Florida, familieferie og fiskeri!
Dagene er korte, og det er koldt udenfor. Mange mennesker bruger den mørke tid til at planlægge og bestille deres sommerferie i. For nogen er det lig med en decideret fiskeferie, mens den for andre står på familieferie. En familieferie kan sagtnes rime en lille smule på fiskeri, for er man tæt på noget vand, vil der de fleste steder være mulighed for en form for fiskeri. Dertil skal man lægge, at en fisketur sagtens kan være noget hele familien kan samles om, og det kan give store oplevelser, hvad enten ferien afholdes i udlandet eller herhjemme.
Florida er et af de feriemål, hvor der nærmest er uendelige muligheder for oplevelser for hele familien. Stedet er også en drømmedestination for lystfiskere, for her kan man fiske efter mange forskellige arter, og fiskene kan blive rigtigt store!
Vores familieferie er startet i Orlando, og dagene har budt på besøg i Universal Studios Theme Parks, SeaWorld, et stort badeland og shopping i forskellige outlets. Målet er, at der skal være noget for alle på turen. Børnene har for alvor været i deres es her i starten af ferien og haft dage med fuld fart på.
Anden etape af turen foregår i Fort Meyers, hvor vi skal bo fire dage på Fort Meyers Beach. Vi kan først overtage lejligheden om eftermiddagen, så vi har lige et par timer, der skal slås ihjel, og hvilket sted er bedre at gøre det end i Bass Pro Shops?
Som lystfisker kan man gå helt i selvsving, når man kommer ind i en kæmpestor fiskegrejsforretning. Der er hylder op og hylder ned med det lækreste fiskegrej, og så er priserne anderledes end dem vi er vant til hjemmefra. Resten af familien oplever ikke samme ekstase ved besøget i butikken, som jeg gør, men de er alligevel benovede over stedet.
Næste dag kører vi på sightseeing i området og tager en afslappende strandtur på Sanibel Island. De kommende to dage skal vi på havet og fiske, så det er med at få samlet nogle kræfter. Jeg har særligt set frem til disse dage med fiskeri. Ikke kun fordi at jeg elsker at fiske, men mere fordi det giver mig en mulighed for at vise familien en type fiskeri, jeg har prøvet tidligere, og som jeg sætter stor pris på. Dertil er jeg sikker på, at der nok skal komme nogle store- og anderledes oplevelser på turene.
Captain Bill
Vi mødes med Captain Bill Russell ved bådebroen på det aftalte tidspunkt, og det bliver et glædeligt gensyn med Bill, som jeg sidst fiskede med otte år tidligere. Captain Bill hilser på alle og glæder sig over at børnene forstår engelsk. Han fortæller, at dagens plan er først at skaffe nogle små agnfisk. Dernæst skal vi fange nogle større fisk, som skal bruges til agn til hajer og rokker.
Bill lægger fra land og lukker op for gassen på motoren. Vi sejler forbi øen Matlacha og vores kaptajn udpeger sit hus inde på land. Vi er enige om, at det ser lækkert ud, og at der kunne vi godt bo. Efter ganske få minutters sejlads har vi allerede set de første delfiner cruise forbi os.
Oppe fra sit tårn på båden spejder Bill ud over vandet, og pludselig sagtner han farten på båden. Han kravler ned og finder et kastenet frem fra gemmerne. Der skal ikke mange kast til med nettet, før han har fanget en masse små fisk på ca. ti centimeters længe. De hældes ned i et ”hyttefad”, hvor der konstant pumpes ilt igennem. På denne måde vil vi have friske agnfisk hele dagen.
I Pine Island Sundet stopper Bill på et af sine gode spots, og her kan vi så alle komme i gang med at fiske. Det er lette otte fods spinnestænger med fastspolehjul, der er fyldt op med fletline. Til hovedlinen er der bundet en halv meter fluocarbon line, der ender i en lille cirkelkrog.
Med et lille net fisker Bill et par små fisk op af hyttefadet og agner dem gennem snuden på krogene. Nu skal I bare kaste fisken ud, slå bøjlen på hjulet til og så ellers tælle til tre, instruerer han. Hvorfor skal vi tælle til tre spørger drengene samstemmende, og jeg forklarer dem, at der som regel er hug på agnene inden for tre sekunder, og så skal man begynde at trække ind.
Joachim, Nicolaj og Sanne kaster ud, og de bliver overraskede over, hvor hurtigt der rent faktisk er hug. De første par fisk misses, men da teknikken med ikke at give tilslag, når man fisker med cirkelkroge er på plads, begynder der at komme fisk på dæk.
Nicolaj er først med en lille jack cravelle og derefter følger de andre efter med ladyfish og spotted seatrout. Captain Bill har nok at gøre med at afkroge fisk og sætte nye agnfisk på, for der er konstant hug. Det er et super sjovt fiskeri, for der er meget action.
Det er noget, der rigtigt passer drengene det her. Tålmodighed er ikke deres største styrke, men det behøver de ikke at have i dette inferno af jagende fisk. Selvom ingen af fiskene er over halvtreds centimeter lange, så kæmper de en vis legemsdel ud af bukserne og stængerne flexer og hjulene hviner.
Den første haj
Bill udvælger nøje, hvilke fisk der skal gemmes til agn til hajerne og resten sættes tilbage i det varme vand. Indimellem har vi hug af større fisk, men dem mister vi efter nogle hårde udløb. Pludselig er der en af de større fisk, der bliver hængende på krogen, og så er Joachim ellers spændt godt for.
Joachim kæmper med fisken, mens Bill giver ham gode råd, Sanne videofilmer fighten og Nicolaj, Camilla og jeg hepper. Det er den hårdeste kamp, han til dato har haft med en fisk, og han ytrer sig også om, at det er temmelig hårdt.
Heldigvis har Joachim flere kræfter end sin modstander, som viser sig at være en lille haj. Da hajen kommer tæt på båden, går den helt amok i et stort plask og forsøger endnu engang at stikke af. Den må dog give op til slut, og så kan Joachim stolt posere med sin første haj, inden den får friheden igen.
Der uddeles high-fives, og Bill roser Joachim for hans håndtering af fighten. Der er ingen grund til at hvile på laurbærrene, så hurtigt søsættes en stribe nye agnfisk. Vi fortsætter med at vælte os i forskellige arter af stærke fisk, og efter lidt tid er det min tur til at fange en lille haj.
Hajen genudsættes, og Bill vurderer at vi har agn nok til de næste timers fiskeri efter hajer og rokker. Han sejler os lidt væk og ankrer båden op i en af de dybere render, der løber mellem øerne i området.
Nu skal vi have gang i det lidt tungere grej. Det er havstænger i 30 pundsklassen med matchende Shimano multihjul. For enden af hovedlinen er der monteret et kort wireforfang med en kraftig cirkelkrog. Agnfiskene skæres over i to eller tre stykker, alt efter deres størrelse, og så stikkes krogene ellers igennem de blodige stykker fisk og kastes ud bag båden.
De to klumper fisk ligger så nede på bunden og dufter, og stængerne sættes i stangholdere med knarren på hjulene sat til. Så er det ellers bare med at vente på, at der kommer en sulten predator forbi. Mens vi venter, kan vi fortsætte fiskeriet med det lette grej og de små agnfisk. Begge drenge er nu blevet helt fortrolige med teknikken, og de sætter selv agnfisk på deres kroge.
Hård fight
Vi har på forhånd aftalt, at hvis vi får noget stort på krogen, så er det mig der skal hive det op. Derfor griber jeg resolut stangen, da linen begynder at løbe af det ene hjul i en jævn bevægelse. Fisken får et øjeblik til at bide ordentligt over agnen, og så strammer jeg op.
Nu begynder en hård fight under den stegende sol. Sveden løber fra panden og fører solcreme med sig ned i mine øjne. Armene værker og øjnene svier, men hvor er det bare herligt det her! Jeg elsker at være spændt for med en stor fisk for enden af linen. De andre kommer med opmuntrende kommentarer, mens jeg kæmper. Camilla synes dog, at det er synd for fiskene, så hun holder sig til at solbade eller ligge og læse i skyggen.
Under fighten suger min modstander sig fast til bunden flere gange, så det står helt klart, at det er en rokke, der er for enden af linen. De fleste har hørt om stingrays og deres pig på halen. Så da rokken kommer op til båden, holder alle sig i respektfuld afstand af dyret.
Nicolaj er ikke helt tryg ved halen, der pisker frem og tilbage, men Bill har iført sig et par handsker og han tager rutineret fast i halen på rokken. Vi skal under ingen omstændigheder have den ca. fyrre kilo tunge rokke ombord, så vi tager et par fotos ved bådsiden, inden den slippes fri igen.
Der agnes op på ny, men da vi efter nogen tid ikke har haft flere kontakter, beslutter Bill sig for at skifte plads. Nicolaj kravler op til kaptajnen i tårnet og fortæller bagefter henrykt om alle de ting, man kunne se deroppe fra.
På næste plads får vi en anden sjov oplevelse, da Bill fanger en søhest med sit net. Joachim får dyret godt og grundigt undersøgt, da han interesserer sig meget for naturen og alle dyrene i den.
Vi prøver flere pladser af uden at have hug på de store stykker agnfisk. Rastløsheden begynder så småt at snige sig ind, så drengene begynder at fiske med de lette stænger igen. Nicolaj får hug af en fisk, som volder ham lidt udfordringer at tæmme. Med lidt hjælp til at støtte stangen får han dog fightet en flot fisk af cravelle familien ind.
Ud på eftermiddagen begynder skyerne at samle sig, og det er tydeligt at Bill holder et vågent øje med dem. Her i sommertiden er det fast kutyme, at der kommer et tordenvejr ind over sidst på eftermiddagen eller i starten af aftenen. Mætte af oplevelser afblæser vi dagens fiskeri og sejler i land.
Gang I den fra start!
Næste dag er vi på den igen og efter at have fanget små agnfisk i kastenettet, skal vi fange de lidt større fisk. Denne gang fisker vi på et andet spot, og her er der noget mere action end dagen før. Nicolaj gentager bedriften med at fange dagens første fisk, der denne gang er en spotted seatrout.
Joachim følger efter med en fisk, der starter med at tage et langt udløb. Det viser sig at være en spanish mackerel i en fornuftig kaliber. Efterfølgende fanger vi flere ladyfish og jack cravelles, inden det er min tur til at kroge et mindre godstog. Efter en hæsblæsende fight kan jeg også lande en flot Spanish mackerel.
Hurtigt får vi fanget de nødvendige agnfisk, og så kan vi sejle ud og jage de større fisk. Bill har lagt en anden slagplan i dag. Han sejler ud gennem et af passene mellem de aflange øer, der nærmest ligger som en barriere ud mod Den Mexicanske Golf.
Vi sejler nogle sømil til havs, og så stopper han båden midt ude i ingenting. Bill afslører, at vi befinder os ved et vrag, og at der lurer store overraskelser under os. Han lader båden drive små halvtreds meter væk fra vraget, og så kastes der anker.
Agnene kastes ud og derefter begynder Captain Bill at kaste noget grundfoder ud i vandet. Foderet daler ned gennem vandsøjlen og efter få minutter har skyen af foder lokket en stor stime fisk op fra bunden. Drengene, der er kravlet op i Bills tårn, fortæller, at der er sindssygt mange fisk, og de snubler nærmest over hinanden i deres iver for at komme ned og fiske.
Det er en stor stime mangrove snappers, der er blevet lokket til, og de kaster sig grådigt over de agn, vi kaster ud til dem. Vi fanger alle masser af fisk, på nær Camilla, der hygger sig med at være tilskuer og fiskepacifist.
Med ét er der en noget større fisk, der napper Joachims madding, og i ekspresfart sætter den kursen mod bunden. Hans fiskestang bøjer helt ned i håndtaget, og det er lige før, at man kan høre klingen knirke under presset.
>>> Find inspiration til andre feriedestinationer hvor familieferie og fiskeri kan kombineres <<<
Fisken styrer showet, og Joachim er blot tilskuer til dens udskejelser. Med det lette grej kan der ikke lægges pres på fisken, så den holder bare sin egen fest nede i dybet. Efter en lang fight falder den ulige kamp ud til fiskens fordel, da forfangslinen knækker. Hvad det var, der huggede, får vi aldrig afklaret, men fighten var sjov så længe den varede.
Goliath Grouper
Are you ready for some hard work? Spørger Bill mig lidt efter. Da jeg bekræfter, at det er jeg, finder han en fiskestang frem, der er stiv som et kosteskaft. Der bor nogle store groupers dernede, fortæller han og fortsætter: Lad os lege lidt med dem!
Bill agner op med en hel snapper på en stor krog, og firer denne lækkerbidsten ned under båden. Jeg får besked på at være klar til kamp. Når man kroger en grouper, skal man holde hårdt mod hårdt. Særligt i starten af kampen er det vigtigt at fisken ikke kan tage line af hjulet. Får de chancen, så svømmer de ind i hulrum i klipper eller mellem sten eller sætter sig fast i et vrag.
Jeg får i den grad kam til mit manglende hår, da en grouper nådesløst indhalerer min agn. Kosteskaftet mellem mine hænder viser sig faktisk godt at kunne bøje og på trods af en blokeret bremse, kan fisken trække lidt line af hjulet.
Kampens udfald afgøres inden for det første halve minut. Kan jeg presse fisken så hårdt, at den ikke sætter sig fast, eller får den held med sin plan? Trækket er så hårdt, at jeg er nødt til at bøje i knæene og læne mig bagover. Med nogle aggressive pumpebevægelser får jeg fisken trukket lidt væk fra bunden, og så er den værste fare overstået.
Det er en kraftig energiudladning, og efter få minutter kommer fisken til overfladen. Da Bill kan tage fat i den tykke forfangsline er jeg helt flad, totalt pumpet for kræfter. Jeg har dog lige energi nok til at smile til fotografen, da vi foreviger øjeblikket med den store goliath grouper liggende langs bådsiden. Bill fjerner krogen fra den hundrede kilo tunge fisk, og derefter svømmer den dovent mod bunden igen.
Efter denne styrkeprøve, som jeg heldigvis vandt, napper jeg en lille pause fra fiskeriet. Joachim og Nicolaj hygger sig med at fange snappers. Energien vender langsomt men sikkert tilbage til kroppen, og jeg er top klar, da der er hug på en af stængerne.
Det viser at være endnu en overraskelse i form af en pæn barracuda. Fisken har et imponerende tandsæt og med dens kampvægt på ti kilo, er det en ny personlig rekord for mit vedkommende på denne art.
Dramatisk afslutning
Ligesom på de foregående dage så begynder skyerne at trække ind mod land over middag. Bill orienterer sig hele tiden om udviklingen over hovedet på os. Vi tager lige et kvarter mere, og så er det hjemad, siger han. Det kan være livsfarligt at være herude, hvis det begynder at tordne, og jeg er særligt udsat oppe i tårnet, fortæller han.
Camilla og Nicolaj sidder og nyder nogle snacks, da der pludselig er hug på en af stængerne. Joachim er klar til kamp og griber stangen.
Fisken kæmper godt, og Joachim er nødt til at følge den rundt i båden. I næste nu begynder der at forsvinde line af et af de andre hjul i en rasende fart. Endelig har vi fat i en af de store hajer, tænker jeg, da jeg griber stangen.
Fisken tager et to hundrede meter lang udløb, før den stopper op. Mens fisken har taget sit lange sprint, har Bill hevet ankeret op, så vi har mulighed for at sejle efter fisken.
De to fisk vi har kroget farer rundt i hver sin retning, og Joachim og jeg danser nærmest rundt om hinanden med flexende fiskestænger.
Efter de første lange udløb bliver min fisk pludselig bare utrolig tung, og jeg kan ikke rokke den ud af flækken. Bill er hurtigt til at give sin dom, og han mener, at det ikke er haj, men derimod en stor rokke jeg kæmper med.
Joachim har i mellemtiden fået udtrættet sin fisk, og denne er en fin mindre haj. Skyerne bliver mørkere og mørkere over os, og jeg kan stadig ikke vinde line ind på hjulet. Bill afkrogen Joachims haj i vandet og kigger derefter bekymret op på skyerne og derefter på min stangspids.
Vi sejler langsomt frem mod fisken, mens jeg får kæmpet meter for meter af line tilbage på hjulet. Fremme ved fisken kan jeg igen begynde det reelle tovtrækkeri med rokken. Denne gang lykkedes det at få den fri af bunden, og den følger tungt med op mod overfladen.
Men da den ser båden, tager fanden ved den, og få sekunder efter har den suget sig fast mod bunden igen, og så er vi status quo. Nu er alle ombord synligt bekymrede over det overhængende uvejr. Vi bliver nødt til at sejle hjemad så hurtigt som muligt, så Bill og jeg aftaler, at jeg skal lægge max pres på fisken, og så må det bære eller briste.
Maksimalt pres betyder, at jeg i et øjeblik ikke ved om det er min rygrad, fiskestangen eller linen der sprænger først, men heldigvis er det sidstnævnte! Imens at jeg spoler den løse line på hjulet, har Bill allerede givet båden fuld gas ud over stepperne.
I alle retninger kan vi se andre både, der med fuld fart er på vej i havn. Uvejret kommer tættere og tættere på, og nu kan vi se lyn i alle retninger. Situationen er efterhånden ved at blive en tand for spændende, og Bill har søgt ind mod nogle øer og sejler tæt på kystlinjen.
Vi søger i havn på denne ø, siger Bill, og så må vi vente på, at uvejret driver over. Han styrer båden ind i en smal mangrove kanal, og i samme øjeblik vi kan se den lille havn, åbner himlen for sine sluser. Det står ned i kraftige stråler, og det regntøj vi har med, kæmper en ulige kamp for at holde vandet ude. Vi går i land på øen og søger tilflugt på et ferieresort. Det regner og lyner, men heldigvis kom vi i sikkerhed.
Da uvejret langt om længe stopper, kan vi roligt sejle mod havn med en anderledes oplevelse med i bagagen. Afslutningen på turen blev lige spændende nok, men da vi om aftenen går en tur på stranden i den smukkeste solnedgang, er hele familien enige om, at det har været et par fantastiske dage, vi har haft sammen på båden.
>>> Følg Specineers.dk på Facebook! <<<
