Specineers

På jagt efter maller og karper

Så blev det tid for den årlige tur til Roskilde Fiskeland. Michael og jeg tager traditionen tro afsted fredag efter arbejde, og skal fiske fra fredag eftermiddag til søndag ved middagstid. Det er en større logistisk udfordring at få bilen pakket med alt vores habengut, og vores bedre halvdele lærer aldrig at forstå, at det er nødvendigt at have så mange ting med på en weekendtur. Kommentaren: Flytter du hjemmefra? – er lige så sikker som amen i kirken, når der tages afsked hjemmefra.

Vel fremme kan vi se at forberedelserne til den kommende Roskilde Festival er i fuld gang. Vi slæber alt vores grej ned til den udvalgte camp plads og imponeres over, at alle disse ting, på trods af god plads i Zafiraen, kunne klemmes ind i bilen. Pigernes kommentarer lærer vi aldrig at forstå, for alle de medbragte ting er nødvendige på sådan en specimen weekend!

Det er ikke småting man skal have med når man tager på specimenfiskeri i en weekend!

Vejrudsigten har ikke set for god ud i dagene op til turen, og Meteorologerne har lovet en ordentlig sjasker lørdag eftermiddag, så vi har hele tiden været forberedte på at dele af weekenden kunne blive en våd fornøjelse. Nu hvor vi er afsted, har vi en dugfrisk vejrprognose, og her kan vi følge regn- og tordenvejrets spåede rute fra Tyskland og op over Sjælland på DMI´s hjemmeside. Så ud over lørdagens regnvejr kommer der også et uvejr forbi hen på aftenen fredag.

Det var ikke en del af ”planen”, så strategien bliver hurtigt at få indrettet vores camp og lagt stængerne ud, så vi kan sidde i ly for uvejret, når det kommer. Bivyerne slås op og bedchairs og soveposer rettes an. Vi har en brolly med, som skal fungere som ”opholdsrum”, og heri sættes vores stole og køletasken. Dermed har vi mad og drikke lige ved hånden, når vi sidder i læ for det mulige skybrud, som er blevet varslet.

Det trækker op til uvejr…

Det er tredje år i træk, at Michael og jeg tager en weekends fiskeri i Roskilde Fiskeland. Første år koncentrerede vi os om størfiskeriet, og det gav blandt andet Belugastør som ny art på arts cv´et. På turen sidste år var det mallen, der var hovedmålet. Vi havde et godt størfiskeri, men det lykkedes ikke at få en malle på land. Men vi hjalp fiskerne på nabopladsen med at lande en fin malle. I år er hovedmålet at fange malle og karpe.

Planen var, at vi skulle fiske med Dennis, der er en af søens ejere, men en femårs bryllupsdag overtrumfede en fisketur, så han måtte melde fra. I år har vi booket Plads 15, da denne, ud over at være en rigtig god karpeplads, også skulle være et godt sted til mallerne. Vi har hørt drabelige historier om store maller, som er blevet mistet på denne plads, fordi de simpelthen splittede grejet ad.

Plads 15 ligger inde i en bugt og har siv rundt langs kanten. Inderst i bugten står der flere træer ved søbredden, og grenene hænger ud over søen og giver gode muligheder for skjul til fiskene. Stedet lugter langt væk af karpe og malle. I sit fravær har Dennis bedt Lars B. Larsen, som er en af søens erfarne fiskere, om at kigge forbi og give os nogle fif.

Lars støder til, og vi får en hyggelig snak om fiskeriet ved Roskilde Fiskeland. Han deler gladelig ud af sine erfaringer ved søen og udpeger nogle gode fiskesteder på vores plads.

Himlen bliver mørkere og mørkere og det er kun et spørgsmål om tid før end regnen begynder at falde.

Stængerne rigges op dels med boilies målrettet karperne og dels med pellets til mallerne. Det var meningen, at vi ville fiske med lidt let grej efter skaller, så disse kunne bruges til agn, men alt tyder på, at det meste af vores tid vil blive brugt under brollyen. Lidt surt da skaller skulle være en god agn til mallerne, og da der samtidigt var mulighed for at fange en god bonus fisk i form af en stor karusse.

En uge før turen har jeg fyldt nogle store bøtter med pellets og har dækket dem med vand. Resultatet er, at mine pellets stort set er blevet opløst og nu er blevet til en klæbrig masse. Til denne masse tilfører jeg noget krill forfoder og halibutpellets i forskellige størrelser. Til slut hælder jeg en halv bøtte ildelugtende tuna duftstof i blandingen, og ælter hele herligheden, så det kan formes til foderkugler. Behøver jeg at nævne, at jeg udfører denne handling iført engangshandsker? – Lidt sippet har man vel lov at være…

Jeg tager spanden med malleguf med over til platformen på den modsatte bred. Den stinkende masse kastes ud i et område foran et udhængende træ. Taktikken er så at kaste taklet ud på foderpladsen fra vores egen bred ved campen.

Så er der tændt op i grillen.

Lyn og torden

De mørke skyer kommer tættere og tættere på, og i første omgang glider de forbi os. Campen er kommet helt på plads, og vores agn er kastet ud, så vi beslutter os for at få tændt op i grillen. Det er vores håb, at vi kan få spist aftensmad inden regnen for alvor kommer.

Udsigten til uvejr er ikke behagelig, men de forvredne skyformationer i deres mange nuancer af blå og lilla har noget både smukt og storslået over sig. Himlen bliver mørkere og mørkere, og pludselig flænser et lyn himlen og det første tordenskrald høres. Disse efterfølges nu af en del lyn og brag, og de kommer tættere og tættere på. Både Michael og jeg har stor respekt for tordenvejr, men ingen af os er bange for det. Vi kan ikke lade være med at beundre lynene, der zig-zagger hen over himlen med jævne mellemrum.

Det er et imponerende syn at se de voldsomme naturkræfter slå sig løs.
Der hygges max

>>> Følg Specineers på Facebook <<<

Timingen er helt perfekt, for netop som kullene har nået deres rette niveau, åbner himlen for sine sluser. Grillen kan stå i åbningen af brollyen og med låget på, kan det lade sig gøre at grille vores mad.

Mens Tordenguden Thor rider hen over himlen i sin gedetrukne vogn, svingende med hammeren Mjølner, drikker vi rødvin i vores lille hule. Kødet sitrer på risten, og det er nu meget hyggeligt at sidde her og kigge ud over søen, mens regndråberne tæppebomber teltdugen.

Den massive regn bliver dog for meget for en af mine bidmeldere. Den går i gang med at hyle, og den bliver ved med at skrige i en skinger tone indtil jeg får fjernet batteriet. Jeg skal ærligt indrømme, at det er bidmeldere i den billige ende, og 100% vandtætte er de ikke. De plejer nu godt at kunne holde til lidt regnvejr, men dagens nedbørsmængde er simpelthen for meget for dem.

Det er surt når bidmelderne ikke er vandtætte.

Der skal ikke mangle noget, når drengene er på tur, så mens regnen begynder at aftage, kan vi sætte tænderne i et lækkert måltid bestående af entrecotes, grillede kartofler, hvidløgsflutes og bearnaisesauce. Uvejret er drevet forbi os, men dette var kun en forløber for det regnvejr, der skal passere os næste dag.

Den våde bidmelder bliver udskiftet med en frisk en af slagsen, og resten af aftenen går med hyggesnak, der bliver hyggeligere og hyggeligere proportionelt med konsumeringen af øl og rødvin.

Fisk i natten

Jeg står med en fiskestang i hånden, og der er noget der rykker i den anden ende af linen. Det sidste halve minut står lidt sløret for mig. Jeg husker ikke at have hørt bidmelderen, men jeg har alligevel handlet i ren refleks og er styrtet ud af soveposen og har givet tilslag med stangen.

Søvnen er fordampet, og jeg kan nu sanse, at jeg er i gang med at fighte en fisk. Jeg kalder på Michael for at få hjælp til at lande fisken, men der er ingen reaktion ovre fra hans bivy. ”Michael, Michael” min kalden bliver efterhånden til råb, men lige meget hvor højt jeg råber, så sker der ikke noget.

Min stemme går fra at have et toneleje som en venlig bøn om hjælp, til at være et vredt ”vil-du-så-komme-når jeg-kalder på dig”. Der er ingen hjælp at hente fra Michael, og min pandelampe ligger selvfølgelig oppe i bivyen. Mens fisken plasker ude i vandet, lykkes det mig at hente pandelampen, mens jeg stadig fighter fisken.

Fisken er nu kommet helt ind til land, og i pandelampens skær kan jeg se, at det er en lille malle. Fisken bliver kanet sikkert på land, og så løber jeg hen og rusker voldsomt i Michaels bivy, mens jeg brøler hans navn flere gange. Det er nok ikke verdens mest behagelige måde at blive vækket på, men jeg vil gerne have noget hjælp til at få taget et foto af fisken.

Michael lyder temmelig langt væk, da han bekræfter, at han nu er vågen og kommer for at hjælpe. Mens jeg hurtigt får fundet kameraet frem, sætter Michael vand over til kaffe, barberer sig, børster tænder og smører sig en rugbrødsmad… Hvordan fanden kan det tage så lang tid at komme ud af soveposen og komme i et par gummistøvler?

Det er med dybe beklagelser, at Michael langt om længe dukker frem. Jeg var helt væk, siger han undskyldende. Alt er forladt, og vi får hurtigt skudt et par billeder af mallen, så den kan få friheden igen. Selvom det føles som om fisken har været på land i lang tid, så er der ikke gået ret lang tid. Alligevel prioriterer jeg at få fisken hurtigt tilbage i vandet i stedet for at få den vejet. Jeg skønner fisken til at veje ca. fem kilo.

Nu hvor vi begge to er vågne, kan vi glæde os over fangsten og konstatere at turens hovedmål, nemlig fangsten af en malle, er opfyldt. Michael bliver ved med at beklage, at han ikke hørte mine råb, men vi kan se, at vi kun har sovet en time, og fisken overraskede os mens vi var længst væk i drømmeland.

Så lykkedes det at fange en malle!

Læs beretningen fra vores første tur til Roskilde Fiskeland her

Forberedelse til vandmasserne

Næste formiddag griner vi over nattens episode og den tumult, som Michaels gode sovehjerte forvoldte. Grillen bliver tændt op igen, og vi er enige om, at toast og pølser udgør et sundt og nærende måltid.

Sund og nærende morgenmad på fisketuren.

Ifølge gårsdagens prognoser skulle regnen først ramme os et stykke ud eftermiddagen, men dette har ændret sig, og nu skal den komme allerede fra middagstid. Det er som sagt en ordentlig sjasker, de har lovet, så vi tænker, at vi skal tage os nogle forholdsregler.

Brollyen, der har set bedre dage og er blevet lidt tynd i toppen, forstærkes med et par presenninger. Vi er enige om, at ingen af vores bidmeldere vil overleve et skybrud, så vi improviserer nogle ”regnfrakker” til vores bidmeldere. Nogle fryseposer skæres halvt op i siden og kan nu bindes om bidmelderene. Vi håber, at det kan beskytte elektronikken mod vandet. Denne montage gør dog, at vi ikke bare kan gribe en af stængerne og give tilslag, men først skal have bundet posen op.

Brollyen sikres mod regnen.
Bidmelderne er forsøgt sikret med improviserede regnfrakker.

Nu er vi klar til vandmasserne, og så er der kun at vente på at se, hvor voldsomt det bliver. Vi kaster friske agn ud og er spændte på, om det er hugget fra en fisk eller regnen, der kommer først.

Regnen vinder dette kapløb, og med sig over målstregen har den taget sin gode ven Blæsten. Samtidigt med at regnen begynder at falde, begynder det nemlig at blæse op.

Det er spændende om vores bidmeldere overlever den kraftige regn.

Min gode ven Per Eghøj har ivrigt spurgt ind til fiskeriet, via messenger, siden vores ankomst i går. Per bor i Ringsted og skriver til mig, at han og sønnen Johs vil aflægge os en visit. Da vores gæster ankommer, tager blæsten til og regnen slår ind mod åbningen af brollyen. På trods af den sparsomme plads i vores ly, så får vi os presset sammen, for hvor der er hjerterum, er der husrum, som det gamle ordsprog lyder.

Med et par paraplyer til at dække åbningen holder vi regnen ude, og så kan vi ellers hygge med chips, øl og sodavand. Josh fortæller stolt, at han fylder otte år dagen efter, og at han har prøvet at fiske flere gange i den lille sø ved Roskilde Fiskeland sammen med sin far.

Vi har fået besøg af Josh og Per.

Efter en hyggelig stund tager de to videre, og Michael og jeg kryber så langt tilbage i brollyen, som vi kan. Vinden tager fortsat til i styrke og regnen pisker ind mod de forstærkende presenninger. På et tidspunkt føler Michael sig nødsaget til at holde fast i brollyen, for det føles som om, den kan flyve væk hvert øjeblik det skal være.

Læs historien om vores første mallesats her

Michael har et solidt greb om brollyen så den ikke flyver væk!

Tidligt på aftenen har uvejret passeret os, og solen kigger igen frem. På trods af at der er røget både øl og chips gennem systemet hele eftermiddagen, så har vi også noget aftensmad, der skal fortæres. Der bliver på ny tændt op i grillen, og et par gode bøffer og en stak pølser bliver tilberedt. Det ville jo være helt uhørt, at vi skulle gå sultne til køjs!

Uden mad og drikke, dur lystfiskerne ikke.

Det er imponerende at vores stole stadig kan bære os ovenpå det madindtag vi har haft det sidste døgn, og uden at der har været nogen form for fysisk aktivitet. I meget store perioder har det regnet, og der har vi siddet krøbet i ly, og resten af tiden har der ikke været nogen løb til stængerne, for der har ikke været nogen hug.

Det er lige før, at vi ikke tror vores egne ører, da Michaels ene bidmelder begynder at bippe. Det lykkes Michael at komme op af stolen og få grebet sin fiskestang. Straks er han i gang med en herlig fight. Fisken kæmper godt, og da den nærmer sig land, kan vi se, at det er en stør. Lige før støren er klar til landing, plasker den voldsomt rundt i sine sidste forsøg på at slippe væk. Ved denne manøvre knækker forfanget, og skuffet kan Michael se på at fisken svømmer tilbage mod dybet.

Michael fighter en stør.

God afslutning

Der sker ikke mere om aftenen og efter at have kastet friske agn ud i suppen, beslutter vi os for at gå tidligt til ro. Vores skønhedssøvn bliver ikke forstyrret, og næste morgen kan vi stå op til det dejligste solskin. Denne dag afholdes der Stør Cup ved søen, og vi får besøg af Dennis, der er tilstede for at veje fisk til konkurrencen.

Dennis spørger ind til fiskeriet, og vi kan berette, at det har givet en lille malle, og at vi derudover kun har mistet en stør. Bedst som vi står og aflægger rapport, hyler en af mine bidmeldere. I fuld firspring når jeg stangen og giver resolut tilslag.

Karpefight på Plads 15 i Roskilde Fiskeland

Fisken har hugget på en scopex boilie og en ananas boilie agnet som en snowman. Så mon ikke det er en karpe, der har inhaleret denne lækkerbisken? Det er en dejlig tung fight, og Dennis er også overbevist om, at det er en fin karpe, der svømmer rundt med min krog i munden.

Efter en god fight kommer karpen endelig ind over det lave vand foran vores camp, og Michael står klar med landingsnettet. Fisken nettes og bliver hurtigt afkroget på afkrogningsmåtten. I en fart får vi vejet den flotte spejlkarpe i vores vejeslynge, og efter et par hurtige billeder er den tilbage i sit rette element.

Ny personlig rekord i spejlkarpe – 13 kilo!

Spejlkarpen vejer 13 rent, og det er således personlig rekord for denne art for mig. Michael trak det korteste strå denne gang og fik ikke fisk på land, men til gengæld lykkedes missionen til fulde for mig. Jeg fik fanget den forjættede malle og fik samtidig en flot spejlkarpe!

Efter endnu et massivt morgenmåltid pakker vi vores ting sammen og får lastet bilen til bristepunktet. Turen går tilbage mod Odense, og vi kan konstatere, at Roskilde Fiskeland endnu engang har lagt vand til nogle dejlige dage.

>>> Følg Specineers på Facebook <<<

Roskilde Fiskeland har for alvor vundet vores hjerter.

Gå til Roskilde Fiskelands hjemmeside