Hyggetur på fjorden

Sommerferien er for mit vedkommende vel overstået, og arbejdspligterne kalder igen. Når man kommer fra tre uger, der har budt på total afslapning, så er det hårdt at skulle op i gear igen.  Jeg skal ærligt indrømme, at de første par dage på jobbet var lidt svære at komme igennem. Men da min kollega Søren inviterer mig med en tur i hans båd på Odense Fjord efter makreller, så ser det hele lige pludselig meget lysere ud.

Arbejdsdagen snegler sig afsted, når man bare gerne vil ud og fiske. Men endelig får viserne på uret, som også virker sløve i sommervarmen, sneget sig frem til klokken 16. Afsted det går mod Boels Bro ved Munkebo. Her mødes jeg med Søren, og vi får hurtigt sat båden i vandet.

Båden sættes i vandet ved Boels Bro

Jeg behøver vel næppe at fortælle, at det er godt vejr, for det har det jo været uafbrudt de sidste tre måneder. Planen er at dørge rundt med to stænger for at lave noget opsøgende arbejde. Når først fiskende er fundet, stoppes motoren, og så kan der kastefiskes til stimerne. Søren rigger en spinnestang til med en lille Kuusamo paravane efterfulgt af et sildeforfang og et blink. Min spinnestang monteres med en Hotshot gennemløber og en fiskeimitation som ophængerflue, og så er vi klar til at fiske efter makreller.

Fluer bundet som fiskeimitationer er gode til makreller

Efter få minutters sejlads når vi Lindø terminalen. Her starter vi fiskeriet, for det plejer at være en god plads. Vi trækker et par gange frem og tilbage, men mærker ikke noget. Mens Søren manøvrerer båden, spejder han efter aktivitet fra fisk, for makrellerne giver sig ofte til kende i overfladen, eller man ser små fisk, der flygter fra jagende makreller. En anden småbådsfisker er også på makreljagt, og han fortæller, at han heller ikke er stødt på dem.

Området omkring Lindøterminalen, i Odense Fjord, er normalt et godt sted at fange makreller

Store makrelstimer

Makrellerne ser ud til at glimre ved deres fravær ved Lindøterminalen, så vi bjærger stængerne og sætter kursen mod Gabet. Det er fantastisk vejr! Overfladen er spejlblank, solen skinner og det er varmt. Det er dejligt svalende at sejle, men straks efter at Søren har taget gassen af motoren, mærker vi atter solens kræfter. Agnene kommer atter ud bag båden, inden vi rammer indsejlingen til Odense Fjord ved Gabet.

Vi følger kysten rundt ved Lodshuse, og da vi nærmer os ”indsejlingen” til Dalby Bugten, ser vi den første overflade aktivitet, der viser tilstedeværelsen af makreller. Søren tager farten af båden, og vi driver frem mod stimen. Men overfladaktiviteten stopper, da vi begynder at kaste til fiskene.

Nogle hundrede meter længere fremme spotter vi ny aktivitet og sætter kursen mod dette. Det er tydeligvis en meget større stime, og det er nærmest som om vandet koger over stimen og rundt omkring ligger vandet helt blankt.

Fyret på Enebærodde ved indsejlingen til Odense Fjord

Makreller er gode fightere, og på helt let grej kan de virkelig vise muskler. Derfor har jeg medbragt et sæt Ul grej, som jeg normalt bruger til put & take fiskeri. Stangen har en angivet kastevægt på 1-3 gram, men den kan godt kaste med det sildeforfang og tolv grams blink, jeg har monteret. Når der er fisk på, er det som at stå med en gummipind i hånden, og fights er super sjove på dette grej.

Lige så lette makreller kan være at fange til tider, ligeså frustrerende svære kan de være at få til at hugge på andre tidspunkter. Selvom vi kan se store stimer af fisk, så hugger de ikke på det isenkram vi kaster ud til dem. En gang imellem trækker stimerne helt tæt på land, og herinde er vandet nærmest helt lyserødt af krill, og det er disse små krebsedyr makrellerne går og mæsker sig i.

Stimerne af makrel skaber liv på overfladen

Selvom det er frustrerende at fiskene ikke vil bide, så er det samtidigt en spændende udfordring at prøve at finde den agn, der kan vende situationen. Jeg lægger et kast nogle meter foran en stime, der nærmer sig båden og lader nærmest forfang og blink ”svæve” ned i stimen. Dette udløser et hug, og straks pisker linen af det lille fastspolehjul og den bløde stang bøjer helt ned i håndtaget.

Det er en super sjov fight, og fisken får taget mange udløb, inden jeg kan få den ombord i båden. Nu har jeg knækket koden, og så skal der fanges fisk! Eller det tror jeg i hvert fald, for fiskene vil det anderledes. Selvom jeg benytter svævemetoden i de næste mange kast, så udløser det ikke flere hug. Søren har forsøgt sig med flere forskellige blink uden resultat. Makrellerne spiser helt små byttedyr, men han går helt over i den modsatte grøft for at se, om det kan trigge et hug. Af og til ser vi tobiser springe ud af vandet i deres flugt, når makrelstimerne kommer forbi, men det virker ikke som om det er tobiserne, der bliver jagtet. En Sandeel tobiswobler bliver bundet for enden af Sørens line, og i første kast er der bud efter denne agn.

En makrel har nappet en Sandeel fra Savage Gear

Nu har Søren fundet den rette recept og så kan bonanzaet begynde. Jeg tænker, at jeg lige vil vente et øjeblik med at skifte over til tobiswobler, til jeg har set Søren fange flere fisk. Optimismen forsvinder dog hurtigt, for der er ikke flere af makrellens artsfæller, der lader sig friste af den lækre tobisimitation.

Andre metoder prøves

Der er masser makreller i området, men de vil ikke hugge på de agn vi serverer for dem. De små grå arbejder på højtryk for at udtænke en måde at fange fiskene på. Næste forsøg bliver at lave en rubby dubby. Dette er en netpose, der fyldes med moste fisk og som hænges i vandoverfladen ved bådsiden. Fra posen udvaskes der fiskeolie og små fiskestumper, og dette føres med strømmen og lokker fisk til.

Normalt benyttes metoden til at lokke fisk til båden fra større afstande og derefter holde dem i området. I denne situation er fiskene tilstede, men vi håber at duftstofferne i vandet måske kan få makrellerne til at gå bananas og hugge på blink.

Madlavning til søs

Jeg fanger en makrel mere, men det er stærkt tvivlsomt om det er rubby dubbyen, der har været udslagsgivende. Vi har efterhånden fisket i nogle timer, og sulten begynder at melde sig. Søren tilbereder nogle pølser på et kogeapparat, og mens vi spiser, joker vi med, at det nok er det der skal til for at få fiskene til at bide. For ofte oplever man, at man får hug, netop som man har kastet sig over madpakken.

Forholdene er bare svære i dag, og når ”madpakke” tricket ikke virker, så er fiskeriet op ad bakke. Båden driver ganske langsomt og konstant kommer der makrelstimer i mod os fra flere retninger. En gang i mellem har to stimer kurs mod hinanden, og det ligner nærmest to hære på slagmarken i Middelalderen, der stormer frem mod hinanden. Stimerne smelter dog sammen til én stime i fred og fordragelighed. Vandoverfladen bobler på grund af makrellernes aktivitet lige under overfladen. En gang imellem bryder de overfladen, og så lyder det som om der bliver kastet en hel håndfuld småsten i vandet.

Søren har hug igen

Ofte er fiskeriet efter makreller bedst morgen og aften, og det er også vores håb, at fiskene bliver mere medgørlige, når vi nærmer os tiden før solnedgang. Søren er nu nået frem til et Stripper blink i grejboksen, og det skal ikke have mange ture gennem vandet, før det blive banemand for en makrel. Endnu engang tror vi, at vi har fundet det hemmelige våben og endnu engang må vi konstatere, at der blot er tale om en enlig svale.

Denne makrel huggede på et Stripper blink

Det er en sjov oplevelse at se så mange fisk uden at få dem til at ville noget. Mine egne erfaringer med makreller er, at de har været lette at fange, når man først har fundet dem. Så har det kunnet gå helt amok med store fangster til følge. Man kan faktisk komme i en blodrus, når fiskene rigtigt er i hugget, og man konstant har fuldt hus på et makrelforfang. I disse situationer skal man kæmpe for at få fødderne tilbage på dørken, så man ikke tager for mange fisk med hjem. Den situation kommer vi ikke i dag, tværtimod. Men det vil da være rart at få et par fisk mere med hjem til røgeovnene.

Den gyldne time plejer at være et godt tidspunkt at fange makreller

Den gyldne time indtræffer uden at fiskene af den grund bliver mere bidelystne. Lige meget hvad vi serverer for dem, så bliver det afvist som af et kræsent barn. Fisketuren nærmer sig sin afslutning, og vi kan konstatere, at fiskene var hjemme i dag, men at de ikke var særlig gæstfrie. Vi pakker det lette grej sammen og beslutter os for at sejle stille og roligt hjem over.

Vi dørger på vejen hjemad

To stænger bliver lagt ud bag båden, og sådan dørger vi tilbage mod Gabet i solnedgangen. Idyllen bliver brudt tre gange af fisk, der gerne vil lege med. Så selvom det ikke bliver til det store makrel bonanza denne aften, så har det været en super hyggelig tur på Fjorden.

>>>> Følg Specineers.dk på Facebook >>>>

Dagens sidste fisk