Flere nye arter på listen, Part I

Den første tredjedel af 2021 bidrog ikke med mange fangster til min fangstjournal. En del af tiden gik med at filme og redigere fiskefilm til Specineers YouTube Kanal, og mine deciderede fisketure var kortere ture, der havde specifikke arter som mål. Mere præcist fiskearter jeg ikke havde fanget før.

Jeg fangede årets første fisk i slutningen af marts, og i løbet af april kom der flere fangster til. Blandt andet nye arter til arts CV ét i form af stenbider, femtrådet havkvabbe, tangsnarre og panserulk. Jagten på de fire arter kan du læse om i denne artikel:

Nye arter på arts CV´et og en Danmarks Rekord – Specineers

I midten af juni kom den næste nye art på listen. Michael Timm og jeg var på vej gennem Jylland med kurs mod Thyborøn, hvor vi skulle på en 20 timers havfisketur med M/S Muddi. Undervejs kommer vi til at snakke om arter, vi mangler at fange. Solaborren dukker op i samtalen, og da vi passerer et spot til solaborre på vejen, tager vi en hurtig beslutning om at give det et hurtigt skud.

Bilen er fyldt med havfiskegrej, men da vi har mulighed for lidt fiskeri i Thyborøn om aftenen inden vi skal sejle, har vi medbragt hver en spinnestang og et lille udvalg af blink, kroge og diverse småting. Vi har ikke noget brugbart agn til solaborre med os, men mon ikke vi kan grave en regnorm frem?

Fiskefeberen rammer os da vi begge, lidt ud af det blå, pludselig får muligheden for at fange en art, vi ikke har fanget før. Jeg blev bekendt med spottet året før, men havde ikke tænkt meget over det, da jeg troede, at jeg havde fanget solaborren i Florida. Men det viste sig at være en anden art. Så nu var den lille smukke solaborre blevet interessant.

Solaborren er en invasiv art, det vil sige, at den ikke er naturligt forekommende i Danmark. Der er sikkert nogen, der har holdt den som akvariefisk, er blevet trætte af at have akvarie, og har så sat fiskene ud i det lokale vandhul. Flere steder i landet har det resulteret i, at solaborren har formeret sig, og der findes nogle søer, der er fyldt med disse fisk.

Vi nærmer os søen, og helt inde ved breden, på fem-ti centimer vand, står en gruppe små fisk. De bliver skræmte, da Michael og jeg nærmer os. Der falder ro på, og fiskene kommer tilbage. En af fiskene vender siden til og dens flotte farver efterlader ingen tvivl om, at det er det udsete mål, vi har foran os.

Nu går jagten ind på at finde en regnorm, vi kan bruge til agn. Det viser sig at være den største udfordring. Med et par kæppe, der er vores improviserede skovle, graver vi i den sandede jord for at finde en orm. Det er ikke lige til, men langt om længe finder Michael en halvt udtørret regnorm. Det er bedre end ingenting, og vi deler ormen i to.

Det er et ganske enkelt set up med en lille krog, et splithag et meget lille stykke orm, vi fisker med, og straks er der bud efter agnen. En lille sød solaborre bliver hurtigt kroget, og så er den krydset af på artslisten. Michael følger hurtigt efter med sin første fisk af denne art.

Vi bemærker, at nogle større fisk huserer, hvor bunden skråner ned mod dybere vand. De efterfølgende kast lægges i dette område, og der kvitteres hurtigt med hug af nogle større solaborrer. Det er nogle super smukke fisk, og en af de mest farvestrålende fisk man kan fange herhjemme.

På jagt efter en Danmarks Rekord

Da chancen opstår for at få endnu en invasiv art på listen, nemlig den brune dværgmalle, slår jeg straks til. Martin havde via sin research opsnuset en privat sø, hvor der var en bestand af brun dværgmalle. Faktisk var der kun de små maller i søen ud over et par enkelte græskarper. Mallerne er så forslugne, at de spiser alt og kan hurtigt udkonkurrere andre arter.

Martin sikrede sig en tilladelse til at fiske i søen året før og fangede ved denne lejlighed mange brune dværgmaller. Efter at have været under et venskabeligt pres gennem længere tid for at få os andre med, skaffede han tilladelse til at kunne tage Mark, Brian og mig med til søen.

Det skulle være ren barnemad at fange den brune dværgmalle, så vi udfordrer i stedet hinanden på, om vi kan fange en Danmarks Rekord på arten. Så er der også et lille mål med at skyde en lille film fra vores tur.

Jeg får æren af at få lov til at fange den første fisk og udfordres på, om jeg kan klare det inden for et minut. Det første hug falder efter et halvt minut, men fisken bliver ikke kroget. Ormen kastes ud igen, og der skal yderligere et minut til, før der er hug igen.

Fisken kommer på land akkompagneret af klapsalver fra mine fiskevenner og lykønskninger med den nye art. Det er nu en meget sød lille fisk, selvom den selvfølgelig er uønsket i den danske natur. Nu har jeg fanget arten, og så kan jeg koncentrere mig om at filme de andre.

Der går ikke lang tid før alle mand har fanget dværgmaller, og herefter handler det bare om at få fanget nogle eksemplarer for at få en, der er større end den gældende rekord.

Hvordan det gik, kan du se i denne film:

Bitterling

Bitterling er den næste art, der kommer på listen. Det er en lille fisk, der minder om en skalle, bare med en mere sammentrykt og høj krop. Bitterling har også en meget karakteristisk blågrøn stribe fra midten af kroppen til halespidsens rod. Fisken er ikke hjemmehørende i Danmark, men findes syd for grænsen og er udbredt i store dele af Europa.

Som akvariefisk er bitterling meget populær, og det er formentlig fra udsætninger af akvariefisk, at arten har formået at oparbejde en bestand i nogle få søer i Danmark. Det er nok femten år siden, jeg første gang forsøgte mig efter denne art i en sjællandsk sø. Endnu et forsøg efter bitterling blev gjort i midten af oktober 2020. Denne gang i en jysk sø. Det var lidt et sats, for vandet var muligvis blevet for koldt til målrettet fiskeri efter arten.

Om det var den lave vandtemperatur, der gjorde udslaget, skal være usagt, men det lykkedes ikke at få bitterling i tale. I sommerferien 2021 tilbringer jeg en uge i sommerhus med familien. Vi bor kun et kvarters kørsel fra søen med bitterling, så den skal have et forsøg igen.

Første aften på ferien er Sanne, Nicolaj og jeg ude og spise. Derefter tager vi et smut forbi søen, så jeg lige kan dyppe snøren en halv times tid. Det bliver kun til nogle skaller, så jeg tager afsted igen nogle dage senere. Jeg bliver sat af ved søen, og Sanne kører ud og handler imens.

Da hun kommer tilbage en times tid senere er min mission fuldført. Jeg har fanget min første bitterling. Fiskene er aktive i det varme sommervand, og man kan se hvordan de søger føde på bunden, og de afslører sig med nogle ”sølvglimt”, når de vender siden til. En simpel montage med et mikroflåd, et splithagl og en tanagokrog agnet med et meget lille stykke regnorm, var medicinen til at fange en bitterling.

En mangeårig jagt afsluttes

Tunge, gråtunge og søtunge – kært barn har mange navne. Denne fladfisk har været på min ønskeliste i mange år, og med års mellemrum har jeg givet den et forsøg de sidste tyve år. Tilgangen har været at fange en tunge på surfcasting grejet.

Forsøgene har været henlagt til Vestkysten, Djursland, Skagen- og Sæby området og et par lokale spots på Fyn, hvor en af mine venner har set dem i forbindelse med UV jagt. Det har været fiskeri om natten med små kroge agnet med orm. I Jens Ploug Hansens gamle bøger nævner han, at hans hollandske fiskevenner har succes med at fiske med rådne sandorm, da de afgiver en ”duft”, som tiltrækker tungerne.

Sidstnævnte har jeg også forsøgt mig med. Jeg har kun en ting at sige til det – don´t do this at home! Det er simpelthen klamt at have orm til at stå og rådne, og det er yderst u handy at stå med gummihandsker og få de opløste orm surret fast på små kroge med agnelastik.

Men det skulle have et forsøg med de klamme orm, når det nu skulle virke. Men ude i vandet lever fiskene vel primært af friske orm, så det gik jeg hurtigt tilbage til. I foråret fik tungerne endnu et forsøg med det kraftige bundsnøregrej nord for Skagen, men uden fangst af target arten.

I forbindelse med sommerhusturen får tungerne endnu et forsøg. Men denne gang med en anden tilgang, nemlig ved hjælp af tungevinduet. Et tungevindue er en slags stor vandkikkert, som gør at man kan se hvad, der sker under vandoverfladen.

Herunder kan du se et par videoer hvor tungevinduet er i brug:

Jeg havde fået et hint til et område, hvor min kammerat Michael havde fanget glaskutling, men samme tur havde kastet en tunge af sig til Mark. Mørket falder på, og jeg vader ud over sandet, mens jeg kigger på bunden gennem tungevinduets glas.

Den første fisk jeg spotter er en lille rødspætte, og kort tid efter ser jeg en aflang fladfisk ligge på bunden. Yes! En tunge. Den lille isfiskestang jeg går med, er monteret med en str. 16 enkeltkrog og et par splithagl. Krogen agnes med en stump børsteorm, og denne fires ned lige foran hovedet på fisken.

Tunger er ikke særlig glade for lys. Dette har jeg læst i en engelsk artikel om tungefiskeri og i et blogindlæg fra en norsk artsfisker. I min iver har jeg nok fået lyst for meget på denne tunge, for den vil ingen ting, og til sidst svømmer den væk.

Min søgen efter en anden tunge går i gang, men den næste fisk jeg spotter bliver hurtigt skræmt. Da jeg ser den tredje tunge, får jeg hurtigt slukket for mit lys. Jeg vender mig bort og med lavt blus på pandelampen, får jeg agnet op igen.

Krogen placeres lige foran munden på fisken, og så slukker jeg lyset. I mørket tæller jeg til tres, og så tænder jeg lyset igen. Tungen har ikke rørt sig ud af flækken, men jeg kan ikke se krogen med det lille stykke orm. Forsigtigt løfter jeg stangen og med det samme gør fisken modstand.

Man kan ikke rigtigt kalde det en fight, men tungen gør nu mange forsøg på at slippe væk. Jeg får den nettet, og forsvarligt anbragt i tungevinduet kan jeg nu beundre den lille spøjse fladfisk. Jeg er fyldt med glæde over endelig at kunne føje denne art til mit arts CV. Samtidigt har jeg også en lille følelse af, at det er lidt ”snyd” at vade ud og spotte fisken og servere en agn foran den.

Nu er der kommet hul på bylden, så forhåbentligt vil det lykkes på et tidspunkt at fange en tunge på mit surfcasting grej.

I Part II af denne artikel kommer du blandt andet til at følge min jagt på arter som pigsmerling, hårhvarre og smelt. Artiklen kommer snart her på Specineers.dk