Fiskeri efter pighvar

Fiskeri efter pighvar er en super spændende fiskeform, og fiskeriet efter de grove rovplader topper netop nu! I denne artikel fortæller jeg om nogle af mine egne refleksioner og erfaringer med pighvarfiskeriet og håber, at det kan inspirere- eller hjælpe andre til at få success med de store fladfisk.

Lad mig starte med at slå fast at jeg på ingen måde er pighvarekspert, så min basisviden om denne fiskeform har jeg læst mig til. Jeg bor i Odense, og så tager man ikke lige en smuttur til Vestkysten for at fiske. Faktisk kommer jeg ikke afsted så tit, og det er ikke hvert år, at jeg får flettet pighvarture ind i mit fiskeprogram.

David Nielsen poserer med en flot pighvar. Fisken er fanget på Vestkysten
David Nielsen poserer med pighvarren der omtales i denne artikel

Kom afsted!

Nogle mennesker tager på fisketur, når de har tid til det, og så må forholdene være som de nu er. Jeg er normalt i den helt anden grøft, og det vil sige, at jeg sigter efter optimale forhold, før jeg tager afsted. Så når forholdene er perfekte til én type fiskeri, må jeg se om jeg kan få ”tid” til at komme afsted.

En af ulemperne ved min tilgang til fiskeriet er, at jeg kan gå glip af en masse læring. For man drager sig forskellige erfaringer under forskellige forhold, og nogle gange opdages noget ”nyt” i ukendte situationer. Planlægger man sine ture lang tid i forvejen, kan man risikere at blæse inde et sted langt hjemmefra og ikke få fisket det, man gerne vil.

Så det handler om at finde den rette balance. Vigtigst er det nok at have det rette mindset og have alternativer, hvis ens fiskeplaner bliver ændret af vejrforholdene ( – lagde du mærke til at jeg skrev ”ændret” i stedet for ”ødelagt”?). Omvendt så er vi nogen, der en gang imellem skal kigge mindre på vejrudsigterne og bare få os bevæget ud og se, hvad forholdene bringer os af oplevelser og overraskelser.

Pighvar fanget på et Trumf blink
Pighvarren huggede direkte på Trumf blinket

Så helt banalt er det første råd: Kom afsted! Man kan hurtigt komme til at sidde og vente på en bestemt vindretning eller vindstyrke eller et bestemt tidspunkt af tidevandet. Eller bruge en masse tid på at spørge andre om vandet er ”kakaofarvet”. Som sagt er det en balance, og der er helt klart vindstyrker og vindretninger, der vil umuliggøre fiskeri.

De gode spots

Der er vel ikke noget bedre end at få serveret de gode og sikre spots på et sølvfad? Men skuffelsen er til gengæld kæmpestor, når sådan et spot så svigter. I pighvarsæsonen lægges der mange fangster op i diverse fiskegrupper på Facebook, og mange har mere travlt med at spørge ”Hvor” end skrive ”Tillykke”.

Det kræver ikke meget research at finde ud af, at den sydlige del af den jyske vestkyst er et hot spot til pighvar. Mange lystfiskere vælger at køre til en af de tre kendteste strande, hvor man kan køre helt ned på stranden. Her kan man så fiske skulder ved skulder med andre og være mange om at dele de fisk, der måtte være på strækkene.

Nu er det med at stille skarpt, for her kommer mit bedste råd til pighvarfiskeriet. I stedet for at tage den nemme og bekvemme løsning, så find pladser hvor der ikke kommer mange andre. Der er mange steder langs Vestkysten, hvor der er offentlige parkeringspladser tæt på klitterne. Man skal så bare trave over klitterne, før man er ved stranden.

Her kan du se en introduktionsfilm til at fange havbars – en anden af Vestkystens spændende rovfisk!

På mange af de disse steder oplever man ofte at have mange kilometer strand for sig selv. Når jeg fisker der, hvor de andre ikke fisker, så tror jeg selv på at chancen for fangst er større. Der må jo alt andet lige være flere fisk, som jeg er den første, der fisker til.

Det bedste tidspunkt at fange pighvar

Jeg vil undlade at kloge mig på spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt det er bedst at fange pighvar. Mange skriver, at fiskeriet er bedst fra en time før højvande til en time efter højvande. Men de kan dog fanges hele tiden.

Min vigtigste iagttagelse er, at der ofte er markante hugperioder, hvor man oplever flere kontakter og fangne fisk inden for en kortere tidsperiode. Har man gået i flere timer på en lang hvid sandstrand og ikke mærket et eneste hug, så det helt naturligt, at moralen falder, og at det kan være svært at tro, at det er i næste kast, at et ordentligt lokumsbræt af en pighvar hugger.

Pighvarren har en stor mund
Pighvarren er en glubsk rovfisk. Prøv bare at se størrelsen på fiskens mund!

Når jeg selv har fisket en plads i et godt stykke tid uden at mærke noget, så skifter jeg plads. Jeg kører måske 10-15 minutter og fisker så en plads, der 100% ligner det jeg lige kommer fra. Men det er et nyt sted, og det højner automatisk min moral og giver mig fornyet tro på tingene.

Det er ikke usædvanligt, at der hurtigt er hug efter et pladsskifte, for pludselig rammer man en hugperiode. Det kunne man også have gjort på den forrige plads, hvis man var blevet der. En lille afgørende detalje kan dog være, at man fisker en anelse mere koncentreret, når man har tiltro til pladsen og til det man gør.

Pighvar i hele landet

Artiklen her har ind til videre haft ensidigt fokus på pighvarfiskeri på den jyske vestkyst. Fiskeriet efter pighvar er mest kendt her, og det må også uden sammenligning være det sted, hvor der kommer flest fisk så tæt på land.

Men der findes pighvar langs alle vores kyster, på de bundtyper som fiskene trives på. Så man kan enten satse på det ”sikre” og tage turen til Vestkysten, eller man kan tage udfordringen op og finde pighvar pladser tættere på, hvor man bor.

Følg Specineers på Facebook
https://www.facebook.com/specineers.dk/

På nettet kan man finde mange artikler og forumtråde, hvor der er informationer om pighvar pladser rundt om i landet. Man kan selvfølgelig også spørge sig for i fiskegrupper på Facebook, men gør det nu ”rigtigt”. Skriver du: ”Hvor kan man fange pighvar på Vestsjælland?” Så vil du nok med det samme blive stemplet som sofafisker eller værende en, der bare vil have alt serveret og ikke selv vil yde en indsats. Bruger man i stedet lidt tid på sit opslag og samtidig viser lidt ydmyghed, så er chancen for at blive taget seriøst og få hjælp meget større.

Hvis du vil læse mere om det grej og de forfang, jeg bruger til pighvarfiskeriet, henviser jeg til artiklen ”Pighvar på Vestkysten”:

En grov rovplade

Her i midten af maj måned 2023 tog jeg en tur til Vestkysten. Vindforholdene i vejrprognosen var i min optik ikke optimale, men det så absolut ud til at være fiskbart. Vel fremme på den første plads kunne jeg for det første konstatere, at forholdene var langt bedre end jeg havde troet de var. For det andet kunne jeg konstatere, at der ikke var en eneste anden lystfisker i syne så langt øjet rakte i begge retninger. Altså måtte der være mange fisk til mig!

Efter to timers fiskeri kunne jeg mærke at moralen faldt, og det var svært at tro på, at jeg ville gange noget. Jeg vadede tilbage over klitten til bilen og fandt et nyt spot 10 minutters kørsel længere nordpå.

På den nye plads kunne jeg se to andre lystfiskere mod Syd, så jeg gik et godt stykke Nordpå og fiskede mig tilbage mod udgangspunktet.

Pighvar på målebånd
Det er for alvor sjovt når fladfiskene er over 50 centimeter lange

Jeg fisker på den måde, at jeg kaster mit tackel ud og så stille og roligt trækker det ind. Helt praktisk ved at føre fiskestangen til siden, så tacklet bliver trukket et par meter hen over bunden. Stangen føres tilbage, mens jeg drejer på hjulet, så løslinen kommer på spolen, og der igen er kontakt med tacklet.

Efter 45 minutters fiskeri mærker jeg pludselig modstand, da jeg strammer linen op. Et hurtigt tilslag gives, og så ruller jeg line ind. Der forplanter sig nogle rusk til stangen, og der er ingen tvivl om, at der er fisk på.

I dag benytter jeg mig af en kraftigere spinnestang, end jeg har gjort tidligere, netop for at kunne lægge mere pres på fisken og undgå at den ”suger” sig fast til bunden. Fisken følger med ind, og da den rammer bølgen i brændingen, skal jeg love for at den sprøjter vand til alle sider.

Fisken kanes på land, og det er med rystende hænder, at jeg får et godt tag i fisken, og får den bragt i sikkerhed længere oppe på stranden. Den flotte pighvar måler over 50 centimeter og vejer 2,96 kilo. Jeg er lykkelig for fangsten, og i min fangstrus glemmer jeg, at jeg ikke kan tale tysk, og får på flydende tysk bedt nogle tyske turister om at hjælpe mig med at få taget billeder af fangsten.