Artsfiskeri på Herthas Flak

Herthas Flak er Kattegats nordligste stenrev, og det ligger ca. 10 sømil Sydøst for Skagen. Som de fleste lystfiskere ved, er stenrev som små oaser i vandet, hvor hele havets fødekæde er til stede. Dermed er stenrev som udgangspunkt gode fiskesteder.

På Herthas Flak er fiskene ikke så store, som de er på stenrevene i Nordsøen, men til gengæld er der en stor artsrigdom på Flakket, som stedet kaldes i daglig tale. Netop denne artsrigdom har været årsag til, at jeg i nogle år har haft en drøm om at prøve at fiske på stedet.

Denne morgen, hvor kalenderen står på sit andensidste blad i maj måned, går min drøm i opfyldelse. Jeg er ombord på båden ”Sundowner”, og bag roret befinder Anders Bjørn Wolff sig. Uret siger 3.30, og solen er ikke stået op endnu.

Anders er en erfaren havfisker, og han har fisket på Herthas Flak i mange år. Vi lægger Skagen Havn bag os og sejler slalom mellem de mange store skibe, der ligger opankret ud for byen. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro, at Jyllands Nordspids var under belejring af en fremmed fjende.

Det er faktisk den ”usynlige fjende” Covid-19, der er grund til at nogle af skibene ligger her, forklarer Anders, mens han nipper til morgenkaffen. Flere af skibene venter på nye ordrer, så de har nye laster at sejle med, og de to krydstogtsskibe er simpelthen lukket ned.

Efter små fyrre minutters sejlads fra havnen, når vi det nordvestlige hjørne af Herthas Flak, og det er her Anders vil begynde dagens fiskeri. I køleboksen har vi agn til enhver tænkelig art. Agn arsenalet består af sand- og børsteorm, blåmuslinger, knivmuslinger, skalrejer, søkogte rejer fra Skagen, tobiser, hornfisk og makrel.

Herthas Flak er en stor grund, der i runde tal er 10 kilometer lang og et par kilometer bred. Der er mange forskellige bundtyper her, og det er en af de væsentligste grunde til den store artsrigdom, forklarer Anders, mens vi agner vores tackler med børsteorm.

Det er berggylten, der står øverst på ønskesedlen i dag, og Anders har bedst erfaring med netop børsteorm til denne art. Her på den nordvestlige del af Flakket, er der mange store sten, og mellem disse skabes der huler, hvor gylterne bor.

Vi driver omkring en knob, og det er vigtigt at give line, så agnen præsenteres foran fiskene. En berggylt vil sjældent forlade sin hule og forfølge sit bytte over større afstande. I første nedsænkning har Anders hug, og mens solen begynder at titte frem i horisonten, hiver han en ising indenbords.

I næste kast er der også fisk, og denne gang er det en hvilling, der kommer op. Min første fisk bliver en lille hvilling, og mens den er på vej op gennem vandet, lander Anders sin anden ising.

Herthas Flak

Det er det helt lette havgrej, vi har i brug. Jeg elsker simpelthen at fiske med det helt lette grej, fortæller Anders entusiastisk. Området uden om Herthas Flak består af blød bund, og vanddybden ligger meget konstant på mellem 27 og 29 meter. Det er blandt andet i disse områder, erhvervsfiskerne fisker efter jomfruhummere.

På Flakket stiger bunden, og mange steder er der omkring tyve meter dybt, beretter Anders. Der er dog to store toppe, hvor der på den højeste kun er ti meter dybt. Mens Anders fortæller om fiskepladsen, får jeg hug af noget, der er større end den hvilling, jeg lige har hevet op. Næste art i båden er en lille lange. Den er nærmest marmoreret med blålige streger mellem de brune pletter på siden.

Solen har næsten sluppet horisonten, og så er det Anders, der har fået noget lidt større på krogen. Alt er relativt, men der er mange små arter herude. En lille torsk kommer op, og så er vi samlet oppe på fire forskellige arter.

Anders fortæller, at det er helt normalt at fange mellem otte og ti arter på en tur på Herthas Flak, men i dag har vi sat barren lidt højere. Vi er blevet enige om, at dagens mål er at fange femten arter, og vi er godt på vej. Vi har kun fisket i ti minutter og har allerede landet fire arter.

Det er sjovt med fiskeriet herude, fortæller Anders videre. Det er som om at fiskeriet altid dør ud omkring middagstid. I dag er vi sejlet tidligere ud end vi plejer, så vi skal nok få mange forskellige fisk ombord, siger han optimistisk.

Vi sejler et par minutter og forsøger os på en ny plads. Der kommer flere hvillinger op, og bedst som vi tror at Anders har fanget endnu en hvilling, viser det sig at være en glyse. Glysen er en lille torskefisk, der nærmest er bronzefarvet på den øverste del af kroppen og perlemorsfarvet på den nederste del af kroppen og bugen.

Den næste times tid skifter vi plads nogle gange i vores søgen efter en berggylt. Jeg får også fanget en torsk, og ellers fanger vi kun de arter, som vi allerede har krydset af. Vi aftaler at skifte plads endnu engang, og lige som Anders skal til at rulle op, får han hug. Denne gang er det en lille ulk, og så kom vi en lille smule nærmere vores mål.

Det ér en lille ulk, fortæller Anders. De findes meget større herude, og den gældende danske rekord på 615 gram er fra Flakket. Den danske rekord for berggylt er også fanget på Herthas Flak, og stedet har potentiale til at levere flere Danmarks rekorder!

En god fisk hugger på Anders´s børsteorm, og han er overbevist om, at det er en berggylt. Gylterne hugger aggressivt og er gode fightere. Det er lidt af en overraskelse da der dukker en torsk op i overfladen. Jeg troede lige…, griner Anders. Vi beundrer nu alligevel fangsten, da den er anderledes i farverne. Torsk i de mørkere rød/brune nuancer kaldes ”rødtorsk”.

Klokken er blevet halv syv, og så er det på tide at få lidt morgenmad og en kop kaffe. Havet er roligt, og det er en sand fornøjelse at være på havfiskeri. Det er fedt at fange store fisk langt til havs, men det lette havfiskeri efter forskellige arter kan nu også noget!

Stor artsrigdom

Vi fanger mange fisk, og det er hele tiden spændende, hvad der kommer op. Der er især mange små torsk og hvillinger, men pludselig fører jeg en grå knurhane til vores score. Børsteorm er simpelthen en af de mest universelle saltvandsagn, jeg kender.

Anders får hug, mens han spinner sit forfang ind, og det viser sig at være en lille sej, der har nappet børsteormen på vej op gennem vandet. Berggylterne vil ikke rigtigt lege med, konstaterer Anders. Så han vælger at skifte taktik. Han monterer et tackel med mindre kroge og går målrettet efter at fange en havkarusse.

Det står Anders´s hjerte nært at fiske i havfiskekonkurrencer. Hans grejkasse er spækket med forskellige forfang, så han har noget til enhver situation. Han er en dygtig fisker, og de færdigheder der er nødvendige for at gøre sig gældende i konkurrencer, viser han også i dag. Anders fanger en del flere fisk end mig, og der er ingen tvivl om, at han har styr på mange små detaljer, der gør en stor forskel.

Taktikken virker, og næste ”nye” art på dagens fiskeri bliver netop en havkarusse. Hvis det er så nemt at fange, det man går efter, så må du gerne nappe en blåstak, siger jeg til Anders med et stort grin. De findes herude, siger han, men der er langt imellem at de bliver fanget. Blåstakken er også medlem af læbefisk familien, ligesom berggylten, og med sine blå og orange farver er den nok den smukkeste fisk, man kan fange herhjemme.

En blåstak er nok for meget at bede om, men en glyse til mig er også fint. Det er dejligt med lidt variation i fangsterne. Midt på Herthas Flak findes der et område, der hører under Natura 2000 områderne, og her er fiskeri forbudt.

I dette område ligger de to toppe, Hummerhøjen og Korallen. Hummerhøjen, eller Kamelen som den også kaldes, hæver sig til ti meter under overfladen. Her findes der koraller og et rigt plante- og dyreliv. Her er også et boblerev, der er en type rev, der består af undersøiske sandstensformationer. Op fra disse kommer der bobler af metangas. Boblerevene findes flere steder på Flakket, og denne type rev er helt unik for Kattegat.

Jeg har aldrig hørt om et boblerev, så Anders sejler os hen til Hummerhøjen, så jeg kan få syn for sagen. Det er ikke meningen, at jeg skal svømme ned og kigge, for i godt vejr kan man se boblerne stige til overfladen. Det kan vi ikke i dag, men Anders viser mig det på ekkoloddet. Det er fascinerende, at man kan se gasboblerne stige op fra bunden på ekkoloddet!

Efter fremvisningen af boblerevet, sejler vi ned til den sydøstlige del af Herthas Flak, hvor bunden består af sand og grus. Vi skifter tackler og agn. Jeg sætter fiskestrimler på krogene i et forsøg på at fange en pig- eller slethvar. Anders går efter at fange en rødspætte. Resultatet bliver dog, at vi fanger hver en fjæsing.

Fiskeriet i dette område kaster ikke noget nyt og spændende af sig, så vi sejler nordpå igen. Vi har efterhånden været i gang i tre timer, og i denne tid er strømmen løjet noget af. Det gør det nemmere at fiske efter berggylt, forklarer Anders.

Berggylt!

Vi skifter tilbage til paternoster tackler og agner krogene med børsteorm. Nu er vi tilbage, hvor vi startede tidligere på morgenen, og i første drev får Anders et godt hug. Nu er den der, erklærer han selvsikkert. Der er ingen tvivl.

De hidsige ryk fra fisken forplanter sig til hans stangtop, og der kan ikke være tvivl om, at den forjættede berggylte er ved at blive en realitet. Og ganske rigtigt – endelig må en flot berggylt bide i dørken. Farvemønstrene på en berggylt kan ikke beskrives, de skal simpelthen ses. Desuden kan farverne variere meget fra individ til individ.

Nu får den én over nakken med gyltefiskeriet, men den næste stribe fisk vi fanger, er alle gamle kendinge. Hvem andre end Anders bryder mønstret, og det er selvfølgelig ham, der kan føje en ny art til listen. En fræk agn kombination af reje og børsteorm, overlister en fin skægtorsk.

At Anders bare har styr på fiskeriet på Herthas Flak, beviser han ved at lande yderligere to berggylte. De kan blive tre-fire gange så store, og så er der virkelig kamp i dem, fortæller Anders.

Jeg kæmper videre og fanger da også fisk. Det er bare ikke den berggylt, jeg gerne vil fange, eller en anden spændende art, der kan bringe os i hus med de femten arter. Anders prøver igen at se om han kan fange en rødspætte.

Der går et par timer, og fiskeriet begynder at blive mere trægt, ganske som Anders havde forudsagt. Vi beslutter os for at give berggylten endnu et forsøg, inden vi vender snuden hjemad. Denne gang holder Anders båden på skruen over den stensamling, hvor han har fanget to af sine gylter i dag.

Der kommer friske børsteorm på krogene, og så sendes tacklet mod bunden. Foran den ene krog har jeg monteret en stor grøn perle, to lidt mindre gule perler og et blankt spinnerblad. Denne kombination har givet mig mange fisk gennem tiderne. Det atypiske ved denne kombination er, at jeg har den største perle nærmest krogen.

Anders holder båden perfekt, tacklet ligger hvor det skal, og så falder hugget. Fisken kæmper anderledes, end noget jeg fanget i dag. Vi bryder ud i fælles jubel, da en berggylt kommer til overfladen. Super fedt at det lykkedes at fange én lige på falderebet. Behøver jeg at fortælle, at fisken huggede på min egen perlekombination?

Den flotte fisk bliver dokumenteret med et par fotos, og så kommer den retur til vandet. Vi er nået op på elleve forskellige arter på vores lille ekspedition til Herthas Flak, og det er vi godt tilfredse med. Vi siger adjø for denne gang, men fisker lige på et par vrag på vej mod land.

På vragene fanger vi lidt torsk og sej, men ingen kæmper. Det har været en dejlig morgen og formiddag på havet. Solen skinner fortsat, men vinden har taget til i styrke og bølgerne er begyndt at rejse sig. Så timingen er helt perfekt, da vi rammer Skagen Havn.

Jeg takker Anders for turen, og vi har ikke fået alt vores grej båret fra borde, før end den næste fiskeekspedition fra Skagen er på tegnebrættet. Mere om det en anden god gang…

Læs flere artikler om havfiskeri her