Specineers

Med putagn på kysten

Af Ulrik Jeppesen

Der har været forbavsende lidt aktivitet på den første del af strækket. Nogle enkelte slag til gennemløberen og en enkelt fisk, der nåede at stikke sig på krogen. Den bedste del af området ligger nu lige foran mig, så jeg er fortrøstningsfuld.

Solen har også i dag gemt sig bag et tungt skydække, så det er svært at se det afgrænsede, mørke bælte, som fiskene plejer at gemme sig i. Jeg fornemmer, at jeg står rigtigt. Kastet er langt og præcist – det burde altså give en fisk. Og ganske rigtigt. Efter få omgange på hjulet bliver det rigtigt tungt derude, og lige så hurtigt bliver linen slap igen. Æv!

Få kast efter er den gal igen. Fisken tager blinket uden tøven og følger samarbejdsvilligt med ind. I hvert fald de første par meter. Dernæst stikker den af i et langt udløb. Det er sjældent, at jeg oplever den slags eksplosive udløb. Normalt kan jeg tøjle fiskene relativt hurtigt med det gear, jeg går med. Men denne fisk lader sig ikke dominere, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at den er fejlkroget.

Hårdt fightende overspringer fanget på hvid/pink Mush (Foto: Ulrik Jeppesen)

Denne teori understøttes af yderligere et hidsigt udløb. Men da fisken nærmer sig, ser jeg, at den lille gennemløber sidder perfekt i munden. Der er da også tale om en stor, tyk overspringer, som også i centimeter er en rigtig god fisk.

Der er flere fisk i hullet foran mig, men de er ikke lette at have med at gøre. Pladsen er efterhånden kendt af andre end mig, og fiskene har derfor set et bredt udvalg af havørredagn. Men de har næppe set det, jeg går med!

Nu er der igen noget, der slår forsigtigt til gennemløberen. Jeg kører helt ned i tempo. Så langt ned at de fleste andre agn nu ville være gået i stå eller være i færd med at fange planter og snask på bunden. Men denne gennemløber arbejder faktisk allerbedst ved dette ulideligt sløve tempo.

Og så er den der! En flot, farvet opgangsørred rusker tungt og trækker en bred bølge efter sig. Den landes uden stort ståhej, således at jeg hurtigt kan få kastet ud i flokken igen. En par fine grønlændere må også rutinen igennem, inden mørket sænker sig, og jeg tager hjemad.

Ophavsmanden til Mush: Den dygtige put & take fisker Tim Mathiasen

Tilblivelsen

For et par år siden fik jeg en stak pudsige ”Mush” gennemløbere af min gode ven, Tim Mathiasen. Pudsige fordi de ikke lignende noget, jeg havde set før, og pudsige fordi de har et ganske unikt bevægemønster.

Blinkene er beregnet til put & take fiskeri, og Tims motivation for at udvikle Mush bestod i en korrekt iagttagelse af, at rigtigt mange put-gennemløbere ligner hinanden. De fremstår nemlig som modifikationer af den legendariske ”Trutta” gennemløber. Tim ønskede således at kunne udvikle et effektivt alternativ, samtidig med at den nye agn skulle overholde kravet om en monoton, vuggende gang. I ørredsøerne er dette bevægemønster nemlig i de fleste tilfælde det bedste.

I første omgang producerede Tim sit nye agn i 5,8 og 10 g. Det viste sig imidlertid, at den letteste version var for svær at fiske, dvs. den kunne ikke holde sig ordentligt nede i vandet, og var meget lidt fleksibel i forhold til indspinningstempo.

Mush gennemløberen er udviklet til put & take fiskeri og det ses tydeligt på originalfarverne

Den tungeste version virkede tillige for kluntet i forhold til dens formål. Med tiden viste det sig således, at Mush fungerede optimalt i 6 og 8 g. Disse versioner blev for et års tid siden sat i produktion via Splash Danmark, som er den grossistvirksomhed, hvor Tim arbejder.

Til at starte med, produceredes Mush udelukkende i put & take farver, der set fra en havørredfiskers perspektiv, mere ligner en børnefødselsdag end noget, man kan fiske med. Men hos grejforhandleren og webshoppen, Fluer.dk, anede man hurtigt, at dette blink kunne andet end at fange regnbue-, bæk- og specialørreder i søerne. Derfor insisterede man på, at 8-grams versionen blev produceret i relevante kystfarver også – og således blev det.

Kystwobler i metal

Alle blink og gennemløbere bevæger sig over den flade side, det vil sige, at de står mere eller mindre ”oprejst” i vandet, mens de enten flakser, vugger, sitrer eller roterer om sin egen akse.

Mush gennemløberen derimod bevæger sig over sin brede side. For at få det mest præcise billede af dette fænomen, kan du prøve at forestille dig en gammeldags drage, der står højt på himlen og vugger fra side til side i vinden. Mush bevæger sig netop som denne ”drage” gennem vandet. Monotont vuggende og med små eller store udslag til siderne, afhængig af indspinningshastighed.

Mush i “kystfarverne” (Foto: Ulrik Jeppesen)

Bag artiklens overskrift gemmer der sig den pointe, at Mush – alene set ud fra det det tiltænkte bevægemønster – minder om en kystwobler i metal. Den vuggende og monotone gang i vandet er netop woblernes centrale karakteristika.

Men hvor woblernes funktionelle spændvidde er begrænset til dette bevægemønster, kan Mush meget mere. Selvom det naturligvis er unfair at sammenligne et konisk stykke plast med et ovalt stykke metal, er det den bedste beskrivelse af Mush, at den integrerer woblerens og blinkets vigtigste egenskaber:

Når Mush fiskes ved det tiltænkte, meget langsomme tempo, går den som sagt som en wobler. Men justeres der blot en anelse på tempoet, begynder den at lave udfald til siderne. Sættes tempoet yderligere op, begynder den at flakse uforudsigeligt. Dermed integreres woblerens og blinkets karakteristiske egenskaber i én agn.

Vinter og iskoldt vand: Nu kommer Mush ind i billedet! (Foto: Ulrik Jeppesen)

Tempoet afgør om Mush fisker, som den ene eller anden agntype. Dermed adskiller Mush sig fra andre agn: Woblere beholder deres bevægemønster uanset tempo. Det er kun intensiteten af bevægelserne, som ændres. Det samme gælder principielt for de fleste blink og gennemløbere, dog med den undtagelse af mange af dem begynder at snurre uhensigtsmæssigt ved et for højt tempo.

Mush er, ligesom blink eller gennemløbere der roterer om egen akse i spinstoppet, en ”multiagn”. Det vil sige en agn, hvor man kan aktivere så distinkte egenskaber, at man reelt fisker med to forskellige agn på én gang.

Anvendelsesmuligheder

Som postuleret i flere af mine andre artikler, er det således, at netop woblerens dovne og ret diskrete bevægemønster er at foretrække i bestemte situationer. Disse knytter sig især til fiskeri i koldt vand (se artiklen om microblink for en redegørelse for sammenhængen mellem ørredens biologi og dens adfærd i koldt saltvand).

Artikel: Microblink på kysten

Mush er således relevant ved fiskeri efter træge ørreder i koldt vand, der ikke reagerer positivt på voldsomme bevægelser. Omvendt skal der – alment betragtet – ofte mere end blot de monotone bevægelser til at udløse hug. I min artikel om microblink er det en pointe, at agnen skal være akkurat så stimulerende, at den udløser hug – og akkurat så lidt stimulerende, at den ikke skræmmer fisken. Og dette er måske det mest præcise, der kan siges om Mush.

Den omstændighed, at Mush, med en hurtigt omgang på hjulet, slår kraftigt ud til siden, kan i den grad udløse hugget. Jeg har nu gået med gennemløberen i et par år og kan konstatere, at når den rolige, vuggende gang pludselig afbrydes af et par hidsige udslag, så er det der, hugget falder.

Mush er designet til put & take fiskeri, men har vist sig at være uhyre effektiv på kysten. Både til havørreder og de store steelheads! (Foto: Ulrik Jeppsen)

Det er efterhånden blevet min standard vinterstrategi at fiske Mush meget langsomt – med ultrakorte men dramatiske temposkift. Teknikken er faktisk så effektiv, at Mush er blevet et af mine opsøgningsagn, og dermed ofte et førstevalg, når der skal vælges agn i boksen.

Hvis Mush fiskes med et højere tempo, flakser den som sagt som alle mulige andre agn, og kan benyttes i resten af sæsonen også. Men her kan den nu ikke noget specielt. Hvis man derimod forstår at udnytte Mush’s tiltænkte egenskaber, har man en agn, der kan fiskes ufatteligt langsomt og højt i vandet samtidig.

Dermed har man en agn, der kan fiskes på de allermest produktive pladser, sommeren og efteråret igennem, nemlig lavvandede områder med højtstående blæretang (se min artikel om fiskeri på lavt vand).

Artikel: Havørredfiskeri på lavt vand

Sagt på en anden måde, kan den beskrevne vinterstrategi overføres til det specielle lavtvandsfiskeri – dog med den tilføjelse, at de hurtige omgange på hjulet bør være hyppigere. Hermed får man en agn, der ”svæver” mellem og over tangplanterne samtidig med, at den flakser og har aggressive udfald til siderne. Det er en teknik, der er lidt svær at få i fingrene, men jeg skal garantere dig for, at den er effektiv!

Således en beskrivelse af Mush; dens oprindelse, særlige egenskaber og anvendelsesmuligheder. I min optik har Tim Mathiasen begået en unik kystagn, der imødekommer en mangel på grejmarkedet. Ellers havde den nu heller ikke fået denne spalteplads. Jeg er ikke færdig med at afprøve rækkevidden af den lille gennemløbers muligheder, men er allerede nu overbevist om, at den kommer til at spille en ikke uvæsentlig rolle i dansk kystfiskeri.

Stik Specineers.dk et Like på Facebook!