Specineers

Knudefiskeri – Vinternattens udfordring

En knude – a hva´ for en fisk? vil mange spørge, hvis samtalen falder på denne meget oversete ferskvandsfisk. I vores nordlige nabolande forholder det sig dog helt anderledes, for her bedrives et målrettet lystfiskeri efter knude. Jo længere Nordpå man kommer i Norge og Sverige, des mere er vintermørke og kulde en præmis, og derfor går livet sin vante gang i vintermånederne – også hvis man er lystfisker.

I Danmark pakker en meget stor del af lystfiskerne deres fiskegrej væk i vinterperioden og går selv i hi for fiskeriet. Det er nu også meget mere bekvemt at ligge på sofaen og se fjernsyn, når det er mørkt og koldt udenfor. Men behøver fiskeri at være nemt og bekvemt? Hvis man klæder sig varmt på og bevæbner sig med en pandelampe, så venter der noget spændende fiskeri derude i vintermørket.

Knuden er en ferskvandsfisk som primært fanges i de mørke timer om vinteren (Foto: Mathias Jensen)

Knuden er om nogen vinternattens udfordring, men udfordringen er heller ikke større end at det med den rette tilgang og lidt ihærdighed sagtens kan lade sig gøre. Dertil skal det siges at det er netop nu det er højsæson. Fisken er nataktiv, elsker køligt vand og så æder den mere om vinteren end om sommeren, i modsætning til andre ferskvandsfisk. Gydningen foregår i januar-februar måned og i forbindelse med legen samler fiskene sig, og der kan gøres gode fangster, hvis man først finder dem.

Forfatterens første knude var en fisk i denne størrelse

Min første og til dato eneste knudefangst daterer sig ca. atten år tilbage, og det var et lille eksemplar på ca. 25 centimeter, som jeg fangede ved målrettet fiskeri i Suså ved Næstved. Sammen med min kammerat Thorke havde jeg forsøgt mig efter knude ved Silkeborg. Vi fik ikke knuderne i tale den aften, og da vi blev overmandet af en snestorm, måtte vi opgive forehavendet. Knudefiskeri kan være ekstremt, men her blev det en tand for voldsomt. Turen fra Silkeborg til Odense foregik i sneglefart og i radioen frarådede de al unødvendig udkørsel…

Kort tid efter satte vi kursen østover, og så lykkedes det for os at få knuden tilføjet til vores artslister. Som sagt fangede jeg et lille eksemplar, men Thorke fangede en fin fisk, som så vidt jeg husker, var tæt på kiloet. Siden dengang har jeg ikke fisket efter knuder, og det var først sidste vinter, at knuden igen kom i mit søgelys.

Knuden er en særpræget fisk med sine gul-brune farver og sorte marmoreringer (Foto: Mathias Jensen)

Efter sigende skulle knuden være til stede i mit hjemmevand Odense Å. De gamle regler for fiskeri i åen tog primært hensyn til ørredfiskerne, og derfor kunne man ikke fiske efter knuder i højsæsonen for disse. For få år siden blev reglerne lavet om således, at åen er åbent for fiskeri hele året efter andre arter end ørreder. Da det nu var muligt at fiske målrettet efter knuderne, kastede jeg mig over dette projekt med min gode ven Michael.

Fiskefeberen sætter ind

Indtil videre er det ikke lykkedes at fange en knude fra Odense Å, så derfor kontaktede jeg Mathias Jensen fra Næstved for at få nogle gode råd. Mathias dukkede op på nettet med flere fine knudefangster fra Suså og var, så vidt jeg kunne se, en gut der tager knudefiskeriet meget alvorligt. Mathias disker velvilligt op med nogle gode råd og sender mig opdateringer på hans eget knudefiskeri.

Mathias Jensen fangede denne knude på 2,3 kilo I Suså i december 2018 (Foto: Mathias Jensen)

Beskederne på Messenger fra Mathias ser således ud:

15/1-2020: Min makker og jeg fangede otte knuder og seks sandarter på tre timers fiskeri – det var en af de gode aftener.

17/1-2020: Var dernede igen i aftes med en anden kammerat, og der blev det kun til to knuder og en aborre samme sted, da de har åbnet sluserne i går eftermiddag.

21/1-2020: Fik fem knuder på halvanden times fiskeri.

23/1-2020: Havde en tur med min faste makker i går aftes. Fiskede med to stænger fra kl. 19 til midnat. Fangede 19 knuder, to rimter og en aborre. Min makker fik desværre ikke fisk på land på trods af mange hug. Alle fiskene huggede i det samme hul og den største knude vejede 1,2 kilo.

26/1-2020: Fiskeri er uforudsigeligt! Forsøgte samme sted igen og to andre steder og fangede ikke en eneste fisk.

Over de sidste par år har Mathias fanget over 150 knuder fra Cementmuren ved Suså i Næstved

Prøv at spørge om sådan nogle beskeder kan give fiskefeber? Pionerånden i forhold til at fange en knude i Odense Å bliver by passed, og søndag aften laver jeg en aftale med Mathias om at fiske med ham i Næstved mandag aften. Grejet pakkes i bilen, så jeg kan køre til Sjælland direkte efter arbejde mandag. Fiskepladsen er den samme som for så mange år siden, nemlig ”Betonkanten” (også kaldet ”Cementkanten” eller ”Muren”) bag Rådmandshaven i midten af Næstved. Han har henvist mig til Fønix Parkering, hvor der er gratis parkering. Fra parkeringspladsen er der kun hundrede meter hen til fiskepladsen, nemmere kan det ikke være.

Mathias er allerede i gang med fiskeriet, og vi hilser på hinanden. Jeg har fanget nogle små skaller og løjer, fortæller han. Nogle dage er det bare det, der fungerer bedst, og med denne agn er chancen også større for en bonus sandart. Jeg starter dog ud med fiskestrimler, da det plejer at fungerer godt i starten af aftenen, og det giver færre hug af andre fiskearter, fortsætter han.

Det er dette tackel Mathias bruger til knudefiskeriet. Spinnerbladet laver lidt ”larm” i vandet, som lokker knuderne til (Foto: Mathias Jensen)

Jeg pakker et par stænger ud og får dem rigget til. Min lokale ”guide” udpeger de steder, han tidligere har fanget fisk. Som du kan se på de beskeder, jeg har sendt, så varierer det dag for dag, hvor fiskene er, siger han. Så det er med at prøve sig frem og præsentere agnen forskellige steder. Knuden foretrækker stenet bund og står gerne i hullerne, hvor der er lidt dybere. De er ikke meget for den stærke strøm, så jeg fisker i strømkanterne.

Knuderigget, som Mathias bruger, er et simpelt glidetackel. Selve tacklet er 30-40 centimeter langt og har en enkelkrog for enden. Foran krogen har han monteret nogle selvlysende perler og et spinnerblad, der holdes på plads med et gummistop. Loddet sidder i en hægte, der løber frit på hovedlinen. Med denne montage kan man skifte sit lod så det passer til situationen. Det er vigtigt at kunne holde bund, så agnen bliver præsenteret rigtigt.

En god gammeldags ”klokke bidmelder” fungerer perfekt til knudefiskeriet på steder med forholdsvis kraftig strøm. En elektronisk bidmelder vil give mange falske indikationer, når ting der kommer flydende med strømmen rammer linen

Knuderne er nærmest stæreblinde og bliver tiltrukket af bevægelser, lidt ligesom fladfisk, hvor det så er lugten fra maddingen, der udløser hugget. Så jeg fisker i kanten af stærk strøm, hvor spinnerbladet kan stå og arbejde, og de selvlysende perler får deres opmærksomhed, forklarer Mathias.

Aftenens første fisk

I stangtoppen monterer vi klokker som bidmeldere, og på den model Mathias har, er der monteret et knæklys, så der også er en visuel hugindikation. Vi har søsat et par stænger hver, og så får jeg nogle flere informationer om pladsen. Strækket Mathias hovedsageligt fisker på er maksimalt 300 meter langt. Der er for nylig blevet udlagt nogle sammenbundne juletræer, der skal hjælpe helt og aborre i forbindelse med deres gydning. Stederne er markeret med hvide bøjer. Lad være med at kaste derhen, for en nærkontakt med ti sammenbundne juletræer vil helt sikkert betyde et mistet tackel, advarer Mathias.

Benjamin, der er Mathias´s fiskemakker, støder til og bedst som vi står og snakker, hører vi nogle klokker ringe i mørket. Der er hug, men fisken bliver ikke hængende. Mathias trækker ind og viser mig den gennemgnavede fiskestrimmel. Knuderne er grådige, fortæller han, men mange gange står de bare nede på bunden og tygger i agnen, inden de inhalerer den. Så han giver typisk først tilslag, når han mærker et træk fra fisken.

Klokkerne ringer lystigt ved Susåen, men der går en lille times tid før den første fisk kommer på land. Det er Mathias, der fanger en lille knude. Lidt efter har jeg hug på en af mine stænger. Jeg griber stangen og venter på at fisken skal trække af med krogen, men der sker ikke rigtigt mere. Stangen sættes tilbage så den står op rækværket. Stangtoppen iagttages og et lille øjeblik efter, er der et tydeligt hug. Der er tydeligvis en fisk, der har interesse for min agn.

Jeg tager chancen og giver et ordentligt tilslag og spinner ind. Der er en lille smule modstand og i lyset fra pandelampen, kan jeg konstatere at mit livs anden knude er en realitet. Det er en lille fisk, men nu hvor de er fundet, kan det jo være, at der kan overlistes et større eksemplar.

Så kom der en knude på land til David

Ventetiden mellem huggene går med lidt hyggesnak, for flere fiskevenner er kigget forbi for at hilse på. Da vi bliver alene igen, spørger jeg Mathias ind til hans passion for knuderne og er nysgerrig for at høre, hvorfor han kastede sin kærlighed over netop denne fisk.

En knudefisker fødes

Mathias har fisket her i Susåen siden han var knægt, så han har 22 års erfaring med fiskeriet på stedet. Jeg troede vitterligt, at jeg havde fanget alle de arter, man kunne hernede, indtil jeg en dag fandt ud af, at der er en fisk, der hedder en knude, lægger han ud. Så gik jeg hjem og læste om fisken og så videoer fra udlandet på YouTube, og det så jo rigtigt spændende ud. Sådan en fisk skal jeg prøve at fange, tænkte jeg – den skal da på arts CV´et.

26. februar 2019 fangede Mathias sin nuværende PR knude på 2,6 kilo (Foto: Mathias Jensen)

Jeg startede ud med at fiske efter knuder i Susåen i vinteren 2016, hvor jeg havde 25-30 ture uden at fange en eneste knude, beretter Mathias. Der var nogle små hug af og til, men jeg vidste ikke, hvad det var. På trods af de mange nulture, var det ikke en option at give op, for jeg vidste, at de var her. Vinteren efter fortsatte jagten, og den 5. december 2017 fik jeg min allerførste knude, der vejede mellem 500 og 600 gram.

Derfra gik det stærk, for nu havde jeg knækket koden, eller ”løst knuden” om man må sige. Jeg havde fået styr på rigs, agn og hvor fiskene skulle findes, samt på de forskellige små detaljer, der gør forskellen. Da jeg begyndte at fange knuderne, blev næste mål, at jeg skulle fange en knude over kiloet, husker Mathias. Jeg ville se hvor store knuder, jeg kunne fange, hvor mange jeg kunne fange, og sådan udviklede det sig. Siden fangsten af den første knude, har jeg fanget omkring 150 knuder.

En lille agnskalle er på nogle dage den bedste agn til knuderne

Gennem tiden har jeg fanget mange forskellige arter, men knuden er en voldsomt udfordrende fisk. Når man mærker den samme begejstring for at fange fisk, som jeg havde som barn – så må man konkludere, at det her knudefiskeri bare kan et eller andet!

I 2018 begyndte jeg at fange nogle store knuder og den første af de store, fra december det år, blev der skrevet om på Sportsfiskerens hjemmeside. Derefter blev jeg kontaktet af Mads Hussing fra Fiskemagasinet, der gerne ville lave et program om knudefiskeri. På turen, hvor programmet blev optaget, blev det blandt andet til en knude på 1,7 kilo. Senere på sæsonen, i februar 2019, fik jeg min PR knude på 2,6 kilo.

Nu går jeg efter en ny Danmarksrekord! Om jeg får den her i Susåen, eller jeg skal til Furesøen, det må tiden vise. Den første tur til Furesøen er allerede planlagt, og det glæder jeg mig til. Det bliver en helt anden måde at fiske knuderne på, for der skal vi fiske dem fra båd, fortæller Mathias.

Mathias får mange forskellige arter som bonusfangst under sit knudefiskeri. Her er det en sandart der har nappet en agnskalle (Foto: Mathias Jensen)

Der er flere forskellige agn, der fungerer godt til knuderne. Fiskestrimler på en centimers bredde og fem-otte centimeter i længden eller hele (små) skaller eller løjer er kanon gode agn. Sidste vinter fungerede det rigtigt godt med ti centimeters skaller skåret i halve, husker Mathias. Regnorm er en anden god agn, og det varierer meget, hvad det er, de vil have på dagen. Knuderne træffes på stenet bund og gerne i huller, hvor der er lidt dybere. De kan også træffes på blød bund, men så skal der være noget vegetation.

Fiskestykkerne kan andet end at fange knuder. Det er blevet til bonusfangster i form af et par firekilos karper, en halvanden kilos gedde, ni sandarter mellem et og halvandet kilo, fem regnbueørreder, to havørreder og dertil mange rimter, skaller(!) og store rudskaller samt aborrer. Der er mange forskellige arter på dette sted. Jeg har også fanget skrubber her, og før i tiden fangede jeg mange helt, fortæller Mathias.

Regnorm er en anden god knudeagn. Mathias lyser dem på en fodboldbane når det er mørkt

Mathias skifter fiskestrimlerne ud med en lille skalle på den ene stang og en ”ormebombe” på den anden. Jeg laver et tilsvarende agnskifte og kaster tacklerne ud på nogle nye spots. Der kommer en periode hvor klokkerne ringer flere gange. Mathias lander en aborre, der har hugget på den lille skalle. Lidt efter fanger han en pæn skalle, der nappede ormene. Aborrerne kan ikke lade mine regnorm være i fred, og jeg lander to styks.

En aborre kunne ikke stå for skallen der var tiltænkt knuderne

Gennemsnitsstørrelsen på knuderne denne vinter er meget lille, beretter Mathias og fortsætter: Sidste vinter fangede vi ca. tre-fire stykker under 500 gram, resten vejede mere. Denne vinter er 80% af fiskene dem på 2-300 gram. Der er nogle pæne fisk omkring kiloet imellem, og de helt store er der også, for jeg har genudsat alle de fisk jeg har fanget.

Fiskene hugger så længe det er mørkt, forklarer Mathias. Der er altid hugperioder og døde perioder, men de ligger helt tilfældigt. Der er ingen “gylden time” eller lignende. Det handler meget om at blive ved og blive ved, og være heldig at ramme det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Denne knude fra november 2019 vejede 2,1 kilo og huggede omkring midnatstid (Foto: Mathias Jensen)

Skulle jeg fiske et nyt sted og søge efter, hvor de er, så ville jeg aldrig lade mine rigs ligge samme sted i mere end 30 min. For knuderne er grådige, så hvis de er der, så skal de nok hugge. Pointen er aldrig give op, for hvis de er der, så er det kun et spørgsmål om ihærdighed, før det lykkedes.

Mathias genudsætter alle de knuder han fanger (Foto: Mathias Jensen)

Mathias vil gerne have flere til at fiske efter knuder, så der måske kan komme hul på fiskeriet på andre lokaliteter rundt omkring i landet. Det er nu og den næste måneds tid det sker, så det er bare med at komme ud, opfordrer han. Med den milde vinter vi har i år, bør undskyldningerne være færre. Det kunne være frostgrader og snestorm, og så ville der være tale om ekstremsport, slutter Mathias af med et grin.

Kunne du lide historien? Stik Specineers et Like på Facebook – Tryk her

Knuden på 1,7 kilo huggede meget belejligt under optagelserne med Fiskemagasinet (Foto: Mathias Jensen)