Artsfiskeren og Danske Artsfiskere

Artsfiskeriet i Danmark har været i en rivende udvikling de senere år, og flere og flere lystfiskere kaster sig over at jagte forskellige fiskearter. Ord som mikrofiskeri og tungevindue blev tidligere kun brugt blandt en lille skare fiskenørder, men disse begreber vinder også mere og mere frem.

Brian Kristensen er en af de personer, der har en stor andel i denne udvikling blandt andet via sin rolle som stifter og administrator af Facebook gruppen ”Danske Artsfiskere”. I 2021 præsterede Brian at runde 100 forskellige fiskearter fanget på stang i Danmark. I denne artikel fortæller Brian om sit lystfiskerliv, hvordan han blev artsfisker, om historien om ”Danske Artsfiskere” og om drømme og mål for fremtiden.

Brian Kristensen er 48 år, er bosiddende på Horsensegnen og har fisket siden han var ti år gammel. Jeg stammer fra Thy, og her startede jeg med at fiske i den lokale å, hvor det primært var bækørreder, der var målet, indleder Brian. Der blev suppleret med lidt fredfisk og aborrer, men jeg fiskede mest bækørreder med små spinnere, men også få gange med orm.

Spinnefiskeriet var sjovest, husker Brian, for der var mere action fra start, og så var det også mere udfordrende. Det der med at placere en str. 2 Mepps spinner i en halvanden meter bred å, hvor du samtidgt kæmper med blæst og udhængende siv. Det udviklede éns teknik – en teknik, der stadig hænger ved.

På et tidspunkt meldte min far mig ind i den lokale lystfiskerklub, og så blev det primært gedder, jeg gik efter, fortæller Brian. Geddefiskeriet fangede min interesse og tog næsten helt over fra åfiskeriet. De næste fem-seks års tid var gedderne mit foretrukne mål. Der er jo masser af saltvand i Thy, så molefiskeriet blev også en del af repertoiret. Når det skulle være afslappende, var det fiskeri efter fladfisk – det var dengang, hvor der stadig var masser af fladfisk i Thy, beretter Brian.

Det store hit var makrelfiskeriet i sommermånederne. Det var jo før jeg fik kørekort, så det var noget med at hoppe på jernhesten og cykle de 18 kilometer hver vej. Det var fint nok på vejen ud, men hjemad, hvor man også skulle transportere sin fangst (en 12-15 liters spand fyldt med makreller), kunne det godt blive hårdt, husker Brian med et grin.

Det var en fed periode, og der var klart mange flere fisk deroppe dengang, end der er nu, siger Brian. På et tidspunkt begyndte jeg så at fange havbars. Jeg tror ikke, de har været der altid, for jeg ændrede ikke det store i min måde at fiske på, men lige pludselig begyndte de at optræde som sidegevinster under makrelfiskeriet for omkring 25 år siden.

Havbars og multer

Så var det jo rigtigt spændende, for jeg opdagede at havbars og multer, som der også var mange af dengang, trak lidt mere i enden af linen end makrellerne. Derudover var begge disse arter også mere udfordrende at fange, fortæller Brian. Makreller har aldrig været svære at fange i Thy, men der skulle kæles lidt mere for agn præsentationen ved multefiskeri. Det samme gjorde sig gældende med havbarsfiskeriet. Her skulle man ikke bare kaste i vildskab ud over sandbunden, men lave beherskede kast på langs med høfter og kaste ud over sten, forklarer Brian.

Der har været mange fede ture, og jeg har ofte taget turen på gåben fra Høfte 72 syd for Agger til Høfte 95 Nord for Agger, og det er immervel en tur på 10-12 kilometer. Men det var jo sjovt, når man næsten kunne plukke mellem én og tre havbars for enden af hver høfte. Dette fiskeri er også blevet mere udfordrende i dag, ifølge Brian. Da man var barn, var der mange flere fisk – det er i hvert fald sådan man husker det, men måske er det bare de gode ture man husker, reflekterer Brian.

I forbindelse med at jeg flyttede til Århus for at studere på universitetet dernede, skete der et sceneskift i mit fiskeri. Der blev medefisket i søerne og fisket på Århus Havn. Især karpefiskeriet vandt indpas, for der var karper i stort set alle småsøer i Århus området, fortæller Brian. Det var en spændende periode, hvor jeg lærte en masse nye fiskekammerater at kende, og hvor det blev til mange overnatningsture.

Så hørte vi rygter om godt fiskeri ved Glatved Strand, og det måtte vi op og prøve. Det var første gang jeg stødte på rovpladerne, altså pighvar og slethvar, og det var helt fantastisk. Man kunne stå på molen og se hvarrerne jage tobiser på to meter vand, så det var jo praktisk taget sigthfishing, beretter Brian entusiastisk.

Efter tiden i Århus flyttede jeg til Horsens, og det er næsten et fiskemæssigt u-land på mange måder, for der blev pludselig langt til det meste. Der er ikke meget godt medevand tæt på, og der er langt til noget godt saltvandsfiskeri. Der er selvfølgelig lidt rovfisk i form af gedde og sandart i Bygholm Sø, men ellers langt mellem snapsene.

Derfor måtte jeg til at kigge mig om efter andre ting, fortæller Brian. I starten kørte jeg langt, for fiskeriet blev henlagt til Lillebælt ved Fredericia, Århus Havn, Djursland og en del ved moserne ved Århus. Det var ikke den periode, hvor jeg fiskede allermest, men det gik nu ikke helt i stå, og det er altid blevet til 50-60 fisketure pr. år siger Brian.

De første artskonkurrencer

Det var omkring dette tidspunkt, hvor jeg var omkring 23-25 år gammel, at jeg begyndte at lave nogle 24 timers ture sammen med min gode kammerat, og det var nok her min interesse for artsfiskeri opstod. Vi var to ligesindede, der godt kunne lide at konkurrere, men det skulle ikke handle om fange den største gedde eller havørred.

Vi kunne godt lide at udfordre hinanden, så vi fiskede fra 12 midnat til 12 midnat, og så galt det simpelthen om at fange flest forskellige arter i dette tidsrum. Fangede vi begge arten, så var det den, der fangede den største, der fik to point, og ellers fik man et point pr. art. Disse dyster kørte vi med i nogle sæsonener indtil han flyttede til Sjælland, for så blev det sværere at gennemføre, fortæller Brian.

Jeg blev skolelærer, og en af mine gode kollegaer var ivrig lystfisker, og så lavede vi simpelthen en årskonkurrence for os to, ligesom den man ser på Danske Artsfiskere. Igen galdt det om at fange så mange forskellige arter som muligt, og igen var der dobbeltpoint for den største fisk, hvis vi begge fangede arten. Denne interne konkurrence kørte vi i en hel del år, indtil han blev ”familieramt”. Da han fik barn nummer tre og fire, blev der ikke så meget tid til at fiske, så konceptet døde lidt ud.

Konceptet var egentligt ret fedt, syntes jeg, og så ved et tilfælde opdagede jeg en side på Facebook, der hedder ”Norske Artsfiskere”. Det var en helt ny verden for mig, hvor der åbenbarede sig en masse fisk, jeg aldrig havde hørt om, fortæller Brian entusiastisk. Enten fordi arten ikke findes i Danmark, eller fordi man ikke lige havde tænkt over, at den kunne fanges i Danmark.

Især det her med fiskeriet efter helt små arter var ikke noget, der havde fyldt meget i min verden, konkluderer Brian. Selvom vi havde lavet artsfiskekonkurrencer, så havde det altid været efter moderat store fisk. Det havde ikke været noget med at fiske efter kutlinger, hundestejler og tangnåle, beretter Brian.

Men det gjorde de i stor stil i Norge, og det havde de været i gang med i mange år, vurdererede jeg ud fra det antal arter, de oplyste, at de havde fanget. Jeg fulgte siden i to-tre år og synes, at det var vanvittigt spændende, og så tog jeg ”chancen” og oprettede en tilsvarende dansk gruppe, som selvfølgelig kom til at hedde ”Danske Artsfiskere”, fortæller Brian.

Danske artsfiskere

”Danske Artsfiskere” blev oprettet i 2014, og i starten var det lidt en leg sammen med dem, jeg havde fisket sammen med tidligere. I en lang periode var vi 15-20 medlemmer, der lavede det for sjov. Artskonkurrencen startede i 2016, og der var vi reelt kun tre personer, der deltog. De næste to år kom der stille og roligt flere med, og derefter eskalerede det. Det samme har medlemstallet gjort, og vi er nu tæt på 2000 medlemmer i gruppen! fortæller Brian stolt.

Det har hele tiden været tanken at få sådan et artsfiske community op og køre, for man havde jo på fornemmelsen, at man ikke var den eneste, der var ”tåbelig” i forhold til at fiske efter små arter, siger Brian med et smil på læben. Der måtte være andre, der havde gang i det, eller havde det latent liggende i sig, fortsætter han.

Jeg tror at det ramte meget godt plet, og det handlede bare om at få det udbredt. Det var selvfølgelig en udfordring at få gruppen ud til det brede publikum, men i og med at det blev muligt at tilmelde danske mikrorekorder, skete der noget mere, husker Brian. De var foran i Norge, for der kunne man godt tilmelde de små arter til rekordlisten. Jeg pressede lidt på i forholdt til Rekordudvalget. De havde også haft det oppe og vende i udvalget, og der gik ikke lang tid, før det blev en realitet.

Nu kunne man få registreret nogle arter på rekordlisten, som man ikke kunne tidligere. Så lavede jeg et par opslag inde i Facebookgruppen ”Fiskeri Generelt”, hvor jeg skrev en lille rapport, og så kom der hurtigt flere medlemmer til Danske Artsfiskere”. Desuden kom der lidt omtale på Fisk & Fri og på Specineers.dk. Vi lavede også nogle film om artsfiskeri på Specineers YouTube Kanal, og når folk ser dem, finder mange ind i gruppen.

Selvom vi kører en venskabelig konkurrence, så er det utroligt givende, for der kommer inputs fra mange lystfiskere. Folk er gode til at fortælle om de forskellige fiskearter, og hvordan man kan fange dem. Ofte afsløres det også, hvor fangsterne er gjort, selvom der i mange tilfælde forståeligt nok også kan være behov for at holde et spot hemmeligt, fortæller Brian.

Se filmene ”24 Timers Artsjagt Del I & II” her:

Vi har fået nogle kompetente norske artsfiskere ind i gruppen, og de er generelt rigtig flinke til at svare på de spørgsmål, vi måtte stille dem. Man kan sige, at ”Danske Artsfiskere” er gået hen og blevet meget mere nørdet, og det afskrækker selvfølgelig nogen. På den anden side er det noget af det, der tiltaler andre. Jeg synes virkelig at vi har fået lavet et stært artsfiske community i form af ”Danske Artsfiskere”, konkluderer Brian.

Samarbejde med biologerne

Det er ikke kun konkurrence og vidensdeling mellem artsfiskere, som gruppen har afstedkommet. Vi har et godt samarbejde med biologerne, og der er ingen tvivl, om at vi har været med til at udbrede kendskabet til en række fiskearter, fortæller Brian. Jeg talte om fiskearten ringbug med Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum (der er en af hovedkræfterne bag ”Fiskeatlasset”), og han sagde: Det kan du godt glemme. Den er umulig at finde, for der er kun spredte observationer.

Men da vi gik i gang med at lede efter dem, spottede jeg tre på den første tur, og Mark Hemmingsen og jeg spottede seks eksemplarer på den næste tur. Her lykkedes det i øvrigt os begge at fange den, fortæller Brian.

Stribefisken er et andet eksempel, fortsætter Brian. Det var nærmest en sensation, da den blev spottet ved Agger Tange for fem-seks år siden. De senere år har vi spottet stribefisk en del gange ved både Lillebælt, på Djursland og forskellige steder i Nordjylland. Den er efterfølgende blevet fanget af flere artsfiskere, og jeg fangede mit første eksemplar sidste år, fortæller Brian. Det er fedt, at man kan give biologerne en viden, som de ikke har, og samtidigt modtage vigtig information den anden vej.

På spørgsmålet om hvilke fangster Brian vil kategorisere som sine bedste fangster, svarer han: Noget af det fedeste for mig er at have fanget nogle fiskearter, som formentligt ikke tidligere har været fanget på fiskestang i Danmark (eller som i hvert fald ikke tidligere er officielt registreret som fangede). Det er f.eks. den særfinnede ringbug, ansjos, glaskutling, slimål, tungehvarre og kortfinnet fløjfisk. Jeg tror ikke, at der nogen, der tidligere har kroget en slimål korrekt herhjemme før, for det er jo en helt anden størrelse krog, der skal til end man normalt bruger på de store dybder, siger Brian.

Det er sjovt at fange disse arter, og lidt blæret at kunne sige, at man har fanget noget, der nok ikke tidligere har været fanget herhjemme, fortsætter han. Jeg begyndte at fiske på Herthas Flak ud for Skagen, for jeg indså hurtigt, at jeg her ville kunne fange nogle arter, som jeg nok ikke havde den store chance for at fange andre steder i landet. Det var arter som glyse, blåstak og berggylt.

Så det var oplagt at melde sig ind i Skagen Havfiskeklub og tage med på deres ture. Der har jeg også fanget en af de andre fisk, som jeg er mest glad for, nemlig en blåstak. Det er en fantastisk flot fisk, der også er ret sjælden, og det er også en af de fisk, jeg har fået flest tilbagemeldinger på. Både fra lystfiskere, men også fra andre interesserede, der spørger, om man virkelig kan fange sådan noget i Danmark, fortæller Brian.

Jeg har mange venner og arbejdskollegaer, der efterhånden følger med i, hvad jeg fanger, og de har halvt om halvt tvunget mig til at oprette en profil på Instagram. Har man lyst, kan man følge min Instagram konto der hedder ”Artsfiskeren”, opfordrer Brian.

I denne film kan du se Brian Kristensen, Mark Hemmingsen, Martin Bech Pedersen og David Nielsen jagte en Danmarksrekord i brun dværgmalle:

Nogle af de største udfordringer jeg har haft i fiskeriet, og fisk der nærmest har givet grå hår, er Lille tangnål og Finnestribet ferskvandsulk. Sidstnævnte lagde jeg nok 60-80 timer i, fordelt på 20-25 ture, hvor jeg nærmest ikke spottede én. På min første tur efter arten spottede jeg én og troede, at jeg havde fundet hopspottet, griner Brian. Men jeg så ikke nogen på de næste 12 ture. Så jeg skiftede spots og til sidst lykkedes det, fortæller Brian.

100 arter fanget i Danmark

Der er sket meget inden for artsfiskeriet i de senere år, og efterhånden som man har fanget flere og flere arter, så opstod målet om at fange 100 arter i Danmark. Min fiskekammerat Mark Hemmingsen og jeg fik givet hinanden et voldsomt drive. Mark havde også fulgt norske artsfiskere i noget tid, og der havde vi set nordmændene fange 100 arter i Norge. Vi syntes at 100 arter var meget imponerende og tænkte, at det ikke kunne lade sig gøre i Danmark. Det ville i hvert fald blive meget svært, siger Brian.

Efterhånden begyndte vi at nærme os, og det gav et ekstra drive i vores fiskeri i 2021. Mark og jeg var nu enige om, at det skulle kunne lade sig gøre. Det blev til mange- og lange ture, men det lykkedes for os begge at passere 100 forskellige fiskearter på fiskestang i Danmark. I 2020 og 2021 fangede jeg 28 nye arter, og det var jo helt fantastisk. Man kan vel nærmest tale om en besættelse, fortæller Brian. Mark og jeg researchede meget, og der blev kørt mange kilometer og fisket i mange timer.

Det er relativt nemt for ferskvandsarterne, for her skal man ”blot” lokalisere dem, og så er de for det meste meget stationære. Derefter skal man så finde den rette teknik og agn. Så det har været til at gå til – dermed ikke sagt at alle har været nemme, jvf. den finnestribede ferskvandsulk.

Saltvandsfiskeriet er mere udfordrende, men der har vi jo fået det her fantastiske værktøj fra Norge, nemlig tungevinduet. Et tungevindue er i princippet en stor vandkikkert, og når man går og kikker ned i vandet gennem ”vinduet”, er det meget nemmere at spotte de små arter. Fisk, som før var drømmearter, er nu blevet relativt almindelig, f.eks. panserulken. Det var en stor fangst, da Henrik Carl fangede den første på fiskestang for 7-8 år siden. Det var fedt, da vi fangede den i 2020 og fik det på video. Så for blot tre år siden syntes vi, at det var en vild fangst.

Her kan du se filmene ”Mikrofiskeri Del I & II”, hvor mikrofiskeri og fiskeri med tungevindue introduceres:

Jeg har siden fanget op til 10 stk. på én tur, og der var ikke blevet fanget panserulke i den mængde, hvis man ikke havde tungevinduet. Det er omkring seks år siden, jeg byggede mit tungevindue, og det var nok det første i Danmark. Alt den omtale, der været af fiskeri med tungevindue i ”Danske Artsfiskere”, og de film der er lavet, har ført til, at en større skare artsfiskere har fået fabrikeret sig et tungevindue, fortæller Brian.

Tungevinduet og tanagokroge er det, der har revolutioneret mit fiskeri mest i forhold til artsfiskeriet. Tanagokroge er specielle små kroge med en mikroskopisk krogbøjning. Jeg havde tørfluekroge i str. 32-36 i mit arsenal, men de er bare ikke så effektive. Der er fisk, man ikke kommer i kontakt med, med mindre man benytter tanagokroge. Det er f.eks. de forskellige arter af tangnåle. Desværre er man nødt til at købe dem hjem fra udlandet, da der endnu ikke er nogle danske grejbutikker, der vil tage disse kroge hjem.

Den småmundede gylte, jeg fangede i juni måned, blev min danske art nummer 112. Her er fisk fra put & take fiskeri ikke medtaget. Her tæller jeg havørred, bækørred og søørred som tre forskellige arter, og spejlkarpe og skælkarpe som to. Kan fisken registreres som dansk rekord, så registrerer jeg den som en art. Det er min måde at opgøre det på, og jeg ventede også med at offentliggøre, at jeg havde fanget 100 arter til jeg havde fanget 102, fortæller Brian.

Fremtidsplaner

Jeg tror, at det er realistisk at komme op på 120 arter i Danmark, men det kræver adgang til båd. Man skal både ud og fiske på det dybe- og det halvdybe vand for at fange flere nye arter. Dertil skal man fiske på- og over forskellige bundtyper med forskellige størrelser kroge, siger Brian. Arter som spidshalet kutling og langebarn lever fra 20 meter og dybere, og man skal være ekstrem heldig for at få sådan en.

I foråret 2022 købte jeg en småbåd netop for at kunne opsøge nye pladser at fiske efter arter på, fortæller Brian. Det bliver lidt nørdet, når man fisker med to et halvt meter lange slæbetackler, med seks str. 16 kroge på, på mudderbund på 60-100 meters dybde, funderer Brian.

Det er blandt andet blevet til småmundet gylte, stribet fløjfisk og tungehvarre fra min egen båd, men jeg håber da, at der på et tidspunkt kommer forskellige arter rokke, blåkæft, gråhaj, sperling og plettet fløjfisk ombord.

Fiskeriet på helt dybt vand, det vil sige fra 200 meter og dybere, er der ikke mange, der har dyrket i dansk farvand. Så der er mulighed for en masse pionerfiskeri inden for dette område. Indtil videre er det kun blevet til ét forsøg på dybt vand for mit vedkommende. Som man kan se i den film, vi lavede fra turen, så blev der fanget lange, sorthaj og slimål. Så der er stadig mange muligheder på dybt vand, og her vurderer jeg rødfisk og brosme som de ”nemmeste” arter at fange, siger Brian.

Her kan du se en filmen ”Dybhavsfiskeri – jagten på arterne i dybet”:

Min drømmefisk vil være en stribet mulle. De kommer tæt på land en gang imellem, hvor de spottes af dykkere, så det må kunne lade sig gøre. Foruden de allerede nævnte arter, så er mine mål også at fange håising og småplettet rødhaj. Der er fanget småplettet rødhaj fra molen i Århus nogle gange og i år der lystfiskerfangede hajer fra Skagen og Løkken, så Why not? Spørger Brian. Det kræver lidt held, eller en stor indsats – eller begge, konkluderer han.

Afslutningsvis falder snakken på danske rekorder, hvor Brian i skrivende stund har 14 gældende danske rekorder registreret på mikrolisten. Det var et kæmpe drive i en periode at få sin første danske rekord, fortæller Brian. Det var fedt at fange den første, og det er én man husker. Min første danske rekord var en spættet kutling, men den holdt ikke så længe.

Plettet tobiskonge var også en af de første, og den er stadig gældende den dag i dag. I forhold til mikrorekorderne, så er der ikke mange af dem, der kommer til at holde, for når der forhåbentligt er flere, der begynder på mikrofiskeriet over de næste år, så vil de blive slået. Så det kunne være sjovt at have en all tackel rekord, så det kunne jo passende være et fremtidsmål, slutter Brian af.