Havfiskeri i Bergen Del II

Det har været en spændende dag på havet, hvor skipper og jeg har sejlet rundt i Bergens området på jagt efter nye arter til mig.

Dagen startede perfekt med at jeg først fangede guldlaks (vassild på norsk) og derefter strømsild (hedder også strømsild på norsk). Derefter besøgte vi flere pladser for at prøve at finde en glashvarre (glassvar på norsk) men uden held.

Vi har i løbet af dagen fanget flere forskellige arter end de nævnte, og hele historien om formiddagens- og eftermiddagens fiskeri, kan du læse her:

Fisk med store øjne – Havfiskeri i Bergen

Tryk på billedet – artiklen åbner i et nyt fanablad

Om en times tid bliver det mørk, og vi skal videre mod dagens sidste fiskeplads. Jeg har sat mig til rette og forventer faktisk en længere sejlads hen til næste plads. Derfor er jeg noget overrasket, da skipper stopper båden efter kun et kvarters sejlads. Er vi allerede fremme? spørger jeg. Det bekræfter han med et stort smil, der nok udmunder i, at jeg ser meget forvirret ud.

Hvor dybt er der her? Følger jeg op og får at vide, at der er omkring 210 meter dybt. Jeg havde forventet at vi skulle fiske på en skrænt på 250-400 meters dybde. Skipper forklarer, at den anden plads med denne dybde vil være alt for vindudsat.

Selvom det også ser ud til at vinden vil øges på dette sted i løbet af aftenen, så er vi dog mere i læ. Hvis du har siddet og ventet på at få afsløret hvad næste mål er, så skal jeg ikke trække spændingen længere. Målet for aftenens fiskeri er dybhavsfisken skolæst (skolest på norsk).

Følg Specineers på Facebook
Følg Specineers på Facebook og hold dig opdateret om nye artikler på Specineers.dk
(Tryk på billedet – åbner i et nyt faneblad)

Det er de samme tackler, som vi brugte til fiskeriet efter guldlaks, der skal i aktion, men denne gang sætter vi fire tackler sammen. Skolæsten lever ved bunden, men den trækker op fra bunden for at spise dybhavsrejer. Derfor kan den fanges fra fem meter over bunden og op til halvtreds meter over bunden.

Med det lange tackel har vi mulighed for at fiske en god del af vandsøjlen. Det er skippers erfaring, at små makrelstykker er bedst til skolæst, men hvis der er for mange småhajer i området, bliver vi nødt til at bruge skalrejer som agn. Små pighajer, sorthajer og ringhajer kan helt spolere fiskeriet efter skolæst, og med skalreje som agn, kan man sortere en del hajhug fra.

En behagelig overraskelse

Vinden tager hurtigt til, mens mørket begynder at falde på. Vi gør klar, og igen er skipper hurtigt med at få søsat tacklet. Jeg kæmper med at håndtere det lange tackel og de mange tavser. Selvom elmotoren holder os på plads, og tacklerne kan sænkes lodret ned, så lykkes alligevel at få mit tackel viklet ind i skippers tackel.

Her kan du læse flere artikler om havfiskeri

Vi haler tacklerne ind og får dem viklet ud af hinanden. I næste nedslæb får skipper hurtigt hug. Endnu engang er vi viklet sammen, men denne gang er det hajer, der er skyld i balladen. Skipper får viklet sit tackel ud af min fletline og afkroger undervejs to pighajer og en sorthaj.

Nu må vi bruge skalrejer som agn, siger skipper. Det er et dårligt tegn med så mange hajer i området. Kort efter får jeg et hug dernede i dybet og giver tilslag. Det er formentlig én eller flere hajer, for der mærkes en fin tyngde under indrulningen.

Blålange! Råber skipper, da hans pandelampe lyser fisken op i overfladen. Wow! Det var ikke lige en art jeg forventede at fange her, og slet ikke på en lille str. 2/O krog agnet med et lille stykke makrel. Fisken hedder byrkelange på dansk, men kaldes også blålange.

Byrkelange, eller blålange som den også kaldes, blev næste nye art på turen

Blålangen er faktisk fredet på grund af overfiskeri i Skagerrak, fortæller skipper. Men i de norske fjorde er arten faktisk meget almindelig, og vi får den tit som bifangst, forklarer han.

Blålangen søger sin føde over bunden og lever meget af rejer, så den er vant til små bidder, siger skipper. Vi regner os frem til at denne fisk har hugget på en krog fisket ca. 17 meter over bunden. Fisken vejer fire kilo, og er en positiv overraskelse. Tredje nye art i dag.

Nu blæser det endnu mere og elmotoren kæmper en kamp for at holde os på plads. Skipper fisker med to stænger, men jeg har nok i at styre en stang med det lange forfang.

Følg Specineers på Instagram!

Pludselig kan elmotoren ikke holde os længere, og vi begynder at drive. Der opstår en mindre panik i båden, hvor vi skal have bjærget de tre stænger. Det lykkes os dog uden at linerne vikler sig ind i hinanden, og med op har skipper yderligere en pighaj og en sorthaj.

Det blæser for meget, og der er fyldt med små hajer, så vi beslutter os for at indstille fiskeriet og sejle hjem. I morgen venter endnu en dag på havet, og første del af dagen lover metrologerne svag vind.

Anden dag på havet

Søndag starter vi ud i flot vejr. Solskin og svag vind er den perfekte ramme til havfiskeri. Vejrprognosen siger, at det skal blæse op senere, så vi har et vindue på fire, måske fem timer, hvor vi kan fiske på pladsen med plovjernsrokke (spisskate på norsk).

Endnu en tur på havet – eventyret venter forude!

Skipper har sin tolvårige søn med ud i dag. Han er, ligesom sin far, ivrig artsfisker, og mangler ligesom mig også at fange en plovjernsrokke. Jeg har brugt over 100 timer på at finde pladsen med plovjernsrokker, fortæller skipper. Pladsen ligger ude i en stor fjord, og det kræver, at det ikke blæser for meget for at kunne fiske der.

Rokkerne er træge i det, fortæller guiden og det er et fiskeri med meget ventetid. Det er ikke urealistisk at skulle vente i fem-seks timer på et hug, men vi har fået en rokke på pladsen de sidste tre gange, vi har været der.

Vi starter ud med at bruge makreller som agn. Hvis slimålene hurtigt gør det af med agnene, skifter vi over til at bruge sejfileter som agn, for skindet på disse er faktisk mere ”seje” i det. Fiskerier foregår på blød bund på lidt over tre hundrede meters dybde, og her kan både slimål og småhajer være en sand plage.

Det tager flere minutter at få agnen til bunden, og imens forklarer skipper, hvordan rokkerne lægger sig oven agnen, møffer lidt rundt, begynder at spise og flytter lidt på sig. Derfor er der en risiko for fejlkrogning, især hvis man er for hurtig på aftrækkeren med at give tilslag eller stramme op.

Der er ikke meget agn tilbage når slimålene har været i gang

Det er cirkelkroge, der er bundet på vores tackler, for disse er mere skånsomme. Man er næsten ikke i tvivl, når man har en rokke for enden af linen, fortæller skipper. Stangen står spændt i en stor bue mod bunden, og fisken er tung hele vejen op. Modsat langer og brosmer, som selv ”følger” med op på et tidspunkt, når svømmeblæren står ud af munden på dem.

Der er foruden plovjernsrokker også store brosmer og blålanger på pladsen, samt en reel mulighed for skælbrosme (skjellbrosme på norsk). Første agntjek afslører, at at slimålene er aktive, så vi skifter over til at bruge sej som agn.

Efter to en halv times fiskeri får jeg hug. Der er god tyngde på fisken, men fighten har ikke de typiske rokke karakteristika, som skipper har beskrevet. Sandligheden taler for en brosme, og det er lige netop en sådan, der bliver dagens første fisk ombord.

Ny PR på brosme – 7 kilo!

Det viser sig tilmed at være en ny PR for mig, da vægten viser syv kilo. God start på dagen med en forbedring af min tidligere rekord med halvandet kilo. Skipper får også hug, og det er en ringhaj, der kommer ombord.

Skipper følger trop med en ringhaj

Hajen har nærmest ”katteagtige” øje og et mønster af ”ringe” på kroppen. Ringhajen hører til i kategorien ”agntyve”, og det er sjældent meget mere end den første fangst af arten, man rigtigt sætter pris på.

Det store hug

Fiskeri på dybt vand er et rigtigt tålmodighedsfiskeri, og skippers søn sidder da også fastklæbet til sin mobiltelefon det meste af tiden. Da han bliver bedt om at lave et agntjek, gør han det uden at kny. At trække tacklet og loddet op fra 300 meters dybde, er hårdt arbejde selv for de voksne, men han vil selv, selvom vi tilbyder at hjælpe til.

Det er hårdt arbejde at hive tackel og lod op fra 300 meters dybde

Hans agn er også fuldstændigt smadret af slimål, så en ny sættes på og sænkes ned i dybet. Den friske agn når ikke at ligge længe på bunden, før der er noget, der viser interesse for den. Dagens tredje fisk bliver en brosme på ca. fem kilo.

Der tages fangstbilleder af den fine brosme

Der begynder at ske noget mere, og nu er det min tur til at have fast fisk igen. Fisken føles ikke så stor, så jeg frygter, at det er en lille brosme. Heldigvis er det en ringhaj, og grunden til at jeg kan glæde mig over fangsten er, at det er den første af den art til mig.

Min første ringhaj

Ringhajen har bidmærker over nakken, og man kan ikke lade være med at tænke, hvad der kan tænkes at have kunnet spise denne. For det er faktisk et fint eksemplar af en ringhaj.

Et eller andet har haft fat i ringhajen…

Det blæser mere og mere op, og vi vurderer hele tiden, hvor lang tid vi kan fortsætte fiskeriet. Det er surt at vi snart må stoppe med at fiske på pladsen, for der er helt klart en stigning i aktiviteten.

Skipper observerer, at sønnen har et hug, og han er hurtigt over stangen og giver løs line. Fisken får lov til at tage agnen, og så skal sønnike ellers stramme linen op. Det gør han, men er ikke sikker på, hvad der sker. Han overdrager stangen til sin far, der strammer linen op, og så står stangen ellers spændt som en flitsbue.

Jeg tror, det er bundbid, når han lige at sige. Men bundbid på mudderbund er ikke så realistisk, og sekundet efter ser vi alle et tydelig rusk i stangen. Sønnen får stangen tilbage og så begynder fighten. Skipper kigger på mig med store øjne og hvisker: Den er stor!

Skippers søn kæmper med en stor fisk

Fighten har alle de karakteristika for en rokkekamp, som skipper fortalte om tidligere, og han er overbevist om, at det er plovjernsrokke. Sønnen kæmper og kæmper, men pludselig bliver linen slap. Fisken er røget af, og det er super ærgerligt. Skipper tror, at fisken har været fejlkroget, og at krogen har slidt sig ud under fighten.

Blæsten har snart taget så meget til, at vi snart ikke kan fiske her mere. Jeg får et forsigtigt hug og giver line med det samme. Pulsen stiger, mens jeg lader fisken få mulighed for at tage agnen rigtigt. Da jeg strammer linen op, mærkes der straks modstand. Stangen bøjer på den ”rigtige” måde, og fisken føles tung hele vejen op. Præcis som skipper har beskrevet at en fight med en plovjernsrokke er.

Her kan du læse flere artikler om artsfiskeri

Jeg tror, der er gode muligheder for at det er en plovjernsrokke, siger han, og jeg siger, at jeg inderligt håber, at det er tilfældet. Vi er alle spændte på, hvad der kommer op, og fra tid til anden puffer skipper til optimismen med at sige, at det må være en rokke.

NEJ! Råber jeg da en stor brosme dukker op i overfladen. Øv! Selvom det er en stor fisk, så var det ikke lige det, jeg håbede på. Brosmen vejer 7,8 kilo og er altså ny personlig rekord. Jeg agner op igen, og sender tacklet ned i dybet. Tacklet når lige at ramme bunden, og så giver motorguiden op. Den kan ikke holde os mod vinden og bølgerne mere, så vi må trække op og sejle i læ.

Lidt fisk på falderebet

Da vi finder læ for vinden, får jeg taget nogle billeder af brosmen. Det ville være taktløst ikke at sætte pris på sådan en fangst, og jeg er da også glad for fangsten. Jeg vil dog gerne stå ved, at jeg var skuffet i det øjeblik, jeg så den i overfladen, for jeg havde håbet, at fisken havde haft en hel anden form og været af en anden art.

Endnu en PR i brosme. Denne fisk vejer 7,8 kilo

Glashvarren, som vi ikke lykkedes med at fange dagen før, får et forsøg igen. Vi benytter os af samme taktik med en stang hver i en stangholder, og en kastestang der fisker aktivt. Der skal simpelthen afsøges noget vand.

Det begynder at regne, og det er jo rigtigt signaturvejr for Bergen. Skipper fortæller, at det har været dårligt vejr med blæst og regn i lang tid, så jeg har faktisk været heldig med solskin under mit ophold.

Der sker ikke noget, og skipper forstår det ikke. At vi ikke får hug af andre arter, når vi fisker med forskellige størrelser agn, undrer ham meget. Langt om længe får jeg hug. Fisken føles ok tung, og vi er enige om at det næppe er en glashvar.

Man ved aldrig hvad der hugger, for artsrigdommen er enorm. Her er det en lange

En lange på fire kilo kommer indenbords og en ny agn søsættes. Lidt efter har jeg hug igen, og jeg gætter på, at det er en kuller (kolje/hyse på norsk). Det er ganske rigtigt en kuller og et ganske flot eksemplar.

Kort tid efter aftaler vi at stoppe fiskeriet og laver en aftale om, at jeg må komme igen på et tidspunkt ud i fremtiden og få revanche med glashvarre, skolæst og plovjernsrokke.

Bådturens sidste fisk blev denne fine kuller

Vel i land takker vi af og siger på gensyn. Vi har nogle makreller i overskud, og dem får jeg med som agn til aftenens fiskeri efter havmus fra land.

Hvordan fiskeriet fra land forløber, kan du læse i denne artikel:

Kystfiskeri i Bergen

Her kan du læse historien om artsfiskeri fra land i Bergen (tryk på billedet – åbner i et nyt faneblad)

Abonnér på Specineers YouTube Kanal, så du ikke går glip af de nye fiskefilm!

Tryk på billedet – åbner i et nyt faneblad