Artsfiskeri og hvordan man finder arterne
Hvad er artsfiskeri?
Artsfiskeri handler i bund og grund om at fange så mange forskellige fiskearter som muligt på stang, line og krog.
Nogle lystfiskere definerer sig som kyst-, hav- eller søfiskere. Andre definerer sig som flue-, spinne- eller medefiskere. Og endelig er der nogen, som definerer sig som havørred-, gedde- eller karpefiskere. Læg hertil en masse andre typer -fiskere, baseret enten på en biotop, en fiskemetode eller en fiskeart, eller for den sags skyld en kombination.
Et fællestræk for mange af de ovenstående eksempler er, at lystfiskeren går efter at fange én eller få fiskearter og gerne vil fange mange af disse, men nok helst fange den helt store drømmefisk.
En artsfisker er derimod en lystfisker, der fisker efter forskellige fiskearter, store som små. Drivkraften for artsfiskere er hele tiden at fange arter, man ikke tidligere har fanget. Men det er ikke kun glæden ved at fange den art, man har sat sig som et mål, men hele processen med at lave research og planlægge, gøre sig erfaringer og så lykkes med projektet, der er en stor del af glæden og succesfølelsen.
At jagte forskellige arter kan sammenlignes lidt med at samle på fodboldkort eller Tinka mærker og lignende, som man kan sætte i sit samlehæfte. Nogle af kortene eller mærkerne er der mange af, og nogle er meget sjældne og svære at få fingrene i. Med artsfiskeri vil man også gerne fange hele ”serien”, og her er der også arter, som er meget talrige, og arter som er ekstremt sjældne.
Er der så nogen sport i at fange en lille fisk på blot et par centimeter? Absolut! Det kan der være rigtig god sport i. Det er netop det at sætte sig et mål og opnå det, der er utroligt givende.
Artsfisker, artsjæger eller artsfreak?
Nu om dage er man Artsfisker, når man fisker efter forskellige arter. Da jeg begyndte at definere mig selv som artsfisker for lidt over 25 år siden, kaldte man sig artsjæger eller artsfreak. Dengang gik artsjægere ikke så meget op i, hvor fisken geografisk var fanget, det handlede mere om at fange de arter, man gerne ville fange.
I Norge har der i en del år været fokus på artsfiskeri, og de har deres helt eget ”community” af Norske Artsfiskere. Her er det en trend at gå efter at fange 100 forskellige fiskearter inden for landets grænser, både i ferskvand og inden for de maritime grænser. Samme trend ses i andre lande, blandt andet i Holland hvor ”Soortenjagers” også har organiseret sig, og hvor mange hollandske artsfiskere går efter at fange 100 forskellige fiskearter lokalt.
I Danmark har Facebook gruppen ”Danske Artsfiskere” nået over 2000 medlemmer, så herhjemme er der også en stigende interesse for artsfiskeriet. Den første lille håndfuld af danske artsfiskere har fanget 100 arter i Danmark, eller er tæt på at have fanget det antal.
Hvad man medregner på sin artsliste, når man tæller arterne sammen, kan være lidt forskelligt, og nogen har da også flere forskellige lister. Tæller hybrider med? Fisk fanget i put & take/betalingsvande? Invasive arter? og så fremdeles.
Der er heldigvis ingen regler for, hvordan man skal opgøre sit artsfiskeri, så det er helt individuelt. Man kan derfor gøre, som det passer én selv bedst. Vil man sammenligne sig, eller konkurrere med andre, må man selvfølgelig have en fælles standard at sammenligne sig ud fra.
Nogle artsfiskere har det mål, at de vil fange flest mulige arter på fluegrej eller på en anden metode. Andre koncentrerer sig kun om at fiske i saltvand eller i ferskvand.
Jeg er nok lidt oldschool i min tilgang til mit artsfiskeri, for jeg har kun én artsliste, eller arts CV, hvor jeg registrerer alle de arter, jeg har fanget over hele verden. Der skelnes ikke til hvilken metode fisken er fanget på, eller om den er fanget i ”den vilde natur” eller i et betalingsvand. En art er en art.
At en fisk skal være fanget indenfor mit eget lands farvande eller skal være fanget på en bestemt fiskemetode, vil for mig være at sætte en hindring op for mig selv, og jeg bliver ikke gladere for en art, fordi den er fanget et bestemt sted.
For mig handler det snarere om at fiske så effektivt som muligt. Hvorfor bruge 50 dage på at fange en bestemt art i Danmark, hvis du kan fange den på én dag i Norge? Det behøver ikke at være supernemt, men det skal afgjort ikke være for tidskrævende. Så kunne tiden (og pengene) være brugt meget bedre på at fange arter et andet sted.
Selvom jeg gerne vil fange så mange forskellige arter som muligt, så er det aldrig et bestemt antal, der er målet, ej heller at måle mig op mod, hvad andre har fanget. Jeg fisker for mig selv og mine egne mål. Det er vigtigere at fange de arter, jeg har på min bucket list, end at fange et stort antal arter. Vil man fange mange arter, kan man besøge nogle tropiske rev og fiske med agnede sabikirigs. Så skal der nok komme en del forskelligt op!
I min allerførste artikel på Specineers.dk beskriver jeg mere detaljeret, hvad lystfiskeri og artsfiskeri betyder for mig, og den artikel kan du læse her:
Begreber inden for artsfiskeriet
Jeg har allerede berørt nogle af begreberne inden for artsfiskeriet, men her følger en dybere forklaring. Som artsfisker vil man gerne føre regnskab med de arter, man har fanget, og derfor fører man en artsliste eller et arts CV. Sådan en liste vil indeholde alle de arter, man har fanget i sit liv og på engelsk kaldes den da også en ”lifelist”.
Når man som artsfisker fanger en art, man ikke har fanget før, så er der tale om en ”lifer”. Et engelsk begreb, som hyppigt bruges blandt artsfiskere over hele verden. Når man støder på begrebet ”lifelist fishing”, så betyder det blot, at man fisker efter nye arter til sin artsliste (livsliste).
Et andet begreb er ”Yearlist”, på dansk ”Årsliste”. Ud over at jagte nye arter til sin artsliste, så kører mange artsfiskere også med en årsliste, hvor man tæller, hvor mange arter man fanger i indeværende år. Årslisten nulstilles så ved et årsskifte, og man starter forfra. I flere lande afholdes der konkurrencer, hvor det gælder om at fange flest arter inden for det pågældende land i løbet af året. Sådan en konkurrence kører der også i Danmark i Facebookgruppen ”Danske Artsfiskere”.
Der er mange måder at føre en artsliste på, og personligt har jeg lavet et Excel ark til formålet. Her noterer jeg fiskens danske-, engelske- og latinske navn. På særligt store fisk har jeg også noteret vægt og mål, samt fangst år og sted. Jeg går ikke meget op i at måle og veje mine fangster, og derfor er disse data ikke en fast del af min artsliste. Andre artsfiskere tilføjer sikkert mange andre data til deres artsliste. Det kunne for eksempel være fangstdato og sted for den første fangst af hver art.
Hvordan fanger man nye arter?
Først og fremmest skal man finde ud af hvilke arter, der findes i det område man vil fiske eller finde ud af, hvor de arter, man vil fange, findes. Derefter skal man sætte sig ind i hvor, hvornår og hvordan de kan fanges.
I det efterfølgende tager jeg udgangspunkt i artsfiskeri i Danmark, men principperne er de samme, uanset hvor man fisker i verden.
Man skal finde ud af, hvor fisken kan fanges. Findes arten lokalt, findes den i større koncentrationer i andre dele af landet, eller findes den kun i bestemte områder? Derefter skal man finde nogle gode spots, eller det bedste spot!
Hvor ynder fisken at opholde sig? Lever den på sandbund, over stenrev eller gemmer den sig i ålegræsbælter? På hvilken dybde skal man finde fisken? Dette kan ændre sig gennem årstiderne, da mange fiskearter trækker ud på dybere vand om vinteren.
Er der bestemte tider på året, hvor arten er nemmere at fange, eller er det en fisk, der kun opholder sig i vores farvande på bestemte tidspunkter?
Er fisken aktiv om dagen eller om natten?
Hvilken føde ernærer den enkelte art sig af? Dette er vigtigt i forhold til valg af agn og fiskemetode.
Hvordan søger fisken efter føde? Hvis arten søger føde på bunden, skal man præsentere sin agn på bunden, og hvis det er en pelagisk art, skal man fiske højere i vandsøjlen. En anden vigtig faktor er, hvor stor en mund fisken har. En lille mund kræver en lille krog og lille agn.
Vil man fange mange arter, skal man mestre forskellige fiskemetoder. Ofte er nøglen at fiske helt simpelt, og benytte få tackler, som man skalerer op eller ned alt efter hvilken art, man går efter. Dette gælder hvad enten man bruger kunstig agn eller naturlig agn.
En af de større udfordringer inden for artsfiskeriet har været at fange de helt små arter. En ting har været at finde fiskene, og én anden har været at finde kroge, der var små nok til at fiskene kunne bide over dem.
I mange år var små tørfluekroge løsningen, men det oplevedes som et mindre mirakel, da min hollandske fiskekammerat Sjors Waterschoot præsenterede mig for tanago krogene til mikrofiskeri.
Her kan du læse en artikel om mikrofiskeri med tanagokroge:
Tungevinduet – et uundværligt værktøj
Det er nærmest som at vinde i lotteriet at kaste et tackel ud med en mikroskopisk krog og så håbe på, at en bestemt mikroart bider på. Bevares, det er selvfølgelig ikke umuligt, men succesraten er ikke særlig stor. Det har boostet min artsliste med danske arter at komme i besiddelse af et tungevindue.
Brian Kristensen (Stifter af Danske Artsfiskere) introducerede mig til tungevinduet og Martin Bech Pedersen var så generøs at fremstille et til mig. Tungevinduet er så vidt jeg ved en norsk opfindelse. Det er i princippet en stor vandkikkert, som man kikker igennem mens man vader rundt i vandet. Når man kigger gennem glasset, kan man tydeligt se de små fisk og præsentere sin mikroskopiske krog og agn lige foran fiskenes mund.
Det kan måske være lidt svært at visualisere, hvad et tungevindue og tungevinduesfiskeri er, men kig med i disse Specineers film, hvor Brian Kristensen gennemgår grej, metoder og agn til denne type fiskeri, samt viser hvordan det gribes an i praksis:
Mikrofiskeri Del I – Grej, agn og teknik:
Mikrofiskeri Del II Mikroarterne og en dansk rekord:
På Specineers.dk er der mange artikler om forskellige fiskemetoder og ikke mindst artikler om artsfiskeri og jagten på nye arter.
Læs med her:
Hvordan finder man arterne?
Som tidligere skrevet så er research en kæmpe del af det at fange nye arter. I ”gamle” dage fandt man sine informationer i bøger og fiskemagasiner, men nu er alverdens informationer tilgængelige på nettet og sociale medier. Google er din ven, og man kan finde megen brugbar information med simple søgninger.
Der er hjemmesider, der bugner med nyttig information, og i det følgende vil jeg fortælle om nogle af de kilder, jeg selv har benyttet mig af i min research efter nye danske arter.
Fiskeatlas
I 2006 påbegyndtes et storstilet projekt, under Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, om at kortlægge udbredelsen af danske fiskearter.
Bogen ”Atlas over danske ferskvandsfisk” udkom i 2012 og er et digert værk på hele 700 sider. Det er et videnskabeligt værk, der beskriver alle ferskvandsfisk, der er registreret observeret eller fanget i Danmark. Hver art har sit eget kapitel, hvor blandt andet kendetegn, levevis, fødevalg og udbredelse i Danmark er beskrevet.
Der er mange informationer at hente, som man kan bruge i sin artsjagt. Beskrivelserne af fiskenes biologi kan give et praj om, hvilken agn og fiskemetode man skal benytte. Beskrivelserne af fiskenes levevis giver vigtig information om forholdene på de pladser, hvor man skal henlægge sit fiskeri.
Det måske mest interessante set fra en artsfiskers optik er afsnittene om udbredelsen af de enkelte arter i Danmark. Her nævnes mange lokaliteter på de registreringer, der har været af fiskene i en periode på over 100 år.
Vær opmærksom på at fysiske forhold ændrer sig over tid, og lokale bestande af fisk helt kan forsvinde. Er der for eksempel fanget et enkelt eksemplar af en art i en bestemt sø for halvfjerds år siden, så er det ikke ensbetydende med, at man kan fange den der nu. Nyere registreringer er noget man kan bruge, og er der mange registreringer, bliver det rigtigt interessant. Så det handler om at forholde sig til informationerne og kigge på sandsynligheder og mønstre.
Her kan du læse meget mere om Fiskeatlasset:
https://fiskeatlas.ku.dk/
Atlas over danske ferskvandsfisk” kan købes i de fleste boghandlere og bør ikke mangle i samlingen, hvis man dyrker artsfiskeri i Danmark.
Fiskeatlasset har også kortlagt saltvandsfisk i danske farvande, og ”Atlas over danske saltvandsfisk” skulle udkomme i fysisk form i 2025. Man behøver dog ikke vente så lang tid, da teksterne om de 206 saltvandsarter allerede findes online. Det er en sand guldgrube af information, man kan finde, når man dykker ned i teksterne. Ind til den trykte version foreligger, kan man læse om de danske saltvandsarter her:
https://fiskeatlas.ku.dk/artstekster/
Naturbasen.dk
Naturbasen er Danmarks Nationale Artsportal – et fællesskab med over 100.000 medlemmer, der deler deres naturobservationer. Det er både flora og fauna, og udover at kunne søge i den enorme database over observationer hjælper brugerne også hinanden med artsbestemmelser.
Går man på jagt i arkivet, finder man mange observationer af mange forskellige fiskearter, og det bedste af det hele er, at det konkrete spot er angivet. Som det er tilfældet i Fiskeatlasset, skal man være opmærksom på, hvor gamle observationerne er.
Det er gratis at oprette en bruger på Naturbasen.dk og så er det bare med at researche løs!
Kom i gang her:
https://www.naturbasen.dk/
Ørredkortet
Som en del af hjemmesiden Fiskepleje.dk, der drives af DTU Aqua, findes det såkaldte ”Ørredkort”. På kortet kan man se de ca. 500 steder landet over, hvor DTU Aqua hvert år undersøger fiskebestanden i vandløb, der vurderes egnet for ørreder.
Fokus er på ørred- og lakseyngel, men alle arter, der fanges i undersøgelser, registreres. På hjemmesiden er der et kort over hele Danmark, og alle målestationer er vist med en farvet cirkel eller firkant. I menuen i højre side er der en fane med overskriften ”De enkelte arter”. Her kan man se registreringer af 30 forskellige ferskvandsarter.
Nu kan man se, hvor ens target art er fundet, og man kan få en fornemmelse af, hvor talrig den er. Herfra fortsætter researchen så for at finde ud af, om man kan komme til at fiske på det pågældende sted eller i nærheden. Er det muligt at købe et fiskekort til stedet, er man så heldig, at der kan være frit fiskeri, eller skal man finde frem til en lodsejer og forhøre sig om muligheden for at få lov til at fiske på det udsete sted?
Sørg altid for at have tilladelse til at fiske der, hvor du vil fiske. Brug informationerne fra ørredkortet til at spore dig ind på relevante fiskespots. Hvis det ikke er muligt at komme til at fiske præcis der, hvor en bestemt art er registreret, kan man måske finde et spot med samme forhold et sted i nærheden.
Ørredkortet findes på dette link:
https://kort.fiskepleje.dk/
FiskeFoto.dk
FiskeFoto.dk er en hjemmeside, der drives af Kasper Strube. Som tilmeldt bruger af siden, kan man oprette fangstrapporter, hvor man fortæller om, hvad man har fanget og hvornår, samt laver en lille beretning om fangsten. Det er frivilligt, om man vil oplyse det nøjagtige fangststed, eller blot hvilken landsdel fangsten er gjort i.
På siden kan man læse om mange forskellige fiskearter. Her beskrives biologi, bedste fiskemetode, mindstemål o.s.v. Desuden er det muligt at tilgå fangstrapporter for den specifikke art direkte fra artiklen om arten.
De mange data fra fangstrapporterne benyttes desuden i en fiskekalender, der viser, hvornår det er bedst at fange de forskellige arter.
På FiskeFoto er der også en masse artikler om lystfiskeri, herunder artikler om fiskeri i udlandet, et forum og links til fiskevideoer. Alt i alt er der meget information at hente på siden og i det store fangstarkiv. En af de store fordele ved siden er, at den hele tiden opdateres med nye fangster, og at man har mulighed for at rykke på noget, der er helt aktuelt.
Link til siden:
https://www.fiskefoto.dk/
Sociale medier
Der findes mange fiskegrupper på Facebook, som kan have stor interesse for artsfiskere. Det kan ligefrem blive en fuldtidsbeskæftigelse, hvis man skal overvåge de forskellige grupper for spændende fangster. Mange lystfiskere lægger deres fangster på nettet, og mange bruger også det digitale netværk til at få hjælp til at identificere arter, man ikke kender.
I nogle af disse opslag fortæller fangeren selv, hvor fisken er fanget, og tit kan man også få det at vide, hvis man spørger pænt. Husk nu at spørge pænt, og hav respekt for at fangeren muligvis ikke vil oplyse en fangstlokalitet.
Det er ikke kun lystfiskersider eller grupper, der kan give nyttig information. Andre brugere af vores ferske- og salte vande danner også fællesskaber, så det kan også betale sig at holde øje med dykkere, UV-jægere, fritids- og erhvervsfiskere.
Danske Artsfiskere
”Danske Artsfiskere” er som navnet siger, en Facebook gruppe for artsfiskere i Danmark. I gruppen kører der en årlig dyst, hvor det gælder om at fange flest fiskearter i dansk farvand i indeværende år. Der bliver flere og flere deltagere i konkurrencen, og det er også et godt sted for folk, der kan lide konkurrencemomentet i fiskeriet.
Mange af gruppens medlemmer er dog blot nysgerrige i forhold til den artsdiversitet, der findes i Danmark og på den udvikling, der netop er sket inden for dansk artsfiskeri de senere år. Det er også muligt at få hjælp og inputs fra medlemmerne i gruppen, og der er også mange, der danner venskaber på tværs af landet.
Igen skal man ikke bare forvente at få alle spots serveret på et sølvfad, men med lidt ydmyghed, og hvis man selv viser, at man gør en indsats for at finde forskellige arter, så er der mange, der gerne hjælper med råd eller tager med på fisketure.
I denne artikel kan du læse om Brian Kristensen, der startede Facebookgruppen ”Danske Artsfiskere”:
Som sagt kan man møde ligesindede artsfiskere gennem ”Danske Artsfiskere”, og i 2020 satte fire af os hinanden i stævne med udfordringen om sammen at fange så mange forskellige fiskearter som muligt på 24 timer. Turen gik fra Djursland tværs gennem Jylland, for at slutte af i Thy.
Der blev en YouTube film i to dele, ud af turen, og dem kan du se her:
24 Timers Artsjagt Del I
24 Timers Artsjagt Del II
Artsfiskeri.dk
Mark Hemmingsen er en de danske lystfiskere, der virkelig har sat turboen på i forhold til at flytte grænserne for, hvad der er muligt at fange på stang, line og krog i Danmark. I skrivende stund har han fanget 112 fiskearter i Danmark (her er put & take fisk ikke medregnet).
Mark står bag hjemmesiden Artsfiskeri.dk, og her kan du blandt andet læse beretninger fra hans mange fisketure efter specielle arter. Artikler, hvor der gives gode råd til, hvordan man kan gribe fiskeriet an efter store som små fisk.
Noget af det man kan tage med sig som læser er Marks måde at fortælle om sine tanker om den givne fiskesituation, hvad han gør og måske vigtigst, hvad han ændrer undervejs for at få succes. Der er mange små detaljer, man kan skrive sig bag øret og tage med sig i forskellige situationer.
Link til Marks hjemmeside:
https://www.artsfiskeri.dk/
UL Artsfiskeri
En anden dansk artsfisker, der også driver en hjemmeside/fiskeblog, er Jørn Nordahl. Jørn er bidt af en gal UL fisker, og er en ivrig skribent. På hjemmesiden ulfisk.com skriver Jørn en masse fine beretninger om sit UL fiskeri efter forskellige arter. Det er ikke kun de små mikroarter han jagter med sit ultra lette grej. De større rovfisk står også for skud!
Læs med og bliv inspireret her:
https://ulfisk.com/
Læs et portræt af Jørn her:
Generelle fif til artsfiskeriet
I det foregående har jeg nævnt flere hjemmesider, hvor man kan finde en masse brugbar information. Når man begynder at parre informationerne på kryds og tværs begynder man at se brugbare mønstre, der kan hjælpe én med at finde et godt spot og finde ud af, hvornår og hvordan der skal fiskes.
Jeg har igennem mange år gemt informationer om fiskearter, pladser o.s.v. og har et arkiv, som jeg kan dykke ned i. Det kan være stort som småt, som jeg vurderer kan blive nyttigt på et eller andet tidspunkt. Meget af det er screenshots, jeg har taget på min telefon, og ofte er det kommentarer til et opslag fra en Facebook gruppe.
Det kan også dreje sig om informationer, jeg får af lystfiskere, jeg møder på min vej. Disse kan skrives ind i en note på telefonen, og så sidenhen arkiveres i det ”rigtige” arkiv. Informationerne gemmer jeg i diverse dokumenter og mapper på computeren. Det er et sirligt system og alle informationer er kategoriseret, så hvis jeg for eksempel en dag skal til Bornholm og fiske, så har jeg en liste over gode spots til forskellige arter.
Det mest indlysende tip er såre simpelt: Kom ud og fisk! Man skal gøre sit forarbejde hjemme foran skærmen, men gøre sine erfaringer ved vandet. Har man ikke den store tid til fiskeri, er researchen ekstra vigtig. Når man er ude og fiske, så sørg for at tage en snak med de folk du møder. Kommer man langvejs fra og besøger en mole ved en havn, man ikke kender, så kan der være megen nyttig information at få fra de lokale.
Bliv en del af et netværk! Det kan være i en fiskeklub, i en Facebookgruppe som ”Danske Artsfiskere” eller med større eller mindre grupper af ligesindede artsfiskere, som man kan tage på ture med, og som man kan udveksle erfaringer med.
Tidligere i artiklen har jeg beskrevet hjemmesider, hvor man kan spore sig frem til informationer om gode spots. I tillæg til dette kan man også visuelt finde gode spots ved hjælp af Google Maps. Vælg ”satellit visning” og find for eksempel kyststrækninger, der ser interessante ud.
Får man meldt sig ind i halvtreds fiskegrupper på Facebook og har et vågent øje på fangster her, samt konstant scanner FiskeFoto for fangstrapporter, så har man mulighed for at rykke på noget, der er helt aktuelt. Det er netop fleksibiliteten ved at kunne komme ud straks efter at en observation eller en fangst af en bestemt art er gjort, der kan give et positivt resultat.
Det kunne være en ansjosstime, der pludseligt ses i en bestemt havn. Det kan være, at stimen bliver i området et døgn eller to, for så at svømme videre. Hvis stimen observeres om mandagen, så er det ikke sikkert, at den er der i den kommende weekend, når du har fri. Så hvis du gerne vil fange en ansjos under de betingelser, er det en fordel at kunne holde fri med kort varsel, hvis der er behov for at skulle køre langt til spottet.
Det her med at køre langt kan også blive nødvendigt, da nogle arter kun findes i bestemte landsdele, eller chancen for at støde på en bestemt art er meget større et andet sted i landet. Har man uanede mængder af tid og penge til rådighed, og er ligeglad med sit klimaaftryk, så kan man selvfølgelig jagte rundt efter arter hele tiden.
Det giver dog bedre mening at planlægge sit fiskeri og så tage længere ture, hvor man fisker efter flere forskellige arter undervejs. Når man rykker på noget fiskeri, der er aktuelt, så er det oplagt at kigge i sit arkiv og se, hvad man har af muligheder i samme område. Det kunne jo være, at man hurtigt lykkedes med at fange sin target art, og så vil prøve noget andet.
YouTube er en lige så god ven som Google, og der findes mange videoer, der kan hjælpe en artsfisker. Det er ikke kun fiskefilm, men også undervandsoptagelser fra dykkere og UV-jægere eller film fra andre naturbrugere, kan være meget informative.
Nogle fisker kun i saltvand og andre kun i ferskvand. Hvis man vil fange mange arter, skal man fiske begge dele. Vil man fange rigtig MANGE arter, skal man tillige benytte forskellige fiskeformer. Det er i givet fald alt fra mikrofiskeriet med tanago kroge til det helt tunge dybhavsgrej, der skal i aktion for at have muligheden for at fange hele paletten af forskellige fiskearter.
Her kan du se en YouTube film om dybhavsfiskeri i Danmark:
Mit næstsidste råd er altid at bruge det, der virker bedst, om det så er en regnorm, et blink eller en skumfidus. Sidstnævnte er ikke en gang en joke, for jeg har set flere typer af slik fungere som glimrende agn! Så kan man ikke finde noget, der fungerer godt, kan man jo eksperimentere lidt….
Det sidste råd er ikke kun til dig, der læser med her, men også til mig selv. Vedholdenhed og tålmodighed er to vigtige egenskaber for succes i mange af livets facetter. I mit eget fiskeri kan det betyde, at jeg i det kommende år skal igennem 200-300 småsild for at fange én brisling eller tålmodigt stå og fiske til en tangnål i flere timer før den hugger.
Artsjagt i udlandet
Jeg håber, at denne artikel har inspireret dig til at komme i gang, eller komme videre med artsfiskeriet. Som sagt har hovedvægten været på artsfiskeri i Danmark, men tilgangen og metoderne til research er de samme, hvis man vil dyrke artsfiskeri i udlandet.
Her kan du læse om nogle af mine udenlandsture:
Google, YouTube og udenlandske Facebook fiskegrupper er de oplagte steder at starte sin søgning på informationer om fiskearter og fiskespots over hele verden.
Som global artsfisker er man også nødt til at kende FishBase. FishBase er den største online database over finnefisk fra hele verden. Der er mange måder at udføre sine søgninger på, og der er mange informationer om biologi og udbredelse, samt billeder af over 35.000 forskellige fiskearter!
Link til FishBase:
https://www.fishbase.se/search.php
Kunne man tænke sig at blive en del af et internationalt community af Specieshunters, kan jeg anbefale Specieshunters.com. Her kan man oprette en profil og registrere sine fangster. Som bruger af siden kan man gå ind på undersider for de enkelte lande og se hvilke arter, der er registreret fanget af sidens brugere. På siden er der megen inspiration og hjælp at hente.
Link: https://specieshunters.com/
Hvis man ikke lige har lyst eller mulighed for at kaste sig ud i et stort udenlandsk fiskeeventyr, så kan man starte i lidt mindre målestok. Skal man på charterferie, kan man tage lidt fiskegrej med på rejsen og fiske lidt efter de arter, der findes på rejsemålet.
Jeg har både skrevet en artikel og lavet en YouTube video, der giver en masse råd til fiskeri på charterferien:
Det at fiske ude i verden og opleve en anden natur og andre kulturer, samtidigt med at man fisker efter fiskearter vi ikke har herhjemme, er virkelig noget, der tiltaler mig.
Jeg har fiskemål og fiskedrømme til flere liv, så derfor er research, planlægning og effektivitet vigtigt for mig. Prioritering er det næst vigtigste efter erkendelsen og accepten af, at jeg aldrig når alt det, jeg gerne vil.
Man kan beundre folk, der fanger mange arter, men husk nu på at det er en prioritering. Folk, der fanger mange arter, eller fanger store fisk, kommer ikke sovende til det. Der skal investeres meget tid (og ofte mange penge) i det. Så det er jo også fravalg af noget andet.
Knæk & bræk med artsfiskeriet!
Følg Specineers på Sociale medier:
YouTube
Specineers.dk
