UL fiskeri-ultra let fiskeri-ultra light fishing-artsfiskeri-lystfiskeri-sportsfiskeri-Header_specineers

Passion for UL fiskeri

UL fiskeri, der er fiskeri med ultra let (ultra light) grej, er ikke nogen ny opfindelse. Fiskeformen har de senere år fået en større bevågenhed, primært fordi der strømmer mere og mere UL grej på markedet. Det er særligt put & take fiskerne der har taget det ultralette grej til sig, men UL grejet kan bruges til de fleste typer fiskeri herhjemme, måske lige undtaget havfiskeri og størfiskeri.

En af dem der har dyrket UL fiskeriet i mange år er Jørn Nordahl. Ud over at være inkarneret UL fisker – han omtaler sig selv som ”UL tossen” – står han også bag hjemmesiden ulfisk.com, hvor han skriver artikler om UL grej, teknikker og ikke mindst fede beretninger fra sine fisketure med UL gearet.

Jørn Nordahl er inkarneret UL fisker og jagter næsten alle arter med sit UL grej. Her har han overlistet en flot rimte (Foto: Jørn Nordahl)

Jørn og jeg har sat hinanden i stævne ved Lillebælt for at få en snak om hans UL fiskeri til denne artikel, og når vi alligevel skal fiske, kan der lige så godt være et mål med turen. Hovedmålet på aftenens fisketur er den lille finurlige panserulk, som Jørn mangler på sit arts CV.

Vi får iført os vores waders og går i vandet bevæbnet med pandelamper, tungevinduer og lette korte fiskestænger. Det er første gang Jørn skal prøve at gå med et tungevindue, og han er hurtigt fyr og flamme. Det er da helt fantastisk, hvad man kan se, når man får brudt vandoverfladen, udbryder han begejstret.

Mens vi går og spejder efter fisk, som vi kan fiske til, er jeg nysgerrig på at høre lidt om hvem Jørn er, og hvordan hans ”lystfiskerkarriere” har udviklet sig. Kort sagt så er jeg 52 år, familiefar og arbejder som teknisk konsulent inden for glas. Børnene er blevet store, og det gør jo, at der er blevet mere tid til fiskeriet, indleder Jørn.

Det er nok de færreste der har fanget skrubber på UL grej (Foto: Jørn Nordahl)

Da jeg arbejder med mange forskellige projekter, kommer jeg vidt omkring. Hvis jeg er i Aalborg på kundebesøg, så kan jeg blive og fiske i området i stedet for først at skulle køre derop hjemmefra, når jeg har fri. Der sparer jeg en masse tid og en masse transport. På turene rundt til kunder kører jeg tit forbi en sjov å eller bæk. Så er det oplagt lige at gøre et stop og spise sin madpakke eller nappe en smule røg. Samtidigt kan jeg jo lige så godt kigge ned i vandet, og på den måde har jeg fundet mange fine spots. Så mit arbejdsliv giver klart nogle fordele i forhold til mit fiskeri, konkluderer Jørn.

Jeg startede med at fiske i 1987, og det var forholdsvis sent, for de fleste starter som lystfiskere som børn, fortæller Jørn. Det startede med, at jeg blev slæbt med ud og fiske ved en å, og det syntes jeg var ret sjovt, og så hang lystfiskeriet ved lige siden, griner han. De første mange år var det med ”almindeligt” grej, og det var kun åfiskeri efter bæk-, regnbue- og havørreder samt stallinger.

Jørns lystfiskerkarriere startede i de små åer, hvor han jagtede bækørreder og stalling (Foto: Jørn Nordahl)

En skelsættende hændelse

Efter at have været inkarneret åfisker i mange år, løb jeg tør i det og begyndte med lidt geddefiskeri og put & take fiskeri. I 2005 skete der noget, der skulle vise sig at blive skelsættende, for der var jeg så heldig at fange en Danmarksrekord i stalling på tørfluestangen. Det udløste en grejpræmie fra et fiskeblad, og således vandt jeg en kystfluestang. Den kunne jeg ikke rigtigt bruge til noget, for jeg har altid kun fisket tørflue, så jeg var så fræk at skrive ind til dem og spørge, om jeg kunne få en anden præmie.

Det kunne jeg godt, og da det var Pure Fishing, der var sponsorer, var det bare et hive ned fra hylderne. Så jeg valgte det, jeg lige syntes, jeg kunne bruge, blandt andet en røgeovn og en god fisketaske, de ting man aldrig rigtigt fik købt. Der var lidt penge i overskud, og så røg der en lille UL stang i kurven sammen med et str. 500 hjul og 0,12 nylonline.

Her ses noget af Jørns UL grej, blandt andet hans første to UL stænger (Foto: Jørn Nordahl)

De lækre ting kom med posten, men der gik et års tid før jeg overhovedet pillede ved UL stangen, for det var da en mærkelig lille ting, der stod derude i værkstedet, husker Jørn med et grin. Jeg prøvede at rigge stangen til, og tog den med ud til en af hjemmeåerne. Så gik det bare derudaf med masser af fede fights med bækørreder, og jeg sluttede aftenen af med en 50 + centimeters bækørred på den lille bitte stang. Fra det øjeblik var jeg solgt til UL fiskeriet, beretter Jørn.

Mit UL fiskeri startede i åen, og de næste to-tre år fortsatte jeg med åfiskeriet. Ministangen blev suppleret med yderligere et par stænger i samme størrelse, og så kastede jeg mig over geddefiskeriet med UL grej og valgte nogle vande, hvor der ikke var så store gedder i.

Jørns UL fiskeri startede med bækørreder i åen (Foto: Jørn Nordahl)

Jeg fiskede også i put & take søer og undgik søerne, hvor de store ørreder huserer. Så i lang tid var det bare spas med gode fisk, men så begyndte jeg at fundere over, hvad de stænger her egentligt kan. Derfra begyndte jeg at udfordre det og tog gearet med på rejser til Færøerne, Sverige, Belgien og Azorrerne, fortæller Jørn.

Specielt den ene stang jeg har, en tredelt 5,6 fods UL stang, er mit kæreste eje. Den blev virkelig slæbt med rundt, for den kan jo være i en kuffert. Da jeg så havde været lidt ude i andre lande og fanget nogle flotte eksemplarer af forskellige arter, så opstod tanken: Hvor mange forskellige arter kan man fange på UL grej?

Næste skridt var at prøve UL grejet i put & take søerne (Foto: Jørn Nordahl)

Så sidder man lidt i artsfiskersaksen kan man sige, griner han og fortsætter: Det er jo en farlig disciplin at starte på, for det griber hurtigt om sig. Det var den gode Kasper Strube fra FiskeFoto, der slæbte mig med ud og fiske elritser. Jeg tænkte: hvorfor skal man stå og fiske efter sådan nogle små mærkelige fisk?

Men situationen er jo den samme, som hvis man fisker efter andre fisk. Man går efter at fange en fisk, og man fanger den. Jagten er den samme, og glæden ved fangsten er den samme. Den elritse satte gang i tingene, og så tænkte jeg, at der er mange små sjove fisk.

Den lille elritse blev indgangsvinklen til artsfiskeriet (Foto: Jørn Nordahl)

Nu går jeg efter det meste og har sat lidt struktur i tingene, for det er jo nødvendigt, når man går efter så mange arter. Hvad har man fanget, og hvad mangler man at få på listen. Pt. har jeg fanget 84 forskellige arter på UL gearet (det tal er siden turen steget til 86). Det er også blevet en sport for mig at få ”slettet” alle mine gamle PR på fisk ved at fange en ny PR på UL grejet. Faktisk er jeg nået derhen, hvor det kun er størene, der mangler, og det skal jeg ikke røre ved med let grej, bedyrer Jørn.

UL fiskeriets mange fordele

UL har nogle kæmpe forcer, og en af de største er, at grejet er let at gå med, når man kommer op i alderen, for ryg og skuldre er jo ved at være slidte efter mange år som lystfisker, konstaterer Jørn. Man kan holde i mange flere timer, når man fisker med gear der vejer 300 gram i alt. Hvilket er en stor forskel fra det, man tidligere gik med.

Jørn fik en masse artsfiskere op af stolene da han præsenterede denne stenbider fangst i foråret 2021 (Foto: Jørn Nordahl)

Så er der selvfølgelig fight oplevelsen og handyness. Sidstnævnte specielt når du fisker ved tilgroede åer, hvor det er nemmere at komme igennem med en fem fods stang end med en ti fods stang. Præcision i kastene er vigtigt sådan et sted, og her er der noget finesse og finføling, som er helt anderledes ved UL, forklarer Jørn.

I skiftet fra letspin til UL er jeg ikke i tvivl om, at jeg fik konverteret flere hug om til fast fisk på UL gearet, for det er ligesom at stå med linen i hånden, fortæller han. Man har meget mere følsomhed, for sensitiviteten er langt større på UL grej.

Bitterling er en lille invasiv art, der kun findes udsat i ganske få søer i Danmark (Foto: Jørn Nordahl)

Det er også sjovt at udfordre grejet på steder, hvor UL knapt hører hjemme. Her tænker jeg specielt på den vilde Vestkyst. Mine makkere tænker ”Shit”, når jeg kommer med en 5,6 fods stang, stadig min Fenwich Silver Wing stang, som jeg er så glad ved, og begynder at rigge den til, fortæller han med endnu et grin. De kommer med deres 11 fods stænger, når vi skal ud og fiske pighvar eller for den sags skyld havbars.

Jeg elsker deres blik der siger ”hvad har han gang i?”. Men de kan jo godt se at det fungerer. Selvfølgelig er der udfordringer med agnvægt og linekapacitet, men kastelængen ser jeg egentlig ikke som afgørende. Når man til gengæld er steder, hvor man skal fiske med agn på mellem fire og syv gram, der er UL grejet en fordel, for der kan du kaste noget længere end andre kan, fordi man kører med tynde liner.

Specifikationerne i forhold til UL har altid været lidt flydende, og det er noget, jeg har gravet meget i, beretter Jørn. Der er nogen, der mener, at når de fisker med agn på tolv gram, så er det UL, men det synes jeg er lidt på kanten. Man kan altid sætte sine egne grænser for hvad UL er, for at finde ud af, om en fisk er fanget på UL grej eller ej, argumenterer han.

Mindre gedder er en fin udfordring på UL grejet! (Foto: Jørn Nordahl)

Min egen definition af hvad UL er ligger nok lavere end de fleste, for min grænse hedder fiskestænger op til syv grams kastevægt og max syv fod. Hjulene må maksimalt være størrelse 1000. Der er nogen, der finder en god sensitiv UL stang og klasker et størrelse 3000 hjul på. Der sker noget med balancen og især med den handyness, som man gerne skulle føle, når man fisker UL, fortæller Jørn.

Med lange stænger synes jeg heller ikke, at man har den der fornemmelse af at have linen i hånden. Der er altså forskel på en 5,6 fods og en 9 fods stang. Grænserne er som sagt meget flydende, men hvis man kigger på Frankrig, USA og Østen (Singapore er et stort UL land), så ligger de med vægte op til syv gram.

Følg Specineers på Facebook

Det er ligesom det, der har fastlåst mig, for jeg synes, at jeg har behov for noget at holde fast i og for at vide, hvad der er UL, og hvad der ikke er, siger Jørn. Derved ikke sagt, at der er noget galt i, at man har fanget en fisk på en 8 fods stang med 0-9 grams kastevægt, så vil jeg jo ikke vrøvle om, at det overhovedet ikke er UL, for det er jo fangerens definition, der tæller. Der er aldrig nogen, der har lavet en 100 % definition af, hvad UL er.

Hjemmeside om UL fiskeri

Mens vi har gået og snakket, har Jørn blandt andet fisket til en tangsnarre, men har ikke lykkedes med at fange den. Min krog er for stor, siger han, men det er et kompromis, for det er er jo panserulken, jeg er ude efter. Da han lidt efter spotter en almindelig ulk, er der ingen pardon og fisken hugger resolut. Første fisk fra fiskeri med tungevindue er en realitet for Jørn!

Pighvarfiskeri på Vestkysten står højt på hitlisten hos Jørn (Foto: Jørn Nordahl)

Vi vader videre, stadig på jagt efter en panserulk i mørket. Vores snak fører os ind på Jørns hjemmeside, der hedder ulfisk.com, og jeg spørger ind til, hvordan han kom i gang med den. Tidligere havde jeg en hygge hjemmeside af den gammeldags slags, sammen med en fiskekammerat. Den side hed hooked.dk.

Men fiskekammeraten faldt lidt fra og fisker ikke ret meget mere, men sådan går det ofte, når man bliver selvstændig, så går tiden jo med det. I februar 2014 tænkte jeg, at det her UL fiskeri er der mange flere, der skal have glæde af, og så lavede jeg hjemmesiden ULfisk.com.

Formålet var at skrive lidt om, hvad UL er for en størrelse, hvad kan det, og hvad kan det ikke. Ja, i det hele taget, hvorfor er UL fiskeri så fedt? Så lige pludselig var der meget at skrive om. Når man har en skrive glæde, så er det en god måde at få tingene ud på, når man kan skrive om sin egen passion.

Havbarsen kan virkelig give flex på UL klingen! (Foto: Jørn Nordahl)

Jeg har altid holdt på at hjemmesiden skal være ukommerciel og usponsoreret, og det er den stadigvæk. Det har jeg det godt med. ULfisk skal bare køre derudaf med en masse spændende indhold, der forhåbentligt er til inspiration for andre, siger Jørn entusiastisk.

I årene 2017 og 2018 skete der for alvor noget, for her fik Ul gearet for alvor en renæssance. Der var jo faktisk en periode i firserne, hvor der blev fisket en del med UL grej. Steen Ulnits var en af dem, der gjorde meget i at rode i det der med ombyggede flueklinger.

Lille hundefisk er en af de arter Jørn har føjet til sin artsliste i år (Foto: Jørn Nordahl)

Men i ´17 og ´18 var det som om UL grejet rigtigt gjorde sit indtog ved put & take søerne, fortæller Jørn. Her ser man næsten flere med UL grej nu end med konventionelt grej. Så der er virkeligt sket noget på den front.

Det har hele tiden været en mission for mig at få flere til at gribe UL stængerne og droppe de der hegnspæle, som mange folk render rundt med, og som slet ikke er nødvendige mange steder. Nu er min mission at få folk til at få øjnene op for de mange muligheder, der er med UL grejet. Det er forskellige arter, forskellige lokationer og nye måder at fiske på.

Måske man kan få andre til at komme ud af komfort zonen i put & take søerne, spørger Jørn. Når så mange har UL gear, så bør de jo også prøve at komme ud og prøve at fighte en hornfisk, en makrel eller en gedde til at starte med. Det er synd, at det kun er put & take fiskene, der skal fightes på det grej, for det kan så meget mere.

UL grej kan sagtens bruges til stærke fisk som for eksempel karper (Foto: Jørn Nordahl)

Man får især glæde af det på de ture, hvor man går langt og fisker i lang tid. Der finder man ud af, at det er meget rarere at gå med så let grej i stedet for normalt at gribe en 10 eller 11 fods stang. Ved havørredfiskeri på kysten kan jeg fiske dobbelt så lang tid, som jeg ellers ville kunne i forhold til det gamle kadaver.

Når man griber til UL grejet til at starte med, så er det selvfølgelig en god ide at starte i put & take søer eller i mindre åer, som jeg gjorde, opfordrer Jørn. Alternativt fiske efter aborrer eller hornfisk, for vi har jo mange fisk i en størrelse og i en tilgængelighed, som alle kan gå i gang med.

Med den lette UL udrustning holder Jørn til mange timers havørredfiskeri på kysten (Foto: Jørn Nordahl)

Store oplevelser med UL grejet

Samtalen går i stå et øjeblik, for jeg har spottet en panserulk og beder Jørn om forsigtigt at komme tættere på, så han kan fiske til den. Det er med dyb koncentration at han får sænket sin agnede krog ned på bunden, og får den placeret foran snuden på fisken. Desværre er panserulken ikke interesseret i agnen og bliver i stedet skræmt og svømmer væk.

Ærgerligt, men mon ikke vi støder på flere panserulke, der kan fiskes til i løbet af aftenen? Jørn skal lige ryste ærgrelsen af sig, men så er han hurtigt klar til at fortælle om sine bedste oplevelser med UL grejet.

Noget af det der gør det rigtigt sjovt er, når du er ude på de mere eksotiske arter. Det er sådan noget som sømrokke og lange på Færøerne, barbe og døbel i Belgien og fisk på Azorerne. Den slags fisk er da lidt sjove, mener Jørn.

Langen fanges typisk af havfiskere, men på Færøerne kan den fanges fra land. Naturligvis også på UL grej! (Foto: Jørn Nordahl)

Herhjemme er det de mere ualmindelige UL arter som pighvar og især havbars, som er et par arter, der ligger meget højt på hitlisten hos mig, fortsætter han. Kommer man et sted hen, hvor der er mulighed for at fiske efter store karper, så synes jeg også at UL grejet gør det fint der. Der er nogen, der rynker på næsen ad det, for de mener, at det tager alt for lang tid at fighte en stor fisk med UL grej.

Det gør det faktisk ikke, for der er langt mere power i en UL stang end folk tror. Jeg har fightet en otte kilos gedde på tre minutter og en otte kilos græskarpe på måske ti minutter på UL grej. Det ville jeg umuligt have kunnet gøre hurtigere på almindeligt grej alligevel, argumenterer Jørn.

Jørn med en barbe fanget i belgien (Foto: Jørn Nordahl)

En enkelt gang har jeg mistet en stor fisk, fordi jeg fiskede UL, og det var på Færøerne. Det var formentligt en rokke eller en helleflynder, gætter Jørn. Jeg stod med den i en time, men jeg kunne simpelthen ikke pumpe den op. Om jeg kunne have gjort det med en tungere ti fods stang skal være usagt.

Ved fiskeri efter visse fiskearter gælder det om at tænke sig om inden man kaster ud. Jeg kigger mig omkring og vurderer, hvor jeg bedst kan fighte en fisk, og hvor jeg har en mulighed for at få den forsvarligt på land. Det gælder jo eksempelvis ved havbarsfiskeri fra høfter.

Sømrokke fanget på UL grej på Færøerne (Foto: Jørn Nordahl)

Under pighvarfiskeri skal man passe på at pighvarren ikke graver sig ned, for der får jeg en udfordring med at pumpe dem op fra sandbunden med Ul grej, hvis det er en større pighvar. Derfor fisker jeg hen over meget lavt vand og går altid med et langt net, som jeg kan bruge til at grave med, forklarer Jørn.

I mine bækørredåer ved jeg, at der i oktober er en rimelig mulighed for at støde på en laks eller en større havørred, og så tænker jeg mig også meget om. Blandt andet ved at kaste ud så langt væk fra træer på begge sider, så jeg har bedre muligheder for at løbe med en kroget fisk.

Helten er en glimrende fisk at jage med UL gearet (Foto: Jørn Nordahl)

Det samme det gælder jo også med almindeligt grej, for fanger du en større laks, så står du heller ikke stille og fighter med den. Der skal du også ud og løbe, siger Jørn. Det kræver måske en lille smule mere omtanke med UL grej, men der er så mange andre fordele, som jeg nævnte tidligere, summerer han op.

Hele sæsonen igennem fisker jeg vel 98 % med UL, 1 % med tørflue og 1 % med stør grej. Størfiskeriet er udelukkende for kontrast, for det er skægt at fiske med det aller letteste- og det aller tungeste grej, man har. Derfor kan jeg godt lide at tage en størtur en gang imellem. Udelukkende som modvægt, for det er jo skægt at komme ud og mærke nogle muskler for alvor, griner Jørn.

UL grejet kan bruges hele året! (Foto: Jørn Nordahl)

Fremtiden

Nu har vi talt om hvordan Jørn kom i gang med UL fiskeriet, men hvad er hans planer for fremtiden? En af de ture, der er på tegnebrættet, er en tur til Azorerne, hvor målet er largemouth bass, barracuda, triggerfish og den slags ting, fortæller Jørn.

Derudover har jeg også kig på en tur til Holland efter havbars, fortsætter han. Artsmæssigt er der altid noget på tapetet, som man vil gå efter. Med den årstid vi har nu, er det knude, sortvels, havkvabbe og tangspræl, altså mørkets drønnerter, griner Jørn.

UL fiskeriet efter eksotiske arter indgår i Jørns fremtidsplaner (Foto: Jørn Nordahl)

Artsfiskeriet har virkelig fanget mig, for man kommer jo ud i de der arter, som man knap nok vidste fandtes, fortæller han med begejstring i stemmen. Man kommer længere og længere ind i det, og den der research disciplin elsker jeg simpelthen.

Det er så spændende at nørde ned i detaljerne, og min telefon er simpelthen så proppet med alle mulige tips og spots, så jeg kan knap selv finde rundt i det efterhånden. Hver gang man hører eller ser noget, så kan man lige skrive det ind i sin telefon, og så er det bare med at finde tid til at gøre noget ved det, siger Jørn.

https://www.youtube.com/channel/UCX-G90kXzHW1QM8lGLW8grQ

Det er blevet over midnat inden vi takker af for en hyggelig aften. Jørn får fisket til flere panserulke i løbet af aften, men de er generelt ikke særligt samarbejdsvillige. Til sidst lykkes det dog, og jeg vil jeg opfordre dig til læse hans beretning fra turen på dette link:

Læs historien fra vores tur her

Epilog

Jørn synes at oplevelsen med tungevinduet var super sjov og er fascineret af alt det, man se under vandet med sådan en forvokset vandkikkert. Han har efterfølgende bygget sit eget tungevindue, selvfølgelig, i lette materialer, for man er vel UL hele vejen igennem. Det er allerede blevet til flere ture med det nye tungevindue, og disse kan du selvfølgelig læse om på ulfisk.com.

Jørns opdaterede statistik på UL fangst er (i skrivende stund) som følger: I år har Jørn fanget 68 arter på UL grej. Alt i alt har han fanget 86 forskellige arter på UL grej, hvoraf 78 er fanget i Danmark.

På turen med Specineers fangede Jørn sin første panserulk (Foto: Jørn Nordahl)
Jørn jagter med glæde specialørrederne i put & take søerne og har her fanget en skøn kildeørred (Foto: Jørn Nordahl)
Jørn går ikke af vejen for at fange en ny art og her er det en solskinsbars der har ladet sig overliste (Foto: Jørn Nordahl)