Flere nye arter på listen, Part II

Susåen på Sydvestsjælland er et utroligt artsrigt vandløb, og midt i Næstved by findes et par rigtig gode fiskepladser, hvor det tilmed er gratis at fiske. ”Betonkanten” bag rådmandshaven er nok landets sikreste plads til at fange knuder om vinteren. Det var på denne plads, jeg for tyve år siden fangede min første knude. I januar 2020 fangede jeg mit livs andet knude på samme spot i forbindelse med, at jeg fiskede sammen med Mathias Jensen.

Mathias har lagt meget energi i at fiske knuder, og jeg fiskede sammen med ham for at lave en artikel om knudefiskeri. Den artikel kan du læse her:

https://specineers.dk//knudefiskeri-vinternattens-udfordring/

På sine fisketure får Mathias nu følge af sin forlovede Betina, der også er blevet grebet af lystfiskeriet, og som for alvor har kastet sig over artsfiskeriet. Denne jagt på arter støtter Mathias op om, og det er blevet til mange arter fra Susåen.

Særligt to af de fangster, de har gjort sig, har vækket min interesse, da det er arter, jeg mangler på mit arts CV. Det drejer sig om pigsmerling og hvidfinnet ferskvandsulk. Da jeg spørger, om de vil agere guide for mig på de to arter, siger de straks ja.

Ved fyraften på en augustdag sættes kursen mod Næstved. Jeg har aftalt med Betina og Mathias at mødes med dem ved det ”fritlagte” stykke af Suså, lige før den løber ud i Næstved Havn. Fiskeriet efter de to target fisk skal finde sted, når mørket er faldet på, men indtil da vil jeg se, hvor mange arter jeg kan fange i området på en eftermiddag og aften.

Fliren er én af de mange arter man kan fange i Suså

De er så småt gået i gang med at fiske, da jeg når frem, og hurtigt får jeg rigget en matchstang til med et flåd, nogle splithagl og en str. 16 krog. Et lille stykke orm sættes på krogen, og så er jeg i gang. Skallerne er straks i hugget, og det bliver til atten styk inden vi flytter plads.

Ind imellem skallerne er det også blevet til andre arter. Mathias peger nærmest bare hen, hvor jeg skal kaste hen for at fange en anden art. Det bliver således til rudskaller, løjer, flire og aborre. Under fiskeriet ser vi først en sandart svømme forbi og derefter en stor karpe komme cruisende forbi.

Mathias og jeg går et smut ned i havnen for at se, om jeg kan fange en sortmundet kutling. Disse kutlinger er glubske, og det tager ikke lang tid at fange en. Vi går tilbage til Betina, der står og hiver den ene fisk op efter den anden. Hun er helt ustyrlig griner Mathias.

I denne artikel kan du læse om Betinas artsfiskeri:

https://specineers.dk//betinas-artjagt/

Vi skifter plads for at se, om det også kan blive til en brasen og en rimte i skumringen. Disse to arter vil dog ikke lege med. Mørket falder på, og så er det tid for endnu et pladsskifte. Nu er det pigsmerlingen, der skal have et skud.

En lille isfiskestang tages i brug, og denne er monteret med en tanogokrog og et splithagl fem centimeter foran krogen. Mathias´s trænede øje spotter med det samme en pigsmerling og peger den ud for mig.

Med møje og besvær har jeg fået agnet op med et mikrofragment af en regnorm, og krogen sænkes ned foran pigsmerlingens hoved. Den vil ingenting, og da jeg prøver at placere agnen bedre, pisker den væk. Vi kigger efter en ny fisk at fiske til, og så spotter jeg en grundling. Den hugger med det samme, og så er jeg på syv arter denne dag.

Den næste pigsmerling er mere samarbejdsvillig. Den vibrerer ganske svagt, og der hvirvles en smule sand op, da den inhalerer agnen. Jeg løfter stangen og fisken følger med. Endnu en art kan krydses af!

Pigsmerling fra Suså

Så er halvdelen af missionen fuldført, og vi kører til aftenens sidste spot, hvor målet er hvidfinnet ferskvandsulk. I Danmark fandtes den hvidfinnede ferskvandsulk kun i Suså, men uddøde på et tidspunkt (formentligt i 1960´erne, har jeg læst). For nogle år siden blev den reintroduceret til Suså, med udsætninger af ulke fanget i Skåne.

De små ulke har heldigvis fået fodfæste i åen igen og beviset på, at de gyder her, ser vi med det samme, hvor vi tilgår åen. Her er en del ulke til stede i 5-6 centimeters størrelsen. Fisk der ikke stammer fra udsætningerne. Det tager ikke mange minutter at få en af ulkene til at hugge og blive hængende.

To nye arter på listen på én aften i Danmark. Det er der efterhånden langt imellem for mit vedkommende, og jeg er superglad for fangsten af disse to arter. Lad os prøve om vi ikke kan finde et større eksemplar, foreslår Mathias.

Min første hvidfinnede ferskvandsulk!

Det er blevet sent, og jeg har en god køretur hjem til Odense og skal også nå at have nogle timers søvn, inden en ny arbejdsdag kalder. Men jeg beslutter mig for lige at give stedet et skud mere, når jeg nu er her. Vi spotter nogle store eksemplarer af ulkene, men ingen af dem er samarbejdsvillige.

Selvom jeg placerer agnen lige foran snotten på dem, napper de den ikke. De bliver nærmest irriterede og flytter lidt på sig. En elritse lader sig overliste, inden vi er tilbage ved udgangspunktet. Der spotter Mathias en ulk, der er mindre en nogle af de andre, vi har set, men er større end den, jeg har fanget.

Denne ulk hugger på det lille stykke orm. Ti arter på en aftentur, hvoraf jeg ikke har fanget to af dem før, det er mere end godkendt. Jeg tager afsked med Betina og Mathias og er fuld af taksigelser for deres guidning.

Hvidfinnet ferskvandsulk set nedefra

En sød lille fladfisk

Den lille finurlige fladfisk, hårhvarre, er en art, jeg i mange år har troet, at jeg ville skulle til Norge for at have en realistisk chance for at fange. Men min hollandske fiskemakker, Sjors Watershoot, gav mig for et par år siden troen på, at det ville kunne lade sig gøre at fange denne art i Danmark.

Sjors og jeg var på et artsfiske roadtrip rundt i Danmark i 2019 for at fange nye arter til os begge. På denne tur var der rig mulighed for at nørde igennem med samtaler om alverdens fiskearter, og hvordan man målrettet fisker efter dem. Hårhvarren suger sig ofte fast til store sten ved moler, og man skal kigge efter sten uden tang- og algebevoksning, fortalte han mig.

Hårhvarren er god til at camouflere sig og kan være svære at spotte. Ifølge Sjors er det nemmest at finde dem i mørket, hvor man bevæger lyskeglen fra en kraftig lygte hurtigt hen over stenene ved molen. Hårhvarrens øjne vil reflektere lyset og dermed afsløre den.

Når hårhvarren er lokaliseret, agner man en levende reje eller en lille kutling på en lille krog og placerer den tæt foran fiskens hoved. Det vil ofte udløse et hug. Levende agn er klart bedst, fortalte han mig. Min research viste mig, at fisken er registreret vidt omkring i de danske farvande, fra Lillebælt, Storebælt, Øresund, Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

https://www.youtube.com/channel/UCX-G90kXzHW1QM8lGLW8grQ

I forbindelse med en fisketur i sommeren 2021 er jeg tæt på et område, som jeg mener bør have potentiale for at huse hårhvarrer. Mark Hemmingsen har kort tid før vist vejen ved at fange tre eksemplarer af denne fladfisk, netop ved at spotte dem med lys i mørket.

Jeg har afsluttet min fisketur, men beslutter mig for lidt research langs molens sten i mørket. Jeg har ikke nogen levende rejer, så det bliver bare til en kravletur ud over molens sten for at se om jeg kan spotte en hårhvarre.

Fem meter fra, hvor jeg kravler ned, har jeg allerede heldet mig. Jeg tror næsten ikke mine øjne, men da fisken flytter på sig, er jeg helt sikker. Hårhvarren suger sig fast til stenen og nærmest ”krabber” sig frem. Det er en syret oplevelse, og efter at have studeret fisken lidt, begiver jeg mig videre.

Det er nede mellem stenene tættest på vandkanten at det sker. De store sten skaber nærmest huler under vandet. Den næste fisk jeg spotter sidder på undersiden af en sten og vil være umulig at placere en agn til.

Følg Specineers på Facebook

Den tredje hårhvarre, jeg spotter, er placeret på en måde, så den vil være mulig at fiske til. Nu har fiskefeberen overmandet mig, og jeg kæmper mig tilbage til bilen efter en fiskestang. Agnbeholdningen består kun af børsteorm, og selvom det ikke er den optimale agn, skal det have et forsøg.

Spottet, hvor jeg så den første hårhvarre, får det første skud. Her er fisken dog forsvundet. Så turen går atter ud til stedet, hvor jeg så fisken, der var mulig at fiske til. Fisken er stadig ”hjemme”, men er fuldstændig ligeglad med børsteormen, jeg serverer for den.

Jeg pakker sammen beriget med viden om, hvor og hvordan jeg finder en hårhvarre. Så er det bare med at komme afsted igen. Tre uger efter er jeg igen i området, og denne gang har jeg en agnspand med luftpumpe og levende rejer med.

En syv fods stang rigges op med en lille trekrog og et par store splithagl fem centimeter fra krogen. Valget er faldet på denne stang for at jeg kan styre agnen ned mellem stenene og forhåbentlig bedre præsentere rejen for en fisk, der har placeret sig lidt ”akavet”.

Hårhvarren er en “sød” lille fladfisk

Der er en hårhvarre ”hjemme” på samme spot som sidst, og den viser straks interesse for den reje, jeg placerer ved siden af den på stenen, hvor den ligger. Selvom en hårhvarre har en stor mund i forhold til dens størrelse, så er denne reje en al for stor mundfuld.

På trods af fiskens ihærdighed har den store problemer med at sluge rejen. Til sidst lykkes det, og fisken pisker rundt for at slippe af krogen, hvilket lykkes for den inden jeg kan hive den op. Jeg går tilbage til bilen og får monteret en mikro trekrog og finder de mindste rejer, jeg har i agnspanden og putter disse over i den lille boks, jeg har med mig ud på molens sten.

Således nedskaleret med grej og agn forsøger jeg mig igen på hårhvarren. Fisken er nu ikke interesseret og svømmer væk fra den irriterende reje, der bliver ved med at være nærgående foran sig. Turen går længere ud ad molen, mens jeg kigger ned mellem stenene for at spotte fisk.

Der går lidt tid før jeg ser den næste hårhvarre. Den ligger på en sten langt nede i ”hulen”. Jeg må ned og ligge på maven over en stor sten og holde fiskestangen ud i strakt arm, for at få placeret den lille reje foran fisken. Der går ikke mange sekunder før det siger HAPS!

Denne kæmper også godt, men krogholdet holder og så kan jeg beundre den lille sjove fladfisk. Det er helt klart en af de fedeste arter, jeg har fanget herhjemme. Dens farvetegninger og de store øjne får den til at se ”sød” ud.

Tredje gang er lykkens gang

Lille hundefisk er endnu en invasiv fiskeart, der findes i den danske fauna. Fisken findes i Oksbøl området, og det er formentligt tyske lystfiskere, der har brugt lille hundefisk som agnfisk, og efter endt fiskeri har sat overskydende fisk ud. De har så formået at oparbejde en bestand.

I slutningen af april 2020 havde jeg aftalt en pighvartur til Vestkysten sammen med Erik Tveskov. Vi aftalte at slå et smut forbi Ål Præstesø på vejen og give det et lille forsøg efter hundefisken. Det blev kun til halvanden times fiskeri, og resultatet blev nogle rudskaller og små aborrer. Der var ikke skyggen af hundefisk.

I slutningen af juni 2021 får søen et skud mere. En af mine kammerater lykkedes med at fange en hundefisk her i 2017, så det er ”hans” spot, der bliver satset på. Jeg kan klemme tre timers fiskeri ind, inden jeg skal til familiemiddag. Endnu engang glimrer den lille hundefisk ved sit fravær.

Lille hundefisk fra Oksbøl området

En af vores dygtige danske artsfiskere havde i juni succes med hundefiskene og fangede tre styk på en tur. Han var heldigvis klar på at give nogle fif, så i slutningen af august går turen igen mod Oksbøl området.

Det er en blæsende dag, og det er svært at registrere hug på det lille flåd, der nærmest bliver kastet rundt på overfladen. Efter en times fiskeri registrerer jeg det første hug. Der går et kvarter mere med flere hug, inden det endelig lykkes at få en lille hundefisk på land.

Fisken huggede på et lille stykke regnorm på en tanagokrog, fisket under et meget lille flåd. Sjov lille art at få på listen.

Natfiskeri i åen

Som den opmærksomme læser nok allerede har konkluderet, så har jagten på nye arter i 2021 været tilegnet de mindre arter. Det har selvfølgelig en logisk forklaring, for det er dem jeg mangler at fange. Smerlingen var den næste art, der kom fokus på.

Denne art findes lokalt på Fyn, men via nogle efterretninger fra biologer i det jyske, får jeg kendskab til et område, hvor smerlingen er meget talrig. En ledetråd fra en af mine gode fiskevenner, der tidligere på året fangede smerling, gør det nemt at finde et godt spot, og det falder helt i tråd med de andre oplysninger jeg har fået.

Smerlingen er en nataktiv fisk

Fiskeriet foregår i mørket, for smerlingen er en nataktiv fisk, der holder sig skjult om dagen. Da der først er fundet et område af åen, hvor den er lav, spottes der hurtigt fisk. Den første smerling der hugger, er et stort eksemplar. Desværre ryster den sig af krogen, idet den kommer fri af vandoverfladen. Den næste fisk der hugger, er en mindre fisk. Denne gang landes den med et lille net, for der er ikke nogen grund til at tage chancer.

”Agurkefisk”

Smelten var også en af de arter Sjors og jeg snakkede fisketaktik om på vores tur i 2019. I 2020 prøvede jeg et par gange efter arten i Randers Havn i vintertiden, da en kammerat havde fortalt, at han havde fanget mange smelt her gennem tiden ved fiskeri i vintermørket. Ingen af disse ture gav dog pote.

Thorsminde i Vestjylland dukkede pludselig op i fangstrapporterne som et sted, hvor der blev fanget mange smelt. En kold aften i januar 2021 tog Michael Timm og jeg en tur derop for at prøve lykken. Der var masser af smelt. En gruppe litauere havde styr på fiskeriet, og særligt to af dem gjorde det godt. De fangede en spandfuld smelt tilsammen.

Folk, der stod på siderne af de to, fangede dog knap så mange. Michael og jeg havde overhovedet ikke tur i den. Efter nogle kolde og resultatløse timer lykkedes det Michael at fange en enkelt smelt, mens jeg trak en nulbon.

Revanchen kommer lidt ved en tilfældighed. I slutningen af september er Michael og jeg taget på et todages ”fiske roadtrip” til Vestkysten. Hovedmålet er havbars, men der er også plads til fiskeri efter andre arter.

Her kan du se en film om hvordan havbarsfiskeriet gik:

Vi fisker efter havbars fra morgen til aften og slutter af i Thorsminde med lidt fiskeri i de mørke timer. Betina og Mathias, der er på et længere roadtrip rundt i Jylland, fangede skægtorsk i havnen aftenen før. Michael går i gang med et par bundmedestænger i jagten på en skægtorsk.

Jeg rigger en feederstang op med et glideflåd, hvor der kan monteres et knæklys. Under flådet monteres et sabikirig med kroge i str. 16 og i enden et lille mikroblink som lod. Krogene agnes med bittesmå stykker sild. Spørgsmålet er, om der er smelt inde på dette tidspunkt, men det skal have et forsøg.

Pladsen, der kastede mange smelt af sig i vinters, er ledig, så det bliver her, jeg forsøger mig. Der er lidt strøm i vandet, så rigget får affisket et godt område i hvert kast. Pludselig går flåddet under, og det er super spændende at se, hvad der kommer op.

Smelten er en lille laksefisk der dufter af agurk

En lille hvilling! De små hvillinger kan være en kæmpe belastning under fiskeri i mange havne, fordi de er til stede i så store mænger, at de når at angribe ens agn, inden andre arter kommer til fadet. Endnu to hvillinger kommer op før jeg kan løfte en fisk op, der ser anderledes ud.

YES! Denne fisk er en smelt, og en ny art kan krydses af på listen. Smelten kaldes også agurkefisk, fordi den har en umiskendelig duft af agurk. Dette skal naturligvis testes af og en tur under næseborene bekræfter, at smelt dufter af agurk.

Jeg joiner Michael igen, og vi finder lidt efter ud af, at vores ”nabo” på havnen er vores fiskeven Brian Kristensen. Vi hygger os og får en god fiskesnak, og alle mand fanger små ål og skægtorsk.

En lille skægtorsk fra Thorsminde Havn

En ny ”art” i Danmark

Næste dag går turen hjemover, og Michael og jeg aftaler at fiske i et par timer i Herning Fiskepark. Denne put & take sø er én af fem søer, der har introduceret en ny ”art” i år. Solskinsbarsen er en dambrugsfisk, der er en hybrid mellem en hvid bars og en stribet bars.

Fiskene trives i varmt vand og er et forsøg på at have nogle fisk, der modsat ørrederne, er aktive i de sommervarme put søer. I dag er det gråvejr, og den ene regnbyge afløser den anden. Jeg har rigget en UL stang op med et let jighoved og monteret et lille gummidyr.

På parkeringspladsen får vi en snak med søens ejer, og han fortæller, at solskinsbarsen skal findes dybt og på de pladser, man normalt finder bækørrederne. Michael og jeg går rundt om søerne og kaster til de lovende spots.

Efter at have skiftet til et andet gummidyr, får jeg det hug, jeg har håbet på. En ilter fisk plasker rundt for enden af linen, men glider hurtigt ind over netrammen i det ventende landingsnet. Mission completed! Min første solskinsbars er en realitet.

Solskinsbars er en hybridart der blev lanceret i de danske put & take søer i 2021

Desværre lykkedes det ikke for Michael at fange denne art. Det lader dog til, at det er en art, der er kommet for at blive, så mon ikke han får chancen igen i 2022 for at få en af disse fightere på krogen?

Solskinsbarsen bliver den sidste nye art jeg får på mit arts CV i 2021. I 2022 fortsætter jagten på nye arter. Herhjemme er det stadig de små arter, der står for skud og særligt de svære tangnåle. Året kommer også til at byde på ture til Norge og Malta, så mon ikke der bliver mulighed for nogle større fisk og nye arter her?