratulerer med fangsten og hjælper med fangstfotos, inden de kører videre.
Fisken er dybt kroget, så den vil ikke klare at blive genudsat. Der er kun én tilbageværende lystfisker på kajen, og han bliver ovenud lykkelig, da jeg forærer ham fisken.
De næste par timer bruger jeg på at se om jeg kan fange en glashvarre. Det foregår på samme måde, som når jeg fisker efter pighvar i Danmark. Glashvarrerne vil dog ikke lege med og eftermiddagen byder ikke på flere fangster.
Aftenens og nattens fiskeri er der ikke meget at berette om. Det lykkes kun at fange en enkelt lille sorthaj (svarthå på norsk). Endnu en sjov fangst for en dansk kystfisker, fordi man aldrig vil fange denne art fra land i Danmark. I Norge regnes den dog som en irriterende fangst, for fisken er talrig og en rigtig agntyv, der kan spolere fiskeriet efter andre arter.
Sidste aften
Lørdag og søndag står på havfiskeri. Efter endt fiskeri om søndagen når jeg kun lige at vende i lejligheden for at pakke om til kystfiskeri. Derefter indkøb af energidrik i 7Eleven, og så står den på havmusjagt igen.
Jeg er temmelig slidt efter tre dages fiskeri og håber på, at jeg hurtigt kan få fanget en havmus, så jeg kan komme hjem og sove. I morgen formiddag går turen tilbage til Danmark.
Denne aften ændrer jeg en smule på fisketaktikken. På den ene stang fisker jeg med et pulley rig med selvlysende slange og et rødt blinklys som attraktor. Den anden stang monteres med et glidetackel med en 30 cm lang tavs med selvlysende slange og en selvlysende flydeperle foran krogen.
Agnbeholdningen består af lidt makreller fra bådturen i dag, samt skalrejer. Denne gang fisker jeg med lidt mindre agn stykker og vikler også en reje på med elastiktråd så længe rejebeholdningen rækker. Kombiagnen boostes med rejespray, og de selvlysende attraktors ”oplades” med en uv lampe.
Der går ikke lang tid før jeg har de første hug. Det hugger ofte, men ingen fisk bliver hængende. Jeg fisker med fuld koncentration og kører med hyppige agntjek og agnskift. Der skal bare noget frisk agn ud til havmusene.
Trætheden holdes i skak med energidrik, mens jeg håber på at få den eftertragtede havmus på land. Efter lidt over to timers fiskeri er der endnu et hug. Jeg tager stangen ud af stangholderen og strammer hjulets bremse. Der kommer et hug igen, og så ruller jeg hurtigt line på hjulet, så cirkelkrogen kan få fat.
Jeg mærker lidt vægt bag fisken og håber inderligt, at det er havmusen, der har hugget. Det er spændende at se, hvad der kommer ind. En lille haj åbenbares i pandelampens lys, og det er min første ringhaj (hågjel på norsk) fra land. Tidligere på dagen fik jeg ringhajen på mit arts CV under bådfiskeriet.
Det er et fint eksemplar, og jeg er egentlig meget glad for fangsten, selvom de små hajer regnes for agntyve og kan være en plage under fiskeri efter andre arter.
Endnu en fisk bliver kroget, og den giver fin modstand på vej ind. Kan det være en havmus denne gang? Det viser sig at være en lange på omkring halvandet kilo. Der er gang i fiskene, så jeg fortsætter optimistisk mit fiskeri.
Pludselig krydres fiskeriet med en speciel naturoplevelse. Himlen oplyses med dansende nordlys. Nogle forbipasserende nordmænd fortæller, at det er sjældent at man oplever nordlys i Bergen, så det er ganske unikt.
Endnu en ringhaj kommer på land, imens nordlyset flimrer lystigt over mig. Der går ikke lang tid mellem huggene, og lidt efter lander jeg en lille sorthaj.
Det virker som om jeg endelig har fået mig skudt ind på den rette teknik til at fange fisk, så på et eller andet tidspunkt må der vel komme en havmus forbi en af mine agn.
Næste fisk giver lidt modstand på vej, så jeg håber at heldet er med mig denne gang. Det viser sig dog at være aftenens tredje ringhaj.
Efter små seks timers fiskeri med rimelig aktivitet beslutter jeg mig for at stoppe. På tacklet på den ene stang sidder der en lille sorthaj, der ikke en gang kunne mærkes. Nogle gode dage med fiskeri i Bergens området er slut. Det blev desværre ikke til havmus denne gang, men mon ikke jeg får revanche på denne art på et senere tidspunkt?